Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 423
Offentligt
2020216_0001.png
Københavns Universitet
17. februar 2019
Antibiotikaresistens spredes hurtigt
ANTIBIOTIKARESISTENS
Ny forskning viser, at fiskefoder, der indeholder antibiotika, kan være en af de helt store syndere i spredning af
antibiotikaresistens. Fiskefodret forårsager øget antal og diversitet af antibiotikaresistensgener i fiskens tarm. Derved
fremskynder overførslen af antibiotikaresistens langt hurtigere end tidligere antaget.
Den markante stigning i anvendelsen af antibiotika i human- og veterinærmedicin i gennem de sidste 70 år, er hovedårsagen til den
dramatiske stigning i antibiotikaresistente bakterier. Særligt dramatisk er det faktum, at mange af mikroorganismerne ikke kun er
resistente over for ét antibiotikum, men ofte gør det vanskeligt - eller endda umuligt - at behandle en række klassiske
infektionssygdomme også med andre stoffer. Forskere fra Københavns Universitet og Helmholz Zentrum München har derfor sat sig
for at finde årsagerne til denne stigende udvikling. Og det er en del af denne forskning, der viser helt nye alarmerende observationer,
som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige
tidssskrift ’Microbiome’.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 423: Pressemeddelelse af 17/2-19 fra Biologisk Institut, Københavns Universitet: "Antibiotikaresistens spredes hurtigt"
Antibiotikaresistens stiger drastisk
Selvom forskerne ved, at der er en sammenhæng imellem brugen af antibiotika og udvikling af resistens i klinisk relevante
mikroorganismer, er mekanismerne bag opståen af nye resistensgener dog langt fra klar.
Vores eksperimentelle opsætning efterligner den virkelige verdens akvakultur, idet vi tilsætter det ofte brugte antibiotikum,
florfenicol, til foderet hos den gængse akvakultur fisk (Piaractus mesopotamicus). Vi kan som forventet demonstrere, at
anvendelsen af antibiotika fører til en signifikant stigning i gener, som giver bakterier antibiotikaresistens. Men vi ser også en
betydelig stigning i antibiotikaresistensgener i nærheden af mobile genetiske elementer, som ofte er små stykker DNA, der kan
hoppe fra et stykke DNA til et andet. Dette indikerer, at genoverførsel fra én bakterie til en anden kan være en væsentlig årsag
til spredningen af antibiotikaresistens, siger adjunkt Gisle Vestergaard fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, om sit
samarbejde med professor Dr. Michael Schloter, Helmholtz Zentrum München.
Resistente gener ’hopper’ rundt i genomet
Forskernes data tyder på, at en række mobile genetiske elementer også er involveret, herunder såkaldte transposoner, og elementer
der typisk findes i bakteriofager (virusser som inficerer bakterier). Disse ’hopper’ så at sige mellem genomer, og sandsynligvis
kan
de resistente bakterier spredes mellem tarmbakterierne på fiskene i opdrætssystemerne. Denne viden hjælper med at forstå, hvordan
resistensgener kan overføres fra én type bakterie til en anden. Disse resultater har stor betydning for udviklingen af tilpassede
modeller til spredningen af antimikrobiel resistens, da udbredelsesmulighederne og derved også hastigheden tilsyneladende er blevet
undervurderet i al for lang tid.
Adjunkt Gisle Vestergaard fortsætter pr. 1. februar sin forskerkarriere i en lektorstilling ved DTU Sundhedsteknologi.