Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 431
Offentligt
Fra:
Sendt:
26. februar 2019 11:34
Emne:
Orientering om kommende revision vedrørende antimikrobiel resistens
Den Europæiske Revisionsret har i dag offentliggjort en orientering om kommende revision med
titlen
"EU action to fight antimicrobial resistance",
som er udarbejdet under ledelse af Janusz
Wojciechowski, medlem af Revisionsretten. Orienteringer om kommende revisioner (tidligere
kaldet baggrundspapirer) oplyser om igangværende revisionsopgaver. De er tænkt som en
informationskilde for personer med interesse i de politikker eller programmer, der revideres.
Vi er i gang med at udføre en revision vedrørende EU's indsats mod superbakterier, herunder
bakterier, som er blevet resistente over for antibiotika. Vi vil navnlig undersøge, hvordan Europa-
Kommissionen og de relevante agenturer forvalter de vigtigste aktiviteter og ressourcer på dette
område. Vi vil også vurdere relevansen og effektiviteten af EU-bidrag og -støtte.
Antimikrobiel resistens optræder både hos mennesker og dyr, når mikrober som f.eks. bakterier,
virus, parasitter eller svampe udvikler resistens over for lægemidler, der tidligere udgjorde en
effektiv behandling. I EU fører infektion med lægemiddelresistente bakterier til ca. 33 000
dødsfald om året og medfører økonomiske tab på ca. 1,5 milliarder euro. Verdensbanken har
advaret om, at i 2050 vil disse infektioner kunne forårsage lige så meget global økonomisk skade
som finanskrisen i 2008.
"Antimikrobiel resistens er en af de alvorligste sundhedstrusler, vi står over for,"
siger Janusz
Wojciechowski, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for revisionen.
"Vores revision
vil undersøge EU's indsats for at støtte en mere hensigtsmæssig brug af eksisterende
antimikrobielle behandlinger samt forskning i udvikling af nye behandlinger."
Du kan finde orienteringen om kommende revision, som kun foreligger på engelsk, og
pressemeddelelsen, som foreligger på 23 EU-sprog, ved at klikke
her.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om Revisionsrettens arbejde eller til
at besøge vores websted
eca.europa.eu.
Med venlig hilsen
_________________________
Den Europæiske Revisionsret
Direktoratet under Formandens Kontor
Institutionelle forbindelser
eca.europa.eu