MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 421
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 21. februar 2019

Sagsnummer: 2019-172

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (miljø) den 5. marts 2019.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

EU og Internationalt

Den 20. februar 2019

MFVM 776

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 5. marts 2019

________________________________________________________________

(Evt.) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

mindstekrav til genbrug af vand

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)337

side 2

(Evt.) Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet)

–

Generel indstilling

KOM(2017)753

side 8

Kommissionens årlige vækstundersøgelse: Grønning af det europæiske semester.

–

Udveksling af synspunkter

KOM(2018)770

side 20

10.

Kommissionens meddelelse: Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyr-

rende stoffer og om Kommissionens rapport: Gennemgang af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter for så vidt an-

går stoffer med hormonforstyrrende egenskaber

–

Politiske drøftelse

KOM(2018)734 og KOM (739)

side 22

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

Den 5. marts 2019

(Evt.) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

mindstekrav til genbrug af vand

KOM(2017)753

Revideret genoptryk af revideret grundnotat oversendt til Folketingets Europa-udvalg den 24. november

2018. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning om minimumskrav ved genanvendelse af renset spilde-

vand. Forslaget lægger op til, at der ved genanvendelse af renset spildevand til markvanding fastsættes

minimumskrav for henholdsvis vandkvalitet samt overvågningsfrekvens og -validering. Herudover stiller

forslaget krav om risikostyring med henblik på at forhindre farer for både miljøet og menneskers sundhed.

Det er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark, da

tilgængeligheden af grund- eller overfladevand af passende hygiejnisk kvalitet på nuværende tidspunkt

generelt vurderes at være tilstrækkelig. Derudover vurderes etablering af genindvindingsanlæg og distri-

bution af renset spildevand ikke at være økonomisk attraktivt for forsyningerne, med mindre der opleves

tørkeperioder flere år i træk. Forslaget vurderes på den baggrund ikke at have økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for staten, regioner, kommuner eller erhvervslivet. Det er vurderingen, at faste krav

til vandkvalitet vil være en hjælp til den lokale primærproducent, som dermed får nemmere adgang til

konkret brug af renset spildevand til markvanding i de medlemsstater, hvor vand er en begrænset ressour-

ce. Faste krav til renset spildvand vil medvirke til en ensartet hygiejnisk kvalitet af primærprodukter pro-

duceret i EU. Forslaget skønnes derfor at have en positiv virkning i forhold til beskyttelsesniveauet for fø-

devarer, idet de faste krav også har betydning for import af fødevarer. Forslaget skønnes ikke at berøre

miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark for så vidt angår grund- og overfladevand, da forordningen foreskri-

ver, at alle eksisterende relevante direktiver skal overholdes, før der kan gives en tilladelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 337 af den 28. maj 2018 fremsendt forslag til forordning om mini-

mumskrav for genbrug af vand.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 5. marts 2019 med henblik på politisk drøftel-

se.

Formål og indhold

Kommissionens forordningsforslag tager afsæt i udviklingen af tørkeperioder, der som følge af klimaforan-

dringerne over de seneste 30 år, er forøget drastisk både i intensitet og hyppighed. Disse stadig mere hyppige

og intense tørkeperioder skader både miljømæssigt og økonomisk, og Kommissionen estimerede i 2012, at

antallet af områder og mennesker berørt af tørke steg med næsten 20 % i perioden 1976-2006, og at den

samlede omkostning som følge af tørke beløb sig til 744 mia. kr. I forhold til vandbesparende tiltag, finder

genanvendelse af renset spildevand på EU-plan anvendelse til en række forskellige formål, hvoraf markvan-

ding udgør det største potentiale.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Forslaget er en del af Kommissionens handlingplan for cirkulær økonomi

–

Closing the Loop

–

fra december

2015. Formålet med handlingsplanen er at gøre EU’s økonomi mere bæredygtig, ressourceproduktiv og kon-

kurrencedygtig ved at minimere affaldsmængden og bevare produkters, materialers og andre naturressour-

cers værdi i økonomien længst muligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med denne handlingsplan, hvor

udarbejdelse af et lovforslag om mindstekrav til genbrug af vand til kunstvanding og grundvandsdannelse

indgår som et element. Herudover spiller forslaget også ind til EU's gennemførelse af verdensmål nr. 6 om

vand og sanitet, der fastsætter et mål om væsentligt større genvinding og sikkert genbrug af vand globalt

inden 2030.

Hovedformålet med forordningen er at afhjælpe den stigende vandknaphed i EU samtidig med, at der sikres

et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau.

I forhold til at sikre et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau lægges der i forslaget op til, at genanven-

delse af renset spildevand til markvanding dels lever op til en række minimumskrav om henholdsvis vand-

kvalitet og overvågning og dels, at der foretages risikovurderinger for de anlæg hvorfra det rensede spildvand

distribueres.

Forslaget vedrører alene genanvendelse af renset spildevand til markvanding. Minimumskravene til vand-

kvaliteten og overvågning er beskrevet i bilag I. Både vandkvalitets- og overvågningskrav fordeler sig over tre

afgrødekategorier: 1) Afgrøder der konsumeres rå, og som er i direkte kontakt med det genanvendte spilde-

vand. 2) Afgrøder der konsumeres rå, men som ikke er i direkte kontakt med det genanvendte spildevand,

forarbejdede afgrøder, afgrøder til foder af kød- og malkekvæg. Denne kategori er yderligere underinddelt (B

og C), alt efter om vandingsmetoden er drypvanding eller ej og 3) Industri-, energi- og frøafgrøder. Afhængig

af afgrødekategori stilles forskellige minimumskrav til henholdsvis kvaliteten og overvågning. To af de seks

parametre for både kvalitet og overvågning er fastsat i henhold til byspildevandsdirektivets bilag I.

Udover minimumskrav til overvågning, stilles der i forslagets artikel 5 også krav om, at der for anlæg, der

distribuerer renset spildevand til markvanding, skal udarbejdes en risikostyringsplan. Risikostyringsplanen

har til formål at identificere farer, ricisi og forebyggende tiltag. I forslagets bilag II listes de centrale risikosty-

ringsopgaver, som risikostyringsplanerne skal baseres på herunder, at alle eksisterende direktiver skal over-

holdes, før der kan gives en tilladelse. Endelig indeholder forslaget en række mere generelle bestemmelser

om ansøgning og udstedelse af tilladelser samt myndighedskontrol med overholdelsen af tilladelser.

Formandsskabet har præsenteret nogle ændringsforslag. De væsentligste gennemgås nedenfor:



Minimumsreglerne vil udelukkende gælde, når spildevand bliver genbrugt jævnfør forordningen.



Øget fleksibilitet i forhold til hvilken myndighed, som skal give tilladelse.



Afklaring af sammenhæng til byspildevandsdirektivet.



Præcisering af, at spildevand fra anlæg, der anvender animalske og vegetabilske råvarer undtages for-

ordningskrav.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget blev behandlet i Europa-Parlamentets Miljøudvalg den 22. januar 2019. Europa-Parlamentet

stemmer om ændringsforslagene den 11. februar 2019. De væsentligste ændringsforslag er:

Europa-Parlamentet er overordnet set positiv overfor Kommissionens forslag. Væsentligste punkter er et

ønske om klarere forordningstekst i forhold til definitioner, roller og forpligtigelser. I forhold til definitioner

forslås en række præciseringer af termer som anvendes i forordningen. I forhold til minimumskrav forslås

det at udvide med et krav om salmonella for at garantere endnu højere fødevaresikkerhed.

Derudover foreslås det, at anvendelsesområdet for forordningen udvides til også at omfatte anvendelse til

genanvendelse af vand til industri, rekreative og miljømæssige formål.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Nærhedsprincippet

Kommissionen oplyser, at der med forslaget på EU-niveau fastsættes regler, der har til formål at beskytte

både miljøet og menneskers sundhed, inden for rammerne af Unionens beføjelser og under overholdelse af

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Da der er tale om en forordning, vil vedtagelse af forslaget have direkte retsvirkning for Danmark.

Konsekvenser

Det er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark, da det

vurderes, at forsyningsselskaberne ikke investerer i genindvindings- og distributionsanlæg, med mindre at

efterspørgslen er konstant og, at der således forventes tørkeperioder hvert år. At sommeren 2018 har været

ekstraordinært tør, ændrer ikke på denne vurdering. Derudover vurderes tilgængeligheden af grund- eller

overfladevand af passende hygiejnisk kvalitet på nuværende tidspunkt generelt at være tilstrækkelig. Kom-

munen ville dog skulle foretage en konkret vurdering inden meddelelse af tilladelse til vandindvinding af

grund- og overfladevand, som lokalt vil kunne indebære en begrænsning af vandingsmulighederne. På nuvæ-

rende tidspunkt gøres der kun få steder forsøg med at anvende renset spildevand til markvanding (Samsø),

og det er foregået inden for rammerne af fødevarehygiejneforordningen.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, da forordningen vil have

direkte retsvirkning. Det er i dag op til den enkelte primærproducent at vurdere, om vand af en given kvalitet

kan bruges til markvanding, jf. Forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (føde-

varehygiejneforordningen) samt Forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygi-

ejne (foderhygiejneforordningen). Med dette forslag til forordning fastsættes konkrete grænseværdier for

vandets kvalitet ved genvindingsanlægget.

Økonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vil finde anvendelse på baggrund af efterspørgsel fra landbruget i de enkelte medlems-

stater. Herefter vil det pågældende renseanlæg skulle etablere/omdannes til et genvindingsanlæg. Det vil

medføre omstillingsomkostninger og driftsomkostninger for renseanlæggene samtidig med, at disse også skal

have en ny tilladelse fra kommunen, hvilket vil medføre administrative omkostninger for både landbrugser-

hvervet og kommunerne. Renseanlæggenes omkostninger vil skulle dækkes af landbruget, hvilket vil medføre

højere omkostninger til vanding sammenlignet med indvinding af grund- og overfladevand, hvis det bliver

brugt i dag. Kommunerne vil skulle bære de administrative meromkostninger i forbindelse med de nye tilla-

delser.

Da forordningsforslaget vil give mulighed for en

frivillig

udvidelse af de samlede vandingsressourcer, vil

muligheden kun bruges, når det er økonomisk fordelagtigt for landbrugserhvervet. Man skal dog være op-

mærksom på, at landbrugserhvervets anvendelse af renset spildevand kun vil finde sted, når afstanden til

genvindingsanlægget er kort.

For de renseanlæg, der i dag udleder til vandløb og søer vil gælde, at de vandmiljøer, der normalt modtager

det rensede spildevand fra rensningsanlægget, vil have ekstra behov for vandet i tørkeperioder. Ca. 43 % af

det rensede spildevand udledes til vandløb og søer. For mange af de renseanlæg, der udleder til havet gælder,

at afstanden til landbruget vil være så stor, at omkostningerne ved at etablere en forsyningsledning til mar-

kerne vil overstige gevinsterne ved muligheden for øget vanding. Det vurderes derfor, at forordningsforslaget

primært vil have betydning på Samsø. Det skyldes en kombination af lav gennemsnitlig årsnedbør og en

vandkrævende landbrugsproduktion, der skaber risiko for uønsket saltvandsindtrængning ved indvinding af

grundvand. Landbruget på Samsø benytter i dag grundvand samt opsamlet regn- og drænvand til vanding.

Grundvandsressourcen er begrænset, og der er interesse i at anvende renset spildevand. Uklarhed om lovgiv-

ningen på området forhindrer udbredelsen af genbrug af renset spildevand.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Der er i dansk lovgivning mulighed for, at visse næringsholdige spildevandstyper som for eksempel spilde-

vand fra anlæg, der anvender vegetabilske råvarer, kan udbringes på jordoverfladen til jordbrugsformål, når

dette kan ske hygiejnisk forsvarligt. Udbringning af andet spildevand på jordoverfladen forudsætter en tilla-

delse fra den ansvarlige myndighed, og tilladelsen er baseret på en konkret vurdering af forholdene. I hvilket

omfang der i Danmark vil blive gjort brug af forordningens muligheder afhænger af, om forsyningsselskaber-

ne og modtagerne af det genvundne vand kan opnå en økonomisk fordel ved ordningen. I dag synes dette

ikke umiddelbart sandsynligt i større skala, da landbruget i dag kun betaler egne udgifter til pumpning mv.,

når de markvander med egne grundvandsboringer eller overfladevand. De ville skulle betale genvindingsan-

lægget for selve vandet, hvis de får vandet leveret herfra.

