MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 455
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 7. marts 2019

Sagsnummer: 2019-172

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. marts

2019.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

EU og Internationalt

Den 6. marts 2019

MFVM 786

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)392

side 3

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)393

side 24

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-

varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og

beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til

fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)394

side 32

Kommissionens meddelelse ”En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større øko-

nomisk, social og miljømæssig sammenhæng"

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)673

side 38

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på

Den Europæiske Unions vegne ved det niende møde i partskonferencen under

Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), for så

vidt angår forslaget om ændring af bilag A og B og indgivelsen af et forslag på vegne

af Den Europæiske Union om opførelse af methoxychlor i bilag A til Stockholm-

konventionen.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

marts 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med hen-

blik på vedtagelse

KOM (2019) 52 og KOM (2019) 82

side 44

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som på Den Europæ-

iske Unions vegne skal indtages om ændringerne af bilag III til Rotterdamkonven-

tionen

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

marts 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med hen-

blik på vedtagelse

KOM(2019) 54

side 47

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på

vegne af Den Europæiske Union på det 14. møde i partskonferencen under Basel-

konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og

bortskaffelse heraf, for så vidt angår visse ændringer af bilag II, VIII og IX til kon-

ventionen

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

marts 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med hen-

blik på vedtagelse

KOM(2019)11

side 49

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 18. marts 2019

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

KOM(2018)392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2019. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og

landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forordningen

sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte beta-

linger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdi-

strikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles mar-

kedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken. Planen skal

dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogrammer fra markedsordningen. Planen

skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de interventioner, der indføres i medlemssta-

ten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per mod-

tager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (om-

fordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mu-

lighed for supplerende støtte for klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende

indkomststøtte til unge landmænd. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

marts 2019 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler for

støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 udgør en

del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte

betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af land-

distrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles mar-

kedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstaternes mulige interventio-

ner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af land-

bruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle målsætninger

om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger suppleres af en tværgående

målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, innovation og digitalisering. I

tilknytning til de generelle målsætninger, introducerer forslaget ni specifikke mål, som skal forfølges. Kom-

missionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget flek-

sibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitek-

tur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den såkaldt nye leveran-

cemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemod-

tagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnåelse af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte

interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale forplig-

telser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Planerne

vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdistriktsstøtte

og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder

blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og

ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal godkende

planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, men først

efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til ændringer af planen

skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der kan

påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og interventioner,

mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter. SWOT-analysen

skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktivimplementering med

relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes en behovsanalyse, herunder

en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne skal indeholde en beskrivelse af de

tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte

og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansie-

ringsplan og en målplan med slutmålene og årlige delmål.

Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der skal

muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemførelsen af

den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles kontekst-, out-

put-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsamling, -opbevaring og

-overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implementeringen i forhold til de

fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gæl-

der for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til

evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbejdelsen

af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et overvågnings-

udvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgiver udtalelse om de

årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan fremsendes til Kom-

missionen.



MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram. Den

gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætninger

med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde

sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge

fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, teknologi og

digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand, jord

og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og landskaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-

nomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder

kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis

dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover

skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om modernise-

ringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne

i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede admini-

strative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede krav

til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud over indsatser

under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med mere fleksibilitet for med-

lemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere grad

koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende forordninger

gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteordninger. I dag kan

Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en underkendelse), hvis

Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende forordning er der regler for,

hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksempelvis i forhold til at inddrive uret-

mæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere

vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres

planer. Kommissionens revision af certificeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af

betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gennem-

snitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance

clearance),

hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikatorer

(for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennemføres en

årlig performancegennemgang (performance

review),

hvor udviklingen for en række årlige milepæle frem

mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund resultatindikatorer (aggregerede outputindikatorer

som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som noget nyt skal medlemsstaten

udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til mile-

pælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det med-

føre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktio-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

ner, suspensioner og underkendelser er nærmere beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand- og luft-

området (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil dog ikke indgå i

performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den fulde

støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende støtteordnin-

ger udover den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene omfattet af konditiona-

liteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført under EU-retten eller natio-

nal ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser,

der gennemføres med landdistriktsstøtte, direkte

landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under søjle II til miljø, klima og andre formål

samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over konditionalitetens krav. Medlemsstaternes plan

skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstemmelse,

som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direktivkrav inden

for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god landbrugs- og miljømæs-

sig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restriktionerne indført af med-

lemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler

i sårbare områder, der gennemfører EU’s direktiv om inte-

greret plante-beskyttelse (IPM). På vandmiljøområdet udvides konditionaliteten, så den omfatter Vandram-

medirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes

krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning

og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsinstrument for næringsstoffer), som kan supplere nationale

IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til

klima og biodiversitet følger der krav om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørve-

holdige arealer samt pløjeforbud af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest føl-

somme perioder. På dyresundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberet-

ning af dyresygdomsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en ændret

form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt opretholdelse af en

andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal sikre en

ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til denne tjeneste

skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimension i

landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser, som gælder for

landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bæredygtig brug af pestici-

der samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte innovation og digitale tek-

nologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er involveret i

interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgivningstjeneste.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen specifik

produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne betaling ind-

regnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af søjle I i den fælles

landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes per støtteberettiget hektar

til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af medlemsstaterne. Støtten

betales

med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte på grundlag af betalingsrettighe-

der med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser grundbetalingsordningen og den grønne

betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar mel-

lem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne mulighed

vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver gruppe af områder

indikeres i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten degressivt

reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år. Der skal ske

en reduktion med mindst

25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med mindst 50 % for beløb

mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst 75 % for beløb mellem 90.000

€ (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over 100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder

helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal medlemsstaterne tage hensyn til omkostninger til

lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt aflønning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som

overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede” beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis

det cappede beløb er højere, end hvad der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes

til at finansiere andre interventioner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler

fra støtteloftet, kan de overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførs-

lerne skal beskrives i medlemsstaternes strategiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med at

udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at anvende beta-

lingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsværdi, hvor

medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gennemsnitsværdien af

basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for ansøgningsår 2020

med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at med-

lemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Medlemsstaterne

skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det maksimale antal

hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten per hektar kan ikke

overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne under

direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten vil være en

årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisindkomststøtte. Med-

lemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til unge landbrugere

–

enten

til støtte via søjle I eller II.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver mu-

lighed for et-årige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan gives for

forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlagte aktiviteter for

opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan inddrages i landbrugsdriften.

Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-, klima- og andre forvaltningsforplig-

telser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisindkomststøtten eller som betaling for mer-

omkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø, protein-

afgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gede-

kød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør, cikorie, frugt og

grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til produktion af

produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal ydes som en årlig støtte per

hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte på 10 % af den samlede direkte

støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yderligere 2 %, hvis den yderligere pro-

centsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives dog mulighed for at fortsætte niveauet for

koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2 %.

Landdistriktsudvikling (Søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimavenligt

landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller opretholdelse

af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre driftsmæssige for-

pligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige muligheder udvides

med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med henblik på at levere miljøfor-

bedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på 5 til 7 år, men med henblik

på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse. I behørigt begrun-

dede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første indledende periode, kan varigheden af til-

sagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for helt

eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke begrænsnin-

ger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-

direktiverne

eller vandrammedirektivet (til vandoplandene), vil der være mulighed for helt eller delvist at

kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke

begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag,

der går videre end de relevante GLM-normer og fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)

med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over

konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen, med undtagelse af SMR 1 (vandrammedirektivet).

Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle som for

eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder), der bidrager til

opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden ydes støtte til etablering

af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der skal ydes støtte til risikosty-

ringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til

gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter samt vidensoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle forhold), og

der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag for

landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række støttebetin-

gelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte under ordningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitikken,

således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og det natio-

nale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfonden til

udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for den Europæi-

ske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bliver der som noget

nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås videre-

ført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bæredygtighedsmål

samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny målsætning om at øge for-

bruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers driftsfonde med henblik på

gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatser-

ne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og transnationale producentorganisationer

ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal andel af værdien af hver enkelt producentorga-

nisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forholdet mellem (alle typer af) producentorganisationers

egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det

foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø-

og klimamål, hvor kravet i dag er mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under

driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bære-

dygtige produktionsmetoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om pro-

grammerne fortsat skal være

treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36 mio. € om

året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark ikke er omfattet.

Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for EU-støtte i de forskellige

tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og spiseoliven samt humle reduce-

res på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst udgøre 5 % af værdien af en produkti-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

onsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfatter Grækenland, Frankrig og Italien, mens

humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemførelse af

støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for producentor-

ganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af produktion, koncentra-

tion af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det foreslås, at hver medlems-

stat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til sådan støtte. Støtten foreslås højst

at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markedsførte produktion. EU-andelen af støtten

foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende bindin-

ger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30 % af det sam-

lede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I opgørelsen vil støtte til

områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal også fortsat anvendes mi-

nimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper (LAG). Der vil desuden blive et nyt

krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af midlerne under søjle I til målsætningen om

at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under

søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige indsatser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden vil

udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering), hvilket vil

være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil der blive fastsat

en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet lokale aktionsgrupper

(LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø- og klimaindsatser på 80 %,

som nu udgør 75 %.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i årene

2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsvarende vil der

være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte støtte. Der kræves

ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der kan endvidere overføres

yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatil-

tag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne

anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Opgørelsen

heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til direkte støtte,

omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle I og søjle II vil skulle indgå

med vægten 100 %.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for landbrugs-

politikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive frigivet til med-

lemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse af tilfredsstillende

resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive endeligt tildelt i regn-

skabsåret 2027.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er foreslået en

øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommissionen en

forøgelse på 300 % i forhold til i dag.

Formandskabets ændringsforslag

De væsentligste ændringsforslag fra det tidligere østrigske og det nuværende rumænske formandskab er føl-

gende:

- Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvigelse mel-

lem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist falder til 35 %.

Det er uklart, om der er tale om årlige milepæle.

- Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de elemen-

ter, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.

- Det foreslås, at medlemsstaterne indenfor bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende rådgiv-

ningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.

- Der foreslås nogle få lempelser af GLM-kravene, herunder lidt større fleksibilitet til national udmøntning

og en generel undtagelse for små bedrifter i forhold til GLM-kravene.

- Der foreslås øget subsidiaritet

på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivillig for

medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge landmænd. Det

foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønomkostninger fra loftet fra

direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omfordeling af direkte støtte fra store

til små og mellemstore bedrifter. Medlemsstater, som anvender nationale risikostyringsinstrumenter,

som opfylder deres behov, kan beslutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i deres strategiske plan.

Endelig foreslås det, at kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplanlægning flyttes fra konditionali-

tet til bedriftsrådgivningssystemet.

- Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe betalingsret-

tighederne i løbet af den kommende reformperiode.

- I det reviderede tekstforslag er bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebo-

nussen slettet med forbehold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ram-

me.

- Det foreslås, at vejledende finansielle tildelinger ikke skal forhindre medlemsstater i at anvende midler

til andre interventioner end dem, som midlerne oprindelig er tildelt til, forudsat at det er i overensstem-

melse med de gældende finansieringsregler i forordningen.

- Det foreslås, at enhedsomkostninger kan variere for alle interventioner, herunder også investeringsstøt-

teordninger.

- Det foreslås, at medlemsstater på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) elementer i deres strategiske

plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke medfører ændringer i de fast-

satte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.

- På dyresundhedsområdet foreslår formandskabet, at GLM kravene om indberetning af dyresygdomsud-

brud under konditionalitet

ikke

udvides til også at omfatte mund- og klovsyge og bluetongue, som Kom-

missionen havde forslået.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg. Europa-

Parlamentets ordfører har i sit udkast til ændringsforslag lagt op til, at den strategiske plan først bør gælde

fra 2023 af hensyn til medlemsstaternes implementering. Europa-Parlamentet ønsker, at kvinders rettighe-

der indskrives som et af målene med den fælles landbrugspolitik, samt at der tilføjes indikatorer om kvinders

rolle, skovbrug og eksportmarkeder. Definitionen af den ægte landbruger ønskes knyttet til landbrugsaktivi-

tet, så definitionen kommer til at fastholde familielandbrugsmodellen i EU. Der lægges op til, at aldersgræn-

sen for unge landmænd kan hæves fra 40 til 45 år, såfremt der påvises behov for det i medlemsstaternes

SWOT-analyse. Derudover ønsker Europa-Parlamentet, at minimum 70 % af den direkte støtte skal allokeres

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

til indkomststøtte. Medlemsstaterne skal kunne introducere deres egen tærskel for capping, som ikke kan

være under 100.000 € efter lønomkostninger. Eco-schemes

og støtte til unge landmænd indgår ikke i loftet.

