Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 461
Offentligt
14. feb. 2019
Verdenstoppen af forskning advarer: Stop salget af 5G-licenser
5G er et uetisk eksperiment med folkesundheden, og udrulningen bør omgående bremses.
Sådan lyder appellen fra ca. 250 forskere fra 40 lande, og danske organisationer sender nu
opfordringen videre til Folketinget og regeringen.
Det er sjældent, at forskere går i samlet front og advarer politiske beslutningstagere, og det er ikke hvem
som helst, der er underskriverne bag to internationale appeller [1, 2]. Man finder bl.a. ledende forskere i
flere af verdens største forskningsprojekter på området. Her kan nævnes:
-Frans Adlkofer publicerede, sammen med en stor gruppe europæiske forskere, i 2004 REFLEX-studiet, som
for 20 mio. kr. i EU-regi slog fast, at strålingen fra en mobiltelefon skader DNA ved lavere strålingsniveauer,
end mobiltelefoner opererer med. [3]
-Ronald Melnick ledede forsøgsdesignet i Det Nationale Toksikologiske Program, som fandt klar evidens for
kræft i et dyreforsøg for 200 millioner amerikanske skattekroner. [16]
-David O. Carpenter, Harvard-uddannet læge og professor, publicerede 1. december 2018 en advarsel mod
5G og den øvrige, trådløse infrastruktur i verdens førende medicinske tidsskrift
”The
Lancet”. [4]
5G: En eksplosion af ultrastærke antenner
Den femte generation af det trådløse kommunikationsnetværk skal især understøtte det teknologiske
fænomen Internet of Things (IoT), hvor elektroniske apparater kommunikerer indbyrdes.
Visionen kræver millionvis af sendere med indbyrdes afstande på få hundrede meter. Hver 5G-basestation
vil indeholde hundredvis af antenner, som på samme tid sigter retningsbestemte stråler mod alle
mobiltelefoner og brugerenheder i nærheden.
Foruden et milliontal af 5G-basestationer på jorden og 20.000 nye 5G-satellitter i rummet, vil 200 milliarder
transmitterende objekter blive en del af IoT i 2020.
5G er uetisk: Ingen får lov at vælge
Der er solid dokumentation for skader på insekter, fugle og andre dyr og planter, samt fysiologiske
skadevirkninger på mennesker af den radiofrekvente (RF) bestråling, som den trådløse infrastruktur bidrager
med. Det er den opfattelse, som topforskerne bag 5G appellerne stiller sig bag.
Det er overhovedet ikke undersøgt
–
og slet ikke redeligt og uafhængigt af interessekonflikter
–
i hvilket
omfang 5G påvirker det biologiske liv, som udsættes for 5G.
Spørgsmålet er ikke, om 5G har en fysiologisk
påvirkning på menneske-, plante- og dyreliv. Det er kun et spørgsmål om omfang.
Som borger kan man ikke undvige 5G. På basis af den videnskabelige dokumentation af effekterne af andre
frekvenser er skadevirkninger plausible. Men da effekterne af 5G i grunden er ukendte, er man inddraget i
et forsøg med mennesker, som ingen borger kan melde sig ud af. Man kan fravælge mad med
1