Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 401
Offentligt
2015651_0001.png
11. februar 2019
D19-343180
Notat om døde grise til Miljø- og Fødevareudvalget
Indhold
Notat om døde grise til Miljø- og Fødevareudvalget ........................................................................ 1
Sagen opsummeret ........................................................................................................................ 2
Modargumenter ............................................................................................................................. 4
Fakta om svinetransporter ............................................................................................................. 6
Mange sager om dyretransporter de seneste år ........................................................................... 6
Danmarks Radio har d. 24/1-2019 og d. 27/1-2019 bragt følgende nyheder på baggrund af
materiale tilvejebragt af Dyrenes Beskyttelse:
”Når
ikke at krydse grænsen: Tusindvis af eksport-grise dør i Danmark”
1
”Kritik
af kontrol med dyrevelfærd: Grove overtrædelser registreres ikke”
2
”Dyretransporter:
Fødevarestyrelsen strammer op på sanktioner”
3
”S:
Fødevareministeren har misinformeret Folketinget i sag om døde grise”
4
Dyrenes Beskyttelse ønsker med dette notat at redegøre for de problemstillinger, som vi mener,
der er rejst, samt redegøre for nogle af de modargumenter, der er rejst i kølvandet på historierne.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der på baggrund af historierne kan rejses følgende
problemstillinger:
1
2
https://www.dr.dk/nyheder/indland/naar-ikke-krydse-graensen-tusindvis-af-eksport-grise-doer-i-danmark
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritik-af-kontrol-med-dyrevelfaerd-grove-overtraedelser-registreres-
ikke
3
https://www.dr.dk/nyheder/indland/dyretransporter-foedevarestyrelsen-strammer-op-paa-sanktioner
4
https://www.dr.dk/nyheder/indland/s-foedevareministeren-har-misinformeret-folketinget-i-sag-om-
doede-grise
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
[email protected]
dyrenesbeskyttelse.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 401: Henvendelse af 13/2-19 fra Dyrenes Beskyttelse om notat om døde grise
2015651_0002.png
1. Fødevarestyrelsen indrømmer, at man formentlig ikke har sanktioneret døde og ikke-
transportegnede dyr i tilstrækkeligt omfang over en længere årrække. Dette er stærkt
kritisabelt.
2. Et højt antal eksportgrise dør, inden de har forladt landet. Det kan vidne om, at en andel
af dyrene dør eller aflives på grund af barske forhold på svinetransporter. Dette er stærkt
kritisabelt.
3. En andel af dyrene dør eller aflives på grund af, at landmænd og vognmænd læsser og
transporterer dyr, som ikke er transportegnede. Dette er stærkt kritisabelt.
4. Misinformation af Miljø- og Fødevareudvalget og andre interessenter ved fejlbehæftede
opgørelser i Fødevarestyrelsens årlige dyrevelfærdsrapport (formentlig over flere år) mht.
”overtrædelser
fundet på transportkontrol i forbindelse med kontrollen over
sa lesteder”. Dette er stærkt kritisa elt.
Sagen opsummeret
Med udgangspunkt i data fra Fødevarestyrelsens Svineflyttedatabase i perioden 2013-2018
(begge inkl.) kan Dyrenes Beskyttelse afsløre
5
, at op mod 9.000 døde grise årligt blev fragtet fra
samlestalde i Danmark til destruktion hos DAKA. De seneste to år har tallet ligget på ca. 8.000 dyr
om året. Samlestalde er et stoppested, hvor grise omlæsses, inden de sendes ud af landet
6
. Tallet
siger ikke noget om, hvad dyrene er døde af, men det konstateres, at dyrene må være døde eller
aflivet ifm. transport til samlestald, aflæsning på samlestald eller ophold på samlestald.
Fødevarestyrelsen oplyser til DR:
"at 300-400 af de til DAKA leverede grise er betegnet som værende selvdøde ved
ankomst. De resterende ca. 7.000
7
grise formodes at være aflivet på samlestedet
–
en stor del af dem, fordi de er erklæret for ikke egnede til transport og derefter
bliver aflivet, hvis samlestedet ikke har kapacitet til at opstalde dem, indtil de er
transportegnede, eller hvis deres lidelse er alvorlig."
Dyrenes Beskyttelse peger i forlængelse af dette på flere mulige forklaringer på, hvorfor dyrene er
selvdøde eller aflives på samlestalden:
5
Se pressemeddelelse:
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/eksport-af-levende-dyr-over-
samlesteder
6
For mere dybdegående indblik i det danske system for griseeksporter:
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/eksport-af-levende-dyr-over-samlesteder
7
Fødevarestyrelsen tager udgangspunkt i et årligt gennemsnit på ca. 7.500 døde grise i perioden 2013-
2018.
