Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 458
Offentligt
2027059_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 8. marts 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning xx/xx af dd.mm.2019 om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bi-
laget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 21.-22.
marts 2019.
Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i Europa,
men der ikke er godkendt midler med stoffet i Danmark.
Regeringen agter på den baggrund at stemme imod Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af isoxa-
flutol.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 458: Grundnotat om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
2027059_0002.png
Den 5. marts 2019
MFVM 790
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af dd.mm.2019
om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttel-
sesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforord-
ning (EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet isoxaflutol gives fornyet godkendelse i henhold til forordning
1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffet forbliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen
over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regio-
ner, kommuner eller staten, da der ikke er midler godkendt med isoxaflutol i Danmark. Forslaget vil
kun have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om godkendelse af midler i Danmark.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
21.-22. marts 2019. Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet
allerede er godkendt i Europa, men der ikke er godkendt midler med stoffet i Danmark. Det vurde-
res, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår grundvand og miljø for de søgte anvendel-
ser i EU. Regeringen agter på den baggrund at stemme imod Kommissionens forslag om fornyet
godkendelse af isoxaflutol.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af
dd.mm.2019 om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bila-
get til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20 som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå
enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 458: Grundnotat om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
2027059_0003.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder fore-
lægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgi-
ver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke
vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis-
sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissio-
nen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 21.-
22. marts 2019.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol i henhold til forord-
ning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ek-
spertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
hvor flere EU-medlemsstaters pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af aktivstoffet i henhold til forord-
ning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er tilgæn-
gelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af aktiv-
stoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet opfylder
betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at der ifølge
Kommissionen ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Isoxaflutol
Anvendelsesområde
Ukrudtsmiddel i majs
Når aktivstoffer er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national opga-
ve at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i det
pågældende
land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede principper” samt
den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet på data-
blade i de vurderingsrapporter, som er knyttet til forordningsforslaget.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stoffet, skal
der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle stoffer tages særligt hensyn til visse risici. Det kan
for eksempel være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets nedbrydningsproduk-
ter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være angivet, at der om nød-
vendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 458: Grundnotat om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
2027059_0004.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet isoxaflutol er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
som er direkte gældende i Danmark. Der er ikke godkendt plantebeskyttelsesmidler indeholdende
isoxaflutol i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet fortsat være opført på bilaget til Kommissionens gennemførel-
sesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er di-
rekte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser. Forslaget vil kun have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om godkendelse af
midler i Danmark.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i
Europa, men der ikke er godkendt midler med stoffet i Danmark. Effekten på beskyttelsesniveauet vil
på længere sigt afhænge af, dels om der konkret søges om godkendelse af midler med det pågældende
aktivstof i Danmark, og dels af den efterfølgende nationale vurdering af om midlerne kan godkendes
under danske forhold.
EU vurderingen fra EFSA har vist, at isoxaflutol er af lav akut giftighed. Stoffet har vist kræftfremkal-
dende og fosterskadende egenskaber og skal klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 2 og som
fosterskadeligt i kategori 2. Stoffet opfyldte dermed de midlertidige kriterier for at karakteriseres som
hormonforstyrrende, men EFSA vurderer umiddelbart, at stoffet ikke opfylder de endelige kriterier.
Kommissionens forslag stiller derfor krav om bekræftende vurdering af stoffets hormonforstyrrende
egenskaber senest 2 år efter vedtagelse af fornyelsen.
Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og for-
bipasserende.
EU-vurderingen
har vist, at isoxaflutol skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med ”H410: Meget
giftig med
langvarige virkninger for vandlevende organismer”.
Grundvandsmodelleringen præsenteret ved EU-revurderingen for de repræsentative anvendelser i EU
har vist, at to nedbrydningsprodukter, hvoraf den ene er vurderet som relevant i henhold til EU-
guidance, i hovedparten af de relevante scenarier overskrider grænseværdien, selv når anvendelse
begrænses til hver tredje år. Vurderingen viser endvidere, at der er høj risiko for pattedyr ved den søg-
te anvendelse, mens der mangler data til at vise en sikker anvendelse for vandlevende organismer.
Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er vist sikker anvendelse af stoffet i forhold til
grundvand og miljø for de søgte anvendelser i EU.
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 458: Grundnotat om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol - komitésag, fra miljø- og fødevareministeren
2027059_0005.png
Det vurderes derfor i modsætning til Kommissionen, at stoffet ikke opfylder kriterierne for godkendel-
se i henhold til i artikel 4, stk. 1-4 og artikel 22 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
Det vil sige, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø, herunder grundvand.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd opfordrer til, at man fra dansk side stemmer imod forslaget om fornyet godken-
delse af isoxaflutol.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag er det usikkert, om der vil være kvalifi-
ceret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktiv-
stoffet isoxaflutol. Regeringen agter på denne baggrund at stemme imod forslaget om fornyet godken-
delse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat til Folketingets Europaudvalg om et tidligere forslag om isoxaflutol den 27.
september 2016.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4