Omfordelingsstøtten skal begrænses til 25 % af indkomststøtten og gå til landbrug med maksimum 30 hektar

eller gennemsnittet i medlemsstaten. Parlamentet foreslår, at GLM kravene under konditionalitet kan over-

holdes via andre, ækvivalente eller mere vidtgående praksisser, herunder nationale eller regionale miljøcerti-

ficeringsordninger. Derudover ønskes undtagelser fra visse krav om god landbrugs- og miljømæssig stand på

landbrugsarealer for økologiske landbrug, små landbrug og landbrug placeret i yderregioner samt mulighed

for at overholde disse krav ved hjælp af ækvivalente eller mere vidtgående frivillige arealordninger og natio-

nale eller regionale miljøcertificeringsordninger. Parlamentet ønsker under frivillige arealordninger i både

søjle I og II, at der kan ydes en betaling til husdyrproducenter uden arealer pr. landbrug. Koblet støtte ønskes

fastholdt på det nuværende niveau. Derudover ønskes det, at der kun skal anvendes minimum 10 % af udgif-

terne til et program i frugt og grøntsektoren til miljøformål i stedet for 20 % som Kommissionen foreslår. I

forhold til landdistriktsudvikling ønsker Europa-Parlamentet, at støtte til arealer med naturlige begrænsnin-

ger inkluderes i øremærkningen på 30 % til miljø- og klimaindsatser. Endelig ønsker Europa-Parlamentet at

udvide omfanget af de obligatoriske risikostyringsværktøjer og fjerne performancebonussen.

Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg. Miljø-

udvalgets udkast til udtalelse indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes

til en liste over praksisser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende

liste over tiltag under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af

den direkte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres midler

fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal forblive

en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg planlægger at stemme om ændringsforslagene til april 2019, og der vil

dermed ikke være tid til en plenarafstemning inden valget til Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, og

lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Land-

brugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteord-

ninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til strategi-

ske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal etableres ved-

rørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige

budget,

som blev præsenteret 2. maj 2018. Den kommende aftale om EU’s flerårige budget, der indgås af Det

Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I

og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af direkte støtte mellem med-

lemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gennemsnitlige støtteniveau ligger

under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem mod 2027. Alle medlemsstater bidrager

ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. € for perioden 2021-2027

(2018-

priser) reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 70 mia. €

til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima. I faste priser svarer det til

en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020 inklusiv Storbritannien.

Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser, og Storbritanniens andel af budgettet i 2014-

2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %. For Danmark reduceres

–

på linje med de andre

medlemsstater

–

den direkte støtte med 3,9 % fra 2020-2021 og fastholdes herefter i løbende priser. Budget-

forslaget indebærer endvidere, at den danske konvolut til landdistriktsudvikling i løbende priser reduceres

med 15,6 % i perioden 2021-2027 sammenlignet med perioden 2014-2020.

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag. Der tages forbehold for, at de

erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ændre sig. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil således i høj

grad blive påvirket af udkommet af forhandlingerne om EU's samlede finansielle ramme, og beslutninger om

øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af konditionaliteten for udbetaling af

grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt eco-schemes. Herudover skal Danmark

nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne på op til 15 % af den årlige konvolut for søjle I.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af den di-

rekte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker hertil, at

det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. pr. ha. Herefter ligger støtten fast frem til 2027.

Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 1 Den danske tildeling på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio. euro

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

2026

846,1

722,2

2027

846,1

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved capping af den direkte støtte. I analysen viser IFRO,

hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvirker deres støtte i 2021

med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissionens budgetforslag (jf. tabel

1).

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134 be-

drifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det berørte areal

er på 113.561 ha, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede landbrugsareal. IFRO bemær-

ker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres lønomkostninger er lavere end

andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det bety-

de, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De berørte

3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 ha svarende til ca. halvdelen af Danmarks landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implementeres,

lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugspolitikken

skal levere flere konkrete resultater indenfor miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på en måde, så

indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for, at de konkrete

I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forholdene på den enkelte

bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at tilbyde landmændene frivillige

ordninger (såkaldte

eco-schemes)

til miljø og klima i søjle 1, hvor en del af støtten kan være incitamentsbeta-

linger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet overfor den nye model. Det er dog helt

afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrence-

vilkår mellem medlemslandene. Kommissionens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og

klima generelt skal hæves på europæisk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det

er i den sammenhæng meget vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau,

der skaber ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken

skal forenkles for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende

ny teknologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en

mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det afgøren-

de, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale krav, også bliver

anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at have færre muligheder

for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i faste

priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende periode, jf.

Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere krav til land-

brugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det heller ikke be-

grundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til primært en række af de

øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant lavere. Ikke mindst i lyset af

de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgørende, at Kommissionen leverer en

mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede

strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes at ligne det

nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det er i den forbindel-

se vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves som meget tung og i flere

lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er derfor vigtigt, at de strategiske

planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke mindst da der fremadrettet lægges op til,

at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det betyder, at Landbrug & Fødevarer for det første mener,

at medlemslandene for hver ordning konkret skal begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regule-

ring; dernæst skal bemærkninger fra landmændenes organisationer til implementering af nye regler vedlæg-

ges, når medlemslandene indsender deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal

alle strategiske planer oversættes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at

blive inspireret af en mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og

hurtig godkendelsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske

landmænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sikrer

en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlems-

landene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse.

Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af med-

lemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgørende, at

landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og landmændene har

entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske planer, at medlemslandene overordnet set

bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en flerårig periode. Her er det afgørende, at medlemslan-

dene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men der-

imod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det

medfører udsving mellem årene.

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet støtte)

be-

mærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som en decideret

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte afskaffes og bliver en

del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at anvende den direkte støtte til nye

støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug & Fødevarer mener, at det sender et

forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for ”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer

anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmændene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig

landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det skal sikres, at mi-

nimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være betin-

get af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav samt krav

om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte krav kendes ikke

endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt, at der gives større fri-

hed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kontekst. Det er dog afgørende, at

kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager udgangspunkt i at bakke op om god land-

mandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå overimplementering og forvridning af konkurren-

cen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at krav, der stilles om betingelse for at modtage den

grundlæggende indkomststøtte, skal være enslydende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i

den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugs-

produktionen, ikke straffes ved at få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurren-

ter i andre lande, hvor der er færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette

område understøtter en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre

effektive og bæredygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem kon-

ditionalitet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete

implementering er af stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forslaget. Der

er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green by definition”.

Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget fortsat

er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener Landbrug &

Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelingsstøtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til at un-

derstøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den nuværende

støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu anvender ordningen.

Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst muligt til at løse udfordrin-

ger med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for landbrugspolitikken til at hjælpe med

finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed fastholdes og komplementerer indsatsen

under EU’s

landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med en støt-

teordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at man kan an-

vende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvilke rammer der

gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incitamentsbetalingen bliver så

høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal det være muligt at opkræve og

målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske områder. Endelig skal det være muligt

at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordninger. Det er dog også

her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til

klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande.

Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte nye krav,

der følger af en fælles EU-regulering.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft på ca.

750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000 DKK

(60.000€) –

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det være muligt at

indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fødevarer er imod støtte-

lofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske landmænd står over for

som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves både på den første hektar og på

den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk og omkostningstung model, da mod-

regning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen.

Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske landmænd, og det er afgørende, at denne information

tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som

alternativ til et absolut støtteloft kunne vælge en begrænset degressivitet.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik, og er

derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til markederne

for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have brug for koblet

støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forslaget lægges der op til et

loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrøder. Landbrug og Fødevarer så

gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet støtte i en række af EU’s lande i til-

strækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye mulig-

heder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt, men det er

samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at der ikke bliver tale

om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er også vigtigt, at en afgørelse

til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne følges op af et fysisk kontrolbesøg,

så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig er det også vigtigt, at landbrugspolitik-

ken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagtige afvigelser fra reglerne. Der skal være mere

fokus på

”vejledning og korrektion” i stede for den nuværende fokus på ”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante ændringer

i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national udmøntning af

definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal målrettes mod ”reel-

le landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre, at EU’s landbrugsstøtte

målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog afgørende, at en definition

ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra andre kilder. Landbrug & Fødevarer

mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for eksempel offentlige myndigheder, udefra

kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end landbrug, samt fonde hvis primære interesse er

naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vigtigt, at den nationale administrative praksis ikke pålæg-

ger landmændene en væsentligt administrativ byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de kom-

mende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet,

i hvordan EU-reglerne definerer

det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten ikke reduceres,

såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiversitetstiltag på bedrif-

ten, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan give både forenkling og

skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at sikre, at støtten understøtter en

landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle landmænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissionen

forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at definitionen af

mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug samt vil medføre en

mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store træk

fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering. Det er vigtigt,

at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde, og det er vigtigt, at der

findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd, der gør noget på bedriften for

for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at der skal ydes støtte til risikostyringsin-

strumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige

fonde. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at dette skal være obligatorisk, men at det skal overlades til med-

lemslandene at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan. Endelig bør den nationale medfi-

nansieringssats for miljø- klima og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 % til den generelle sats på 43 %.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser af

EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart

giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fødevarer vil

dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte forslag er gen-

nemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af landdi-

striktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at denne bonus

kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspolitik

skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til planlægning

og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der giver mulighed for,

at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle forandringer og dermed får mu-

lighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

det østrigske formandskabs ændringsforslag,

at organisatio-

nen stiller sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske

planer, idet det er et af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

Økologisk Landsforening mener,

at det er vigtigt, at der sker et skifte i EU’s landbrugspolitik, hvor passiv

støtte gradvis erstattes med betaling for fælles goder som for eksempel betaling til naturelementer, naturpleje

og naturtiltag i landbrugsdriften, afgræsning, forbud mod pesticider, lavere N-forbrug end tilladt via regler-

ne, kulstofopbyggende dyrkningspraksis, stier i landbrugslandet etc. Økologisk Landsforening mener med

det udgangspunkt, at det er forkert at lade de direkte betalinger udgøre hovedparten i søjle I, som der lægges

til i EU-Kommissionens forslag.

Dog fremgår det ikke, hvad der forstås med ”hovedparten”, er det meget

over halvdelen, eller er det godt og vel halvdelen?

Økologisk Landsforening mener, at basisindkomststøtten i den foranstående CAP-periode kan ligge på 50 %

af betalinger fra søjle I, således at de resterende 50 % er afsat til grønne top ups. Basisindkomstsstøtten kan

gradvis nedsættes i efterfølgende CAP-perioder. Ovenstående giver de bedste forudsætninger for at sikre

både landbrugets og miljøets interesse, hvor miljø både dækker over naturkvantitet, kvalitet, vandmiljø og

klima. Uden dette skifte vil der fortsat være pres på naturen i landbrugslandskabet, og konflikten mellem

landbrug og natur vil være opretholdt.

Modellen vil også gøre det muligt at give konventionelle og økologiske landmænd lige vilkår, idet det dermed

er muligt at undlade at afsætte særlige midler til økologiske arealstøtteordninger. Det vil sige, at økologi ikke

skal have en særbevilling.

I forlængelse af dette, så mener Økologisk Landsforening, at det er forkert at opretholde økologiske arealstøt-

teordninger og miljøtiltag i søjle II. Hvis det bliver, som der er redegjort for i notatet, så vil den nye reform af

den fælles landbrugspolitik ikke være den modernisering af EU’s landbrugspolitik,

som der er behov for, og

som der kunne blive tale om, hvis midlerne i søjle I i højere grad disponeres til grønne top ups, mens søjle II

afsættes til udvikling og demonstrationsaktiviteter, uddannelse, information og markedsfremme mm. Så-

fremt miljøordningen fastholdes i søjle II er der behov for, at størrelsen på fleksibilitetsmidlerne bliver så høj

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

som muligt. Økologisk Landsforening noterer, at det foreslås, at der kan overføres 15 % til miljø- og klimamål

udover overførsel til andre søjle II formål, men Danmark bør overordnet arbejde for, at miljøordningerne

fremadrettet betales som grønne top ups fra søjle I. Det er midlerne i søjle I, der sikrer lige muligheder for

alle landmænd på tværs af EU, og beslutningen om at flytte midler fra landbruget til miljøet fastholder skellet

mellem landbrug og miljø.

Økologisk Landsforening vil i øvrigt gerne foreslå, at dyrevelfærd via ekstensivering af dyreholdet i form af

mere plads og krav om adgang til udearealer fremmes via top up-modellen.

