Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt
1950400_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Nordensvej 3, Taulov
DK - 7000 Fredericia
Axeltorv 3, Axelborg
DK - 1609 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
[email protected]
www.dkfisk.dk
9. oktober 2018
Fiskerimuligheder i Østersøen 2019
Fiskeri er et erhverv, som afhænger af naturen. Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO)
finder, at det er grundlæggende, at man lytter til den biologiske rådgivning, når der skal
træffes politiske beslutninger om fiskeriforvaltning. Biologien er vigtig, men man skal huske,
at der for det første ikke er tale om en eksakt videnskab (dertil er vores viden om naturlige
processer i havet ikke tilstrækkelig) og for det andet, så vedrører de politiske beslutninger
ikke kun biologi, men også mennesker, fødevareproduktion og lokale samfund.
Når man taler om biologi og fiskeri, så støder man også på begrebet
”overfiskeri” –
det er
der mange, som gerne bruger.
Når man hører ordet ”overfiskeri” vil de fleste nok have en fornemmelse af, at fiskeriet er så
omfattende, at bestanden fiskes på en måde som gør, at den bliver mindre og mindre, for
til sidst helt at forsvinde. Dette er dog ikke korrekt
–
slet ikke i vores tid.
I EU har man gennem den fælles fiskeripolitik fastsat nogle målsætninger om maksimalt
vedvarende udbytte
–
det man ofte kalder MSY. Uden at det bliver for teknisk kan man sige,
at strategien omfatter en beslutning om hvilken andel af en bestand man kan fange, for at
få mest muligt ud af den på lang sigt. Det har altså intet med økologisk bæredygtighed at
gøre. På trods
af dette faktum, så er der en række mennesker der bruger ordet ”overfiskeri”
hvis kvoten sættes til mere end det, som biologerne har beregnet i overensstemmelse med
det opdrag de fx har fået fra EU-Kommissionen.
Med dette notat ønsker DFPO at redegøre for sine synspunkter om kvotefastsættelsen for
de to vigtigste arter for dansk fiskeri i Østersøen
–
torsk og sild.
TORSK
Der er to bestande af torsk i Østersøen. I grove træk findes den ene bestand i området vest
for Bornholm, mens den anden primært forekommer øst for Bornholm. Størrelsen på de to
bestande varier uafhængigt af hinanden, men normalt er den østlige bestand den største.
For nu at komplicere tingene lidt, så forekommer torsk af østlig oprindelse i varierende
mængder også i den vestlige del af Østersøen. Dette gør det lidt vanskeligt for biologerne
at rådgive om fiskeriet for næste år, for de ved grundlæggende ikke hvor mange østtorsk
der findes og fiskes i det vestlige område i det kommende år.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Henvendelse af 9/10-18 fra Danmarks Fiskeriforening om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1950400_0002.png
Torsk i den vestlige Østersø
Bestandsvurderingen for de torsk, der har deres oprindelse i den vestlige Østersø viser en
positiv udvikling. Biologerne vurderer, at bestanden nu, for første gang siden man
opdagede, at en del af fiskeriet foregår på indvandrede torsk, er større end
forsigtighedsgrænsen. På nedenstående figur viser den grønne søjle hvad biologerne
mener bestanden vil vokse til, hvis fiskeriet på den vestlige bestand begrænses til 15.000
tons.
Gydebestand af torsk i vestlige Østersø
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
Forsigtighedsgrænse
For det danske fiskeri er det at få lov til at fiske, mens kvaliteten er i top, endnu vigtigere
end hvor meget der må fiskes. Derfor er det glædeligt, at EU Kommissionen i sit oplæg til
reguleringen for 2019 ikke kræver lukning af fiskeriet i februar og marts, som det har være
tilfældet i de seneste tre år
–
til stor skade for det lokale fiskeri.
