Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 478
Offentligt
Taulov, 8. marts 2019
Fælles Erklæring
Samarbejde mellem hollandske og danske fiskere vigtigere end
nogensinde
Danmarks Fiskeriforening PO, VisNed og NL-Vissersbond mødtes den 8. marts 2019 i
Taulov for at drøfte sameksistens og samarbejde.
Mødet fulgte op på det møde afholdt sidste år den 27. februar 2018, hvor der blev taget
skridt til at forbedre sameksistensen på havet mellem hollandske og danske fiskere
gennem et tættere samarbejde om kommunikation og problemløsning fremover.
Begge parter udtrykte tilfredshed med at samarbejde og dialog er øget i 2018. Derudover,
fandt parterne det meget tilfredsstillende, at antallet af kontroverser i Nordsøen mellem
hollandske og danske fiskere, er faldet og at håndteringen af disse er forbedret
betragteligt.
Garnfiskere og bomtrawlere skal respektere hinanden
Det har været den fælles interesse fra danske garnfiskere og hollandske bomtrawlere i at
anvende de samme fiskepladser, der i nogle tilfælde har været årsag til kontroverser.
Dialog er derfor nøglen til at opnå en fornuftig sameksistens. De danske garnfiskere og
hollandske bomtrawlere skal derfor informere hinanden om deres respektive
fiskeriaktiviteter for at undgå kontroverser.
For at gøre dette muligt, har fiskerne fået sat en fælles kommunikationsplatform op ved
hjælp af WhatsApp for at kunne informere hinanden om fiskeriaktiviteterne i Nordsøen
–
og fiskerne opfordres på alle måder til at gøre brug af denne mulighed.
Den dedikerede WhatsApp gruppe blev opsat forud for fiskerisæsonen i 2018. I tilfælde af
evt. kontroverser skal fiskerne straks give fiskeriorganisationerne besked herom, så de
kan løses så hurtigt som overhovedet muligt. Begge parter var enige om, at dette system
har vist sig at være et effektivt redskab.
Overholdelse af regler
Overholdelse af regler er meget vigtigt, hvilket inkluderer fuld AIS dækning så vel som at
respektere områder med begrænset adgang. Alle fiskerne ønsker at fiske på lige vilkår.
VisNed har gentaget sin erklæring fra 2017 om, at det er meget vigtigt, at hollandske
fiskere optræder som gæster i dansk farvand.
Både VisNed og Vissersbond vil sanktionere de af deres medlemmer, som optræder
uansvarligt i den sammenhæng.
1