Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 481
Offentligt
2034120_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 22. marts 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag om referencepunkter for
handling for rester af ikke-tilladte farmakologisk aktive stoffer i animalske fødevarer (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 29.
marts 2019.
Forslaget vurderes generelt at øge beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 481: Grundnotat om ikke-tilladte farmakologisk aktive stoffer i animalske fødevarer, komitésag
2034120_0002.png
Den 21. marts 2019
MFVM 798
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om referencepunkter for handling for rester af ikke-
tilladte farmakologisk aktive stoffer i animalske fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til forordning om detaljerede regler for referencepunkter for
tiltag for rester af ikke-tilladte farmakologisk aktive stoffer i animalske fødevarer. Det drejer sig om
kloramfenikol, malakitgrønt og nitrofuranmetabolitter. Det betyder, at de nuværende reference-
punkter for tiltag for visse stoffer sænkes. Forslaget vurderes generelt at øge beskyttelsesniveauet i
Danmark. Forslaget vurderes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk dambrug. Forslaget
forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 29.
marts 2019. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om referencegrundlag for tiltag for rester af ikke-tilladte farmako-
logisk aktive stoffer i animalske fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 18, 19, stk. 3, og 24, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 470/2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncen-
trationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer. Ifølge denne forordning kan der
fastsættes referencegrundlag for tiltag vedrørende restkoncentrationer af farmakologisk virksomme
stoffer, som ikke er klassificeret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra a), b) eller c), når det
skønnes nødvendigt for at sikre kontrollen af animalske fødevarer, der importeres eller bringes i om-
sætning i henhold til forordning om offentlig kontrol 882/2004.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for
Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvali-
ficeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og
Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke
kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig
med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-
Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes
til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-
Parlamentet ikke indenfor en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 481: Grundnotat om ikke-tilladte farmakologisk aktive stoffer i animalske fødevarer, komitésag
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité den 29. marts 2019.
Formål og indhold
Kommissionens forslag omhandler referencepunkter for kloramfenikol, nitrofuraner og malakitgrønt.
De to førstnævnte er antibiotika, mens malakitgrønt er et farvestof, som er effektivt mod parasitter i
akvakultur.
De pågældende stoffer er ikke tilladt at anvende til fødevareproducerende dyr i EU. ’Refe-
rencepunkter for tiltag’ (RPA) er en form for grænseværdi, der kan fastsættes for uønskede, skadelige
stoffer, hvor der ikke kan angives præcist, hvad et sikkert niveau er. I de tilfælde, hvor der findes rest-
koncentrationer af de ikke-tilladte stoffer over referencepunkter for tiltag i animalske fødevarer, anses
disse fødevarer for ikke at være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Referencepunkterne vedrører ikke kun produkter produceret i EU, men også produkter importeret fra
tredjelande, hvor visse af stofferne anvendes i produktionen. Formålet med at sætte referencepunkter
så lavt som teknisk muligt er at sikre en høj fødevaresikkerhed. Referencepunkterne har derfor histo-
risk været fastsat efter, hvor fintfølende laboratoriemetoder der var tilgængelige. Der er sket en udvik-
ling i kvaliteten af laboratorieanalyser, og Kommissionen foreslår derfor en tilpasning af reference-
punkterne.
Risikovurderingen baserer sig på metodologiske principper samt de videnskabelige metoder, som ved-
taget af Kommissionen i samråd med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). I bilaget
fastsættes konkrete referencepunkt for tiltag for kloramfenikol, malakitgrønt og nitrofuraner og deres
metabolitter. Referencegrundlag for tiltag for disse stoffer findes allerede nu i beslutning 2002/657,
men med dette forslag sænkes de gældende referencepunkter således:
kloramfenikol sænkes fra 0,3 μg/kg til 0,15 μg/kg,
malakitgrønt
sænkes fra 2 μg/kg til 0,5 μg/kg, og
nitrofuranmetabolitter sænkes fra 1 μg/kg til 0,5 μg/kg.
Referencepunkterne for tiltag revurderes regelmæssigt på baggrund af nye videnskabelige oplysninger
om fødevaresikkerhed, resultatet af tiltag i tilfælde af bekræftet forekomst af et forbudt eller ikke til-
ladt stof og analytiske undersøgelser samt teknologiske fremskridt.
De nye referencepunkter træder i kraft 3 år efter forslagets vedtagelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering, idet området overordnet er reguleret af en
forordning, og dermed er reglerne umiddelbart gældende i Danmark. I bekendtgørelse om dyreejeres
anvendelse af medicin til dyr er anført regler for opfølgning på ulovlig behandling, som implementerer
Direktiv 96/23/EF om overvågning for restkoncentrationer.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 481: Grundnotat om ikke-tilladte farmakologisk aktive stoffer i animalske fødevarer, komitésag
2034120_0004.png
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. På baggrund af Fødevarestyrelsens 11
fund af malakitgrønt med et indhold på mellem 0,5 µg/kg og 2 µg/kg i perioden 2008 til 2017
1
er det
estimeret, at gennemsnitligt 21 akvakulturbrug over en tiårig periode vil blive sat under omsætningsre-
striktioner, som konsekvens af forordningsforslaget. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhæn-
ge af produktionsforholdene på det enkelte dambrug og kan derfor ikke opgøres præcist uden viden
om virksomheden. De erhvervsøkonomiske omkostninger er estimeret til ca. 3 mio. kr. om året. Om-
kostningerne dækker blandt andet tabt omsætning, mens dambrugene er underlagt omsætningsre-
striktioner, samt omkostninger forbundet med udredning, herunder test, analyser og konsulenthjælp,
destruktion af fisk, fritestning og udgifter til tiltag for at imødekomme forureningen. Under udrednin-
gen vil dambrugene også skulle afholde driftsudgifter (enten fuldt eller delvist).