For at sikre, at den katastrofale lukkeperiode ikke bliver fortsat og for at vise forsigtighed i
forhold til usikkerheden omkring indvandringen fra øst, foreslår DFPO at kvoten for torsk i
den vestlige Østersø i 2019 sættes til 13.267
–
i overensstemmelse med den
videnskabelige anbefaling og EU's gældende forvaltningsplan.
Torsk i den østlige Østersø
At torskene i den østlige Østersø ikke har det særligt godt, er indiskutabelt. Dette viser sig
også i fiskeriet, som døjer med fangster af små og tynde torsk i de traditionelle
fiskerområder.
Forekomsten af torsk i den østlige Østersø er stærkt afhængig af, at iltrigt vand fra
Nordsøen presses gennem de danske bælter og fornyer vandet i de dybe områder af
Østersøen. Det er her torsken gerne vil gyde, men den stigende forurening med
næringsstoffer bevirker, at ilten bruges hurtigt op og iltsvind er et voksende problem. Dette
giver fødemangel for de små torsk, som viser reduceret vækst på grund af manglende
bunddyr. De små torsk er desuden sårbare overfor den stigende mængde gråsæler, som
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Henvendelse af 9/10-18 fra Danmarks Fiskeriforening om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1950400_0003.png
dels æder en betydelig mængde, men som også smitter de svækkede torsk med parasitter,
som så yderligere reducerer torskenes trivsel. Der er stigende evidens for, at
parasitbelastningen endda er så stor, at det slår fiskene ihjel.
Desværre er biologerne ikke i stand til at bruge deres traditionelle metoder når de skal
rådgive om fiskeriet. Dette skyldes ikke mangel på data eller usikkerheder om fiskeriets
indflydelse på bestanden. Der er masser af data og selv de mere skjulte aktiviteter så som
udsmid er ganske velbeskrevet. Biologernes problemer skyldes, at deres modeller ikke er i
stand til at beskrive eller forklare hvorfor torskebestanden udvikler sig, som den gør. De er
imidlertid udbredt enighed om, at det ikke er fiskeriet der er årsagen til denne udvikling.
Uanset hvad der er den bagvedliggende forklaring, så er biologernes rådgivning baseret på
en opfattelse af, at bestanden går tilbage og de rådgiver derfor en reduktion på en given
procentdel. Denne procentdel er
”maskinel” –
altså ikke beregnet på baggrund af
observationer af den konkrete bestand. Og så anbefaler man en reduktion i forhold til den
værdi, der blev rådgivet sidste år. Der er altså ikke tale om en videnskabeligt beregnet værdi
som er bæredygtig og derfor kan man heller ikke tale om en videnskabelig rådgivning i
traditionel forstand. DFPO deler biologernes opfattelse af at udviklingen i bestanden er
negativ og kan derfor acceptere en reduktion som foreslået, men ser selvfølgelig gerne
kvoten højere.
SILD
Der er mange sildebestande og -kvoter i Østersøen, men for DFPO er det især kvoten for
sild i den vestlige Østersø der er vigtig.
Sild i den vestlige Østersø
Biologernes rådgivning for sild i den vestlige Østersø er et klassisk eksempel på manglende
overensstemmelse mellem på den ene side et politisk ønske om at arbejde med faste
procedurer for kvotefastsættelse og på den anden side den usikkerhed, der ligger i at
forvalte i en kaotisk natur ved brug af matematiske modeller, som bygger på generelle
antagelser, hvoraf antagelsen om stabilitet fra år til år er mest åbenlyst problematiske.
Biologernes rådgivning om at fastsætte en kvote på 0 for denne bestand overalt, hvor den
forekommer, afspejler ikke den faktiske bestandsudvikling af bestanden. Rådgivningen er
således ikke drevet af et observeret fald i bestandsstørrelsen - den er alene drevet af at
biologerne nu mener, at bestanden bør være endnu større end de mente sidste år.