Da det ikke er forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark,

vurderes forslaget ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige

eller erhvervet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Fødevarehygiejneforordningen og foderhygiejneforordningen stiller allerede i dag krav om anvendelse af

vand, der ikke kan skade foder eller producerede fødevarer, men der er ikke fastsat konkrete grænseværdier

for vandkvaliteten. Kommissionen har i 2017 udarbejdet en vejledning om forebyggelse af mikrobiologiske

farer ved produktion af frugt og grønt

. Denne vejledning indeholder vejledende grænseværdier i vandings-

vand ved taphanen. Disse vejledende grænseværdier er højere og dermed lempeligere end forslaget og ikke så

specifikke, som foreslået i den nye forordning. Forslaget skønnes derfor at have positiv virkning på fødevare-

sikkerheden i Danmark og i EU

Det er vurderingen, at faste krav til vandkvalitet vil være en hjælp til den lokale primærproducent, som der-

med får nemmere adgang til konkret brug af renset spildevand til markvanding i de tilfælde, hvor vand er en

begrænset ressource. Faste krav til renset spildvand vil medvirke til en ensartet hygiejnisk kvalitet af pri-

mærprodukter produceret i EU og er dermed med til at beskytte danske forbrugere.

Forslaget ændrer ikke på gældende grænseværdier for skadelige mikroorganismer i fødevarer, som fremgår

af Forordning (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (mikro-

biologiforordningen). Både danske og udlandske afgrøder underkastes allerede i dag en stikprøvevis kontrol

for skadelige mikroorganismer. Det er ikke vurderingen, at det nye forslag vil have betydning for kontrollen.

Forslaget fastsætter mindstekrav til vand, der skal anvendes til kunstvanding i landbruget i form af:



at spildevand fra et anlæg for rensning af byspildevand skal behandles i et genvindingsanlæg, før det

kan leveres til kunstvanding i landbruget,



at det genvundne vand skal opfylde kvalitetskrav for Legionella og intestinale nematoder og varierende

kvalitetskrav for E coli, BOD, TSS og turbiditet, fastsat afhængigt af det genvundne vands anvendelse,



at en kompetent myndighed skal meddele en tilladelse til at levere genvundet vand, baseret på en risiko-

styringsplan, der er tilvejebragt af genvindingsanlæggets operatør i samråd med operatøren af det spil-

devandsanlæg, der leverer vandet, og slutbrugere af vandet. I denne tilladelse fastsættes de i forordnin-

gen fastsatte relevante minimumskrav til vandets kvalitet og overvågning heraf samt eventuelle øvrige

betingelser, der er nødvendige for at afbøde uacceptable risici for menneskers og dyrs sundhed eller mil-

jøet,



at den kompetente myndighed gennemfører overensstemmelseskontrol af det genvundne vand.

Det indebærer, at det genvundne vand, ifølge forslaget, skal opfylde byspildevandsdirektivets krav til udled-

ninger fra renseanlæg til organisk materiale svarende til biologisk rensning, uden krav til næringsstoffer eller

andre forurenende stoffer. Det vil sige, at vand til vanding i landbruget, ifølge forslaget, skal opfylde lempeli-

gere krav til stofindhold end udledt spildevand fra danske renseanlæg. Renseanlæg, der omstilles fra udled-

Vejledning om imødegåelse af mikrobiologiske risici i friske frugter og grøntsager i primærproduktionen gennem god

hygiejne (2017/C 163/01)

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

ning til at producere vand til vanding i landbruget, kan derfor ikke forventes nødvendigvis at videreføre den

eksisterende videregående rensning af spildevandet. Virksomheder, der i dag har deres spildevand tilsluttet

et forsyningsselskabs renseanlæg, har med forslaget også muligheden for kun at lade deres spildevand gen-

nemgå biologisk rensning med henblik på, at det leveres til vanding i landbruget. Det genbrugte vand til van-

ding i landbruget har dermed potentielt en dårligere kemisk kvalitet (næringsstoffer og andre forurenende

stoffer, f.eks. lægemiddelrester) end udledt renset spildevand i Danmark.

I det omfang næringsstofindholdet fra udbragt spildevand på landbrugsjord ikke indgår i et landbrugs gød-

ningsregnskab, kan den øgede kvælstofbelastning på marken som resultat af vanding med spildevand poten-

tielt føre til lokal øget næringsstofbelastning på grund- og overfladevand og natur på grund af afstrømning og

deposition. Afstrømning kan også føre til øget belastning af vandmiljøet og den terrestriske natur med andre

forurenende stoffer. Forslaget stiller dog krav om overholdelse af eksisterende direktiver, herunder Nitratdi-

rektivet.

En konsekvens af forslaget kan også være, at der udledes reducerede mængder renset spildevand til overfla-

devand. Det kan lokalt reducere belastningen med næringsstoffer og andre forurenende stoffer til et vandom-

råde, som hidtil har modtaget renset spildevand. Reduktionen må dog forventes at være begrænset, da avan-

ceret renset spildevand har et lavt indhold af næringsstoffer og andre forurenende stoffer. At afskære spilde-

vandet kan i øvrigt resultere i dårligere vandløbsforhold, hvis spildevandet er afgørende for et vandløbs vand-

føring. I tørre perioder vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at omdirigere udløb til målsatte vandløb og

søer til landbrugsjorden, da dette kan skabe hydrauliske problemer i forhold til målopfyldelse i disse vandløb

og søer. Udløb til havet har ikke samme hydrauliske problemstilling.

Ved vanding af landbrugsjord vil en del af spildevandet nedsive mod grundvandet. Afhængigt af jordbunds-

forholdene kan et areal være mere eller mindre egnet til nedsivning med risiko for, at næringsstoffer og andre

forurenende stoffer påvirker grundvandet, herunder vand til drikkevandsindvinding for vandværker og en-

keltindvindinger. Muligheden for at anvende spildevand til vanding i landbruget må i Danmark forventes

ikke at påvirke omfanget af indvinding af grundvand eller overfladevand til markvanding, da landbruget ikke

forventes at erstatte en eksisterende velfungerende og økonomisk fordelagtig vandindvinding med vanding

med spildevand. Herudover skal det bemærkes, at ca. 70 % af alt spildevandsslam, og hermed næringen i

spildevandet, udbringes på landbrugsjorden.

Kontrolhyppigheden for organisk materiale, der ifølge forslaget skal kontrolleres for, svarer til de gældende

kontrolhyppigheder for udledt spildevand efter byspildevandsdirektivet og danske regler, dog med større

kontrolhyppighed for genvundet vand med kvalitetsklasse A. Derudover er der med forslaget krav om kontrol

af suspenderet stof og turbiditet, som er parametre, som den danske spildevandsregulering ikke har obligato-

riske kontrolkrav til.

Sammenfattende vurderes, at i det omfang forslaget fører til øget udbringning af spildevand på landbrugs-

jord, kan det potentielt indebære en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en

grundvandsforekomst samt akvatisk og terrestrisk natur og dermed potentiel resultere i en forringelse af

overfladevandområdets, grundvandsforekomstens eller naturens tilstand og eventuelt hindre opfyldelse af

det fastlagte miljømål. Desuden kan det potentielt forringe kvaliteten af vand indvundet til drikkevand. Det

er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark, da tilgæn-

geligheden af grundvand eller overfladevand af passende hygiejnisk kvalitet på nuværende tidspunkt generelt

vurderes at være tilstrækkelig. En vedtagelse af forslaget skønnes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

forhold til grund- og overfladevand i Danmark.

Høring

Forslaget har været i bred interessenthøring, og forslaget har været i høring i EU miljøspecialudvalget.

3F finder, at der skal lægges vægt på at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til både miljø og fødevare-

sikkerhed. Endvidere bemærker 3F, at det skal sikres, at de personer, der skal arbejde, eller på anden måde

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

skal bevæge sig i og på arealer, hvor der er anvendt spildevand til vanding eller anden anvendelse, ikke ud-

sættes for nogle arbejdsmiljømæssige risici eller anden form for sundhedsskadelig påvirkning.

Dansk Miljøteknologi hilser forslaget velkomment og er tilfredse med, at det er formuleret som et generelt

forslag om genanvendelse af vand. Dansk Miljøteknologi fremfører, at Kommissionens forslag i første om-

gang kun sætter minimumskrav til genbrug af vand i landbruget, men forslagets formål lægger op til, at dette

scope kan udvides til andre relevante sektorer. Dansk Miljøteknologi finder forslagets afgræsning til land-

brug alt for snæver, hvis EU skal leve op til ambitionerne i cirkulærøkonomipakken

samt EU’s blueprint for

Water, som netop fremhæver vandgenanvendelse som et af de store potentialer for en mere ressourceeffektiv

anvendelse af vandressourcerne i EU. Dansk Miljøteknologi foreslår derfor at lægge vægt på at genanvendel-

se af vand til industrielle processer, som ikke allerede er omfattet af anden EU-regulering (for eksempel

BREFF og BAT) medtages i denne forordning. I første omgang vil det være godt, hvis man kortlægger, hvilke

industrier der allerede er omfattet og derigennem identificerer områder, hvor der er potentiale for vandgen-

anvendelse.

Dansk Industri peger på, at anvendelsesområdet, som er jordbrugsområdet, er snævert. Dansk Industri me-

ner, at det vil fremme den generelle dagsorden om rette vandkvalitet til den rette anvendelse, hvis dette for-

slag også kunne understøtte genanvendelse af vand til en række anvendelser i byerne. Det kunne for eksem-

pel være til bilvask, termisk ukrudtsbekæmpelse med damp og vanding af parkanlæg samt industrielt gen-

brug af vand, hvilket ville fremme den generelle vandresourceforvaltningsindsat i Europa. Dansk Industri

opfordrer til at bede Kommissionen om at arbejde for at midler mod vandtab i vandforsyningen inkluderes i

forslag vedrørende drikkevand. Dansk Industri fremfører desuden, at grænsedragningen til slamdirektivet og

den danske implementering bør undersøges for at fastlægge, om spildevand, som alene er belastet med næ-

ringsstoffer kan ledes ud på marker under dette nye regelsæt, hvis det ellers overholder den fastlagte risiko-

vurdering.

Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens forslag til forordning vedrørende genanvendelse af renset spil-

devand til markvanding godt og finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der fastsættes fælles standarder i en

forordning med henblik på at sikre ens retningslinjer og dermed lige vilkår på tværs af medlemsstaterne. Det

er vigtigt for fødevareerhvervet, at anvendelser af vand fra fødevareproduktionen kan fortsætte uhindret, og

at der ikke stilles yderligere krav til godkendelse, måling og dokumentation. Landbrug & Fødevarer er såle-

des bekymrede over definitionen af byspildevand, som omfatter vand defineret i byspildevandsdirektivet,

hvor blandt andet anlæg, der anvender mælk og kartofler, er defineret som industrisektorer i direktivets bilag

III. Såfremt disse vandtyper er omfattet af kravene, ser Landbrug & Fødevarer det nødvendigt, at der indfø-

res en undtagelsesmulighed i forordningen, så vanding med vand fra blandt andet mejerier og kartoffelpro-

duktion ikke skal igennem øgede administrative byrder, herunder godkendelser og tests. Endelig finder

Landbrug & Fødevarer det vigtigt at det sikres, at de foreslåede bestemmelser ikke får betydning for den fort-

satte anvendelse af slam på markerne. Landbrug & Fødevarer foreslår, at spildevand fra forarbejdning af

vegetabilske og animalske råvarer undtages forordningens krav.

Dansk Industri finder det vigtigt at at sikre sammenhængen til andre relevante direktiver herunder byspilde-

vandsdirektivet og vandrammedirektivet. Herudover mener Dansk Industri, at det er vigtigt at arbejde bre-

dere for at undgå vandtab i de medlemslande, som ventes at gøre brug af forordningen.