EU’s landbrugspolitik

bør ikke

fremme intensiveret husdyrproduktion, hvor landbrugsdyr lukkes inde i staldene. Økologisk Landsforening

er bekymret for, at det kan blive en afledt effekt af EU-midler til klimateknologi.

Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at der er en målsætning om, at 40 % af landbrugsbudgettet bidrager

til klimamålsætninger. Det er positivt, men det bør styrkes ved det forslag foreningen har om, at mindst 50 %

af søjle I udbetalingerne gives til grønne top-ups. Kommissionens forslag indeholder et forslag om vægtning,

som Økologisk Landsforening finder betænkeligt, idet det forekommer, at 40 kr ud af 10o kr udbetalt til ud-

valgte interventioner tæller som klimabetalinger uanset deres faktiske anvendelse.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under søjle I

skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i landdistrik-

terne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et forslag, der kan

anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som skal understøtte småska-

laproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i landdistrikterne.

Økologisk Landsforening vil gerne fraråde, at der gives mulighed for at etablere investeringsstøtteordninger

til materielle investeringer. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen. Det er der-

imod godt og vigtigt, at der er mulighed for investering i vådområdeområdeprojekter. Det vil også være væ-

sentligt, at der kan gives tilskud til samarbejdsprojekter, information og vidensoverførsel. Tilskud til samar-

bejdsprojekter kan være en væsentlig måde at få store sammenhængende naturarealer. Det er vigtigere end

at prioritere nationale midler til jordfordeling, idet sammenhængende natur ikke behøves forudsætte, at are-

alerne ligger under samme ejer.

Økologisk Landsforening har suppleret ovenstående med følgende oversigt over nogle af de vigtigste punkter

for foreningen.

Det er meget vigtigt for Økologisk Landsforening, at medlemslandene forpligtes på at afsætte en vis andel af

søjle I på Eco-schemes. Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening mindst 50 %. Det er vanskeligt at

forestille sig, at der er lande, der vil give Eco-schemes høj prioritet, hvis der er andre medlemslande, der pri-

oriterer at fortsætte med passiv produktionsstøtte i videst muligt omfang. Økologisk Landsforening forudser

derfor, at reformen kun får begrænset effekt, hvis der ikke træffes beslutning om en minimumsbudgetramme

i søjle I til Eco-schemes. Undlader man at fastsætte en minimumsbudgetramme, så kan det føre til konkur-

renceforvridning mellem landene, da landmændene fra lande, hvor søjle I midler er prioriteret til Eco-

schemes konkurrerer mod landmænd, der har modtaget støtte til at producere fødevarer.

Økologisk Landsforening fraråder, at man både har grønne støtteordninger i søjle I og i søjle II. Det skaber

bureaukrati og kompleksitet og er derved en unødig barriere for at få mere grønt for EU's landbrugspenge

ifølge Økologisk Landsforening. Kompleksiteten og barrieren opstår, når der skal tilvejebringes sikkerhed

for, at der er tydeligt forskel mellem grønne tiltag i søjle I og II. Det er allerede et problem i den eksisterende

politik med grønning ifølge Økologisk Landsforening, og det problem vil fortsætte i den næste budgetperio-

de, hvis de grønne tiltag ikke samles i søjle I. Søjle II bør af hensyn til forenkling forbeholdes finansiering af

faglig udvikling, uddannelse og information herunder markedsfremme.

Økologisk Landsforening finder det af meget stor betydning, at handlinger under Eco-schemes kan belønnes

med en incitamentsbetaling og ikke kun kompensere udgifter. Leverancer på natur og miljø, lavere klimaaf-

tryk fra landbruget og beskyttelse af drikkevandet og særlige hensyn i husdyrproduktionen forudsætter, at

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

landmanden får en betaling for disse tiltag, hvis de skal være et reelt alternativt valg til yderligere produktion

af fødevarer, der har en egen markedsværdi. Det er derfor af meget stor betydning, at det også er den måde,

artikel 28 (6) litra a) skal læses: ”6. Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberet-

tiget hektar og ydes enten: (a) som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i un-

derafdeling 2 i denne afdeling …"

Økologisk Landsforening er helt uforstående overfor, at det kun er tilladt at give incitamentsbetaling til

grønne tiltag finansieret med midler fra søjle I. Det bør ændres, såfremt den endelige landbrugspolitik kom-

mer til at indeholde grønne tiltag i begge søjler. Grønne tiltag i søjle II må lige nu forudses at være mere vidt-

gående og have endnu større samfundsværdi, eftersom de er flerårige. Samtidigt er netop behovet for også at

sikre en egentlig incitamentsbetaling for søjle II tiltag én meget vigtig årsag til, at alle grønne tiltag skal sam-

les i søjle I ifølge Økologisk Landsforening. Der er behov for konkret betaling, hvis de skal være et reelt alter-

nativ til yderligere intensivering.

Angående indretningen af Eco-schemes, så er det Økologisk Landsforenings indstilling, at:

i. Eco-schemes skal anvendes til at betale for tiltag, der går videre end generel regulering, idet man ikke

ifølge Økologisk Landsforening betaler borgere og virksomheder for at overholde lovgivning, men i stedet

betaler for, at de går videre end at overholde lovgivningen.

ii. Der skal ifølge Økologisk Landsforening ikke være en selvstændig foranstaltning til økologi. Økologi kan

være i lige konkurrence med konventionelle landbrugere, men hvis der mangler midler, så skal de ansøge-

re, der søger på mange foranstaltninger have højere prioritet end dem, der søger på få foranstaltninger.

iii. Økologer kan evt. have højere prioritet, fordi de allerede er inde i et kontrolsystem, som kan håndtere

kontrollen af foranstaltningerne.

iv. Foranstaltninger i Eco-schemes forventes mindst at indeholde betaling for div. kulstofbindende praksis i

jorden som efterafgrøder, vedvarende græs og afgræsningsmarker, træer, buske, stopning af dræn, jord ud

af omdrift, agroforestry; forbud mod plantebeskyttelsesmidler ud over de, der er tilladte i økologi; af-

græsning af naturarealer; etablering af naturelementer særligt, hvis de ikke må nedlægges igen; ekstensive

husdyrbrugssystemer.

Økologisk Landsforening lægger meget vægt på, at Danmark arbejder målrettet for at få en accept af den

såkaldte ”bruttoarealmodel” som beskrevet af Miljø-

og Fødevareministeriet. Det vil skabe en vigtig forenk-

ling og fjerne presset på, at naturelementer i landbrugslandskabet, da disses eksistens ikke vil føre til en støt-

tenedsættelse.