Forordningsforslaget kan medføre, at dambrug må lukke, idet fund af malakitgrønt kan medføre store
konsekvenser for det pågældende og nærliggende dambrug. Udgifter og besparelser forbundet med
eventuelle lukninger er ikke medregnet i de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er vurderet, at der
potentielt kan være administrative konsekvenser for akvakulturerhvervet i forbindelse med ophør af
drift på de enkelte dambrug, men at disse, såfremt de indtræffer, vil påvirke få dambrugsvirksomheder
årligt. De anses derfor for at have begrænsede administrative konsekvenser (under 4 mio. kr. årligt) og
er ikke blevet kvantificeret yderligere.
Forslaget vurderes at have positiv virkning for det fødevaresikkerhedsmæssige beskyttelsesniveau i
Danmark, idet referencepunkterne for tiltag for disse stoffers tilstedeværelse i danske og importerede
fødevarer sænkes. De pågældende stoffer vurderes at have potentielt kræftfremkaldende egenskaber
uden en nedre grænse for effekter.
Yderligere bemærkes det, at Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur (EFSA) i 2016 har foretaget
en vurdering af malakitgrønt i fødevarer, som konkluderer, at det ikke er sandsynligt, at eksponering
for fødevarer kontamineret med malakitgrønt på eller lavere
end 2 μg/kg vil udgøre en sundhedsrisiko.
EFSA har ikke vurderet eventuelle langtidseffekter af eksponering af stofferne.
Fødevarestyrelsen har haft forespurgt DTU Fødevareinstituttet om en vurdering af, om de toksikologi-
ske langtidseffekter ved human konsum af akvakulturfisk påvirkes ved sænkning af referencepunkter-
ne fra 2 µg/kg til 0,5 µg/kg for malakitgrønt. DTU har vurderet, at risikoen ved indtag af fisk med et
indhold af malakitgrønt på den nugældende grænse på 2 µg/kg er lille. Hvis referencepunkterne sæn-
kes som foreslået fra 2 µg/kg til 0,5 µg/kg, og det fører til et sænket indtag af malakitgrønt, vil det der-
for teoretisk kunne sænke kræftrisikoen. DTU understreger dog, at det er en meget lille teoretisk risi-
ko, der med dette forslag, bliver lidt mindre.
Høring
Forslaget har været i høring i høring på høringsportallen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
1
Der er i perioden taget 307 kontrolprøver og der kan have været taget prøver fra samme dambrug over perioden.
Det bemærkes, at i samtlige 11 tilfælde har det været konklusionen, at fundene af malakitgrønt skyldes miljøforu-
rening.
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 481: Grundnotat om ikke-tilladte farmakologisk aktive stoffer i animalske fødevarer, komitésag
2034120_0005.png
Dansk Akvakultur vurderer, at forordningsforslaget kan få alvorlige negative konsekvenser for dansk
fiskeopdræt, og de anmoder om at forslaget ikke støttes.
Dansk Akvakultur angiver, at malakitgrønt har og stadig bruges til blandt andet indfarvning af papir,
tøj mm., og at det også tidligere har været anvendt til bekæmpelse og forebyggelse af fiskesygdomme i
akvakultur, inden dette blev forbudt. Deres interne undersøgelser viser, at malakitgrønt stadig findes
udbredt i danske vandløb, og at det herfra kan optages i både akvakultur- og vildtfisk.
Dansk Akvakultur oplyser, at de er overbeviste om, at problemet vil vokse, hvis referencepunkterne for
malakitgrønt sænkes fra 2,0 til 0,5 μg/kg, og at det nuværende referencepunkt på 2,0 µg/kg allerede
giver store udfordringer for fiskeopdræt. Det er også Dansk Akvakulturs vurdering, at forordningsfor-
slaget vil have negative konsekvenser for det danske akvakulturerhverv med eventuel negativ presse-
omtale og deraf følgende mindre tillid til akvakulturprodukter generelt.
Det er samtidig Dansk Akvakulturs opfattelse at det nuværende referencepunkt sikrer en tilstrækkelig
beskyttelse af forbrugerne i forhold til fødevaresikkerhed. Dette understøttes ifølge Dansk Akvakultur
af risikovurderingerne fra DTU og EFSA.
Dansk Akvakultur har estimeret, at en sænkelse af referencepunkterne over en 10-årig periode vil be-
røre op mod 30 danske fiskeopdræt. Dansk Akvakultur vurderer, at halvdelen af disse anlæg vil blive
tvunget til at lukke deres produktion som følge af mere eller mindre permanent omsætningsrestrikti-
on. De estimerer, at det årlige tab vil blive mellem 40
–
50 mio. kr., hvor der er indregnet omkostnin-
ger forbundet med lukninger, driftstab og tab af image.
Yderligere oplyser Dansk Akvakultur, at de samarbejder med den europæiske fiskeopdrætterorganisa-
tion Federation of European Aquaculture producers (FEAP), og at de har fuld opbakning fra andre
europæiske fiskeopdrættere.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionens forslag om at sænke referencepunkterne for tiltag for tilstedeværelsen af kloramfeni-
kol, malakitgrønt og nitrofuranmetabolitter i danske og importerede fødevarer, vurderes at have posi-
tiv virkning for fødevaresikkerheden i Danmark, da de pågældende stoffer vurderes at kunne have
potentielt kræftfremkaldende egenskaber. For at sikre et højt beskyttelsesniveau er der en fælles euro-
pæisk interesse i, at referencepunkterne er så lave, som det er teknisk muligt. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4