MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 454: Orientering om EU-Kommissionens igangværende fitness-tjek af vandrammedirektivet, dets datterdirektiver og oversvømmelsesdirektivet, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 454
Offentligt

6. marts 2019

Høringssvar i forbindelse med kvalitetskontrollen af EU’s vandrammedirektiv,

dets datterdirektiver (grundvandsdirektivet og direktiv om miljøkvalitetskrav)

og oversvømmelsesdirektivet

EU-Kommissionen gennemfører frem til 11. marts 2019 en offentlig høring i forbindelse med kvalitets-

kontrollen af EU’s vandrammedirektiv, dets datterdirektiver (grundvandsdirektivet og direktiv om

miljøkvalitetskrav) og oversvømmelsesdirektivet.

Miljø- og Fødevareministeriet skal indledningsvist takke for muligheden for at fremsætte sine syns-

punkter vedrørende de omhandlede direktiver. Direktiverne udgør hver især en meget vigtig og nyttig

ramme for EU-medlemslandenes arbejde for at sikre et godt vandmiljø og styre oversvømmelsesrisici

–

både nationalt og over landegrænserne.

I relation til

vandrammedirektivet

har det danske arbejde med vandområdeplanlægningen ført til

væsentlige fremskridt for vandmiljøets tilstand, men erfaringerne har også vist, at direktivet på visse

punkter bør opdateres. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriet helt overordnede holdning, at

vandrammedirektivet bør tilpasses, og at dette bør ske hurtigst muligt, således at der skabes klarhed

om forudsætningerne for det fremadrettede nationale arbejde med implementeringen af vandramme-

direktivet, herunder forudsætningerne for vandområdeplanerne for tredje planperiode, 2021-2027.

Ministeriet finder i den sammenhæng, at den usikkerhed, der følger af den igangværende kvalitetskon-

trol efter direktivets artikel 19, vanskeliggør udarbejdelsen af vandområdeplanerne for tredje planperi-

ode.

I forhold til

oversvømmelsesdirektivet

er det Miljø- og Fødevareministeriets overordnede hold-

ning, at der er behov for en fortsat stabil implementeringsramme efter at have gennemført første gene-

ration af oversvømmelsesrisikostyringsplaner. Eventuelle forbedringer i forberedelse og koordinering

af anden generation af risikostyringsplaner bør derfor gennemføres inden for nuværende regler.

Med det udgangspunkt har Miljø- og Fødevareministeriet sammenfattet sine væsentligste synspunkter

i nedenstående svar på Kommissionens høring. Ministeriets svar tager udgangspunkt i det udsendte

spørgeskema (anden del henvendt til eksperter) og de fem overordnede temaer, som Kommissionen

ønsker belyst, og er baseret på den erfaring, som myndighederne har gjort sig i forbindelse med im-

plementering af de pågældende direktiver.

Tema 1: Virkningsfuldhed

Som nævnt indledningsvist er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at

vandrammedirekti-

vet

generelt lægger en robust og virkningsfuld ramme for forvaltningen og beskyttelsen af vand, og at

direktivets mål fortsat er meget vigtige og fuldt ud berettigede.

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 454: Orientering om EU-Kommissionens igangværende fitness-tjek af vandrammedirektivet, dets datterdirektiver og oversvømmelsesdirektivet, fra miljø- og fødevareministeren

I Danmark har direktivet siden dets vedtagelse dannet en virkningsfuld ramme for den kontinuerlige

indsats i forhold til at sikre et godt vandmiljø. Direktivets krav om ikke-forringelse har ført til, at dette

princip generelt lægges til grund ved myndighedernes behandling af samtlige sager om tilladelser mm.

til aktiviteter, som potentielt kan medføre en forringelse af tilstanden i de berørte vandområder. Miljø-

og Fødevareministeriet ser således ikke-forringelsesprincippet som meget væsentligt.

Miljø- og Fødevareministeriet finder ligeledes, at vandområdeplanerne, indsatsprogrammerne, de

interkalibrerede grænser mellem kvalitetsklasser og de seksårige plancyklusser er vigtige og effektive

redskaber i arbejdet for at nå direktivets mål.

Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid i forbindelse med arbejdet med gennemførelse af vand-

rammedirektivet i Danmark erfaret, at tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer

vanskeliggør at nå miljømålene fuldt ud for alle opstillede kvalitetselementer med udgangen af tredje

planperiode. Der er derfor behov for yderligere planperioder udover 2027 med henblik på at nå miljø-

målene fuldt ud. Samtidig bør medlemslandene få mulighed for i et vist omfang at gøre brug af samtli-

ge af direktivets undtagelsesbestemmelser i artikel 4, nr. 4 efter 2027.

Et andet aspekt er forskelle i fortolkningen af centrale bestemmelser og forskelle i opgørelsen af ind-

satsbehovet mellem medlemslandene. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre, at alle lande

–

med

henblik på at skabe god tilstand, særligt i kystvandene i henhold til vandrammedirektivet

–

opgør ind-

satsbehovet på samme måde og på den baggrund leverer de nødvendige reduktionsbidrag i forhold til

fælles vandområder. Reduktionsbidraget skal således stå i forhold til den påvirkning, der kommer fra

det enkelte medlemsland til det givne vandområde. I det fremadrettede arbejde med vandrammedirek-

tivet er det derfor vigtigt, at der sikres en mekanisme, der imødekommer denne udfordring.

I EU-Kommissionens spørgeskema spørges der i relation til "one-out-all-out-princippet" bl.a., om man

er enig i, at

”Det

ville være lettere at forklare offentligheden, hvor der er gjort fremskridt, hvis den

offentliggjorte officielle tilstand ikke nødvendigvis skulle være baseret på one-out-all-out

–

princippet”.

Miljø- og Fødevareministeriet er enig heri og finder i den forbindelse, at princippet kan

resultere i, at de fremskridt, der er opnået på baggrund af vandområdeplanlægningen, ikke synliggø-

res. Ministeriet ser det som en mangel, at direktivets bestemmelser ikke sikrer synlighed om opnåelsen

”god

tilstand” på hvert enkelt kvalitetselement. Løbende inddragelse af kvalitetselementer gør det i

øvrigt alt andet lige sværere at opnå en samlet god økologisk tilstand og beskrive de samlede miljø-

mæssige gevinster.

I spørgsmålene om virkningsfuldhed spørges der tillige om, hvorvidt der er utilsigtede virkninger af

direktiverne

–

positive og negative

–

og i givet fald hvilke? Dette spørgsmål giver Miljø- og Fødevare-

ministeriet anledning til at bemærke, at der ved implementering har manglet fleksibilitet i

vand-

rammedirektivet

direktivet om miljøkvalitetskrav.

Hvis fx en aktivitet, der medfører en

udledning indeholdende prioriterede stoffer eller andre miljøfarlige forurenende stoffer, samlet set er

bedre for miljøet, har det været udfordrende, at det ikke har været muligt at fastsætte mindre strenge

miljømål og/eller tillade forringelse af tilstanden i det vandområde, som der udledes til. Et konkret

eksempel kunne være omstilling fra fossilt brændsel til bæredygtigt biobrændsel med henblik på re-

duktion af kuldioxid, hvor der ved hjælp af våd røggasrensning dannes forurenet spildevand, som der-

ved udledes fra en punktkilde i stedet for en mere diffus atmosfærisk forurening. Alternativet til om-

stillingen ville være en langt større luftforurening, der indirekte via nedfald også ville påvirke tilstan-

den i overfladevand. Et løsningsforslag kunne være fleksibilitet i forhold til ikke-forringelsesprincippet

på dette punkt og/eller at arbejde med en bredere anvendelse af vandrammedirektivets art. 4, stk. 5

om mindre strenge miljømål, hvor det samlede miljø tilgodeses i større grad.

Miljø- og Fødevareministeriet skal desuden bemærke, at indberetningen til

vandrammedirektivet

er omfattende, og at Danmark brugte mange resurser på at indberette for anden planperiode, bl.a.

fordi der i indberetningen efterspørges forholdsvis detaljerede indberetninger

–

til tider på vandområ-

deniveau. En af grundene var, at datamodellen blev ændret væsentligt fra første planperiode til anden

planperiode. Et enkelt, ensartet og stabilt indberetningsformat vil derfor være at foretrække

–

både til

indberetninger for vandområdeplaner og statusindberetninger. Krav om rapportering af samme data i

flere forskellige kontekster (indberetning i henhold til andre direktiver) har også krævet unødvendige

resurser. Ligeledes har erfaringerne med Kommissionens landerapporter vist, at det er vanskeligt at

sammenligne data på tværs af landene, og at det er vanskeligt via de indberettede data alene at give et

retvisende billede af landenes indsatser i indsatsprogrammerne.