Det foruroliger Økologisk Landsforening, at beskyttelse af vådområder og tørvejorde er omfattet af konditio-

nalitet. Der er et stort antal kulstofrige jorde i drift i dag, og det vil være et stort indgreb for landbruget, hvis

landmændene ikke kan få betaling for at ophøre med at have dem under plov og stoppe drænene. Det er der-

for vigtigt, at disse jorde kan indgå i eco-scheme aftaler og søjle II aftaler, hvis miljø- og klima aftaler forsat

finansieres fra begge søjler.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er et stort behov for at tilvejebringe muligheder for at

have træer på landbrugsjorden. Det udnyttes i såkaldte skovlandbrugssystemer. Under den nuværende poli-

tik periode, kan der plantes træer under lavskovsordningen. Men lavskovsordningen har indbyggede kriterier

som i visse sammenhænge gør den mindre attraktiv. Trætallet skal kunne sættes ned, beplantningen skal

kunne indrettes, så den fungerer hensigtsmæssigt sammen med husdyrhold, det skal være muligt at plante

træer, der indgår som foder.

Økologisk Landsforening mener også, at det skal være muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles

landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun

opretholdes, hvis skoven er plantet med statsstøtte.

For så vidt angår manglende resultatopfyldelse og performance bonus, så er det vigtig for Økologisk Lands-

forening, at den enkelte landmand ikke risikerer et tilbagebetalingskrav eller forsinket udbetaling som følge

af, at landet ikke har opfyldt sine egne resultatmål. En performanceudbetaling bør også komme landmænde-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

ne til gode. Pengene i den europæiske landbrugspolitik bør prioriteres til at betale for ønsket adfærd i land-

bruget fremfor til administrative systemer i ministeriet.

Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv produktions-

støtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid, denne omlægning udskydes, jo mere svinder opbakningen

blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget. Økologisk Landsforening mener i

forlængelse af dette ikke, at der er overensstemmelse mellem det første mål af de 9 målsætninger, der er li-

stet, der skal være opfyldt i de nationale strategiske

planer for landbrugspolitikken:” Støtte en bæredygtig

landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikker-

heden ” og EU's borgernes holdning til landbrugspolitikken.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drikke-

vand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af resultaterne

af den offentlige høring som kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering

og forenkling af EU's

landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget, men det skal anvendes på

en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj prioritet. Erhvervet har udviklet sig og

nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet ifølge Økologisk Landsforening. I forlængelse af dette, så

skal det også sikres at en overførsel af midler fra søjle II til søjle I kun kan tilføres budgettet for eco-schemes.

Midlerne skal ikke kunne tilføres basisstøtten.

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles for at

opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organisationen

løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken går

væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan udforme

politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og kulturer. Det

Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive mere målrettet og

effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd bemærker dog, at det kan

blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrækkeligt ambitiøse overordnede mål-

sætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår at fastholde disse krav over for alle

medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performanceramme for overvågning, monitorering,

afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel fremdrift og målopfyldelse fremfor, at der blot

iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger. Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at

Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det

tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-schemes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ord-

ninger, men der er ingen garantier for omfang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistrikts-

ordningerne risikerer ifølge Det Økologiske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige go-

der, således at det ikke bliver mere enkelt, som ellers var hensigten.

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder et stort

set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat fald i faste pri-

ser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til budgettet udviklin-

gen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede budget er faldet fra 40 %

til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode. Det Økologiske Råd bifalder en

fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som landmændene får til en driftsform, som er

i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betingelse af at landmændene overholder gældende lov.

Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne fremfor

dem, der dyrker markerne. Det Økologiske Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagte-

de. Det Økologiske Råd finder det paradoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke

nødvendigvis er landmanden, der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den

fælles landbrugspolitik er uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til

de sociale fonde, som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økolo-

giske Råd mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordriftsforde-

le, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den foreslåede mo-

del for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er administrativt tungt

og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del bedrifter vil blive splittet op for

at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark en strukturudvikling, hvor "fami-

liebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig driftsform. I mange andre lande er problemet

endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små. Der er store værdier forbundet med de mindre

ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og socialt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er

reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt, at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser

vil fremme strukturudviklingen og afviklingen af de mindre brug. Derfor bør der ifølge Det Økologiske Råd

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistriktsstøtten

til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i EU. Det kan

ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige lande i EU. Samti-

digt kan det vanskeligøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket er nødvendige for, at

Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og forpligtelser vedrørende vand,

luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlemslande vil se en overførsel fra direkte

støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og vil argumentere for, at Danmark skal be-

vare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det Økologiske Råd, at muligheden for overflyt-

ning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulighed for at vælge overførsel af penge til søjle II.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår helt

overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet af direkte

arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra EU. Baggrunden er

ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt afgørende, at der er lige vilkår

for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke stilles ringere i relation til EU støtte

end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion svarende

til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Belgien frem til

2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et mer-

udbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under produkti-

onsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarkederne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt friholdes for

nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, hvis man

beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Sagen har været drøftet på et møde § 2-udvalget (landbrug) den 26. september 2018, hvor følgende blev be-

mærket:

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med store

reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke er rimeligt,

at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug & Fødevarer er

stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på andre faktorer, her-

under det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer

ønsker ikke støttelofter (” capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne kan

det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje med mo-

dellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til ægte landbru-

gere.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal kunne

kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er nødvendigt for

at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne understøtte ambitiø-

se nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mellem søjle I og II, herunder

den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt fort-

sætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling. Danske

Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er afsat relativt få

midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af ni-

veauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere vidtgående

omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er imod omfordelin-

gen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet inden-

for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke lever op til

dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvidere udbredt efter-

spørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse, ligesom flere medlems-

stater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes af planerne. Flere medlems-

stater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under konditionaliteten, og en række med-

lemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk i søjle I, da de ønsker at fremme de grøn-

ne målsætninger gennem ordninger i søjle II.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omfordeling til

mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange medlemsstater

fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne betydelige administrative

byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte med nuværende niveauer for

koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens mange medlemsstater efterspørger vide-

re rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre sekto-

rer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for støtte til ”an-

dre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorganisationer for eksem-

pel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstrumenter

under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til at ved-

tage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav. Kritikken

omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delegerede og imple-

menterende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategiske plan. Medlems-

staterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af basisretsakten fremfor af

efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Medlemsstaterne er generelt positive overfor formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det udgør

et godt grundlag for de videre drøftelser. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i for-

hold til GLM-krav, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred

opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker,

at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlin-

gerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem med-

lemsstaterne, og i eventuelle drøftelser heraf vil der i givet fald skulle ses på hele landbrugsbudgettet, herun-

der også søjle II.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering af

den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkur-

rencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungeren-

de indre marked, hvor koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på inno-

vation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til understøtte EU-

målsætninger inden for miljø og klima, samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's

medlemsstater og uanset, om der er tale om små, mellemstore eller store bedrifter. Regeringen arbejder for,

at støttelofter (”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne. Endvidere

arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og administration,

blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og enklere regler, som i øget om-

fang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima.

