Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 407
Offentligt
2016335_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. februar 2019
Til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Der blev i sommeren 2018 nedsat en arbejdsgruppe på baggrund af mistanken om, at de azolresistente
Aspergillus fumigatus svampe, man finder i et stigende antal immunsvækkede patienter, oprindeligt
kan stamme fra miljøet. Arbejdsgruppen består af medlemmer fra Statens Seruminstitut,
Miljøstyrelsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Sundhedsstyrelsen.
Arbejdsgruppens opdrag var at:
• Foretage en gennemgang af eksisterende viden og anbefalinger (litteratur-
og praksisgennemgang).
• Identificere områder, hvor der er behov for mere viden på området.
Af kommissoriet fremgår det, at azolresistens i miljøet er en kompleks problemstilling, og der er behov
for at udpege kilder, hvor selektionspresset i miljøet er særligt højt. Hermed kan man forhindre
opformering af azolresistente svampe for at bevare effektive lægemidler samtidig med, at der tages
højde for azolmidlernes samfundsnyttige egenskaber og brug i forskellige øvrige sammenhænge.
På baggrund af den nuværende viden er det arbejdsgruppens opfattelse, at der er dokumenteret en
sammenhæng mellem anvendelsen af azolmidler i miljøet og udvikling af azolresistens på baggrund af
resistens hos svampen
A. fumigatus
i miljøet, der er konstateret hos patienter inficeret med
A.
fumigatus.
Samtidig ser der ud til at være en stigende forekomst af azolresistens
både som følge af
behandling med azollægemidler og miljøresistens. Arbejdsgruppen konstaterer samtidig, at
azolresistens er et begrænset folkesundhedsmæssigt problem i Danmark. Infektioner med Aspergillus
er relativt sjældne, de fleste kan fortsat behandles med de anbefalede lægemidler, og infektionerne
spreder sig ikke som smitte fra person til person.
Der er manglende viden om, hvilke erhvervsmæssige anvendelser, der er mest kritiske i forhold til
udvikling af resistens hos svampen
A. fumigatus
i miljøet. Problemstillingen omkring azolresistente
A.
fumigatus,
herunder den særlige type af resistens udviklet pga. de stoffer, der anvendes i miljøet, har
indtil videre primært været behandlet i Nederlandene og på videnskabeligt plan. Generelt er der meget
lidt viden og beskrivelser af forholdsregler eller tiltag, der håndterer udfordringen. Det er
arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for mere viden på området, herunder om hvilke
anvendelser og stofgrupper, der bidrager mest til problemet, og om der er andre forhold, fx omkring
sæson, intensivitet, koncentrationer m.v. der forstærker eller mindsker udviklingen af
resistensmekanismerne. Særligt peges på behovet for overvågning på området, herunder også flere
miljøundersøgelser, både i landbruget og andre områder med intensivt brug.
./.
Arbejdsgruppen er enig i behovet for mere viden og overvågning og har udpeget en række konkrete
områder, som med fordel kunne undersøges nærmere. Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at
håndtering af azol-resistens skal betragtes som en global/grænseoverskridende problemstilling, da
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København
K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 407: Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende azolresistens, fra miljø- og fødevareministeren
2016335_0002.png
resistente
A. fumigatus
kan spredes med vinden eller importeres fx via blomsterløg eller fødevarer,
ligesom resistent
A. fumigatus
potentielt kan erhverves i udlandet.
Miljøstyrelsen finder ikke, at rapporten giver anledning til indgreb i eksisterende pesticid- eller
biocidgodkendelser. Rapporten viser, at nogle azol-fungicider kan føre til udvikling af resistens, men
dokumenterer ikke, at det vil ske i praksis under de forhold midlerne bruges i Danmark. I
Nederlandene er der identificeret hotspot med gunstige forhold for udvikling af resistens i
kompostpunker med blomsterløg, som har været behandlet med stofferne, men den type anvendelser
findes ikke i Danmark. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er evidens for, at de danske
anvendelser i praksis vil føre til udvikling af resistens. Jævnfør arbejdsgruppens anbefalinger er der
behov for yderligere undersøgelser for at afklare problemets omfang og anbefale evt. yderligere tiltag.
Miljøstyrelsen vil gå i dialog med Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og undersøge
mulighederne for at igangsætte yderligere undersøgelser finansieret via ydelsesaftalen. Området vil
også blive skrevet ind i Miljøstyrelsens opslag for bekæmpelsesmiddelforskning for 2020 mhp. at opnå
yderligere viden.
Der skal ikke være tvivl om, at det vigtigste for mig er patienternes sikkerhed. Jeg vil have afklaret, om
den danske brug af svampemidler i miljøet, hvad enten de bruges til træbeskyttelse, i landbruget eller
til noget helt tredje, fører til, at patienter ikke kan behandles effektivt pga. resistens. Jeg vil snarest
muligt tage en samtale med sundhedsministeren om, hvordan vi skal forholde os til arbejdsgruppens
vurdering af, hvor der er behov for mere viden.
Venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
2