Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 462
Offentligt
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Sydjylland
MST-520-00017
Ref. ALH
Den 28. november 2018
Miljøstyrelsens bemærkninger til klage over afslag på ophævelse
af fredskovspligt ved SuperBrugsen i Rødekro
Redegørelse for sagen
24. maj 2018: Miljøstyrelsen giver afslag efter skovloven på ophævelse af
fredskovspligt på ca. 0,3 ha af BaneDanmarks fredskovsbælte ved siden af
SuperBrugsen i Rødekro. SuperBrugsen ønsker at bruge arealet til udvidelse af P-
plads og etablering af en vaskehal.
15. juni 2018: LandSyd Landinspektørerne påklager afslaget på vegne af
SuperBrugsen.
11. juli 2018: Codex Advokterne beder på vegne af SuperBrugsen Klagenævnet om
at udsætte afgørelsen af klagesagen, da advokaterne ønsker at sende supplerende
indlæg.
17. juli 2018: Miljøstyrelsen sætter klagesagen i bero i klageportalen.
25. september 2018: Codex Advokaterne sender supplerende bemærkninger til
klagen. Da klagesagen er sat i bero, og der i mellemtiden er oprettet en ny
klageportal bliver de supplerende bemærkninger ved en fejl ikke registreret i
klageportalen.
14. oktober 2018: Miljøstyrelsen modtager Codex Advokaternes supplerende
bemærkninger direkte fra LandSyd Landinspektørerne.
17. oktober 2018: Miljøstyrelsen tager telefonisk kontakt til Miljø- og
Fødevareklagenævnet og oplyser, at hverken klagesagen eller de supplerende
bemærkninger findes i den nye klageportal. Herefter overfører klagenævnet klagen
til den nye klageportal.
De væsentligste punkter i klagen af 15. juni 2018 og i de supplerende
bemærkninger af 25. september 2018:
1.
Arealet ligger i byzone og indgår i et erhvervsområde og et centerområde i
kommuneplanen.
2. Når det planlagte støjhegn ved jernbanen er sat op, vil løvtræbæltet være
under 0,5 ha og være mindre end 20 meter bredt. Dermed lever det ikke op til
skovlovens definition på skov.
Miljøstyrelsen • Skovridervej 3 • Arnum • 6510 Gram
Tlf. 72 54 40 00