Derudover arbejder regeringen for en mere målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur,

herunder for en fælles, mere præcis og enkel støttebaseline, og at der til gengæld sker en øremærkning af en

del af den direkte støtte til miljø- og klimaordninger under søjle I.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. decem-

ber 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november

2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni

2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar

2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar

2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. novem-

ber 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018) 393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2019. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og over-

vågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parlamentets og

Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om finansiering af den

fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvaltningssystem herunder den

kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt regler om regnskabsafslutning og

efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

marts 2019 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, for-

valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede forslag til re-

form af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den hori-

sontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestemmelser i Rå-

dets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for medlems-

staternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer

omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at med-

lemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de tiltag, mål og

effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte, markedsrelate-

ret støtte og landdistriktsstøtte.

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompetent

myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certificeringsorg-

anet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal attestere korrekthe-

den af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne ledelsesstruktur fungerer

korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige overvågning af målopfyldelsen,

som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som medlemsstaten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), kan ikke fortsæt-

te som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter den dato, hvor for-

ordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring om de

interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige revisionsbe-

retninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at direktøren skal frem-

sætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i overensstemmelse med gæl-

dende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæring om, at de rette ledelsesstruktu-

rer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af den årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft ved at

nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede udgifter og

direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forventes ikke at blive

anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.), for om en støtte-

ansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til interven-

tion, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve kaldes i dag

krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget nyt bliver det mu-

ligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i det første regnskabsår.

Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støttemodtagerne, såfremt beløbet

ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år. Ubrugte midler fra den eksisteren-

de krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anven-

des hele eller dele af reserven vil den fyldes op via uforbrugte midler indenfor landbrugsbudgettet eller finan-

siel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske struktur- og investerings-

fonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke overskrider den højest gældende

støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et akkrediteret beta-

lingsorgan.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens udgifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere refusion

af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion, hvis medlems-

staten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Suspensioner vil blive op-

hævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måneder.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

mellem de anmeldte udgifter og det rapporterede output for en ordning (> 50 %). Medlemsstaten har mindst

30 dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæves,

eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer senest 15. oktober. Kommissio-

nen skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter for

hver foranstaltning og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken samt

eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem anmeldte

udgifter og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens flerårige

resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted, hvis der er

en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme indikator. Hvis

der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resultatmål i den strategiske

plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv handlingsplan i samarbejde med

Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resultatindikatorer inden for samme om-

råder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet op, kan Kommissionen suspendere refu-

sionen til medlemsstaten indenfor det pågældende udgiftsområde. Suspensionen fastlægges proportionalt i

forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves, når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan

blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den

strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlemsstatens

forvaltningssystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv handlingsplan i samar-

bejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan Kommissionen suspende-

re de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) proportionalt. Suspensionen kan i

første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed for at forlænge perioden med yder-

ligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse krav om tiltag i forbindelse med den efter-

prøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette kan føre til en underkendelse.

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemsstaterne,

såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output (for hektarer

eller antal projekter). En suspension fra en tidligere performanceafstemning som følge af en diskrepans på

mere end 50 % kan ligeledes gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misfor-

holdet mellem udgifter og output. På samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod

milepælene ved performancegennemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlems-

staten ikke gennemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan der i

sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskrevet i forord-

ningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i stedet

for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de

forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere, om

administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output, der er

rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som krævet, og om beta-

lingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere overfor støttemodta-

gere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodtagere. Disse

regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer.

Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske plan for landbrugspoli-

tikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet at kontrollere, at medlemssta-

terne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for landbrugspolitikken og overordnede

EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og administrati-

ve procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget nyt indebærer

dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kontrol- og sanktionssyste-

mer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afsløres og berigtiges. Sanktioner-

ne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til anvendel-

se ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret arealmonitore-

ringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i overensstemmel-

se med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i systemet, skal medlemsstaten

iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan for disse foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til Kommissi-

onen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltninger.

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater og mål-

sætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal kunne ske i det

seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret landbrugs-

støtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende strategiske pla-

ner for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverensstemmelse om kon-

trol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem, der sikrer, at ansøgerne

opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå effektiviteten af kontrolsystemet.

Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer

er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor konditionaliteten, der er tale om. Kontrol-

len skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den på-

gældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver valgt ud

fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfældig udvælgelse.

Samme princip anvendes i dag.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den mang-

lende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten støttemodtage-

rens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at den

skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er.

Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen i form af støtte-

nedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal be-

grænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige bestemmelser,

ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i deres ændringsforslag,

at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitoreringssystemet skal anvendes i den

kommende reformperiode. Endvidere foreslås det, at deadline for indsendelse af de årlige kvalitetsrapporter

rykkes fra 15. februar til 1. marts. Formandskabet forslår, at grænsen for hvilke landmænd omfattes af finan-

siel disciplin genindføres og bliver 2.000 €/år. Afsluttende foreslås det, at små bedrifter under en vis hektar-

grænse undtages sanktioner for ikke-overholdelse af SMR-kravene (de lovgivningsbestemte forvaltnings-

krav).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg. Europa-

Parlamentets ordfører har i sit udkast til ændringsforslag lagt op til at ændre en række gennemførselsbe-

stemmelser til delegerede retsakter i forhold til procedurer for betalingsorganernes godkendelse, certifice-

ringsorganernes opgaver og handlingsplanernes indhold og opstilling. Derudover lægger udkastet op til, at

landbrugsreserven målrettes kriser og ikke almindelig markedsforvaltning. Finansiel disciplin bør ifølge ud-

valget kun anvendes som en sidste mulighed til at fylde krisereserven op, og der bør fortsat være en mini-

mumsgrænse på 2.000 € per landmand.