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 401: Henvendelse af 13/2-19 fra Dyrenes Beskyttelse om notat om døde grise
2015651_0003.png
1. Landmand og transportør lever ikke op til de regler og krav til dyrevelfærd, der stilles til
transporten, herunder plads, indretning, indeklima, mv. Det er selvsagt i strid med
gældende regler og bør sanktioneres.
2. Landmand og transportør har læsset og transporteret dyr, som ikke var transportegnede
på læssetidspunktet. Det er i strid med gældende regler og bør sanktioneres.
3. Dyrene dør eller pådrager sig skader, som gør dem uegnede til videre transport, undervejs
på den korte tur til samlestedet. Dette er ikke nødvendigvis i strid med gældende regler,
men giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved de forhold, som mere end 14 mio.
grise hvert år udsættes for, når de sendes ud i Europa på meget længere transporter.
Mere end 9 mio. grise sendes på dyretransporter af mere end 8 timers varighed og
gældende regler siger, at dyrene må transporteres op til 24 timer uden hvile.
Over for DR indrømmer Fødevarestyrelsen, at selvom ikke alle tilfælde, hvor en gris af
Fødevarestyrelsens dyrlæger vurderes til at være uegnet til transport, nødvendigvis skal udløse en
sanktion, så giver den store forskel på antal døde dyr og sanktioner dem en formodning om, at de
burde have sanktioneret i flere tilfælde. Dette finder Dyrenes Beskyttelse naturligvis stærkt
kritisabelt.
Ifølge Fødevarestyrelsens årlige dyrevelfærdsrapporter har der i forbindelse med styrelsens
transportkontrol over samlesteder kun været to politianmeldelser for overtrædelse af reglerne i
perioden 2015-2017
8
. Men Dyrenes Beskyttelse har kendskab til flere politianmeldelser, som ikke
fremgår af styrelsens rapporter, bl.a. gennem officielle udtalelser fra Det Veterinære
Sundhedsråd
9
.
8
Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd udarbejder hvert år en årsrapport med resultater af
Fødevarestyrelsens kontroller. Denne tabel opsummerer det totale antal indskærpelser, påbud og
anmeldelser til politiet i forbindelse med transport over samlesteder i årene 2011-2017, som det fremgår af
disse rapporter*.
2010
Politianmeldelse
Indskærpelse
Påbud eller bøde
5
18
10
2011
10
15
NA**
2012
1
6
1
2013
5
5
6
2014
4
2
12
2015
1****
5
3
2016
1***
6
NA**
2017
0
15
NA**
* Rapporten angiver, at i de tilfælde, hvor én transportkontrol fører til forskellige sanktioner på flere
kontrolobjekter, tælles kun den alvorligste overtrædelse med i opgørelsen.
** NA indikerer, at der ikke er angivet noget tal i årsrapporten.
*** Årsag: Brok. Antal berørte dyr: 8
**** Årsag: Skadet under transport. Antal berørte dyr: 2
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/dyrevelfaerd/videncenter-for-dyrevelfaerd/Sider/Rapporter-fra-
ViD.aspx
9
Se for eksempel:
https://detvetsund.dk/media/215700/2017-32-0152-00088.pdf
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 401: Henvendelse af 13/2-19 fra Dyrenes Beskyttelse om notat om døde grise
2015651_0004.png
Fødevarestyrelsen skriver i et skriftligt svar til DR, at det "ikke kan udelukkes, at der kan være
enkelte registreringsfejl."
Den årlige dyrevelfærdsrapport oversendes hvert år til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, og
benyttes af bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet samt Fødevarestyrelsen selv til at tilrettelægge
kontrolindsatser og kampagner. Rapporten er dermed et kritisk vigtigt redskab til at sikre dyrenes
velfærd. Det er derfor stærkt kritisabelt, at de årlige dyrevelfærdsrapporter fra Fødevarestyrelsen
misinformerer Folketinget på dette område. Fejlene skal rettes bagudrettet, og det skal sikres, at
samme fejl ikke kan gentage sig. Ydermere bør det undersøges, hvordan det kan lade sig gøre, at
de værste overtrædelser af dyrevelfærden ved danske transporter, har kunnet forsvinde fra
Fødevarestyrelsens afrapportering til de folkevalgte.
Modargumenter
1. Det er kun 0,05 % af dyrene, der dør under transporten.
De 8.000 grise om året dør, inden de har forladt landet. Der er ingen, der ved, hvor mange der
reelt kommer til skade eller dør, inden de når frem til deres slutdestination i udlandet
–
det bliver
ikke registreret nogen steder. Men når så mange grise dør eller aflives ifm. den korte tur til
samlestedet, så er Dyrenes Beskyttelse meget bekymrede for, hvordan det ser ud for de mere end
14 mio. smågrise, som hvert år eksporteres til udlandet. 9,4 mio. danske grise endte i 2017 på en
dyretransport af mere end 8 timers varighed. Nogle bliver transporteret i helt op til 24 timer.