I forhold til uhensigtsmæssigheder i det aktuelle indberetningsformat for statusindberetningen kan

Miljø- og Fødevareministeriet give følgende eksempler:

I Danmark har vi grupperet indsatser efter det medie, som indsatserne er målrettet mod at forbedre, fx

vandløb, søer, kystvande m.v., doseret efter den effekt, som de forskelige indsatser bidrager med. Det

aktuelle indberetningsformat foreskriver en stringent opdeling af indsatser efter presfaktorer. Dette er

udfordrende, idet indsatserne i nogle tilfælde adresserer flere presfaktorer, ligesom målopfyldelse ofte

er betinget af håndtering af flere presfaktorer samtidig.

Der tages videre i systemet ikke hensyn til, at de arealbaserede virkemidler har forskellig effekt pr.

arealenhed (fx efterafgrøder og vådområder), da det hele puljes under samme KTM-indikator (KA02 -

Area (km2) of agricultural land required to be covered by measures to achieve objectives). Dette giver

et misvisende billede af fremdriften og den nødvendige indsats, da arealeffektive virkemidler således

ikke krediteres.

I relation til

oversvømmelsesdirektivet

skal ministeriet bemærke, at oversvømmelser opstår af

forskellige årsager, og at skader, som oversvømmelserne forårsager, kan variere. Målsætningerne for

styring af risikoen for oversvømmelser bør fortsat fastlægges af medlemslandene selv og baseres på de

lokale og regionale forhold. Medlemslandenes bestemmelsesret over målsætningerne har i Danmark

medført, at der er fundet et passende niveau for oversvømmelsesdirektivets mål i samklang med nati-

onal lovgivning og andre interesser. Dette udtrykker sig i metoden for og antal af udpegninger af om-

råder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser (artikel 5).

I Danmark har oversvømmelsesdirektivet

yderligere været væsentligt bidragende til, at begrebet ”over-

svømmelsesrisiko” er blevet udbredt og optaget i anden national lovgivning. Betydning af kombinatio-

nen af sandsynligheden for en oversvømmelse og potentielle negative følger af en oversvømmelse er i

dag velkendt hos mange myndigheder med relation til området og hos kommuner.

Tema 2: Effektivitet

Gennemførelsen af direktiverne har medført en række fordele. I forhold til

vandrammedirektivet

og dets datterdirektiver

er det meget positivt, at medlemslandene er enige om at arbejde på at

forbedre vandmiljøet og har en fælles ramme herfor. Der er skabt sammenhæng i landenes forvaltning

og fælles mål på tværs af landegrænserne samt en mere holistisk tilgang til vandmiljøet. De indsatser,

som er gennemført, har ført til miljømæssige forbedringer. Værktøjerne/instrumenterne i direktivet

har givet indsigt og viden om vandmiljøets tilstand og mulige virkemidler til forbedringer. Fordelene

er vokset over tid, i takt med at den faglige viden bliver stadig større.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse udestår det imidlertid på visse punkter endnu at sikre

en ensartet praksis og en ensartet tolkning af vandrammedirektivet i medlemslandene. Som et eksem-

pel savnes der entydig og fælles forståelse af, hvornår et vandløb, en sø mm. kan udpeges som et

”stærkt

modificeret vandområde”, samt de miljømål der skal opnås for sådanne vandområder.

Ligeledes

–

som nævnt under tema 1 om virkningsfuldhed

–

er der i forhold til næringsstoffer også

behov for en ensartet praksis i opgørelsen af indsatsbehovet mellem medlemslandene, så landene på

den baggrund leverer de nødvendige reduktionsbidrag i forhold til fælles vandområder.

I relation til

vandrammedirektivet

direktiv om miljøkvalitetskrav

er det i øvrigt Miljø- og

Fødevareministeriets opfattelse, at der har manglet bestemmelser, der sikrer samarbejde på tværs af

EU-landene vedr. fastsættelse af nationale miljøkvalitetskrav (EQS). Miljø- og Fødevareministeriet

finder det tillige problematisk, at der for nogle stoffer på EU-niveau er fastsat miljøkvalitetskrav for

vandfasen, når stoffet akkumuleres i sediment og biota. Derudover opleves manglende ensartethed i

medlemslandenes tilgang til moniteringen samt i opdeling i vandområder, hvilket giver et uens sam-

menligningsgrundlag landene imellem.

