Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 461
Offentligt
2027351_0001.png
14. feb. 2019
5G udrulningen er i strid med Århuskonventionen og Forsigtighedsprincippet
Beslutningen om udrulning af 5G i Danmark og i Norden blev vedtaget på Nordisk ministermøde d. 23. maj
2018. De nordiske statsministre udtalte dengang, at Norden skal være en del af verdenseliten, når 5G
udvikles og implementeres. En måned senere modtog Statsminister Lars Løkke Rasmussen og de øvrige
nordiske statsministre en appel om at stoppe udrulningen af 5G. Appellen er vedhæftet i denne
henvendelse og kan ligeledes læses her:
www.5gappeal.eu/wp-content/uploads/2018/06/nordic_5g_june27_2018.pdf
Bag 5G appellen står over 200 forskere
1
fra mere end 40 lande, herunder en lang række højt estimerede
forskere. Ligeledes eksisterer en anden verdensomspændende 5G appel, som har fokus på at stoppe 5G
både på landjorden og fra rummet
2
. Bag denne appel er igen hundredvis af forskere og igen en lang række
højt estimerede forskere. Denne verdensappel er tillige underskrevet af over 40.000 borgere, som ønsker
stop for 5G udrulningen.
Baggrunden for den brede bekymring er, at 5G teknologien massivt vil øge den ufrivillige eksponering med
radiofrekvent stråling, og dermed udgøre en overhængende trussel mod både miljøet og mod
menneskehedens sundhed, idet radiofrekvent stråling er påvist skadelig for mennesker, insekter, fugle og
andre dyr, samt planter.
Radiofrekvent elektromagnetisk stråling, som anvendes i trådløs teknologi, er klassificeret som en miljøgift
(skadelig for levende organismer) af både
Europarådets Resolution 1815
3
fra 2011 og af
Det Europæiske
Miljøargentur
4
, som påpegede, at forsigtighedsprincippet bør implementeres i forhold til udbredelsen af
den trådløse teknologi. Senest har EU Kommissionens organ for nye miljøtrusler,
Scientific Committee on
Health, Environmental and Emerging Risks
(SCHEER, 2018), udpeget 5G som en af 13 nye miljøtrusler
5
, og
rapporten giver 5G den højeste prioritet for risikoafklaring ud af tre mulige trin.
Ligeledes har et internationalt panel af miljøforskere i 2018 medregnet skader på miljøet fra radiofrekvent
elektromagnetisk stråling i sin årlige liste over de 15 vigtigste miljøproblemer i verden
6
.
1
2
3
www.5gappeal.eu/
www.5gspaceappeal.org/the-appeal/
http://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994
www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2
https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_s_002.pdf
www.cell.com/trends/ecology-evolution/fulltext/S0169-5347(17)30289-6#secsect0010
4
5
6
1
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 461: Henvendelse af 14/2-19 fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation og EHS Foreningen om natur- og miljøkonsekvenser ved 5G
2027351_0002.png
Panelet finansieres af Det Britiske Forskningsråd for Miljømæssige Anliggender og Royal Society for
Beskyttelse af Fugle.
Udrulningen af 5G er således defineret som en miljøtrussel, og med de to 5G appeller redegøres for, at
udrulningen af 5G har potentielt katastrofale konsekvenser for miljø og for sundhed. Konsekvenserne for
miljø og human sundhed bør derfor udredes, før der træffes beslutning om udrulning af 5G.
I henhold til
Århuskonventionen
(gennemført i EU ved forordning (EF) nr. 1367/2006, og implementeret i
dansk lovgivning) skal der være mulighed for offentlig deltagelse i beslutningsprocesser indenfor
miljøområdet [Artikel 1, stk. 1. i EU-forordningen]. Imidlertid er udbredelsen af 5G vedtaget uden nogen
form for offentlig debat vedr. konsekvenser for miljøet, ingen høringer eller anden mulighed for indsigelser
fra miljøorganisationer eller andre borgere.