2. En embedsdyrlæge på samlestalden vurderer, om en gris er egnet til en lang transport.
Det er der nogle, der ikke er, og derfor aflives de. Det viser, at systemet virker. De
samme grise kan godt være egnede til en kort transport fra besætningen til
samlestedet.
Dette er ikke korrekt. Reglerne for transportegnethed slår fast, at vurderingen skal omfatte hele
transporten frem til bestemmelsesstedet.
Af transportforordningens kapitel 1, art. 3
10
, fremgår det, at ingen dyr må transporteres,
medmindre de er egnede til den påtænkte transport, og alle dyr skal transporteres under sådanne
forhold, at de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse.
Transportforordningens definition af transport:
transport«: hele transportforløbet fra afgangsstedet til bestemmelsesstedet,
herunder eventuel aflæsning, opstaldning og pålæsning ved mellemstationer under
transporten
10
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32005R0001&from=DA
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 401: Henvendelse af 13/2-19 fra Dyrenes Beskyttelse om notat om døde grise
2015651_0005.png
Transportforordningens definition af bestemmelsessted:
bestemmelsessted«: det sted, hvor et dyr aflæsses fra et transportmiddel og
i)
anbringes i mindst 48 timer inden afgangstidspunktet eller
ii)
slagtes
3. De dør fordi, de bliver aflivet. Det er grise med småskader: en forstuvet fod, en rift efter
slagsmål m.m. Ingen vil købe en gris, der halter. Man kan sige, at grisen burde komme i
behandling, men det er der ikke økonomi til (dyrlæger er dyre), det er billigere at aflive
den.
Fødevarestyrelsen oplyser over for DR,
"at 300-400 af de til DAKA leverede grise er betegnet som
værende selvdøde ved ankomst. De resterende ca. 7.000
11
grise formodes at være aflivet på
samlestedet
–
en stor del af dem, fordi de er erklæret for ikke egnede til transport og derefter
bliver aflivet, hvis samlestedet ikke har kapacitet til at opstalde dem, indtil de er transportegnede,
eller hvis deres lidelse er alvorlig".
Der er med andre ord
ikke tale o såkaldte ’ha delsfejl’, e
om død eller aflivning pga. skader og sygdom, der relaterer sig til dyrets transportegnethed.
4. Fødevarestyrelsens har nu indført nultolerance på samlestederne, hvilket har medført,
at sunde og raske dyr aflives.
Veterinærdirektør, Per Henriksen, har overfor DR
12
i et skriftligt svar afvist, at der er indført
skærpede regler og nultolerance, men skriver, at embedsdyrlægerne er blevet instrueret om at
alle dyr, der ikke er transportegnede, skal tages fra. Der er med andre ord ikke ændret på
kriterierne for vurdering af transportegnethed, men det er nærmere et spørgsmål om, at
gældende regler nu rent faktisk bliver håndhævet. Endvidere tyder oplysninger fra branchen
(f.eks. Vinderslevs hjemmeside
13
) på, at landmænd og transportører nu bliver sanktioneret, hvis
de sender dyr, der ikke er transportegnede af sted på dyretransporter. Reglerne siger, at
landmænd og vognmænd ikke må køre med dyr, der ikke er transportegnede. Det gælder også for
transporten hen til samlestedet, hvor embedsdyrlægen står og syner dyrene. Hvis de alligevel gør
det, så skal de naturligvis sanktioneres, og dyrene skal tages fra. Der kan her være tale om brodne
kar, som gang på gang går til grænsen for, hvilken tilstand dyrene må være i, når de transporteres.
De skal naturligvis stoppes. Fødevarestyrelsen indrømmer, at man formentlig ikke har
sanktioneret i tilstrækkeligt omfang i lang tid, og det er formentlig resultatet af en mere
konsekvent sanktionering, vi ser nu.
11
Fødevarestyrelsen tager udgangspunkt i et årligt gennemsnit på ca. 7.500 døde grise i perioden 2013-
2018.
12
https://www.dr.dk/radio/p4/p4-radioavis-radio/radioavisen-2019-01-28-18-00
13
https://vinderslev.dk/spanferkel-og-stoerrelse-paa-grisene/
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 401: Henvendelse af 13/2-19 fra Dyrenes Beskyttelse om notat om døde grise
2015651_0006.png
Embedsdyrlægerne har i årevis
skulle e ytte pri ippet ’eskalere de y dighedsudøvelse’ ved
sanktionering af landmænd og vognmænd, der gentagne gange overtræder de samme regler.