Miljø- og Fødevareministeriet skal i øvrigt bemærke, at som reglerne er udformet i dag, bestemmes

den kemiske tilstand af forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat miljø-

kvalitetskrav på EU-niveau. Disse stoffer omfatter prioriterede stoffer og enkelte andre miljøfarlige

forurenende stoffer. Den økologiske tilstand derimod bestemmes bl.a. af forekomsten af de øvrige

miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke den enkelte medlemsstat har fastsat nationale miljøkvali-

tetskrav. Miljø- og Fødevareministeriet finder opdelingen uhensigtsmæssig og vanskelig. Den er bl.a.

vanskelig at kommunikere til offentligheden. Ministeriet foreslår derfor, at både de EU-fastsatte og de

nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav indgår i vurderingen af den kemiske tilstand, og at sidstnævnte

samtidig udgår af vurderingen af økologisk tilstand.

For en omkostningseffektiv gennemførelse af

oversvømmelsesdirektivet

er den metodiske tilgang

afgørende. Ifølge den bestemmelsesret, som medlemslandene har over målsætningen, betragter Miljø-

og Fødevareministeriet gennemførelse af direktivet som en trinbaseret proces, hvor første planperiode

har stået for udvikling og erfaringsopsamling på den metodiske gennemførelse. Anden planperiode

lægger op til tilpasninger og justering af den metodiske tilgang med målet om en konsolidering af gen-

nemførelsen i tredje planperiode. I den proces har erfaringsudveksling i arbejdsgruppen Floods under

CIS været en væsentlig mulighed.

Tema 3: Relevans

Det er Miljø- og Fødevareministeriets generelle opfattelse, at direktivernes gennemførelse har forbed-

ret befolkningens forståelse af vigtigheden af god vandkvalitet, og hvordan den nås, samt betydningen

af at have en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici.

Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder vandområdeplanerne efter

vandrammedirektivet

med en

løbende og omfattende interessentinddragelse. Endvidere har ministeriet i forbindelse med den offent-

lige høring af de danske vandområdeplaner for første og anden planperiode modtaget meget store

antal høringssvar

–

både fra borgere og fra erhvervsorganisationer, grønne organisationer og andre

interesseorganisationer. Bl.a. på den baggrund har Miljø- og Fødevareministeriet igangsat et meget

omfattende fagligt og videnskabeligt udviklingsarbejde forud for vedtagelsen af vandområdeplanerne

for tredje planperiode.

Også i forhold til

oversvømmelsesdirektivet

sker der en regelmæssig inddragelse af relevante inte-

ressenter.

I relation til spørgsmålet om, i hvilken grad direktiverne bidrager til håndtering af de udfordringer, der

følger af klimaændringerne, er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at klimaændringerne har

ført til flere nye udfordringer i vandplanlægningen. Der tænkes her fx på klimaudfordringernes poten-

tielle betydning for opnåelse af god miljøtilstand, herunder de miljø- og naturmæssige konsekvenser af

højere vandtemperaturer og ændrede nedbørs- og afstrømningsmønstre samt konflikter mellem øn-

skerne om at bringe vandløbene i en mere naturlig og god tilstand og behovet for afvanding af byer og

marker i forbindelse med kraftigt regnfald.

Samlet set er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det fremadrettet bør sikres, at disse ud-

fordringer i tilstrækkelig grad integreres i vandplanlægningen.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der er de vigtigste vandforvaltningsmæssige behov for samfun-

det pt., og om direktiverne i deres nuværende udformning kan håndtere disse, skal ministeriet

–

over klimaændringerne

–

især pege på to øvrige problemstillinger. Det ene er det stadigt stigende pro-

blem med mikroplast i vandmiljøet, der bør håndteres for at sikre et sundt og rent vand- og havmiljø.

