Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 462
Offentligt
Codex Advokater P/S
Damhaven 5 B
7100 Vejle
24. september 2018
Journalnr.: 214171
Advokat:
Jens Flensborg
Sekretær:
Michelle Amtorp Hansen/KJB
Direkte: +45 7643 5286
Vedrørende Miljø- og Fødevareklagenævnets klage ID 316832
I ovennævnte sag har Brugsen for Rødekro og Omegn A.m.b.a. bedt mig udarbejde supplerende be-
mærkninger til klagesagen vedrørende Miljøstyrelsens afgørelse af 24. maj 2018 om afslag på ophæ-
velse af samt dispensation fra fredskov på ejendommen matr. nr. 33 Lunderup, Rise.
Jeg kan i den forbindelse indledningsvis oplyse, at min klient fastholder, at afgørelsen bør ændres,
således at der meddeles tilladelse til at ophæve fredsskovpligten på arealet, subsidiært således at der
meddeles tilladelse i henhold til skovlovens § 11, stk. 1.
Miljøstyrelsen har i sin afgørelse lagt afgørende vægt på, at praksis i forhold til skovlovens § 6, stk. 1
er restriktiv, således at der alene meddeles tilladelse, hvis det ansøgte ikke kan placeres udenfor
fredsskov, og når ophævelse i øvrigt kan begrundes i samfundsmæssige interesser, som er mere
vægtige end hensynet til at bevare arealet som fredsskov.
Min klient anerkender, at denne overordnede beskrivelse af praksis er korrekt.
I den omhandlende sag foreligger der imidlertid klare overordnede samfundsmæssige interesser bag
etableringen af parkeringspladser, ligesom pågældende fredsskovsareal har så begrænset betydning,
at hensynet til de samfundsmæssige interesser vejer tungere.
Der redegøres nærmere herfor i det følgende.