Bestanden følger, næsten til kilo, den udvikling der blev forudsagt i sidste års vurdering, og
fiskeridødeligheden er tæt på Fmsy
–
den politisk vedtagne målsætning. Dette indebærer,
at hvis biologerne ikke havde valgt at ændre referencepunkterne, men havde fulgt
udviklingen i bestanden, så ville den aftalte flerårige plan resultere i en rådgivning for 2019
på 18.196 tons (50% af 36.391).
Så vidt som DFPO er informeret, er vurderingen af sild i det vestlige Østersøen meget
afhængig af resultaterne fra en larveundersøgelse for den bestandskomponent, der gyder
i Rügen-området.
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Henvendelse af 9/10-18 fra Danmarks Fiskeriforening om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1950400_0004.png
Fiskerne stiller ikke spørgsmålstegn ved disse resultater, men har ikke oplevet en
lignende tilbagegang fangst af små sild og undrer sig derfor over, om resultaterne fra
Rügen-bestanden er repræsentative for den samlede rekruttering af sild i det vestlige
Østersøen. Andre projekter har givet anledning til at tro, at Rügen-bestanden kun tegner
sig for ca. 50% af den samlede mængde sild i området. De øvrige 50% kommer fra lokale
bestande, der gyder i andre kystområder i regionen.
Observationen om, at rekruttering synes at være forringet ved den nuværende
bestandsstørrelse har ført til, at biologerne har øget referencepunkterne (som angiver
hvorvidt bestanden er bæredygtigt udnyttet) for denne bestand fra 90 til 120 tusind tons
for sikkerhedsværdien og fra 110 til 150 tusind tons for den forsigtighedsværdi, der også
er en indikation af, at man fisker efter de politisk vedtagne principper. Bestanden er
således ikke faldet ned under en forsigtighedsværdi, men man har flyttet overliggeren
længere væk.
Rådgivningen om at sætte fiskeriet på denne bestand til nul har ikke kun konsekvenser for
fiskeriet i det vestlige Østersø, men forhindrer også alt fiskeri efter pelagiske arter i
Kattegat og Skagerrak hvor 50% af den biologiske anbefaling normalt fanges.
Konsekvenserne for lokalsamfund vil være ødelæggende. En mindre fabrik i Gilleleje, der
oprindeligt blev oprettet med EU-finansiering (Fiskernes Filetfabrik A/S), og som
markedsfører sig ved at bruge lokalt fanget sild, vil uden tvivl blive nødt til at lukke og 15
mennesker vil miste deres job. Havnen vil miste yderligere 4 fiskefartøjer. Lignende
historier findes i såvel Tyskland som i Sverige.
Hvis rådet om at stoppe fiskeriet var baseret på et observeret fald i bestanden, kunne man
hævde, at det var den pris industrien var nødt til at betale for "tidligere synder". Hvis
rådgivningen dog, som i dette tilfælde, er baseret på nye ambitioner for bestanden (som
blev forvaltet i overensstemmelse med tidligere råd), må der gives mulighed for at man
kan komme fra det "gamle scenarie" til det "nye scenarie" uden at miste erhvervet i
processen.
DFPO accepterer, at ekstraordinære vilkår hersker, og at biologernes nye
referencepunkter kan være mere korrekte end dem, der er angivet i den flerårige
forvaltningsplan. I overensstemmelse med denne accept, accepterer DFPO også, at
kvoten kan sættes under det tal, der følger af den aftalte plan med de aftalte
referencepunkter. Biologerne har fremlagt et scenario, hvor de nye referencepunkter
ligger til grund for beregningen af kvoten. Dette resulterer i en fiskeridødelighed der er
mindre end den politisk vedtagne og giver en kvote i den vestlige Østersø på 13.425 tons
(50% af 26.849) svarende til en reduktion på 22%.
Som en foreløbig foranstaltning, indtil en mere grundig overgangsplan kan aftales,
anbefaler DFPO at kvoten for den vestlige Østersø fastsættes til 13.425 tons.
4