Det andet er behovet for udvikling af nye grønne teknologier og virkemidler. Direktivet kunne her med

fordel i højere grad understøtte, at nye grønne teknologier og virkemidler udvikles og anvendes. Det

skal fx i den forbindelse sikres, at krav til eksempelvis forbedret rensning af spildevand ikke fører til

løsninger, der har et stort klimaaftryk. Ministeriet ser i øvrigt gerne, at arbejdet med nye grønne tek-

nologier og virkemidler samtidig understøttes i Horizon Europe.

I relation til

oversvømmelsesdirektivet

gennemføres den foreløbige vurdering af risikoen for over-

svømmelser samt udarbejdelse af kort over faren og risikoen for oversvømmelser af staten. Udvikling

og vedtagelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser er derimod kommunernes ansvar. Inddragel-

se af kommunerne og borgerne i risikostyringsplanerne er for Danmark væsentligt for at opnå en lokal

forankring af ansvaret og forståelse for risikoen for oversvømmelser. Lokal gennemførelse af risiko-

nedsættende tiltag kan rumme stor kompleksitet og bygger på inddragelse af mange interessenter og

sker derfor over længere tid (mere end en planperiode). I Danmark anses direktivet fortsat relevant,

ikke mindst i lyset af klimaforandringer, hvor den statslige vurdering af risikoen for oversvømmelser

hvert sjette år bidrager til en regelmæssig opdatering af den nationale vurdering af oversvømmelsesri-

sikoen. Denne vurdering bliver i høj grad efterspurgt af kommunerne, hvilket bl.a. skyldes et antal

større stormflodshændelser i de senere år.

Tema 4: Sammenhæng

Miljø- og Fødevareministeriet oplever på en række parametre manglende sammenhæng mellem

vandrammedirektivet

og relevante miljø- og naturdirektiver, herunder i forhold til strømlining af

rapporteringskrav, parallelle planperioder/cyklusser (fx samme frister for udarbejdelse og rapporte-

ring af strategier, planer mv.), overensstemmelse mellem parametre (kvalitetselementer/ kriterier),

der skal overvåges og vurderes, overensstemmelse mellem mål og frister for opnåelse heraf (fx god

miljøtilstand i medfør havstrategidirektivet (2008/56/EF) i 2020 vs. god tilstand/godt potentiale i

medfør af vandrammedirektivet i 2015/2027) samt en klar definition af direktivernes anvendelsesom-

råde (fx emnemæssig og geografisk afgrænsning). Eksempelvis kan en række forskelligheder i krav til

indberetninger under henholdsvis nitratdirektivet og vandrammedirektivet (herunder grundvandsdi-

rektivet) under visse omstændigheder betyde, at udviklingen i nitratbelastningen af vandmiljøet vur-

deres anderledes under vandrammedirektivet end under nitratdirektivet.

Ministeriet finder, at der bør skabes en bedre sammenhæng mellem vandrammedirektivet og nitratdi-

rektivet, herunder mellem disse direktiver og landbrugspolitikkens to søjler.

Midler fra CAP’en bør i

øget omfang kunne anvendes til at bidrage til at understøtte EU-målsætninger inden for miljø og kli-

ma, herunder målopfyldelse under vandrammedirektivet. Det bør således tilstræbes, at den fælles

landbrugspolitik, CAP'en, udvikles, så den

”arbejder

bedre sammen” med vandpolitikken.

Der bør også på øvrige områder skabes bedre sammenhæng til øvrige miljødirektiver, herunder vedr.

forholdet mellem luftforurening og vandforurening. Det gør sig fx gældende ved erhverv på land, men

også fra skibe i forbindelse med våd røggasrensning, hvor forureningen til dels fjernes fra luften og

delvist overføres til spildevandet. Der opleves ligeledes manglende sammenhæng mellem vandramme-

direktivet og IE-direktivet, herunder BREF, hvor udledningsgrænser fastsættes ud fra BAT, hvor hen-

synet til miljøet ikke nødvendigvist tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Miljømyndighederne oplever at

mangle værktøjer/teknologier til den fornødne reduktion af miljøskadelige udledninger fra erhverv.

Det samme kan også være tilfældet i forbindelse med oprensning af tidligere forureninger.

