MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 419
Offentligt

Gennemgang af

relevante regler mv.

Dyrevelfærd hos

naturplejedyr

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Udegående dyr i vinterperioden

Dyreværnsloven:

§ 1:

Dyr skal behandles forsvarligt

§ 3, stk. 1, sidste punktum:

Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind

i overensstemmelse med deres behov

3 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Fællesudtalelsen fra Rådene:

(Grundlaget for Fødevarestyrelsens og

Landbrugsstyrelsens fortolkning af Dyreværnsloven)

Dyrene skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, og

de skal være ved godt huld.

Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.

4 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Fællesudtalelsen fra Rådene:

(Grundlaget for Fødevarestyrelsens og

Landbrugsstyrelsens fortolkning af

Dyreværnsloven)

Dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og

i perioder med vinterlignende vejr, skal have adgang

til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan

hvile på et tørt, strøet leje.

5 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Krav om læskur eller bygning kan

fraviges under følgende

forudsætninger:

Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige

forhold yder dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang

svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en

bygning vil kunne give.

/ Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Hårdførhed og robusthed:

Det Veterinære Sundhedsråd, 2018

Rådet finder, at alle kvægracer skal opfylde de

samme krav til hårdførhed og robusthed, for at kravet

om læskur om vinteren kan fraviges.

Fødevarestyrelsen tolker Rådets udtalelse således, at

det ikke alene er kvægracen, men de enkelte

kreaturers egnethed til at gå ude, der er afgørende for,

om kravet kan fraviges.

7 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Udtalelse fra Det Dyreetiske

Råd om brug af dyr til

rewilding ved naturforvaltning

…..dilemmaet

mellem at lade dyrene leve som

vildtlevende for at fremme en bestemt natur og at

skulle varetage hensyn til dyrevelfærd, idet Rådet

ikke mener, at det naturlige liv nødvendigvis er

ensbetydende med optimal dyrevelfærd.

/ Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Dyresundhedsmæssige aspekter ved

hold af udegående dyr

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Dyresundhedsmæssige

aspekter

ved

hold af udegående

dyr



Udegående dyr, der holdes under hegn er omfattet af

de gældende dyresundhedsmæssige regler, uanset

arealets størrelse/placering/udformning.



Det inkluderer blandt andet regler for:

Overvågning af husdyrsygdomme.

Øremærkning.

Håndtering af døde dyr.

/ Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Dyresundhedsmæssige bekymringer

ved udsættelse af dyr frit i naturen



Hvis der sættes større populationer af dyr, nært

beslægtede med de danske produktionsdyr, frit ud i

naturen vil de udgøre en potentiel risiko for

dyresundheden blandt produktionsdyrene.



De ”frie populationer” kan udgøre et smittereservoir,

hvor sygdomme kan florere uden at blive opdaget.



Der vil dermed være risiko for at sygdomme opdages for

sent.



Bekæmpelse af et evt. sygdomsudbrud vil blive

betydeligt vanskeliggjort (forlænget varighed) og dermed

have store økonomiske konsekvenser for den danske

eksport.

/ Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Regler om udegående svin



Alle svin skal holdes under hegn. Dette gælder både

frilandstamsvin, økologiske svin og farmede vildsvin, og det

gælder uanset størrelsen på området, hvorpå dyrene holdes.

Aftale om en række initiativer for at undgå introduktion af

afrikansk svinepest til Danmark.

Som en del af aftalen skal alle vildtlevende svin i Danmark

nedlægges.

/ Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Regler om mærkning og registrering af

kvæg

Alle kreaturer skal være mærket senest 20 dage efter fødslen:



Reglerne er fastsat af hensyn til dyresundheden og

fødevaresikkerheden.



Dette sikrer sporbarheden fra jord til bord og hurtig

bekæmpelse ved forekomsten af smitsomme

husdyrsygdomme.

Mulighed for forlængelse af mærkningsfristen til 6 mdr.

–

kræver

ansøgning til FVST og disse krav skal være opfyldt:

•

Primære formål er naturbeskyttelse, ekstensiv drift

–

lav

dyretæthed

•

Reduceret fysisk kontakt med mennesker pga. områdets

karakter

•

Dyrene udviser stærkt aggressiv adfærd ved isætning af

øremærker

•

Minimum 40 ha, Forsvarlig hegning

•

Øremærkning senest når kalven er 6 måneder gammel

–

ellers

DNA-test

/ Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Regler om håndtering af døde husdyr og

døde vildtlevende dyr

På grund af risikoen for spredning af husdyrsygdomme gælder

følgende:



Døde husdyr skal fjernes fra området og bortskaffes.



For nedlagt vildt skal reglerne for god jagtskik følges, dvs. det

der ikke skal spises, skal graves ned på stedet eller

bortskaffes.



Trafikdræbt vildt må efterlades på stedet, eller kan fjernes og

bortskaffes.



Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til, at døde husdyr eller

vildt anvendes til fodring af vildtlevende dyr, fx rovfugle. Der

er blandt andet krav om, at de udlægges på særligt indrettede

foderpladser, hvor større dyr ikke har adgang.

/ Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Skovlov og jagtlovgivning

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

WWF’s forslag til

regelforenkling



Lempeligere krav om hugstmodenhed

som barriere for at konvertere nål til

løv



Lempeligere krav om gentilplantning af

skovlysninger



Hegn i eller omkring skove



Afskydning af vildt i hegninger som

alternativ til vinterfodring

16 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Skovlovens regler om hugstmodenhed

og gentilplantning

Skovlovens formål er at bevare og

værne landets skove og øge

skovarealet.

Begrænsede muligheder i

fredskove for at

afdrive bevoksninger,

holde arealer lysåbne

afgræsse med dyr i større omfang.

Mulighed for dispensation fra

skovlovens regler (fx):

Krav om hugstmodenhed

Det begrænsede areal med

skovgræsning og åbne naturarealer

Praksis er generelt restriktiv

Endnu ikke udviklet praksis for

dispensationer ved større

naturprojekter.

17 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Skovlovens regler

om hegn

Hegn ved skovgræsning må ikke

forringe offentlighedens færdsel

og ophold.

Hegn om skove må ikke forhindre

vildtets frie passage.

(naturbeskyttelsesloven)

18 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Afskydning af dyr i hegninger

I Danmark er jagten begrænset til arter med jagttider.

I jagtlovgivningen skelnes mellem husdyr under hegn og dyrehaver

•

For husdyr under hegn gælder jagttidsreglerne ikke

•

I dyrehaver gælder bl.a. krav til antallet af dyr pr. hektar (dyretryk):

Vinterbestanden må højst udgøre to krondyr eller fire dådyr pr. hektar

Rekreative eller jagtmæssige formål (ikke kødproduktion)

Indhegninger over 50 hektar

19 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Afskydning af dyr i hegninger

Det er hensigten at dyretrykket holdes nede på det krævede niveau i

jagttiden.

Det krævede dyretryk er fastsat, så bestanden holdes på et bæredygtigt

niveau i forhold til fødeudbuddet.

20 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Regler for tilskud til naturpleje

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Tilskud til naturpleje

•

Arealstøtteordningen til pleje af græs- og naturarealer

•

Projektstøtteordninger og markvildt

•

Perspektiver

– samspillet ‘landbrug og natur’

22 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Pleje af græs- og naturarealer (PLG)

•

PLG er den store generelle arealstøtteordning

I 2018 er der udbetalt samlet ca. 150 mio. kr.

til ca. 90.000 ha

–

5-årige tilsagn

Prioriterer tilskud på de mest værdifulde og

plejekrævende naturarealer

Ej tilpasset lokale behov eller planer

Skal afgræsses om sommeren, men

helårsgræsning tilladt

Kompenserer for udgifter og tabt fortjeneste

ved at udføre naturpleje

Tilskudssatserne er fastsat efter

kompensationsbehov for ekstensiv drift

(græsning eller slæt)

Samlet udbetaling på PLG-areal, hvor der også

søges grundbetaling (GB), er knap 1.000

kr./ha højere end på arealer uden GB.

•

23 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Andre tilskud med natureffekt

•

Eksempler:

Vådområdeprojekter

Lavbundsprojekter

Rydning og forberedelse af afgræsning

Sammenhængende arealer

•

Sammenhængende arealer er den nye ordning.

Opstarten har været en succes: 112 ansøgninger -

1170 ha.

Netop statsstøttegodkendt og tilsagnsgivning

påbegyndt

Ved omlægning til våd natur med henblik på

implementering af EU’s habitat-

eller

vandrammedirektiv, kan grundbetaling opretholdes

for arealet, selv hvis landbrugsaktivitet ikke

længere er mulig

24 / Miljø- og Fødevareministeriet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Markvildtinitiativer under den Direkte Støtte

•

Landbruget er DK’s største arealforvalter

Stigende udvalg og udvikling af muligheder for naturtiltag på støttearealer

•

Ny platform -

www.markliv.dk

- Lanceret d. 23. Januar

Samler og giver overblik over naturtiltag

–

bred appel i mulighederne

Platformen er et bredt samarbejde med både erhvervet og grønne organisationer

150 km ”Faunastriber”

- Vildt- og bivenlige tiltag har været grundlag for et kollektivt succes

projekt i Jylland

Generelt stor anvendelse af tiltag som vildt- og bivenlige tiltag og MFO-blomsterbrak, da det

skaber positiv opmærksomhed fra lokalsamfund

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 419: Power Point-præsentation fra temamødet d. 20/2-19 om regler og støtteordninger på landbrugsområdet ifm. naturprojekter

Perspektiver for yderligere naturtiltag

Skal sikre incitament til at beholde

småbiotoper på markerne

Bruttoarealmodellen

Småbiotoper skal støtteberettiges på

landbrugsjorde

Et dansk forslag til den nye

forordning

Landbrugsstyrelsen arbejder på en

tilpasning af reglerne

Skovlandbrug

”Poppelgrisen” skal være lovlig

Kan forhåbentligt være en model andre

lande kan inspireres af

Tørkepakkeinitiativ.

Multifunktionel

Jordfordeling

Skal sammentænke landbrug med

biodiversitet, klima, N-reduktion,

friluftsliv m.v.

–

gennem brug af

jordfordelingsredskabet

Udspil til forvaltningen af de

150 mio. kr. er på vej.

/ Miljø- og Fødevareministeriet