MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 408: Henvendelse af 14/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening om Gråsæler

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 408
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 14. februar 2019

Konflikter mellem gråsæler og fiskeriet ved Bornholm

Vi kan af dagsordenen for Miljø- og Fødevareudvalget den 23. januar 2019 se, at der har væ-

ret afholdt et ”Temamøde

om sælproblemerne for fiskeriet”

hvor Bornholms

og Christiansøs

Fiskeriforening samt DTU Aqua var inviterede til at bidrage.

Under overskriften

”Sæler fanger fiskernes kvote på 13 dage”

er fiskeriforeningens indlæg på

temamødet gengivet i

Fiskeritidende den 28 januar.

Konflikten mellem fiskeriet ved Bornholm og gråsæler er reel og væsentlig. Men indlægget

gengivet i Fiskeritidende giver os anledning til at henlede Miljø- og Fødevareudvalgets op-

mærksomhed på en række punkter:

Sælernes konsum af fisk

Hvorvidt sælerne spiser en væsentlig andel af torskebestanden må naturligvis ses i forhold til

fiskeriets eget udtag. Det giver imidlertid anledning til dyb bekymring for fagligheden når det

påstås, at ”sælerne spiser fiskernes kvote på 13 dage”.

Det er korrekt at bestanden af gråsæler

i den samlede Østersø

anslås til omkring 40.000. For-

skere fra blandt andet DCE, Aarhus Universitet, tæller således omkring 30.000 på land, og for-

skerne tager ved optællingerne udgangspunkt i, at et ukendt antal (ofte anslået til omkring

30%) af gråsælerne på optællingstidspunktet er i vandet. Dermed lander det samlede skøn på

omkring 40.000.

Bestanden af gråsæler er ifølge HELCOMs koordinerede sælovervågning ikke vokset de seneste

6 år. Der er derfor ikke fagligt belæg for oplysningen om at bestanden af gråsæler vokser 9%

om året.

I den danske del af Østersøen er der ifølge DCE, Aarhus Universitet, i fældetiden talt tæt ved

850 (2015), 600 (2016) og 750 (2017) gråsæler. Da vil der i de seneste år have været om-

kring 1000 gråsæler i den danske Østersøregion. Der er altså ifølge DCE ikke kommet flere

gråsæler på besøg i den danske del af Østersøen i de senere år.

Regnestykket for den danske del af Østersøen vil altså være 1000 gråsæler x 3,8 kg fisk om

dagen x 365 dage = 1.387 tons.

Hvis sælerne udelukkende spiser store torsk som kunne landes af fiskerne (hvilket dog ikke er

realistisk) spiser gråsælerne på årsbasis altså omtrent hvad der svarer til godt halvdelen af de

danske fiskeres kvote på 2.600 tons, i den danske del af Østersøen.

Vi ønsker her ud over at henlede udvalgets opmærksomhed på, at forskere fra Østersø-regio-

nen påpeger nødvendigheden af også at inddrage andre faktorer end bare sælerne, hvis man

ønsker at forholde sig til interaktioner mellem pattedyr og fiskeri. Der har således fra blandt

andet svenske forskere været fokus på netop Østersøen, herunder gråsæler og torsk, bl.a. i

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 408: Henvendelse af 14/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening om Gråsæler - konflikt med fiskeriet i Østersøen

artiklen ”

Nødvendigheden af en holistisk tilgang ved håndtering af marine Interaktioner mellem pattedyr

og fiskeri: Miljø og fiskeriets indvirkning er stærkere end sælpredation”

fra slutningen af

Vi forstår at Bornholms Fiskeriforening på temamødet den 23. januar fremsatte ønske om at

reducere bestanden af gråsæler til 10.000.

Med henvisning til de tal og oplysninger vi her har henledt udvalgets opmærksomhed på, kan

vi ikke se et fagligt grundlag for en reduktion af den samlede bestand af gråsæler i Østersøen

fra 40.000 til 10.000. Det er også vigtigt at pointere at der kun fødes omkring 10 gråsælunger

i Danmark om året, hvorfor gråsæler derfor udgør en meget lille sårbar bestand. Hovedparten

(ca. 95%) af gråsælerne fra Østersøen lever i Sverige, Estland og Finland.

Sælskader på garn og fangst

Gråsæler udgør et reelt problem ved at ødelægge både garn og fangster. Undersøgelser har

vist, at der er en sammenhæng mellem såvel garnenes sættetid og afstanden fra sælernes lig-

gepladser: Ikke overraskende er risikoen for, at sæler ødelægger garn og fangster højere, jo

tættere på liggepladserne garnene sættes, og jo længere tid garnene står. Tilsvarende er risi-

koen dermed også lavere, jo længere væk garnene sættes.