Landbrug & Fødevarer finder, at det skal være op til medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt omstændigheder-

ne nødvendiggør brug af forordningen for at undgå unødvendige byrder.

3F mener, at det skal sikres, at der ikke er nogle sundhedsmæssige risici for de personer, som skal håndterer

slanger m.m.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (miljø) den 14. juni 2018. Forslaget hilses generelt vel-

kommen, især af de sydeuropæiske medlemsstater, hvor man allerede har iværksat nationale projekter, som

følge af stigende problemer med tørke. De nordeuropæiske medlemsstater og andre medlemsstater, hvor

tørke under normale omstændigheder ikke er et problem, hilser også forslaget generelt velkomment. Dog

ønsker denne gruppe af medlemsstater, at forordningen ikke pålægger medlemsstaterne øget brug af genan-

vendt spildevand til markvanding, hvis medlemsstatens omstændigheder ikke nødvendiggør dette, og det

således kan ende op med uforholdsmæssigt store administrative byrder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser generelt forslaget velkommet, idet man lægger vægt på, at der sikres et mindst lige så højt

beskyttelsesniveau i forhold til både miljø og fødevaresikkerhed som i dag, samt at der med forslaget stilles

specifikke hygiejnekrav der kan øge sikkerheden for den danske forbruger i forhold til importerede fødevarer

fra andre medlemsstater i EU.

Regeringen vil lægge vægt på, at det skal være op til medlemsstaterne selv at træffe beslutning om, hvorvidt

nationale eller regionale omstændigheder nødvendiggør brug af renset spildevand til markvanding.

Regeringen vil arbejde for, at forordningens samspil med eksisterende direktiver afklares.

Regeringen vil lægge vægt på, at spildevand fra anlæg, der anvender animalske og vegetabilske råvarer und-

tages forordningens krav, så vanding med vand fra blandt andet mejerier og kartoffelproduktion ikke skal

igennem øgede administrative byrder, men fortsat kan anvendes, når det er hygiejnisk forsvarligt.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget på længere sigt udvides til andre relevante sektorer, således at det

bliver muligt at fastsætte minimumskrav til genbrug af vand i andre sektorer end i landbrug.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg 24. november 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europavalg den 21. juni 2018.

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

(Evt.) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF

om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet)

KOM(2017)753

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2019. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF om

kvaliteten af drikkevand. Forslaget lægger op til væsentlige ændringer i direktivet, hvoraf de største blandt

andet omfatter opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten, styrkelse af drik-

kevandssikkerheden gennem risikovurdering, samt forbedring af reglerne for gennemsigtighed og adgang

til ajourførte oplysninger for forbrugerne. Herudover sigter forslaget efter at forbedre adgangen til sikkert

drikkevand samt at modernisere og derigennem forenkle rapporteringsbestemmelser. Det vurderes at om-

arbejdningen vil have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet og øge drikkevandssikkerheden i Europa.

Forslaget forventes at medføre økonomiske omkostninger for vandforsyningsselskaber, og dermed i sidste

end vandforbrugerne, samt for kommuner og stat.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2017) 753 endelig af den 1. februar 2018 fremsendt forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand. Forslaget er oversendt til Rå-

det den 1. februar 2018 i en dansk udgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes på dagsordenen til rådsmødet (miljø) den 5. marts 2019 med henblik på en generel ind-

stilling.

Formål og indhold

Kommissionens direktivforslag er en omarbejdning af direktiv 98/83/EF, også kaldet drikkevandsdirektivet,

og fastsætter regler om kvaliteten af det drikkevand, der forbruges i EU. Forslaget viderebringer det nuvæ-

rende direktivs formål om at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening

af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Forslaget tager afsæt i Kommissionens REFIT

evaluering af drikkevandsdirektivet, som Kommissionen forpligtede sig til at foretage som respons på det

europæiske borgerinitiativ ’Right2Water’. Resultaterne fra evalueringen udkom i december 2016 og bekræf-

tede, at drikkevandsdirektivet er det relevante værktøj til at sikre en høj kvalitet af drikkevand i EU. Evalue-

ringen identificerede dog en række områder med plads til forbedring. Til grund for forslaget ligger desuden

en konsekvensanalyse. REFIT-revisionen af drikkevandsdirektivet indgik i Kommissionens arbejdsprogram

2017 som et initiativ, der skulle bidrage til implementering af EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi.

Opdatering af listen over parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten

Det foreslås, at listen over parametre med kvalitetskrav opdateres på grundlag af Verdenssundhedsorganisa-

tionens (WHO) anbefalinger. Grænseværdierne for de enkelte parametre, blandt andet nitrat, kan efter ved-

tagelse af direktivet ændres via en delegeret retsakt i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling.

Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

I forslagets (artikel 7-10) lægges der op til styrkelse af drikkevandssikkerheden gennem risikovurdering. Et af

elementerne er forslaget om indførelse af forpligtelser til at foretage farevurdering af vandforekomster, som

anvendes til indvinding af drikkevand. Baseret på farevurderingen, som blandt andet skal indeholde udpeg-

ning af farer og forureningskilder, kan medlemsstaterne træffe forebyggende eller afbødende foranstaltnin-

ger. Dette supplerer vandrammedirektivets krav om at udpege og kontrollere vandforekomster, som anven-

des til indvinding af drikkevand, samt direktivets krav til medlemsstaterne om udarbejdelse af indsatspro-

grammer og herunder træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte vandindvindingsområder.

Herudover lægges der i forslaget op til, at der som noget nyt indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til

at sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og

materialer med henblik på at vurdere, om disse påvirker vandkvaliteten, ligesom der skal ske en verifikation

af, om ydeevnen for byggevarer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til specifikke krav til byg-

værker specificeret i forordning (EU) nr. 305/2011 (byggevareforordningen) vedrørende afgivelse af stoffer

til drikkevand.

I risikovurderingerne skal der blandt andet kontrolleres for bly og

Legionella

i de bygninger, hvor faren for

menneskers sundhed anses for at være størst. Dette er begrundet i, at

Legionella,

som overføres gennem

varmtvandsanlæg gennem indånding for eksempel ved brusebade, ifølge WHO er den største sundhedsmæs-

sige byrde af alle vandbårne patogener. På baggrund af risikovurderingen og kontrollen kan medlemsstaterne

træffe foranstaltninger, såsom uddannelse af blikkenslagere, samt oplysning og rådgivning til husejere om

behandlingsteknikker i samarbejde med vandleverandørerne.

I 2015 blev der med det ændrede bilag II i direktivet indført forpligtelser for vandleverandører til at udføre

forsyningsrisikovurdering. Disse forpligtelser videreføres med det nye direktivforslag.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger til forbrugere

Omfanget og hyppigheden af information til forbrugerne foreslås forøget. Udgangspunktet for forslaget er, at

gennemsigtighed vil øge forbrugernes tillid til deres drikkevand og herunder kvaliteten, fremstillingen og

forvaltningen heraf.

Kommissionen vurderer, at øget information om vandhanevands kvaliteter vil tilskynde forbrugerne til i

højere grad at fravælge vand på flasker og dermed reducere energiforbruget til både produktion og bortskaf-

felse af plastflasker. Informationen skal gives på to måder. For det første skal en række oplysninger stå til

rådighed online. For det andet skal visse specifikke oplysninger gives direkte til forbrugerne, for eksempel på

deres fakturaer.

Forbrugerne skal uopfordret modtage oplysninger om blandt andet vandprisen, omkostningsstrukturen til

såvel drikkevand som spildevand, vandforbruget, sammenligning af forbruget med et gennemsnitligt forbrug

for en husstand i samme kategori, risikovurdering af vandforekomster som anvendes til indvinding af drik-

kevand, vandbehandlingen, spildevandshåndteringen samt eventuelle omkostninger vandforsyningen har til

formål at sikre drikkevand til sårbare eller marginaliserede befolkningsgrupper.

Forbedre adgang til sikkert drikkevand

Kommissionen foreslår indført en ny bestemmelse om ”adgang til drikkevand”, som

har til formål at forbedre

adgangen for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på medlemsstaternes område. Forpligtelsen, som

efter den foreslåede bestemmelse påhviler medlemsstaterne, består af følgende tre hovedpunkter:

1. Udpegning af mennesker uden adgang til drikkevand og årsager til den manglende adgang, vurdering af

mulighederne for at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte

sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet. Medlemsstaterne skal i den for-

bindelse træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper

har adgang til drikkevand. Har de ikke det, skal medlemsstaterne straks oplyse dem om kvaliteten af det

vand, som de benytter, og om eventuelle foranstaltninger, der kan træffes for at undgå skadelige virknin-

ger på menneskers sundhed forårsaget af forurening af drikkevand.

2. Etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs med henblik på gratis adgang til drikke-

vand i det offentlige rum.

3. Fremme anvendelse af drikkevand ved at iværksætte informationskampagner om kvaliteten af vandet,

tilskynde til at levere vandet i forvaltninger og offentlige bygninger og tilskynde til, at drikkevand stilles

til rådighed uden beregning i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering

Medlemsstaterne har også lov til at fastsætte differentierede takster, der afspejler befolkningens økonomiske

og sociale vilkår.

Modernisere af rapporteringsbestemmelser

Endelig foreslås det, at medlemsstaternes afrapportering delvis forenkles og suppleres med nye indberetnin-

ger. Med forslaget skal medlemsstaterne indføre nye datasæt, som rummer oplysninger om hændelser, over-

skridelser af parametre fastsat i direktivets bilag, farevurderinger og risikovurderinger af forbrugernes forde-

lingsnet samt foranstaltninger, der træffes til genoprettelse af tilfredsstillende vandkvalitet. I dag sker rap-

porteringen hvert tredje år for forsyninger, der leverer mere end 1.000 m

om dagen eller til en befolkning på

mere end 5.000 personer.

Formandskabets ændringsforslag

Siden forslaget blev forelagt den 1. februar 2018 har tre konsekutive formandskaber fremmet sagen i Rådet.

De væsentligste ændringer, der fortsat arbejdes med er:

- Mulighed for at meddele tidsbegrænset dispensation for overskridelser af kvalitetskrav til drikkevandet,

hvis disse ikke har sundhedsmæssige konsekvenser. Der er mulighed for undtagelse på to gange tre år.

- Der foreslås undtagelser for mindre vandforsyninger, der leverer under 10 m

i gennemsnit om dagen

eller til færre end 50 personer således at reglerne svarer til dem der er i dag.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Henvisningen til domstolsprøvelse slettes og erstattes med en betragtningstekst herom.

Hormonforstyrrende stoffer foreslås inkluderet i arbejdet med

en såkaldt ”overvågningsliste”

Det foreslås, at der indføres nogle undtagelser for fødevarevirksomheder, hvis vandforsyning er under-

lagt anden relevant EU lovgivning for fødevarer. Det foreslås i den forbindelse, at medlemsstater kan

undtage fødevarevirksomheder fra drikkevandsdirektivet, hvis de nationale myndigheder vurderer, at

kvaliteten af vandet ikke vil påvirke fødevareproduktets sundhed, og hvis deres vandforsyning opfylder

betingelserne i fødevarelovgivningen.

Med formandsskabets ændringsforslag lægges også op til, at intervallet for fareevaluering af vandfore-

komster ændres fra hvert 3. år til med regelmæssigt interval

–

dog minimum hvert 6. år. I forhold til for-

syningsrisikovurderingen udspecificeres en række forhold, der skal tages højde for i forbindelse med

vurderingen. Det foreslås, at det under visse betingelser skal være muligt justere frekvensen eller helt at

fjerne et eller flere parametre fra den liste af parametre, som skal monitoreres i forbindelse med forsy-

ningsrisikovurderingen. Med kompromisforslaget kan drikkevandskontrollen tilrettelægges så den af-

spejler den særlige danske vandforsyning med grundvand, som ikke renses kemisk eller desinficeres.

For så vidt angår materialer i kontakt med drikkevand, foreslås kriterierne fastlagt i drikkevandsdirekti-

vet fremfor i byggevareforordningen. Der lægges blandt andet op til, at der udarbejdes gennemførelses-

retsakter med henblik på at etablere positivlister og retningslinjer for godkendte materialer hvilket vil

medføre en øget harmonisering i forhold til i dag.

