Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 452
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Mindretalsudtalelse om GMO-godkendelser
Kære Jakob Ellemann-Jensen
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 26. februar 2019 to komitésager om
godkendelse af genmodificerede soja og majs i henhold til GMO-forordnin-
gen. Forslagene forventes ifølge det oplyste at komme til afstemning på
møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7.
marts 2019, jf. MOF alm. del
–
bilag 429-430.
Udvalget har behandlet forslagene i skriftlig procedure. På baggrund af
denne behandling ønsker Alternativets medlemmer af udvalget (et mindretal)
at udtrykke nedenstående.
Alternativet kan ikke bakke op om regeringens holdning til de to komitésager,
der vedrører godkendelse af import, forarbejdning og markedsføring af føde-
varer og foder, som indeholder eller består af de GMO-holdige Soja MON
87751 og Majs 1507 x NK603.
Alternativet mener ikke, at regeringen bør stemme ja til disse forslag grundet
de negative konsekvenser dyrkning af GMO-afgrøder kan have på miljøet -
også selvom der i disse sager ikke er tale om dyrkning i Danmark.
Danmarks miljøansvar bør række længere end blot de hjemlige forhold, og
hvis Danmarks forbrug af produkter indeholdende disse GMO-
afgrøder kan give anledning til miljøbelastninger i andre lande, kan dette ikke
støttes. Dertil kommer de store usikkerheder der videnskabeligt er påpeget i
forhold til mulige negative sundhedskonsekvenser for dyr og mennesker ved
indtag af GMO-afgrøder.
Med venlig hilsen
Den 6. marts 2019
MOF Alm. del
–
bilag 429-
430.
Emilie S. Mehlsen
Udvalgssekretær
6162 5420
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Pia Adelsteen
Formand for Miljø- og Fødevareudvalget
Side 1 | 1