MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 420: Notat om diffusion af stoffer igennem drikkevandsledninger

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 420
Offentligt

NOTAT

Ref. BENIB

J.nr: 2019-1699

Den 15. februar 2019

Fagligt notat om problemstillingen vedr. diffusion af stoffer

ind i vandledninger

På baggrund af ministerens samråd den 24. januar 2019 i Miljø- og Fødevareudvalget og ministerens

møde i Europaudvalget om rådsmøde 3670 den 25. januar 2019 har Miljø- og Fødevareministeriet

udarbejdet et fagligt notat, der redegør for problemstillingen omkring vandledninger og forurenet jord.

Baggrund

Det er generelt sådan, at der ikke sker forureninger af drikkevand gennem forsyningens ledningsnet på

grund af jordforurening. I forsyningens ledningsnet er drikkevandsledningen under tryk, så brud på

ledningen vil føre til, at der løber vand ud og ikke ind. Dertil kommer, at vandforsyningsselskaberne

følger de normer for drikkevandsledninger, der er udarbejdet af Dansk Standard. Det forhindrer, at

der sker diffusion af kemikalier.

I 2003 udarbejdede Miljøstyrelsen en redegørelse ”Forurening

af drikkevand som følge af diffusion

gennem plastrør”,

som den 6. juni 2003 blev forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

(FMPU) til orientering. Af redegørelsen fremgår, at der har været sager, hvor drikkevandet er blevet

forurenet som følge af jordforurening. Drikkevandsforureningerne har generelt i disse sager været

forårsaget af benzin og olie, og hovedparten af forureningerne har fundet sted på privat grund ved

ejendommens jordledning, og er blevet konstateret ved klage over lugt eller smag af drikkevandet. Af

redegørelsen fremgår også, at der

ikke

var indrapporteret forureninger via vandforsyningernes

ledningsnet.

Ud over de forureninger, der er kendskab til, jf. redegørelsen fra 2003, kan også andre stoffer end

kulbrinter diffundere gennem plastmaterialer, f.eks. organiske opløsningsmidler som estre, ketoner og

aromatiske kulbrinter. Desuden vil nogle forureninger teoretisk set kunne nedbryde alukappen, som er

anvendt i mange plastledninger til at forhindre diffusion gennem plastrøret.

Forureninger vil ofte kunne spores ved en ændret smag eller lugt, men man skal være opmærksom på,

at kemiske stoffer, der kan udgøre en potentiel fare for sundheden ikke altid vil kunne forventes at

blive opdaget pga. smag og lugt, idet ikke alle stoffer nødvendigvis afgiver lugt og smag til vandet i det

koncentrationsniveau, hvor det givne stof har en sundhedsmæssig effekt.

Normer for installationer

Der er ikke lovkrav til, hvilke materialer vandforsyningerne skal anvende til distribution af drikkevand.

I henhold til drikkevandsbekendtgørelsens

§ 3, stk. 1, er det vandforsyningernes ansvar at sikre, at det

leverede vand overholder kvalitetskravene. Der findes en række normer og standarder, som

vandforsyninger og ledningsejere kan benytte ved anlæg af drikkevandsledninger.

Bekendtgørelse nr. 1068 af 23/08/2018 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 420: Notat om diffusion af stoffer igennem drikkevandsledninger

DS 442 Norm

for almene vandforsyningsanlæg fremgår det, at anvendte rørmaterialer skal være i

overensstemmelse med gældende normer og standarder.

DS 439 Norm

for vandinstallationer anbefaler, at drikkevandsledninger af polyethylen ikke anvendes

til jordledninger på tankstationer, garageanlæg og lignende, da ud- og nedsivende olie og benzin kan

diffundere gennem rørvæggen.

DS 475 Norm

for etablering af ledningsanlæg i jord er der fastsat en række betingelser for lægning af

bl.a. drikkevandsledninger

–

bl.a. afstandskrav til andre ledninger, samt krav til særlige undersøgelser

ved etablering af vandledninger i områder med risiko for forurening af jord. I normen er der også

angivet vejledende afstande mellem forskellige ledninger for f.eks. spildevand, gas, fjernvarme osv.

Derudover indeholder normen retningslinjer for forundersøgelser til registrering og vurdering af

forhold af betydning for gennemførelse af et ledningsprojekt

–

herunder klarlægning af påvirkninger

fra omgivelserne på ledningsnettet.

Kontrol af drikkevandet

For vandforsyninger omfattet af drikkevandsbekendtgørelsen er der krav om løbende kontrol af

drikkevandet. Den regelmæssige kontrol fastlægges i et kontrolprogram, som skal godkendes af

tilsynsmyndigheden (kommunen). Kontrolprogrammet skal sammensættes, så den generelle

drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlægget og vandforsyningssystemet kan konstateres.

Drikkevandsbekendtgørelsen angiver de parametre, som vandforsyninger generelt skal kontrollere for.

Jordforurening eller andre forhold, der kan medføre påvirkning af drikkevandskvaliteten i

hovedledninger, kan føre til, at listen over kontrolparametre må udvides i kontrolprogrammet for det

påvirkede anlæg/system, jf. § 7, stk. 8 i drikkevandsbekendtgørelsen.

Ved kendskab til forhold på en konkret ejendom, der alene har betydning for drikkevandkvaliteten på

den pågældende ejendom, kan og bør kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed beslutte, at der

skal foretages kontrolmålinger af drikkevandet, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1.

Iht. drikkevandsbekendtgørelsens

§ 9 gælder følgende: ”Er

der grund til at antage, at der findes

stoffer eller mikroorganismer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, og som ikke

er fastlagt i en vandforsynings godkendte kontrolprogram eller i en vandforsynings forenklede

kontrol efter bilag 3, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at vandforsyningen kontrollerer

disse stoffer eller mikroorganismer”.

Denne bestemmelse giver tilsynsmyndigheden,

uafhængig af

godkendte kontrolprogrammer, mulighed for at pålægge en vandforsyning kontrol af yderligere

parametre end dem, som fremgår af kontrolprogrammet.

Miljø- og Fødevareministeriet har været i kontakt med Dansk Vand- og Spildevandsforening og

Danske Vandværker for at høre om deres erfaringer med diffusion igennem drikkevandsledninger.

Begge organisationer har meddelt Miljø- og Fødevareministeriet, at der efter deres viden ikke er sket

afgørende nyt ift. Miljøstyrelsens notat fra 2003. Det vil sige, at der i hovedparten af tilfældene er tale

om benzin- eller oliestoffer, og at problemerne opstår på forbrugers egen grund, og ofte skyldes en

eller anden form for uheld.