Direktivets forslag om adgang til drikkevand foreslås modificeret således, at medlemsstaterne selv skal

tage initiativer for at sikre adgang til drikkevand for sårbare og marginaliserede grupper og medlemssta-

ten skal overveje tiltag til at fremme brugen af vandhanevand. Forslaget giver medlemsstaterne større

fleksibilitet i forhold til hvilke handlinger der ønskes iværksat i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag. Efter tidligere ændringsforslag om at slette størstedelen af artiklen relateret til information til of-

fentligheden, herunder informationer om energieffektivitet og vandlækage, foreslås det at genindsætte

information i forhold til priser. Store vandværker skal dog indrapportere for eksempel energieffektivitet

og vandlækager, hvilket Danmark arbejder for.

Det foreslås, at medlemsstaterne kan definere en vejledende værdi for ikke-relevante metabolitter, og at

de ellers vil skulle bruge en værdi på 0,75 µg/l

Kontrol af legionella og bly i prioriterede bygninger.

I gennem forhandlingerne er der løbende justeringer i forhold til krav om antallet af målinger for vandforsy-

ninger af forskellige størrelser. I det nuværende forslag er kravene reduceret således at de stort set svarer til

det, der gælder i det eksisterende direktiv.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ændringsforslag blev vedtaget på plenarafstemning den 23. oktober 2018 på baggrund

af rapport udarbejdet af udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, der afgav betænkning den

1. oktober 2018.

Nogle af Europa-Parlamentets bemærkninger er helt eller delvist reflekteret i formandsskabets ændringsfor-

slag. Det gælder blandt andet i forhold til introduktion af muligheden for dispensation, fastsættelse af kriteri-

er og positivlister for materialer i kontakt med drikkevand i drikkevandsdirektivet.

Europa-Parlamentet påpeger desuden, at direktivet bør understøtte vandressourceeffektiviteten og bæredyg-

tigheden af vandressourcen i overensstemmelse med målene i den cirkulære økonomi og foreslår, at med-

lemsstaterne skal træffe foranstaltninger til en vurdering af lækageniveauet på deres område og potentialet

for forbedringer. Europa-Parlamentet foreslår også, at medlemsstaterne senest den 31. december 2022 fast-

sætter nationale mål for at reducere vandleverandørernes lækageniveauer med udgangen af 2030.

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstater træffer alle foranstaltninger til at sikre at tiltag til desinfekti-

on i vandforsyningssystemer ikke forringer kvaliteten af drikkevand.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

I forhold til adgang til drikkevand foreslår Europa-Parlamentet, at medlemsstaterne skal træffe de foran-

staltninger de finder nødvendige og passende for at sikre sårbare og marginaliserede grupper adgang til drik-

kevand dog med subsidiaritetsprincippet for øje.

For at supplere direktivet foreslår Europa-Parlamentet, at Kommissionen vedtager delegerede retsakter som

fastlægger en metode til måling af mikroplast.

Europa-Parlamentet påpeger også, at maritime fartøjer, som afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer

som vandleverandør kun skal være omfattet af dele af direktivet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen oplyser, at der med forslaget fastsættes generelle regler på EU-niveau inden for rammerne af

Unionens beføjelser og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, idet medlemsstaterne overlades en

skønsbeføjelse til at afgøre, hvordan de vil gennemføre kravet om at forbedre adgangen til sikkert drikke-

vand. Forslaget vurderes af regeringen at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sam-

menskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

De væsentligste retsakter, som gennemfører det gældende drikkevandsdirektiv, er:



Lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017 (vandforsyningsloven).



Bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drik-

kevandsbekendtgørelsen).



Bekendtgørelse nr. 1146 af 24. oktober 2017 om kvalitetskrav til miljømålinger.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at der skal ske en ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, bekendtgø-

relse om kvalitetskrav til miljømålinger og eventuelt andre bekendtgørelser under Miljø- og Fødevaremini-

steriets ressort. Det er desuden sandsynligt, at der vil skulle ske ændringer i vandforsyningsloven. Endelig

kan der også skal ske ændringer i øvrige ministeriers lovgivning, for eksempel i Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriets, eksempelvis som følge af bestemmelser om oplysninger til offentligheden eller med hensyn

til reguleringen af byggevarer i kontakt med drikkevand under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget pålægger medlemsstaterne nye opgaver blandt andet i forbindelse med nye risikovurderinger øget

rapportering.

Samlet set vurderes det med betydelig usikkerhed, at et revideret forslag kunne medføre økonomiske om-

kostninger for vandforsyningsselskaber på optil ca. 25 mio. kr. årligt. for de dele af forslaget, som det har

været muligt at opgøre. Omkostningerne skyldes primært øgede indberetningspligter og en række nye risiko-

vurderinger. Da antallet af kontroller løbende forhandles er estimatet baseret på et skøn idet, det bør nævnes,

at der i det seneste udkast er lagt op til en reduktion af antallet af kontroller, som vil bringe de økonomiske

omkostninger ned i forhold til de nævnte 25 mio. kr.

Revisionen af direktivet ventes med betydelig usikkerhed at medføre meromkostninger for stat og kommuner

på i størrelsesordenen 5 mio. kr. årligt.

De præcise omkostninger vil afhænge af den endelige udformning og implementering af direktivet.

Beskyttelsesniveau og andre konsekvenser

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer umiddelbart, at forslaget vil betyde øget sikkerhed for det danske og

europæiske drikkevand i form af bedre og mere effektiv kontrol af drikkevandet. Dette skyldes primært de

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

nye risikovurderinger, og den opdaterede liste over stoffer der skal måles i drikkevandet. Det er dog ikke

muligt at kvantificere miljøeffekterne.

Høring

Forslaget har været sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter, hvoraf følgende har afgivet svar:

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Vandværker, Dansk Industri, Landbrug & Fødeva-

rer, Dansk Miljøteknologi, DHI, Bryggeriforeningen, Danfoss, Grundfos og Danmarks Naturfredningsfor-

ening. Overordnet set tager interessenterne positivt imod forslaget. Der er stor opbakning til indførelse af

fokus på vandforsyningernes vandspild og energiforbrug, interessenterne ser gerne en endnu større fokus. De

væsentligste bemærkninger til forslaget omhandler følgende overordnede punkter:

1. Direktivets formål

2. Vandspild og energiforbrug

3. Opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten

4. Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

5. Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger til forbrugere.

1. Drikkevandsdirektivets formål

Dansk Industri og Danfoss foreslår, at artikel 1 om formålet med direktivet udvides, så den adresserer såvel

kvalitet af drikkevand som forsyningssikkerhed og beskyttelse af vandressourcerne. Danfoss finder det afgø-

rende, at der bliver sat krav til både vandtab og energieffektivitet som en del af direktivet, og at Danmark

påtager sig ansvaret for, at Rådet træffer de nødvendige beslutninger på området.

Dansk Industri og Bryggeriforeningen mener ikke, at direktivet bør fokusere på at reducere salg af en lovligt

markedsført vare som flaskevand.

2. Vandspild og energiforbrug

DANVA, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi og Danfoss foreslår, at der stilles krav til vandspildet, og at

der indføres krav om installation af målere på husstandsniveau. DANVA, Dansk Miljøteknologi og Grundfos

foreslår en eksplicit opfordring i direktivet til, at medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt/lokalt niveau

fastsættes ambitiøse mål for nedbringelse af vandtabet. Dansk Miljøteknologi og Grundfos foreslår, at der

også stilles krav til energiforbruget. Dansk Industri foreslår en fastsat grænse på vandspildet på for eksempel

10 %. Dansk Industri og Danfoss foreslår også, at der indføres rapporteringsforpligtelse til vandforsyningerne

og medlemsstaterne om en samlet rapportering om vandtab, energiforbrug m.v.

3. Opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten

DANVA mener, at der bør arbejdes efter en risikobaseret tilgang med fastholdelse af en høj målefrekvens for

parametre, hvor overskridelser kan have en akut sundhedsmæssig betydning, for eksempel mikrobiologi og

enkelte metaller. Mens frekvensen på parametre som salt og spormetaller kan reduceres uden at forringe

forbrugersikkerheden.

DANVA mener, at direktivet bør give mulighed for, at der kan anvendes analyser fra tidligere ved nedsættelse

af analyseomfanget i den risikobaserede tilgang, som kan ske på baggrund af tre års analyser.

DANVA gør opmærksom på, at det ikke er tydeligt, hvordan analyser af bly og

Legionella

skal indgå i analy-

sepakkerne. I forhold til

Legionella

henvises til en prøvetagnings- og analysemetode, der umiddelbart fore-

skriver, at analysen skal foretages på koldt vand. Med henvisning til risikotilgangen vil det være mere retvi-

sende, at prøven blev udtaget af det varme vand. DANVA gør opmærksom på, de øgede omkostninger med

direktivet primært skal dækkes af vandforsyningerne, hvorfor det kan blive aktuelt med en ændring af den

økonomiske regulering af vandselskaberne.

Dansk Industri bemærker at flere af parametrene er udvalgt ud fra, at vandressourcen er overfladevand, og

andre at vandet klores. Dansk Industri foreslår, at det af direktivet fremgår, at visse parametre derfor kun

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

skal analyseres, såfremt der er tale om overfladevand og/eller kloring af vandet. Landbrug & Fødevarer be-

mærker hertil, at den eksisterende fodnote om, at visse parametre kun gælder for overfladevand, fastholdes,

så vandforsyningerne undgår unødvendige øgede omkostninger, og at erhvervets omkostninger ikke øges

som følge heraf.

DHI mener, at der mangler grænseværdier for en lang række stoffer, der migrerer fra materialer anvendt i

vandsektoren, for eksempel formaldehyd, akrylonitril og MTBE. DHI gør også opmærksom på, at nogle af

grænseværdierne i bilagene er højere end det, der er tilladt i drikkevandsbekendtgørelsen. DHI finder det

væsentligt, at Danmark fortsat kan stille krav til afvigelse af uønskede langtidsskadelige stoffer, selv om disse

ikke måtte være specificerede i de harmoniserede standarder. DHI gør opmærksom på, at Danmark har en

ikke ubetydelig plastindustri, der producerer rør af god kvalitet til drikkevand. Det er både drikkevandskvali-

teten og deres marked, der bliver truet, hvis man åbner markedet for en række byggevarer, der giver mulig-

hed for afsmitning af hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer til drikkevandet.

Danmarks Naturfredningsforening gør opmærksom på, at direktivet omfatter minimumskrav, og at det er op

til de enkelte medlemsstater at gennemføre eller fastholde større krav end angivet i direktivet. Danmarks

Naturfredningsforening mener, at forsigtighedsprincippet, som hidtil har været gældende praksis i Danmark

for sprøjtemiddelrester i drikkevand, tilsidesættes. Danmarks Naturfredningsforening mener, at grænsevær-

dien for ”ikke relevante” nedbrydningsprodukter forsat skal være 0,1 µg/l. Danmarks Naturfredningsforening

mener, at Danmark skal implementere kravet til de udvalgte stoffer, hvis grænseværdi skærpes, hurtigere

end fastsat i direktivets krav om, at det skal ske over en 10 års periode.

Bryggeriforeningen anbefaler i forbindelse med manglende overholdelse af parameterværdier, at direktivtek-

sten (artikel 12) undlader at bruge formuleringer som ”ethvert tilfælde af manglende overholdelse …, skal der

straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil”. Det anbefales at bruge mere

modi-

ficerede termer, således at der ikke skal iværksættes undersøgelser og korrigerende handlinger, når blot én

enkelt prøve måtte vise et udsving.

Dansk Industri finder, at prøvetagningsfrekvens og prøvetagningssted bør vurderes nærmere, så den optima-

le sikkerhed for forbrugerne opnås til den lavest mulige omkostning. Grundfos anbefaler, at det bliver muligt

at ændre prøvetagningsfrekvensen af kerneparametre ud fra en risikovurdering.