Pri ippet i de ærer, at hvis ”en
virksomhed eller besætningsejer gentagne gange begår samme
eller lignende overtrædelse indenfor en 2-årig periode, skal Fødevarestyrelsen som overvejende
hovedregel anvende en skrappere sanktion.”
14
Med a dre ord er ’eskalere de
y dighedsudøvelse’ ikke et udtryk for, at y digheder e har stra
et regler e for
transportegnethed generelt. Det er et udtryk for, at sanktionerne skærpes for den enkelte
overtræder.
Skader kan også opstå undervejs på transporten fra landmand til samlestald, og nogle dyr
overlever ikke turen. Det vidner om de barske forhold, som dyretransporter er, og vi er i Dyrenes
Beskyttelse meget bekymret for, hvordan det ser ud for de mange millioner dyr, som sendes ud
på meget længere ture så langt væk som Polen, Italien og Rumænien. Men der findes
tilsyneladende ikke opgørelser af antallet af døde og tilskadekomne dyr ved ankomst til
bestemmelsesstedet.
Fakta om svinetransporter
Danske svineproducenter producerede i 2017 ca. 31,7 mio. grise ifølge Danmarks Statistik.
Heraf blev 14,4 mio. (44,8 pct.) ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer eksporteret levende,
og af disse var 14,1 mio. smågrise til opfedning i udlandet.
9,4 mio. af de eksporterede grise (65,3 pct.) endte på lange dyretransporter, altså
transporter af mere end 8 timers varighed, viste en aktindsigt, som Dyrenes Beskyttelse
søgte hos Fødevarestyrelsen.
Smågrise er typisk 12 uger gamle og vejer omkring 30 kg, når de eksporteres.
Smågrisene bliver transporteret på lastvogne med ca. 500-600 (op til 800) grise på hver
lastvogn, opdelt i mindre rum med typisk 30-40 grise per rum.
Der findes ingen specifikke højdekrav ved transport af smågrise, og pladskravene er
meget vagt formuleret. Det betyder, at de enkelte rum nemt kan blive overfyldt, og
smågrisene kan have meget svært ved fx at få adgang til drikkevand, plads til at lægge sig
ned eller regulere deres kropstemperatur.
Mange sager om dyretransporter de seneste år
I 2015 og 2016 udførte Fødevarestyrelsen i alt 175 fysiske kontroller af transporter med
levende grise ud af landet. På hver fjerde var der for mange grise.
14
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kontrolstyring/Kontrolvejledning/Samlet_ko
ntrolvejledning.pdf,
s. 75
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 401: Henvendelse af 13/2-19 fra Dyrenes Beskyttelse om notat om døde grise
2015651_0007.png
I 2016 kørte Dyrenes Beskyttelse
u derskriftsi dsa li g for ”Stop La ge Dyretra sporter”
og over 1 mio. europæiske underskrifter blev i 2017 overdraget til Europa-Kommissionen,
som nu er ved at udarbejde en implementeringsrapport, som udkommer i starten af
2019.
I maj 2018 kunne Dyrenes Beskyttelse afsløre, at antallet af lange transporter med
levende grise ud af Danmark var eksploderet fra 1,9 mio. i 2007 til 9,4 mio. i 2017.
Enhedslisten og Socialdemokratiet kaldte ministeren i samråd.
13. juni kom det frem, efter Dyrenes Beskyttelse havde søgt aktindsigt, at der i årevis har
været rod med Fødevarestyrelsens logbogskontrol af dyretransporterne. 925 sager fordelt
på 70 virksomheder blev øjeblikkeligt politianmeldt, og miljø- og fødevareminister Jakob
Ellemann-Jensen krævede en redegørelse fra Fødevarestyrelsen.
20. juni blev der holdt samråd med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Ministeren oplyste, at han havde sat Fødevarestyrelsen til at udarbejde en analyse af
kontrollen med dyretransporter, som ville være færdig inden årets udgang.
20. juli landede redegørelsen, der afslørede manglende sanktionering af overtrædelser af
regler e for dyretra sporter. Mi istere kaldte det i e presse eddelelse for ’et
ua epta elt rod i Fødevarestyrelse ’.
8. november var ministeren atter i samråd om kontrollen med dyretransporter. Efter pres
fra Enhedslisten, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indkaldte ministeren partierne til
forhandlinger.
18. december indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om kontrol af
dyretransporter. Aftalen indebar bl.a. kontrol af 10 pct. af de udkørende lastbiler i en
kortere periode. Socialdemokratiet og Enhedslisten kritiserede aftalen for at være
uambitiøs.
7