Århuskonventionen, The UNECE Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and
Access to Justice in Environmental Matters,
er en international aftale om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser og adgang til klage samt domstolsprøvelse på miljøområdet. Konventionen blev underskrevet på
den fjerde
paneuropæiske
miljøministerkonference i Århus 25.6.1998 og trådte
–
efter at den var ratificeret af 16 lande
–
i kraft 20.10.2001. Konventionen har 47 medlemslande (maj 2016), heraf langt de fleste EU-lande samt en række
central- og østeuropæiske lande. EU har tillige tiltrådt konventionen. Konventionen indeholder detaljerede regler om de
rettigheder på miljøområdet, som borgerne har i forhold til de offentlige myndigheder i den paneuropæiske region, der
omfatter mere end 50 lande. Konventionen udmærker sig bl.a. ved, at den i modsætning til alle andre miljøkonventioner
har en særlig uafhængig komité, som ikke blot landene, men også borgere
og NGO'er kan
klage til, hvis landene ikke
overholder deres forpligtelser efter konventionen.
http://ec.europa.eu/environment/aarhus/index.htm
I Århuskonventionen står videre:
”I tilfælde af e overhæ ge de trussel od e eskers
sundhed, liv eller
miljøet, uanset om den skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, samarbejder
fællesskabsinstitutioner og -organer på anmodning af offentlige myndigheder som omhandlet i direktiv
2003/4/EF med og bistår disse offentlige myndigheder, så de straks og uden ophold til den del af
offentligheden, der kan blive berørt af truslen, kan udsende alle miljøoplysninger, der kan sætte den i stand
til at træffe forholdsregler, der kan forebygge eller begrænse følgerne af truslen, såfremt disse oplysninger
er i fællesskabsinstitutionernes eller -organernes og/eller de pågældende offentlige myndigheders
besiddelse eller opbevares for dem.”
Udrulningen af 5G er en overhængende trussel både mod menneskers sundhed og miljøet, og indebærer
en risiko for uddøen af en lang række insekter og fugle, samt kollaps af vigtige basale økosystemer på
Jorden, som på sigt kan have uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser, også for menneskehedens
overlevelse. Forsigtighedsprincippet anvendes, hvor der er uafklaret risiko for alvorlige konsekvenser for
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 461: Henvendelse af 14/2-19 fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation og EHS Foreningen om natur- og miljøkonsekvenser ved 5G
2027351_0003.png
miljøet, hvis der ikke gribes ind. Beslutningen om udrulning er således i strid med både Århuskonventionen
og Europa Kommissionens´s Precautionary Principle / Forsigtighedsprincippet.
7
På baggrund af gældende lovgivning må 5G licens-auktionen samt udrulningen af 5G teknologien
standses straks indtil:
1) Konsekvenserne for miljøet af en sådan udrulning er klarlagt ud fra den videnskabelige evidens,
og alle miljøoplysninger er offentliggjort.
2) Udrulningen af 5G har været genstand for en offentlig debat, med udgangspunkt i de
identificerede konsekvenser for miljøet.
Myndighederne i EU har hidtil på sundhedsområdet henholdt sig til grænseværdier fastsat af en privat
organisation ICNIRP. Disse grænseværdier er baseret på teorien om, at radiofrekvent stråling kun kan skade
ved at forårsage opvarmning af væv (såkaldt termiske effekter). Grænseværdierne sikrer kun mod
opvarmning ved 6 minutters eksponering. Imidlertid har verdens største dyreforsøg, udført af The National
Toxicology Program, påvist, at stråling UNDER de termiske niveauer (under grænseværdierne), forårsager
en række sygdomme hos forsøgsdyrene.
Det er således med absolut sikkerhed påvist, at de gældende
grænseværdier er irrelevante
8
, idet de bygger på en falsk hypotese om, at der kun kan opstå skader ved
opvarmning. NTP-studiet underbygger dermed resultaterne af hundredvis af tidligere studier, der har påvist
skader ved niveauer langt under ICNIRP-grænseværdierne.
Der eksisterer ingen gældende grænseværdier, der beskytter miljøet mod skadelige effekter af
radiofrekvent stråling.
Uddybende information og referencer fremgår af de vedhæftede bilag.
Med venlig hilsen,
David Wedege,
Journalist og presserådgiver i EHS Foreningen
Vibeke Frøkjær Jensen,
Cand. med. vet., Ph.D, forsker og videnskabelig rådgiver, Rådet for Helbredssikker
Telekommunikation
Thomas Graversen,
Cand. Polyt. Elektronik Ingeniør med speciale i digital signalbehandling, Rådet for
Helbredssikker Telekommunikation.
Henrik Eiriksson,
It-specialist og researcher, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.
tlf. 36 17 34 04
Pernille Schriver,
Cand. Scient. Biolog og miljøvejleder, formidlingskoordinator i EHS Foreningen. tlf. 64 67
01 06
[email protected]
7
http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/precautionary_principle_decision_making_un
der_uncertainty_FB18_en.pdf
8
www.emfcall.org
3