Grundfos foreslår, at der ved den kontinuerlige overvågning for mikrobiologiske forureninger kan anvendes

andre parametre som supplement til turbiditet fx colifage bakterier og total antal bakterier.

4. Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

DANVA og Danske Vandværker støtter indførelsen af en risikobaseret tilgang til vandforekomster.

DANVA finder det positivt, at beskyttelsen af drikkevandsressourcerne knyttes sammen med vandrammedi-

rektivet, herunder sikring af anvendelse af forureneren betaler-princippet og forsigtighedsprincippet.

Danske Vandværker mener, at risikovurderingen af vandforekomster vil kunne indeholdes i den igangværen-

de kortlægning og indsatsplanlægning i udvalgte områder samt i forbindelse med beskyttelsen i form af bo-

ringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Bryggeriforeningen anbefaler, at det tydeliggøres, at der nationalt

kan ske fravigelse, hvis vandoplandet allerede er kortlagt og omfattet af konkrete indsatsplaner. Bryggerifor-

eningen finder, at en risikovurdering af vandforekomsten hvert 3 år er ”endog meget hyppig”.

DANVA støtter forslaget om risikobaseret tilgang fra indvindingsområde til forbrugssted. DANVA gør i den

forbindelse opmærksom på, at hvis der ønskes en sammenligning på tværs af landegrænser, bør der fastsæt-

tes et kriteriesæt for de tre foreslåede risikovurderinger, og at der fastsættes et minimumskrav til overvåg-

ning af funktionen af de kritiske elementer, for eksempel filtereffektivitet og hygiejnisk tilstand af rentvands-

beholderen. DANVA gør også opmærksom på, at der bør være sammenhæng mellem ejerskab og ansvar, og

at vandforsyningerne ikke kan foretage en retvisende og værdiskabende risikovurdering af husinstallationer-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

ne. DANVA, Danske Vandværker og Bryggeriforeningen mener, at risikovurderingen af forbrugeres forde-

lingsnet ikke bør påhvile vandforsyningerne. DANVA foreslår, at risikovurderingen skal have sammenhæng

med ejerskabet, og at dette fremgår af direktivet.

Landbrug & Fødevarer samt Bryggeriforeningen mener, at det bør præciseres, at kravet til risikovurdering af

forbrugernes fordelingsnet kun skal gælde for forsyninger, som leverer til forbrugerne gennem et lednings-

net, og ikke for eksempel fødevarevirksomheder med egen boring.

DANVA foreslår, at direktivet opererer med to sæt parametre. Et sæt parametre ved leveringspunktet, som

danner rammen for risikovurderingen, og et sæt parametre ved forbrugerens vandhane. Dette vil kunne bi-

drage til at tage højde for, at vandressourcerne, og dermed drikkevandskvaliteten, er forskellig i Europa, og at

vandets karakter påvirker afsmitningen fra de materialer, vandet er i kontakt med.

DANVA støtter forslaget om en ordning, der sikrer, at der indføres færdigvaretest af den enkelte komplette

byggevare, med krav i forhold til afsmitning fra alle materialer, der indgår i den færdige komponent. Samti-

dig opfordrer DANVA til, at det sikres, at en forbruger ikke stilles i en situation, hvor der sker overskridelse

af drikkevandets kvalitetskrav som følge af

installation

af en lovlig godkendt byggevare.

Dansk Industri finder det vigtigt, at der så hurtigt som muligt findes en tilfredsstillende løsning på håndte-

ring af fælles europæiske standarder for byggevarer i forbindelse med drikkevand. Dansk Industri opfordrer

til at sikre, at Danmark kan indføre særlige krav hertil, hvis en risikovurdering dokumenterer behovet.

Grundfos tvivler på, at den foreslåede risikobaserede tilgang vil føre til harmonisering af byggevarer i kontakt

med drikkevand, ved at overføre reglerne til byggevareforordningen. Grundfos foreslår i stedet, at harmoni-

seringen sker inden for rammerne af drikkevandsdirektivet eller en ny selvstændig forordning.

Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger for forbrugere

DANVA og Danske Vandværker gør opmærksom på, at en stor del af de opstillede oplysningskrav som ud-

gangspunkt er let implementerbare for den danske vandsektor, som har mange års erfaring med benchmar-

king og offentliggørelse af resultaterne. DANVA, Danske Vandværker, DI og Danfoss foreslår, at informati-

onskravet gælder alle forsyninger uanset størrelse. Dansk Miljøteknologi foreslår, at informationskravet,

udover de store forsyninger, også skal omfatte de mellemstore vandforsyninger. DANVA gør opmærksom på,

at flere af de konkrete oplysningskrav ikke er entydige, og at det vil kræve fortolkning og ensretning at skabe

sammenlignelighed på tværs af unionen. Det er for eksempel tilfældet med energiforbrug og forbrugerklager.

Dansk Industri og Danfoss foreslår, at kravet i bilag IV om gennemsigtighed og øget information specificeres

ud fra hensyn til, at informationen skal være lettilgængelig samt forståelig. Gennemsigtighedskravet skal

desuden kunne sammenlignes på tværs af medlemsstaterne i EU. Dansk Industri gør desuden opmærksom

på, at informationen skal have fokus på drikkevandets kvalitet. Dansk Industri og Danfoss foreslår indførelse

af et benchmarkingsystem, som indikerer, om vandforsyningen vandspilds- og energieffektivitetsmæssigt er i

kategori rød, gul eller grøn, og at vandspildet fremgår af forbrugernes regning. DI foreslår også, at medlems-

staterne indrapporter et samlet overblik over energiydeevne i den nationale vandforsyning.

Landbrug & Fødevarer samt Bryggeriforeningen mener, at det bør præciseres, at kravet om oplysninger til

offentligheden kun skal gælde for forsyninger, som leverer til forbrugerne gennem et ledningsnet, og ikke for

eksempel fødevarevirksomheder med egen boring, og at det præciseres i bilag IV. Landbrug & Fødevarer

samt Bryggeriforeningen bemærker, at hverken informationskampagner eller generel uddannelse af blikken-

slagere bør være en del af kerneydelsen i de danske vandforsyninger. Bryggeriforeningen finder, at det ikke

kan være en myndigheds opgave at opfordre restauranter m.fl. til at tilbyde vand uden beregning og på den

måde forsøge at påvirke konkurrencen mellem private virksomheder.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

6. Øvrige

Dispensationsmuligheder

Landbrug & Fødevarer og Bryggeriforeningen finder det vigtigt, at der fremadrettet fortsat kan dispenseres

for vand fra et vandforsyningsanlæg, der forsyner en fødevarevirksomhed, jf. drikkevandsbekendtgørelsens §

4, stk. 2. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at der ikke stilles unødvendige analysekrav til vand,

som bruges til malkekvæg og i grønsagsproduktion. Landbrug & Fødevarer er bekymrede for, om fjernelse af

dispensationen i den tidligere artikel 9 kan give udfordringer for fødevarevirksomheder med egen boring.

Landbrug & Fødevarer beder om, at man fra dansk side anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt

ændringen vil få konsekvenser for virksomheder med egen boring, og om der fortsat vil være mulighed for at

dispensere fra parameterværdier, som ikke overholder kvalitetskravene, men som ikke har betydning for

sundheden eller fødevaresikkerheden.

Prøvetagningssted

Danske Vandværker bemærker, at vandprøver taget ved forbrugernes taphane ikke udgør et tilstrækkeligt

grundlag til at overvåge vandkvaliteten.

Grundfos bemærker, at den løbende overvågning ideelt set bør ske i distributionsnettet og på vandværket.

Miljømæssige vurderinger ved drikkevand versus emballeret vand

Bryggeriforeningen anbefaler til artikel 6 c) at benytte en generisk betegnelse for emballeret vand frem for

ordene ”kildevand” og ”flasker”, således at tappestedet gælder for alt vand, der tappes i emballager, således

også vand i pap, beholdere m.v. Bryggeriforeningen gør opmærksom på, at den miljømæssige vurdering af et

merforbrug af drikkebægre af plast og pap som følge af øget forbrug af drikkevand ikke synes at være med i

kommissionens konsekvensanalyse. Tilsvarende synes det heller ikke at indgå i vurderingen, at emballager til

for eksempel kurvand, mineralvand m.v. indsamles via pantsystemet og genanvendes til fremstilling af nye

fødevareemballager.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Danske regioner spurgte ind til inklusion af nye parametre i forhold til kemiske stoffer.

Danmarks Naturfredningsforening efterspurgte angivelse af en tidsfrist på undtagelsesbestemmelserne i

kompromisforslaget.

Dansk Industri var generelt positive overfor regeringens holdning. Dansk Industri fandt, at de samme rap-

porteringsforpligtigelser, som gælder for vandforsyninger, som leverer til over 50.000 personer også bør

gælde for mindre vandforsyninger. Dansk Industri gentog også en opfordring til at man arbejdede for hensy-

net til vandkvantitet herunder vandtab og energieffektivitet og ikke kun kvalitet.

Kommunernes Landsforening var positiv overfor en revision og umiddelbart også overfor regeringens hold-

ning, men understregede, at der ikke skulle være tale om øgede administrative omkostninger for kommuner,

forsyningsselskaber m.v.

Dansk Miljøteknologi kan generelt støtte Kommissionens forslag samt regeringens foreløbige generelle hold-

ning. Dansk Miljøteknologi foreslår, at regeringens foreløbige generelle holdning suppleres med: At der læg-

ges vægt på, at et nyt drikkevandsdirektiv understøtter ressourceeffektiv drikkevandsforsyning, herunder

reduktion af vandtab og optimering af energiperformance. Det er afgørende for at nå i mål med Verdensmål

6 samt leve op til EU's målsætninger for cirkulær økonomi. Samt at der lægges vægt på, at der skabes stærke-

re incitamenter til at indføre løbende monitorering af drikkevandskvaliteten som en del af et nyt risikobase-

ret overvågningssystem. Det er afgørende, hvis man vil levere på refit- evalueringen og skabe mere effektiv

lovgivning.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget

Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der fortsat kan dispenseres for vand fra et vandforsyningsan-

læg, der forsyner en fødevarevirksomhed, da det ellers vil betyde betydelige økonomiske og forsyningsmæssi-

ge udfordringer for danske fødevarevirksomheder. Landbrug & Fødevarer finder endvidere, at der bør sikres,

at der ikke sker dobbeltregulering i forhold til fødevarelovgivningen med hensyn til etablering af ”point of

compliance” –

det vil sige der hvor kravene i drikkevandsdirektivet skal overholdes.

Bryggeriforeningen mener, at der bør arbejdes for at undgå dobbeltregulering og større klarhed i forhold til

anden lovgivning; herunder i forhold til ”point of compliance” og materialer i kontakt med drikkevand og

deres sammenhængen til øvrig fødevarelovgivning og i forhold til eksisterende særregulering for kilder med

naturligt mineralvand, som fortsat bør undtages drikkevandsdirektivet. Bryggeriforeningen mener endvide-

re, at der bør sikres en fortsat dispensationsmulighed for vand fra et forsyningsanlæg til en fødevarevirksom-

hed, når det vurderes ikke at kunne påvirke føde- eller drikkevaren. Bryggeriforeningen mener, at det bør

være direktivets formål at sikre en rigelig forsyning af vand i god kvalitet, men at det bør være direktivet

uvedkommende, hvad vandet efterfølgende bruges til. Det bør således ikke være et formål med en omar-

bejdning af direktivet, at reducere brugen af vand på flaske, som er et supplement til hanevand, og som over-

holde både direktiv krav og anden regulering. Bryggeriforeningen oplyser, at det årlige forbrug af vand på

flaske svarer til 0,4 % af det årlige vandspild i de almene vandforsyningers ledningsnet.

Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at der implementeres nye datasæt. Danmarks Naturfrednings-

forening finder, at de årlige rapporteringer også bør indeholde datasæt, der viser kvalitet og overskridelser af

drikkevand i ledningsnet og ab vandværk, og at de finder det bekymrende, hvis rapportering af kvalitet ikke

gælder for vandforsyninger, der leverer under 1.000 m3 om dagen (365.000 m3/år), eller til en befolknings-

gruppe på under 5.000 personer, da det vil betyde, at de fleste mindre almene vandværker i Danmark ikke

skal afrapportere kvalitet eller andre forhold. Det foreslås derfor, at vandværker, der indvinder ned til ca. 10-

20 m3 pr dag, medtages. Danmarks Naturfredningsforening finder det bekymrede, at ca. 50.000 private små

vandforsyninger, der forsyner op til 10 husstande i Danmark, ikke skal kontrollere drikkevandet i samme

omfang som større almene anlæg. Brugere af drikkevand fra disse anlæg lades derfor i stikken af myndighe-

derne. Netop de små vandforsyninger indvinder ofte vand fra gravede brønde, boringer sat i bunden af gra-

vede brønde og fra egentlige boringer, og det betyder, at det indvundne grundvand ofte stammer fra de aller-

øverste magasiner, hvor forureninger hyppigt findes. De danske erfaringer viser, at 60 % af disse anlæg over-

skrider en eller flere grænseværdier for nitrat, bakterier og pesticider/metabolitter. Danmarks Naturfred-

ningsforening mener fortsat, at direktivet kun bør opfattes som minimumskrav, og at det er op til de enkelte

medlemsstater at gennemføre eller fastholde større krav end angivet i direktivet. Danmarks Naturfrednings-

forening mener, at grænseværdien

for ”ikke relevante” nedbrydningsprodukter forsat skal være 0,1 µg/l, og at

forsigtighedsprincippet, som indtil for nyligt har været gældende praksis i Danmark for sprøjtemiddelrester i

drikkevand bør genindføres.

Det Økologiske Råd bakker op om bemærkningerne fra Danmarks Naturfredningsforening og oplyser endvi-

dere, at de finder det uhensigtsmæssigt at indføre risikovurdering generelt. Specielt for pesticider, hormon-

forstyrrende stoffer og de mest problematiske miljøgifte er det vigtigt at fastholde forsigtighedsprincippet og

de politisk fastsatte grænseværdier. Det Økologiske Råd notere samtidig med tilfredshed, at introduktion af

risikovurdering ikke træder i stedet for farevurdering, idet landene stadig kan basere foranstaltninger på

farevurdering; men ønsker alligevel at advare imod, hvis introduktion af risikovurdering indskrænker brugen

af forsigtighedsprincippet og for eksempel kan føre til brug af kemisk rensning af drikkevand. Herudover er

Det Økologiske Råd positive over for en række tiltag såsom reduktion af vandspild, fri adgang til drikkevand i

det offentlige og om at favorisere postevand frem for vand på flasker.

Dansk Industri undrer sig over, at vandvisionens arbejde og mål om at fordoble dansk eksport af vandtekno-

logi ikke er bedre afspejlet, og at det bør fremgå som en væsentlig dansk interesse. Dansk Industri finder det

vigtigt at den danske argumentation for vandtab og informationsforpligtigelser vedrører både risikovurde-

ringen af vandforsyningerne og dels den forpligtigelse en vandforsyning har som et teknisk set naturligt mo-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

nopol. Dansk Industri påpeger, at et højt informationsniveau om vandforsyning og kvalitet vil øge tiltroen til

denne forsyning. Dansk Industri påpeger, at der mangler argumentation for bestemmelser om mikroplast.

Dansk Industri prioriterer, at drikkevandsdirektivet bidrager til harmonisering af godkendelseskravene for

byggevarer og materialer i kontakt med drikkevand. Direktivet bør indeholde positivlister på komponentni-

veau af tilladte stoffer og tilhørende grænseværdier ligesom der bør indføres en mekanisme, der forpligter

medlemsstaterne til at begrunde, hvis de ønsker at indføre andre grænseværdier. Der bør være harmonisere-

de metoder til test/verificering af komponenter og det skal tydeliggøres at grænseværdier sættes på kompo-

nentniveau for at medlemsstater ikke kan stille krav til færdigvaretest. Dansk Industri kan i ingen tilfælde

støtte op om anvendelse af færdigvaretest og mener derfor, at man fra dansk side bør arbejde på enighed om

grænseværdier og testmetoder på komponentniveau.

Dansk Miljøteknologi støtter generelt forslaget, men udtrykker bekymring for, at væsentlige danske interes-

ser ikke vil blive tilgodeset i en forhastet proces. Endnu har man således ikke haft substantielle drøftelser om

reduktion af vandtab, energibesparelser og mere risikobaseret overvågningsprogram, der er afgørende for

forsyningssikkerheden. Det oplyses at i gennemsnit spildes 25 % af alt produceret drikkevand i Europa, i

nogle lande er det op til 60 %, mens Danmark ligger på 6 %. Dansk Miljøteknologi finder på den baggrund at

forslaget ikke afspejler vandvisionens arbejde og danske interesser. Dansk Miljøteknologi finder derfor, at

indsatsen for bestemmelser om vandspild skal styrkes, og støtter specifikt Europa-Parlamentets forslag om

nationale mål for vandleverandørernes lækageniveauer, og at det oprindelige forslags krav om offentliggørel-

se af data om vandtab m.m. gøres til minimumskrav for dansk tilslutning til et kompromis.

DANVA hilser direktivet fokus på risikohåndtering velkommen, men finder at det mest lægger op til at risici

håndteres via akkrediterede analyser, og at det er vigtigt, at direktivet også anerkender og understøtter det

forebyggende arbejde i forhold til at sikre drikkevandskvaliteten. Dokumentation for vandkvalitet skal ikke

kun hænges op på stikprøvekontroller men håndtering af risici i en bredere sammenhæng. DANVA finder, at

der skal skabes rum for anvendelse af ikke akkrediterede analyser som for eksempel online målinger eller

hurtiganalyser. Ikke akkrediterede analysemetoder skal opfylde direktivets krav om usikkerheder. DANVA

finder, at krav om oplysning om lækageprocent skal fastholdes. Dette giver fokus på investering og vedlige-

holdelse i ledningsnet og understøtter arbejdet med fremtidssikring og understøtter at man i Europa bør

fokusere på at udnytte ressourcen optimalt. Der bemærkes desuden behov for yderligere referencer til stan-

darder for risikoledelse og det bemærkes at kravet til bly bør nedsættes fra 10 μg/l til 5 μg/l hurtigere end 15

år.

Landbrug & Fødevarer finder, at det bør tydeliggøres, at der er mulighed for at undtage fødevarevirksomhe-

der.

Bryggeriforeningen mener fortsat, at bryggerier skal kunne undtages. Endvidere mener Bryggeriforeningen,

at det bør tydeliggøres, at formålet med direktivet alene bør være at sikre rent drikkevand og ikke at priorite-

re hanevand over vand på flaske.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt stor opbakning til en omarbejdning af direktivet. De to centrale, og meget politiske, punkter i

forhandlingerne har været spørgsmålet om materialer i kontakt med drikkevand og spørgsmålet om adgang

til drikkevand. En gruppe af store medlemsstater har stået i spidsen for en lang række medlemsstater, der

har ønsket en harmonisering af materialer i kontakt med drikkevand under drikkevandsdirektivet for at sikre

minimumskrav for potentiel afsmitning fra materialer til drikkevandet. Formandsskabets seneste kompromis

forventes derfor at kunne få opbakning.

I forhold til adgang til drikkevand har der igennem forhandlingerne været delte holdninger

–

en række med-

lemsstater har udtrykt ønske om at bevare en stærk reference til sikringen af adgang til drikkevand, mens en

række medlemsstater har udtrykt skepsis, idet forslaget ikke vurderes at ligge direkte inden for direktivets

område. Der vurderes på nuværende tidspunkt at være et flertal, der kan støtte det nuværende kompromis-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

forslag, der med en stærk reference til adgang til vand dog samtidigt sikrer medlemslandene en nødvendig

fleksibilitet.

En række medlemsstater har udtrykt bekymring for, om bestemmelserne vedrørende en farevurdering går

videre end vandrammedirektivet. Medlemsstaterne har generelt udtrykt tilslutning til opdatering af listen

over parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten, idet flere medlemsstater dog har peget på behovet for

længere indfasning af nye kvalitetskrav. Der har været et bredt ønske om at bevare de eksisterende mulighe-

der for undtagelsesbestemmelser.

I forhold til spørgsmålet om at styrke linket til dagsorden under cirkulær økonomi gennem øget fokus på

ressourceeffektivitet eksempelvis gennem oplysninger om vandspild, har dette haft meget begrænset opbak-

ning. Enkelte medlemsstater har udtrykt vag opbakning mens et klart flertal ikke vurderer, at drikkevandsdi-

rektivet om sundhedskrav er det rigtige sted at regulere disse bestemmelser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment og er enig i, at rent drikkevand har høj prioritet. Regeringen hilser

det derfor velkommen, at der

vil ske en opdatering af de EU fælles kriterier på baggrund af WHO’s anbefalin-

ger til gavn for miljøet såvel som borgernes sundhed og sikkerhed. Regeringen lægger vægt på, at direktivets

merværdi i form af øget drikkevandssikkerhed står mål med øgede omkostninger for stat, kommuner og

vandforsyninger og dermed forbrugerne. Regeringen lægger derfor vægt på, at der ikke vedtages unødvendi-

ge administrative byrder. Regeringen lægger vægt på, at der sættes et styrket fokus på vandspild og energi-

forbrug i vandforsyningerne, og at der kan etableres bestemmelser om reduktion af vandtab. Regeringen

lægger vægt på, at der fastholdes en fleksibel implementering med fokus på risikovurdering. Regeringen fin-

der det vigtigt, at der fastlægges ambitiøse kvalitetskrav for drikkevand, der som minimum tager udgangs-

punkt i WHO’s anbefalinger, og at man, hvor det er muligt og med udgangspunkt i eksisterende danske

kriterier, fastlægger skærpede kriterier for indholdet af kemiske stoffer i drikkevand. Regeringen lægger vægt

på, at der i direktivet ikke skelnes mellem relevante og ikke-relevante metabolitter, hvilket svarer til den høje

danske beskyttelse i forhold til nedbrydningsprodukter af pesticider. Regeringen lægger vægt på, at forslaget

indeholder bestemmelser om mikroplast i drikkevand. Regeringen finder det vigtigt, at EU-harmoniseringen

for byggevarer og materialer i kontakt med drikkevand (for eksempel armaturer og vandrør) styrkes. Rege-

ringen støtter desuden, at der i direktivet skabes incitamenter til brug af on-line monitorering af drikke-

vandskvaliteten. Regeringen arbejder for, at medlemsstaterne nationalt vurderer behovet for eventuel infor-

mation til borgerne om god adfærd i forhold til forbrug og mulighed for at spare vand og vandbesparende

teknologi. Regeringen vil endvidere arbejde for, at medlemsstaterne nationalt vurderer behovet for adgang til

rent vand for deres borgere.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 25. januar 2019 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 17. januar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2018 forud for rådsmødet (miljø) den 25.

juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2018.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Kommissionens årlige vækstundersøgelse: Grønning af det europæiske semester

KOM(2018)770

Nyt notat.

Resumé

På rådsmøde (miljø) den 5. marts 2019 er der en udveksling af synspunkter om grønning af det europæiske

semester. Det europæiske semester 2019 blev indledt 21. november 2018 med offentliggørelsen af Kommis-

sionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey). Vækstundersøgelsen fastsætter prioriteterne

for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2019, der igen i år overordnet fokuserer på fremme af investe-

ringer, strukturreformer og ansvarlig finanspolitik. Kommissionen understreger i vækstundersøgelsen, at

kvalitative investeringer bør bidrage til at opfylde EU's mål om at bevæge sig i retning af en cirkulær la-

vemissionsøkonomi til støtte for den langsigtede bæredygtighed.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 21. november 2018 meddelelse KOM(2018) 770 om den årlige vækstundersø-

gelse 2019. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og opstiller en

række prioriteter og generelle politikanbefalinger for EU og medlemsstaterne.

Semesteret udgør den overordnede ramme for den praktiske gennemførelse af processerne i EU’s økonomi-

ske samarbejde, der håndteres af Rådet (økonomi og finans).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 5. marts 2019 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med drøftelsen på rådsmødet (miljø) den 5. marts 2019 er at udveksle synspunkter om integration

af miljø i semesterprocessen. Det europæiske semester har til formål at styrke koordinationen af den økono-

miske politik.