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg planlægger at stemme om ændringsforslagene til april 2019, og der vil

dermed ikke være tid til en plenarafstemning inden valget til Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, og

lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Land-

brugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteord-

ninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ventes at

have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt konsekvenser

for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Eksempelvis vil reglerne om kontrol

have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete implementeringsvalg. Derudover vil

forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne om konditionalitet, som dog primært

fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil forslaget kunne have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin og reglerne om landbrugsreserven.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne

benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med

budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning for

EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af Land-

brug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen på tids-

punktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den fremtidi-

ge fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenk-

ling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne for kontrol bevæger

sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, at kontrollen

ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden når der anvendes alternative

metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem for de

grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal være én revi-

sion. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der fremadrettet

kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret og målbar forenk-

ling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal følges op på i de strate-

giske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at medlemslandene i højere grad

selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer,

at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for

at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sankti-

onssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål,

der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det

ikke får betydning for støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refu-

sionen af den udbetalte støtte.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye

såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt op ad

det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det fremgår, at en

støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for varslingssystemet

ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt fra det generelle princip

om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt er brug for et væsentligt større

råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i varslingssystemet. Endvidere mener Landbrug

& Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion

landmanden kan få, og at det bør være muligt at give støttereduktioner på mindre end 3 %.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier til at gøre både reguleringen og

administrationen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Udfordringen med den geospatiale an-

søgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst problemer på de

mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et areal ned til 100 m

nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i fremtiden. Landbrug & Fødeva-

rer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og monitorering er det også helt centralt, at

det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke spildes tid og ressourcer både for land-

mænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed

skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk

kontrol. Det bør til enhver tid være muligt for landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landman-

den er uenig i det kontrolresultat, der er fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kon-

trollerede skal følges op af et fysisk kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroni-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

ske datafund. Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke

medfører øgede krav til, at landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget admi-

nistrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker afslutningsvis, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter

den tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overføres

til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan retableres ved

at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreserven skal bruges til at

hjælpe, der kommer til at betale.

Økologisk Landsforening fremhæver betydningen af, at Danmark arbejder for at få ideen om bruttoarealmo-

dellen igennem. Det vil skabe stor forenkling i forvaltning af arealstøtteordningerne ifølge Økologisk Lands-

forening. Det er ifølge Økologisk Landsforening positivt, at den nuværende model med grønningskrav ophø-

rer og erstattes af eco-schemes. Det antages, at bruttoarealmodellen vil spille en rolle for hvordan der kan

køre en enkel kontrol af eco-schemes tiltag. Det vil ifølge Økologisk Landsforening være væsentligt for for-

enklingen, at alle grønne areal tiltag samles i søjle I. Økologisk Landsforening mener, at der også skal være

mulighed for at understøtte en ekstensiv husdyrproduktion. Denne må i de fleste tilfælde ifølge Økologisk

Landsforening forventes at være knyttet sammen med anvendelse af udearealer. Af den årsag så bør den også

lægges i søjle I, hvor forenkling blandt andet sikres via introduktion af bruttoarealmodellen.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at det er af meget stor betydning, at der kan opnås arealstøtte

til arealer, uanset om de er bevokset med træer og buske, idet denne vegetation gør arealerne mere egnede til

husdyr. Det er forkert at udelukke arealer fra støtte som følge af, at de er bevokset med træer, da adgang til

egnede afgræsningsmarker og hønsegårde er en integreret del af husdyrproduktionen. Ligeledes er det ifølge

Økologisk Landsforening væsentligt for udviklingen af et klimapositivt landbrug, at det kan indrettes med

skovlandbrug, uden at det udløser stort bureaukrati. Der er behov for at ændre syn på, hvad der opfattes som

landbrugsmæssig drift, idet træer skal ses som en integreret del af landbrugssystemet. Det kan være i form af

skovlandbrugssystemer eller træer, der anvendes til foder. Introduktionen af bruttoarealmodellen vil imøde-

komme behovet, alternativt er der behov for at definere arealkoder til skovlandbrug. Økologisk Landsfor-

ening peger også på, at det skal være tilladt at plante skov for egne midler. Efter gældende EU-regler og i

forslaget er det kun areal, hvor der er plantet skov med statsstøtte, der opretholder adgangen til landbrugstil-

skud. Tilplantning med skov er et vigtigt klimatiltag. Økologisk Landsforening mener ikke EU's landbrugspo-

litik bør ikke stå i vejen for dette. For så vidt angår konditionalitet, så har Økologisk Landsforening vanske-

ligt ved at se, at der er stor forskel til de nuværende krydsoverensstemmelseskrav.

Økologisk Landsforening er forbeholden overfor at reservere midler til krisesituationer. Det vil optage en stor

del af budgettet og bidrager ikke til den rette risikostyring i landbruget. Det skal have høj prioritet at vedtage

en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust overfor klimaudsving. Jorde med et

højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige overfor tørke og overfor tunge regnfald og storme.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne efterspørger generelt mere information om sammenhængen mellem den strategiske plan,

tilpasninger af planen, revision og risiko for suspensioner og underkendelser, samt hvorledes sanktioner

fremover skal fastlægges af medlemsstaterne. Den øgede mulighed for satellitbaseret kontrol frem for fysisk

kontrol hilses generelt velkommen. I forhold til den nye landbrugsreserve støttes den af en række lande. Fle-

re lande bifalder muligheden for at overføre reserven til næste år velkomment som forenkling, og nogle med-

lemsstater er positive overfor, at bundgrænsen ved anvendelse af finansiel disciplin fjernes, mens andre lan-

–

ofte med mange mindre landbrug

–

ønsker bundgrænsen uændret. Endelig mener en række medlems-

stater, at ikke-brugte midler i 2020 skal føres tilbage til de landmænd, der året før bidrog til, at reserven blev

dannet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 455: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlin-

gerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Regeringen lægger generelt vægt

på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering af

den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkur-

rencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungeren-

de indre marked og fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-

målsætninger indenfor miljø og klima

mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s med-

lemsstater. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i

medlemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven velkom-

men. Endvidere arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og

administration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer.

Regeringen finder det positivt, at finansiel disciplin fremover anvendes ensartet, idet bundgrænsen fjernes.