Det har desuden været udfordrende i forhold til planlægning af indsatser og målopfyldelse, at plan-

lægningscyklusserne forløber forskudt i direktiver som eksempelvis vandrammedirektivet og havstra-

tegidirektivet. Derudover kan manglende overensstemmelse i terminologier skabe forvirring. Der er

behov for bedre overensstemmelse mellem definitionerne i henholdsvis vandrammedirektivet og hav-

strategidirektivet, eksempelvis for så vidt angår fastlæggelse af referencetilstand, konkrete miljømål,

klassificeringen af tilstanden i kystvande samt påvirkningen med miljøfarlige forurenende stoffer,

mikroplastik m.v. Samtidig har uoverensstemmelserne i forhold til timing for plancyklusser, kvalitets-

elementer/kriterier, rapporteringskrav, mål, frister samt en uklar definition af de to direktivers anven-

delsesområde og overlap (emnemæssig og geografisk afgrænsning) ligeledes givet anledning til uklar-

heder og dobbeltarbejde.

Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at ikke alle ovennævnte områder vil kræve direktiv-

ændringer, men at der til en vis grad er tale om fortolkningsspørgsmål, samt at en fuld harmonisering

vil kræve en samlet revision af direktiverne. Ministeriet vil foreslå, at Kommissionen indledningsvist

igangsætter en tværgående analyse af sammenhæng og overlap mellem miljødirektiver, der kan svare

på, hvad det ville kræve, hvis man skulle harmonisere og derved effektivisere direktiverne yderligere.

Tema 5: EU-merværdi

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at der generelt er væsentlig merværdi ved et tæt EU-samarbejde

på miljøområdet, og et af de områder, hvor det måske især gør sig gældende, er det vandpolitiske om-

råde. Et godt vandmiljø er en fælles europæiske udfordring, eftersom vores vandområder påvirker

hinanden. Derfor skal der også være en fælles europæisk ramme. Der er med EU-reguleringen sikret

en fælles ramme på vandområdet for landene, herunder fælles frister og mål. Det giver både miljø-,

natur- og konkurrencemæssige fordele. Arbejdet under CIS sikrer desuden en nyttig dialog og vigtig

videnudveksling

–

både i forhold til vandrammedirektivet, dets datterdirektiver og oversvømmelsesdi-

rektivet.

Opsummering

Sammenfattende er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de omhandlede direktiver har

meget vigtige mål, indeholder mange gode og effektive rammer og redskaber og giver betydelig mer-

værdi til EU-medlemslandenes arbejde.

I relation til evalueringen af

vandrammedirektivet

har Miljø- og Fødevareministeriet imidlertid i

forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark erfaret, at tidsmæssige, natur-

givne, praktiske og økonomiske udfordringer gør det vanskeligt fuldt ud at nå miljømålene for alle

opstillede kvalitetselementer med udgangen af tredje planperiode. Der er derfor behov for i planperio-

der udover 2027 at kunne fastsætte indsatser med henblik på at nå miljømålene fuldt ud. Samtidig bør

medlemslandene få mulighed for i et vist omfang at gøre brug af direktivets undtagelsesbestemmelser

om fristforlængelse i artikel 4, nr. 4 efter 2027.

Miljø- og Fødevareministeriet har herudover peget på en række områder, som ligeledes bør indgå i

Kommissionens evaluering af vandrammedirektivet og dets datterdirektiver (grundvandsdirektiver og

direktivet om miljøkvalitetskrav), herunder især behovene for bedre indbyrdes sammenhæng mellem

direktiverne på vand-, hav- og naturområdet, samt også til EU-landbrugspolitikken. Ministeriet har

også understreget betydningen af, at klimaudfordringerne indgår med stor vægt ved revurderingen af

vandrammedirektivet, så det fremadrettes sikres, at disse udfordringer i tilstrækkelig grad integreres i

vandplanlægningen.

I relation til

oversvømmelsesdirektivet

er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at med-

lemslandenes bestemmelsesret over målsætningerne er afgørende for at finde det passende niveau for

oversvømmelsesdirektivets mål i samklang med national lovgivning og andre interesser.

Miljø- og Fødevareministeriet har herudover den holdning, at der er behov for en fortsat stabil imple-

menteringsramme efter, at første planperiode har stået for udvikling og erfaringsopsamling på den

metodiske gennemførelse af direktivet. Anden planperiode lægger op til tilpasninger og justering af

den metodiske tilgang med målet om en konsolidering af gennemførelsen i tredje planperiodehave.

Eventuelle forbedringer i forberedelse og koordinering af anden generation risikostyringsplaner bør

derfor gennemføres inden for nuværende regler.