Kommissionen offentliggjorde den 21. november 2018 en samlet pakke vedrørende det europæiske semester

2018. Det europæiske semester 2019 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse (Annual Growth Survey) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt udkast til

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed den 22. november 2018. Kommissionens årli-

ge vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU.

Kommissionen fremhæver i vækstundersøgelsen blandt andet følgende om den grønne dagsorden. Kommis-

sionen understreger, at investeringer også bør bidrage til at opfylde EU's mål om at bevæge sig i retning af en

cirkulær lavemissionsøkonomi til støtte for den langsigtede bæredygtighed. Investeringer, som øger den mil-

jømæssige bæredygtighed, har potentiale til at øge produktiviteten i hele økonomien ved at forbedre ressour-

ceeffektiviteten og sænke inputomkostningerne.

Den økonomiske vækst bør understøtte en fremrykning af investeringer i modernisering og en omstilling af

Europas industri, transport og energisystemer til uafhængighed af fossile brændsler. Der er behov for at gøre

væksten mindre afhængighed af energiforbrug og ressourceanvendelse for at opfylde EU's klima- og ener-

gimål for 2030 i overensstemmelse med tilsagnene i Paris-aftalen. Investeringer i en kulstoffattig, cirkulær

økonomi, herunder gennem innovation, er vigtig for, at Europa kan forblive konkurrencedygtig på verdens-

plan og øge produktiviteten, uden at det går ud over levestandarden.

Opgradering af transportinfrastrukturer, herunder investeringer i intelligent, bæredygtig og sikker mobilitet,

blandt andet i nulemissionsmobilitet, er fortsat en udfordring i en række medlemsstater.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om semesteret.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

forslag fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen.

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen har i sig selv ingen direkte

samfundsøkonomiske, statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen har ikke i sig

selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

3F finder, at de forslåede initiativer også vil medvirke til at fastholde eksisterende job indenfor de forskellige

sektorer og samtidig skabe nye.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til Kommissionens vækstundersøgelse.

Sagen var på rådsmødet (økonomi og finans) den 22. januar 2019, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner

om semesteret med fokus på, at EU-landene bør gennemføre en ambitiøs reformdagsorden, fremme investe-

ringer og sikre ansvarlig finanspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af investeringer, gennemførelse af

strukturreformer i medlemsstaterne og ansvarlig finanspolitik.

Regeringen er enig i, at investeringer også bør bidrage til at opfylde EU's mål om at bevæge sig i retning af en

cirkulær lavemissionsøkonomi til støtte for den langsigtede bæredygtighed.

Fra dansk side vurderes det overordnet, at den private sektors bidrag er afgørende for at nå miljø og kli-

mamål nationalt i EU og globalt. Det er derfor væsentligt, at der sikres ordentlige rammevilkår for, at både

finansielle og ikke-finansielle virksomheder kan bidrage til denne omstilling. Fra dansk side lægger man i

den forbindelse vægt på, at regler og standarder er klare, forudsigelige og omkostningseffektive.

Regeringen finder generelt, at velfungerende offentlige institutioner og forvaltningsmæssig kvalitet samt

effektiv implementering af EU lovgivningen, herunder på miljøområdet bidrager til understøttelse af bære-

dygtige investeringer, herunder på miljø- og klimaområdet.

Fra dansk side vurderes desuden, at klimadagsordenen i EU generelt skal ses i sammenhæng med Kommis-

sionens meddelelse,

”En ren planet for alle” KOM (2018) 773, om en europæisk langsigtet vision for en frem-

gangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, hvor regeringen finder det vigtigt, at EU

fastlægger et mål om at nå netto-nuludledning senest i 2050.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersøgelse forud for rådsmødet

(økonomi og finans) den 22. januar 2019. Samlenotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 11. januar 2019.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersøgelse, varslingsrapport og

euroområdeanbefalinger for 2019 forud for rådsmødet (økonomi og finans) den 4. december 2018.

Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed blev endvidere

forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 14. december

2018 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Kommissionens meddelelse: Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende

stoffer og om Kommissionens rapport: Gennemgang af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter for så vidt angår stof-

fer med hormonforstyrrende egenskaber

KOM (2018) 393

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2018. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer indeholder tre målsætninger:

minimere samlet eksponering af mennesker og miljø, øget forskning samt fremme af dialog mellem inte-

ressenter. Første mål indeholder en horisontal tilgang til selve identificeringen af hormonforstyrrende stof-

fer på tværs af alle EU-reguleringer, og for at sikre en sammenhængende regulering vil Kommissionen

igangsætte en kvalitetskontrol (”Fitness Check”) af den relevante lovgivning i EU vedrørende hormonfor-

styrrende stoffer, for at vurdere hvorvidt den opfylder det overordnede mål om at minimere udsættelsen af

mennesker og miljøet for disse stoffer. Andet mål sikres ved, at den nødvendige støtte til forskning vareta-

ges via det fremtidige rammeprogram for forskning og udvikling, Horisont Europa. Tredje mål om fremme

af dialog indebærer fire særskilte tiltag: organisering af et årligt forum om hormonforstyrrende stoffer,

støtte til blandt andet OECD’s arbejde med udvikling af testmetoder, undersøgelse af muligheden for at

hormonforstyrrende egenskaber inkluderes i det internationale klassificeringssystem og endelig lancering

af en fælles internetportal om hormonforstyrrende stoffer. Gennemførsel af de nævnte tiltag vil på sigt

betyde en øget beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet både i Danmark, i EU og globalt set. Kommis-

sionen har endvidere fremlagt en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder en gennem-

gang af kosmetikforordningen for så vidt angår stoffer med hormonforstyrrende egenskaber. Rapporten

konkluderer, at der i kosmetikforordningen ikke findes særlige bestemmelser om regulering af hormonfor-

styrrende stoffer, men at EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) har vurderet, at stof-

fer med hormonforstyrrende egenskaber kan behandles som de fleste andre stoffer, der er potentielt pro-

blematiske for menneskers sundhed og miljøet. Kommissionen har fået foretaget en screening for at identi-

ficere stoffer med hormonforstyrrende egenskaber og vil på den baggrund opstille en prioriteret liste inden

udgangen af 1. kvartal 2019 over potentielt hormonforstyrrende stoffer, som ikke allerede er forbudt at

anvende i kosmetiske produkter. Stofferne skal efterfølgende vurderes af EU’s Videnskabelige Komité for

Forbrugersikkerhed (VKF), og på dette grundlag eventuelt reguleres.

Baggrund

Kommissionen har den 7. november 2018 fremlagt en meddelelse: Mod en omfattende EU-ramme for hor-

monforstyrrende stoffer. Meddelelsen er modtaget fra rådssekretariatet i en dansk sprogudgave den 12. no-

vember 2018. Kommissionen har endvidere den 7. november 2018 fremlagt en rapport: Gennemgang af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter for så vidt angår stof-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

fer med hormonforstyrrende egenskaber. Rapporten er modtaget fra rådssekretariatet i en dansk sprogudga-

ve den 13. november 2018.

Meddelelsen og rapporten forventes at være på dagsordenen for det kommende rådsmøde (miljø) den 5.

marts 2019 med henblik på en politisk drøftelse.

Formål og indhold

Kommissionen har siden 1999 haft en strategi for hormonforstyrrende stoffer. Ved de efterfølgende revisio-

ner af EU's kemikalielovgivning er denne strategi taget i betragtning. Det 7. miljøhandlingsprogram, som

blev vedtaget i 2013 af Europa-Parlamentet og Rådet, fastlægger harmonisering af farebaserede kriterier for

identificering af hormonforstyrrende stoffer.

Videnskabelige kriterier til identificering af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber er i 2017 blevet ved-

taget for første gang i lovgivningerne for pesticid- og biocidholdige produkter (forordning (EF) 1107/2009

henholdsvis (EU) 528/2012). Kriterierne er baseret på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition

af hormonforstyrrende stoffer og trådte i kraft i 2018 under begge lovgivninger.

Der findes på nuværende tidspunkt specifikke bestemmelser om, hvordan hormonforstyrrende stoffer skal

behandles i lovgivningen om pesticider og biocider og for kemikalier generelt (REACH-forordningen (EF) nr.

1907/2006), medicinsk udstyr (forordning (EU) 2017/745) og vand (direktiv 2000/60/EF). Anden lovgiv-

ning omhandlende områder som kosmetik (forordning (EF) Nr. 1223/2009), legetøj (direktiv 2009/48/EF),

fødevarekontaktmaterialer (forordning (EF) nr. 1935/2004) eller arbejdsmiljø (direktiver 98/24/EF og

2004/37/EF) indeholder ikke specifikke bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer.

I kosmetikforordningen er det specificeret i artikel 15, stk. 4, at forordningen skal tages op til revision, når

der foreligger fællesskabskriterier, eller kriterier fastlagt ved internationale aftaler, for identifikation af stof-

fer med hormonforstyrrende egenskaber eller senest den 11. januar 2015. Der findes ingen andre bestem-

melser i kosmetikforordningen om hormonforstyrrende stoffer.

Kommissionens meddelelse ”Mod en omfattende EU-ramme

for

hormonforstyrrende stoffer”, der blev of-

fentliggjort den 7. november 2018, er en opfølgning til Kommissionens strategi for arbejdet med hormonfor-

styrrende stoffer fra 1999. Den tidligere strategi er udmøntet gennem handling inden for forskning, regule-

ring og internationalt samarbejde. Den ny rammes formål og indhold er beskrevet nedenfor.

Kommissionen offentliggjorde samme dag den 7. november 2018 rapporten ”Gennemgang af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter for så vidt angår stoffer

med hormonforstyrrende egenskaber” om, hvordan hormonforstyrrende stoffer indtil nu er blevet håndteret

i kosmetikforordningen.

Meddelelse om en EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer

Med den nye ramme for hormonforstyrrende stoffer ønsker Kommissionen at leve op til forpligtelserne i det

7. Miljøhandlingsprogram om at minimere udsættelsen af mennesker og miljøet for hormonforstyrrende

stoffer og dermed opretholde et højt beskyttelsesniveau. Samtidig skal et indre marked bevares, hvor alle

virksomheder i EU kan trives. For at fremme og opretholde et højt beskyttelsesniveau er det vigtigt at sikre,

at EU-rammerne sammenhængende adresserer hormonforstyrrende stoffer på tværs af forskellige områ-

der/lovgivninger.

Den fremadrettede tilgang til hormonforstyrrende stoffer i EU skal baseres på anvendelse af forsigtigheds-

princippet og stræbe efter at:

1. minimere den samlede eksponering af mennesker og miljø for hormonforstyrrende stoffer

2. accelerere udviklingen af et omfattende forskningsgrundlag for beslutningstagning

3. fremme en aktiv dialog mellem alle interessenter

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Den bagvedliggende strategi for de tre målsætninger uddybes under følgende overskrifter:

1. En tilgang, der regulerer hormonforstyrrende stoffer på sammenhængende vis

De forskellige sektorlovgivninger i EU omhandlende regulering af kemikalier er udviklet på forskellige tids-

punkter og i visse tilfælde med forskellige formål, og der er derfor ikke en ensartet tilgang til hormonforstyr-

rende stoffer. Der lægges derfor op til en horisontal tilgang til

identifikation

af hormonforstyrrende stoffer,

der bygger på kriterierne vedtaget for pesticider og biocider. For stoffer, der er identificerede som hormon-

forstyrrende, kan der ydermere være forskel på

konsekvenserne

heraf i de forskellige sektorlovgivninger.

Kommissionen vil derfor igangsætte en kvalitetskontrol (”Fitness Check”), der indebærer en omfattende

screening af den relevante lovgivning i EU vedrørende hormonforstyrrende stoffer, for at vurdere hvorvidt

den opfylder det overordnede mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at minimere udsættel-

sen for disse stoffer. Der vil være særlig fokus på de områder, hvor lovgivningen ikke indeholder specifikke

bestemmelser om hormonforstyrrende stoffer (herunder legetøj, kosmetik og fødevarekontaktmaterialer).