Omvendt er der ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af gråsæler og omfanget af ska-

der på garn og fangster. Vi henviser her til de svenske oplysninger fra

møde under HELCOM i ok-

tober 2014

hvoraf det fremgår (side 3, 3. afsnit)

”S ede further i for ed o the de reasi g seal u ers i the egi i g of the 9 a d that

fisher e did ’t o ser e ha ges

to the damages caused by seals when the grey seal numbers

had ee de reased fro 9

to appro i atel

i the 94 s”.

Man kan derfor ikke forvente at reducere problemet med ødelagte garn og fangster væsentligt,

ved at reducere bestanden. Med mindre gråsæler helt fortrænges fra den danske del af Øster-

søen. Det vil imidlertid ikke være foreneligt med forvaltningsforpligtelserne under EU lovgiv-

ningen.

Forklaringen kan muligvis ligge i, at det kan være specifikke sæler som kan specialisere sig i at

gå i garnene, hvorved det jo ikke vil have effekt at fjerne selv mange - men tilfældige - sæler.

I den sammenhæng henviser vi til at der i flere år (herunder med opbakning fra grønne orga-

nisationer) har været mulighed for regulering af gråsæler i nærheden af garn. Og der er af

Miljø- og fødevareministeriet uddannet et særligt korps af jægere til at stå for reguleringen,

efter konkrete henvendelser fra fiskerne.

Det er os bekendt imidlertid kun lykkedes at regulere et yderst begrænset antal. Vi er ikke be-

kendt med forklaringen på, at der ikke er nedlagt flere gråsæler ved garnene.

Vi ønsker derfor endnu engang indtrængende at opfordre til at man fra politisk side oppriorite-

rer arbejdet med udvikling af reelle og permanente løsninger, som ikke forudsætter løbende

regulering ved garnene i al fremtid: Udvikling af effektive og sælsikre fiskeredskaber.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 408: Henvendelse af 14/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening om Gråsæler - konflikt med fiskeriet i Østersøen

Parasit-problematikken

Torskene i Østersøen er voldsomt angrebet af lever-parasitter. Gråsælen er en af de tre værter

for mindst to parasitter.

Som angivet ovenfor har bestanden af gråsæler i Østersøen været oppe på 90.000, mens den i

dag er omtrent 40.000.

Der foreligger anekdotisk viden (beskrevet i ”Aktuel

Naturvidenskab”)

om, at der i 1800 tallet

var mange gråsæler og også mange parasitter i torskene.

Der er ingen tvivl om, at gråsælen som en af værterne har en væsentlig betydning i denne cy-

klus.

Men vi er ikke bekendt med undersøgelser, som beskriver den dybere sammenhæng mellem

en langt større bestand af gråsæler i 1920 i forhold til i dag, herunder hvorvidt omfanget af

angreb med parasitter da var tilsvarende større eller ej.

-Sagt på en anden måde: Var torskene dobbelt så hårdt ramt af parasitter, da der var dobbelt

så mange sæler - Eller spiller andre faktorer også ind?

Vi kender således ikke til undersøgelser som også forholder sig til torskens fødegrundlag som

en faktor, der kan være væsentlig i forhold til påvirkningen af parasitterne:

Vi ønsker således at henlede opmærksomheden på, at flere forskere stiller spørgsmålstegn

ved, om parasitter vil påvirke torsken så voldsomt som tilfældet er i dag, med mindre torsken i

forvejen er svækket af andre årsager, f.eks. svigtende fødegrundlag? Kan det årlige udtag af

omtrent 500.000 tons (2019) industrifisk (sild og brisling) i Østersøen måske have betydning

for torskens ringe kondition?

Hvis det er tilfældet løser man ikke problemet med parasitter, ved at reducere sælbestanden.

Vi anbefaler derfor på det kraftigste, at man fra politisk side foranlediger et sådant arbejde i et

bredt samarbejde mellem de relevante forskningsinstitutioner.

Afslutningsvist finder vi anledning til at gentage også DNs oprigtige og fortsatte dybe bekym-

ring for de reelle problemer og konflikter, som ikke mindst det bornholmske fiskeri med fast-

stående garn er ramt af, herunder gråsælerne. Fiskeri med faststående garn er ønskværdigt

og langt mere skånsomt end trawlfiskeri. Og det bornholmske garnfiskeri er meget hårdt ramt.

Men vi opfordrer venligst til at man fra politisk side forholder sig til de bagvedliggende årsager

til krisen i fiskeriet. Ikke blot til et ønske om at reducere bestanden af gråsæler, der tidligere

har været 90.000 og nu er reduceret og stabiliseret på 40.000, til 10.000, fordi det måske kan

synes det nemmeste.

Med venlig hilsen

Bo Håkansson

[email protected]

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]