Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 466
Offentligt
2029323_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13. marts 2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1607383
Dok. nr.: 833123
Orientering om færdiggørelse af undersøgelse om
vindmøllestøj og helbredseffekter
Jeg har i 2018 ad flere omgange orienteret jer om offentliggørelsen af resultater fra
en større dansk undersøgelse af eventuelle helbredseffekter af vindmøllestøj.
Undersøgelsen er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og gennemføres af
forskere fra Kræftens Bekæmpelse.
Jeg kan nu oplyse, at de sidste resultater fra undersøgelsen er offentliggjort i form af
yderligere to videnskabelige artikler. Det betyder, at undersøgelsen nu er afsluttet.
Overordnet set kan resultaterne af den samlede undersøgelse sammenfattes sådan:
-
Der blev ikke fundet afgørende bevis for en sammenhæng mellem korttids-
og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og opståen af blodprop i hjertet og
slagtilfælde.
-
Undersøgelsens resultater støtter ikke en sammenhæng mellem langtidsud-
sættelse for vindmøllestøj og nyopstået diabetes eller mellem udsættelse for
vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald.
-
For førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiv me-
dicin fandt forskerne en sammenhæng med høje niveauer af udendørs
vindmøllestøj blandt ældre over 65 år og svage indikationer på tilsvarende
fund for førstegangsindløsning af recepter på medicin til behandling af for-
højet blodtryk.
-
I undersøgelsen indgår generelt få sygdomstilfælde/graviditeter blandt de
grupper, som er udsat for de højeste støjniveauer, hvorfor forskerne efter-
spørger, at resultaterne reproduceres af andre forskere.
./.
Vedlagt dette brev er de to sidste videnskabelige artikler, et notat fra
Sundhedsstyrelsen om hver af de to artikler samt et notat, der sammenfatter
resultaterne i den samlede vindmølleundersøgelse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby