Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 484
Offentligt
NOTAT
Fødevarestyrelsen: Kemi og
Fødevarekvalitet
Miljøstyrelsen: Kemikalier
J.nr. 2019-29-161-00311
Dato: 8. februar 2019
Årlig screening af forskningsindsatsen
–
status for 2018
Problemstilling
I Kemiindsats 2018-21 er der fokus på forskning og vidensopbygning. I den forbindelse er indsatser på
tre områder beskrevet. Det drejer sig om:
Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på effekter hos
mennesker. Her bygges videre på de eksisterende kompetencer, som allerede findes på de nuvæ-
rende viden- og forskningscentre; Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) og Internatio-
nal Center for Research and Research Training in Endocrine Disruption of Male Reproduction
and Child Health (EDMaRC).
Videncenter for Allergi. Her bygges der videre på den årelange forskning inden for området, sidst
som del af Kemiindsatsen 2014-17.
Forskningsprojekterne på DTU Fødevareinstituttet under rammeaftalen med Fødevarestyrelsen.
I Kemiindsatsen fremgår følgende:
”Der
vil i forlængelse af den almindelige forskningsindsats blive
foretaget en årlig screening om ny viden om stoffers farlighed, der gør, at der skal tages nye initiati-
ver.”
Desuden anføres, at
”For
at understøtte arbejdet med EU regulering af de særligt problematiske
stoffer vil Miljøstyrelsen i 2018 udarbejde et oplæg til en strategi for, hvilke stoffer der skal sættes
ind over for, som der følges op på i forbindelse med den årlige screening af forskningsindsatsen.”
Baggrund
2018 er første år af en fireårig indsats for CeHoS og Videncenter for Allergi. CeHoS, Videncenter for
Allergi og DTU har udarbejdet notater, som redegør for deres forskningsindsatser under Kemiindsat-
sen. jf. vedlagte bilag 1, 2 og 3. Notaterne fra de tre forskningsinstitutioner for dette første år af Kemi-
indsatsen peger kun i begrænset omfang på konkrete kemiske stoffer. Ud over resultater og viden, som
genereres i forskningsindsatserne under Kemiindsatsen, modtager styrelserne løbende input til, hvilke
konkrete kemiske stoffer der er behov for at vurdere og håndtere. Inputtet består fx af EU's vurderin-
ger og viden fra EU's varslingssystemer samt den rådgivning, forskningsinstitutioner yder i forbindelse
med regeltilblivelse og rekvirerede risikovurderinger. Resultater fra den løbende kontrol indgår også i
prioriteringen.
Udvælgelsen af stoffer på prioriteringslisten sker ud fra viden om stoffernes farlighed og eksponerings-
risiko. Den samlede vurdering og prioritering foregår årligt og tager afsæt i de modtagne input fra
forskningsinstitutionerne DTU Fødevareinstituttet, CeHoS og Videncenter for Allergi.
Projekterne på Fødevareinstituttet påbegyndes i 2019, da de politisk prioriterede indsatser på DTU i
2018 var afslutningen af aktiviteterne under det tidligere Fødevareforlig 3. Resultaterne af den igang-
satte forskning vil løbende blive offentliggjort i hele perioden. DTU Fødevareinstituttet arbejder i
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00