Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 426
Offentligt
NOTAT til Folketingets Europaudvalg
Til:
CC:
Fra:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
2019 - 8142
Fiskeripolitisk kontor, Udenrigsmini-
Dato:
25. februar 2019
steriet
Emne: Gennemførelse i EU af EU-Norge aftale om ændring af visse tekniske regler i Skager-
rak gennem en delegeret retsakt
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resumé
Den regionale gruppe for samarbejde om fiskeriforvaltningen i Nordsøen, Scheveningen-gruppen forventes på bag-
grund af konsultationer mellem EU og Norge om tekniske regler i Skagerrak den 5.-6. september 2018 at ud-
arbejde udkast til fælles henstilling om gennemførelse i EU af de tekniske foranstaltninger, der er aftalt med
Norge for fiskeriet i Skagerrak for så vidt angår et system til realtidslukning i rejefiskeriet og et ændret maske-
mål for snurrevod. Derudover indeholder forslaget en revidering af de gældende redskabsundtagelser for visse se-
lektive redskaber, der anvendes til reje- og jomfruhummerfiskeri, i det eksisterende realtidslukningssystem for be-
skyttelse af ungfisk af arterne, torsk, kuller, mørksej og hvilling i EU-farvande. Det forventes, at formandska-
bet for Scheveningen-gruppen fremsender den fælles henstilling til Kommissionen med henblik på udstedelse af en
delegeret retsakt. Regeringen kan støtte den fælles indstilling om ændring af de tekniske regler i Skagerrak om
realtidslukning i rejefiskeriet og maskemål for snurrevod. Regeringen kan ligeledes støtte, at Rådet ikke gør ind-
sigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt og vil 8 dage fra oversendelse af nærværende notat,
lægge dette til grund.
2. Baggrund
Grundforordningen om den fælles fiskeripolitik 1380/2013, særligt artikel 18, lægger op til at
styrke det regionale samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig inte-
resse i geografiske områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende
medlemsstater kan med hjemmel i artikel 18 i forordning 1380/2013 samt for Nordsøen med
hjemmel i artikel 14 i den flerårige forvaltningsplan for Nordsøen, forordning 2018/973, frem-
sende en fælles henstilling om indholdet af visse tekniske regler til Kommissionen. Kommissio-
nen kan på baggrund heraf vedtage den fælles henstilling i form af en delegeret retsakt om real-
tidsmonitering i rejefiskeriet og maskemål for snurrevod i Nordsøen.
Den delegerede retsakt kan kun vedtages og træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet
ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder. Fristen for indsigelse kan dog forlænges
med yderligere to måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller fra Rådet. Eu-
ropa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med et flertal af sine medlemmer, mens Rå-
det træffer beslutning med kvalificeret flertal.