Der vil blive lagt særlig vægt på indsatsen for at beskytte befolkningsgrupper, der er særligt sårbare for hor-

monforstyrrende stoffer, som f.eks. gravide og teenagere.

2. En tilgang baseret på den mest opdaterede videnskabelige evidens

I det fremtidige rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa, vil Kommissionen fortsat

sikre nødvendig støtte til forskning, der sigter mod at beskytte mennesker og miljø mod skadelige kemikalier,

herunder hormonforstyrrende stoffer, i forlængelse af det nuværende Horisont 2020. Områder, hvor der

mangler viden om hormonforstyrrende stoffer, skal være i fokus. Der nævnes særligt tiltag inden for forsk-

ning i blandt andet de såkaldte ”cocktail-effekter” (effekter ved udsættelse

for flere stoffer samtidig ), elimi-

nering af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen samt udvikling af sikre alternativer.

3. En inkluderende tilgang

For at sikre dialog, samarbejde og effektiv håndtering af hormonforstyrrende stoffer vil Kommissionen:



organisere et årligt forum om hormonforstyrrende stoffer for forskere og øvrige interessenter med hen-

blik på indspil til Kommissionens arbejde



øge støtten til relevante internationale organisationers arbejde, herunder OECD’s arbejde med

udvik-

ling af internationalt accepterede testmetoder



undersøge mulighederne for at få hormonforstyrrende stoffer medtaget i det internationale system for

klassificering af kemikalier



lancere en fælles internetportal om hormonforstyrrende stoffer (”one-stop shop”) til oplysning af inte-

ressenter og borgere

Kommissionens rapport om kosmetik og hormonforstyrrende stoffer

Kommissionens rapport indeholder en gennemgang af kosmetikforordningen for så vidt angår stoffer med

hormonforstyrrende egenskaber. Gennemgangen har ophæng i forordningens artikel 15, stk. 4, hvoraf det

fremgår, at Kommissionen er forpligtet til at revurdere forordningen for så vidt angår hormonforstyrrende

stoffer, når der foreligger fællesskabskriterier, eller kriterier fastlagt ved internationale aftaler, for identifika-

tion af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber eller senest d. 11. januar 2015. Der findes ingen andre

bestemmelser i kosmetikforordningen om hormonforstyrrende stoffer.

EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed

(VKF) har i et memorandum fra 2014 fastlagt sin speci-

fikke tilgang til risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer (SCCS/1544/14). Af dette dokument fremgår

det, at stoffer med hormonforstyrrende egenskaber kan risikovurderes som de fleste andre stoffer, der er

potentielt problematiske for menneskers sundhed og miljøet. Dog vil stoffer, som kan virke hormonforstyr-

rende i miljøet, reguleres under REACH, da kosmetikforordningen alene omfatter forbrugernes sundhed.

Men henblik på at få identificeret stoffer med hormonforstyrrende egenskaber igangsatte Kommissionen i

2015 en screening af ca. 600 kemikalier, herunder også stoffer, som anvendes i kosmetiske produkter. Analy-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

sen viste, at 51 af disse stoffer bruges som ingredienser i kosmetiske produkter, hvoraf halvdelen allerede er

forbudt, da de ikke kan anvendes sikkert i kosmetiske produkter. Listen kan ikke bruges til at træffe regule-

ringsmæssige beslutninger, men vil være et udgangspunkt til inden udgangen af 1. kvartal 2019 at få opstillet

en prioriteret liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, som ikke allerede er omfattet af forbuddene

fastsat i kosmetikforordningen. Disse stoffer skal efterfølgende vurderes af VKF, og på dette grundlag vil

Kommissionen træffe passende foranstaltninger til at forbyde eller begrænse brugen af de forskellige stoffer i

kosmetiske produkter. Medlemsstaterne, interessenter og den akademiske verden får inden da mulighed for

at sende relevante data om stofferne til Kommissionen.

Samtidig vil kosmetikforordningen indgå

i Kommissionens ”fitness check” af, om relevant lovgivning lever op

til formålet om at beskytte mennesker ved at minimere udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer, som

beskrevet ovenfor.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens meddelelse og rapport.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse og en rapport fra Kom-

missionen.

Gældende dansk ret

Der er ikke specifik dansk lovgivning på området.

Konsekvenser

Meddelelsen og rapporten om hormonforstyrrende stoffer har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Der vil på sigt kunne være et behov for tilpasning af lovgivninger afhængig af udfaldet af fitness tjekket.

Kommissionen forpligter sig imidlertid ikke til at foretage reguleringsmæssige handlinger men alene til at

foretage en kvalitetssikring. Kommissionen har ikke præsenteret en tidshorisont for arbejdet.

Meddelelsen og rapporten om hormonforstyrrende stoffer har ikke i sig selv statsfinansielle eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag

fra Kommissionen vil forslagets økonomiske konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stil-

lingtagen hertil.

Meddelelsen om hormonforstyrrende stoffer har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Med-

delelsen indeholder en række tiltag, der på sigt muligvis kan øge beskyttelsesniveauet. I rammen er minime-

ring af den samlede eksponering af mennesker og miljø for hormonforstyrrende stoffer nævnt som et ekspli-

cit mål. Øget fokus på forskning, oplysning og internationalt samarbejde kan også have positiv virkning på

beskyttelsesniveauet i Danmark og globalt.

Rapporten om kosmetiske produkter for så vidt angår stoffer med hormonforstyrrende egenskaber har ikke i

sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Såfremt Kommissionens arbejde med at etablere en liste over

potentielt hormonforstyrrende stoffer, som anvendes i kosmetiske produkter, resulterer i yderligere regule-

ring, forventes det, at beskyttelsesniveauet påvirkes positivt. I rapporten er der dog ingen beskrivelse af,

hvordan håndteringen af sådanne stoffer skal foregå fremover. Gennemgangen af kosmetikforordningen for

så vidt angår hormonforstyrrende stoffer konkluderer, at Kommissionens holdning er, at stofferne kan vur-

deres på samme måde som andre stoffer.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Forbrugerrådet Tænk støtter generelt en mere ambitiøs tilgang.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Dansk Planteværn støtter generelt op om meddelelsen, men havde gerne set, at Kommissionen havde

genovervejet muligheden for en risikobaseret tilgang til vurdering af hormonforstyrrende stoffer i forbindelse

med godkendelse af pesticid-aktivstoffer.

Kosmetik- og hygiejnebranchen

mener, at Kosmetikforordningens mekanismer samt VKF’s sikkerhedsvurde-

ringer fuldt ud er i stand til at tage højde for stoffers hormonforstyrrende egenskaber.

Dansk Planteværn bemærker, at meddelelsen ikke synes at være balanceret i sin tilgang til regulering under

de forskellige sektorlovgivninger, og at pesticider bliver reguleret strammere end andre typer af stoffer, som

ser ud til at blive mere halvhjertet reguleret.

3F har den klare holdning, at usikkerheden bør komme forbrugerne og slutbrugerne til gode og ser derfor

gerne, at mistænkt hormonforstyrrende pesticider og biocider forbydes, indtil det kan afklares, om de er

hormonforstyrrende.

DI bemærker, at meddelelsen om en ramme for hormonforstyrrende stoffer ikke er særlig konkret. Desuden

fremhæves, at hvis der udvikles lister over hormonforstyrrende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende

stoffer, er der behov for en afvejet kommunikation, så listen ikke kommer til at fremstå som en

de facto

for-

budsliste.

Brancheforeningen Dansk Vask-, Kosmetik- og Husholdningsindustri pointerer, at reguleringer ofte går for

langsomt, men at eventuelle reguleringer af hormonforstyrrende stoffer bør ske på EU-niveau for at sikre lige

konkurrencevilkår. De ser endvidere gerne, at udtalelser fra EU's videnskabelige komité om forbrugersikker-

hed bør formidles mere klart.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes på baggrund af udtalelser til pressen, at Frankrig vil forholde sig kritisk til Kommissionens

meddelelse. Regeringen er ikke bekendt med andre medlemsstaters holdninger til meddelelsen om en ram-

me for arbejdet med hormonforstyrrende stoffer eller rapporten om hormonforstyrrende stoffer i kosmetik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen noterer, at Kommissionens meddelelse om en ramme for arbejdet med hormonforstyrrende stof-

fer adresserer forpligtelsen fra 7. Miljøhandlingsprogram om at minimere udsættelsen for hormonforstyr-

rende stoffer. Rammen indeholder desuden en fortsat prioritering af forskningsindsatsen på området, blandt

andet i de såkaldte ”cocktail-effekter”, i eliminering af problematiske stoffer i produktions-

og bortskaffelses-

fasen og i udvikling af sikre alternativer. Desuden er der fokus på beskyttelse af særligt sårbare befolknings-

grupper som gravide og teenagere.

Regeringen ønsker dog en mere ambitiøs tilgang fra Kommissionens side i forhold til at handle på den viden,

som man allerede har på området. Kommissionen forpligter sig ikke i forhold til reguleringsmæssige tiltag,

men vil alene igangsætte et

”fitness check” af relevante lovgivninger uden angivelse af tidshorisont. I den

forbindelse finder regeringen, at Kommissionen bør se på al relevant lovgivning, herunder alle relevante dele

af fødevarelovgivningen. Desuden forholder Kommissionen sig ikke til, at de data, der skal til for at kunne

konkludere, om et stof er hormonforstyrrende i henhold til de vedtagne kriterier for pesticider og biocider,

ikke som udgangspunkt vil være tilgængelige under andre lovgivninger end pesticid- og biocidlovgivningen,

da datakravene i pesticid- og biocidlovgivningerne er de mest omfattende. En horisontal tilgang med ud-

gangspunkt i kriterierne for hormonforstyrrende stoffer i pesticid- og biocidlovgivningerne er ikke realistisk,

da et tilstrækkeligt vidensniveau næppe kan opnås under andre lovgivninger end pesticid- og biocidlovgiv-

ningen, selv hvis datakravene i disse lovgivninger skærpes. Ydermere er det under kosmetikforordningen

ikke længere tilladt at udføre dyreforsøg, hvilket medfører, at manglende data kan gøre det vanskeligt at

identificere stoffer som hormonforstyrrende, med mindre de har andre anvendelser, hvor det er tilladt at

gennemføre dyreforsøg.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 421: Samlenotat til rådsmøde (miljø - miljødelen) den 5. marts 2019, fra miljø- og fødevareministeren

Regeringen finder derfor, at der overordnet mangler en konkret handleplan med tidsplan for implementering

af diverse tiltag. Regeringen finder endvidere, at datakravene i de relevante lovgivninger bør opdateres, så

mulighederne for at identificere hormonforstyrrende stoffer forbedres.

Regeringen finder endvidere, at Kommissionen bør etablere en fælles EU-liste over hormonforstyrrende stof-

fer, således at myndigheders og virksomheders arbejde kan målrettes mod at nå målet om at minimere ud-

sættelsen for hormonforstyrrende stoffer under de forskellige sektorlovgivninger, herunder kosmetik og lege-

tøj. EU-listen bør omfatte stoffer, der er identificeret som hormonforstyrrende, såvel som stoffer, der

mis-

tænkes

for at være hormonforstyrrende, og listen bør dynamisk opdateres i takt med ny viden om potentielt

hormonforstyrrende stoffer opnås. Det overordnede formål med en sådan liste er at kunne vurdere behovet

for regulering under relevante lovgivninger.

Endelig finder regeringen, at der som udgangspunkt bør indarbejdes en mekanisme i kosmetikforordningen

og legetøjsdirektivet på linje med reguleringen af stoffer, der er skadelige for arveanlæggene, kræftfremkal-

dende eller skadelige for forplantningsevnen (CMR-stoffer). Det vil sige, at et stof med potentielt hormonfor-

styrrende egenskaber forbydes, med mindre man kan dokumentere sikker anvendelse af stoffet.

Det er i øjeblikket ikke afklaret, hvordan hormonforstyrrende stoffers skadelige effekter kan risikovurderes,

og regeringen finder, at dette emne er væsentligt i forhold til regulering af hormonforstyrrende stoffer og

derfor skal prioriteres.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2018.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.