Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 398
Offentligt
2015492_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 12. februar 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om ændring af bilag II og IV til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for rester af
pesticiderne aclonifen, Beauveria bassiana PPRI 5339, Clonostachys rosea J1446, fenpyrazamin, mefentriflu-
conazol og penconazol i eller på specifikke produkter (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF)
den 21. - 21. februar 2019.
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget
ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere
for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 398: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for 6 pesticider, komitésag
2015492_0002.png
Den 11. februar 2019
MFVM 773
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for rester af pesticiderne
aclonifen,
Beauveria bassiana
PPRI 5339,
Clonostachys rosea
J1446, fenpyra-
zamin, mefentrifluconazol og penconazol i eller på specifikke produkter (komi-
tésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II og
IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for seks aktivstoffer i en række
afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af mak-
simalgrænseværdier på baggrund af nye anvendelser af stofferne aclonifen og mefentrifluconazol
samt tilpasning af EU-grænseværdier til grænseværdier fastsat i Codex Alimentarius for stofferne
fenpyrazamin og penconazol. Ændringerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes
op, og nye maksimalgrænseværdier der etableres. Mikroorganismerne Beauveria bassiana PPRI
5339 og Clonostachys rosea J1446 tilføjes til bilag IV, som er en liste over pesticider, der ikke skal
fastsættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke vurderes at have en sundheds-
mæssig risiko. Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA) for de anførte stoffer, og ændringerne vurderes af DTU Fødevareinstituttet ikke at udgøre en
sundhedsmæssig risikovurdering. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af even-
tuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forsla-
get skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører
forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes sat
til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 21. - 21.
februar 2019. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Dan-
mark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning
til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketin-
gets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier
for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 398: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for 6 pesticider, komitésag
2015492_0003.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5 stk. 1 og artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforord-
ningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
- med henblik på legalitetskontrol - forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfri-
sten. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet, der udtaler sig med kvalificeret flertal inden for to måneder. Kommissionen underretter samti-
dig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal for-
slaget sendes til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Eu-
ropa-Parlamentet ikke inden for en frist på fire måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Fo-
der (SCoPAFF) den 21.
22. februar 2019.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforordningens bilag II
for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med godkendelse eller ikke-
godkendelse af pesticidaktivstoffer (Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009).
Maksimalgrænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdig-
evaluerede med hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en
sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier, fordi et even-
tuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens bilag IV. Pesticider, hvor alle maksi-
malgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen, opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennemføres der i EU
en konkret risikovurdering. På den baggrund fastlægges specifikke maksimalgrænseværdier for pesti-
cidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af
konkrete anvendelser af et pesticid, gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på
0,01 mg/kg for afgrøde-pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en nultolerance, idet det pågæl-
dende pesticid ikke må kunne måles i afgrøden. Undtagelsen for dette generelle princip, er pesticider,
som opføres på bilag IV.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse i EU eller
import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang evalueret af en medlemsstat
i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager herefter en videnskabelig
sundhedsmæssig vurdering af disse forslag til ændringer af maksimalgrænseværdier.
En maksimalgrænseværdi for pesticidrester kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU,
indføres eller ændres på baggrund af:
1) Nye anvendelser af pesticidmidler i EU, for eksempel anvendelse af nye pesticider, udvidet anven-
delse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid eller ændret anvendelse af et pesticid på en
afgrøde.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 398: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for 6 pesticider, komitésag
2015492_0004.png
2) Importtolerancer, ansøgninger fra tredjelande for fødevarer, der indføres til EU, og hvor der ikke
allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi for restindholdet af pesticider.
3) Revurdering af maksimalgrænseværdierne på baggrund af for eksempel planlagt revurdering af
pesticidet, nye oplysninger om toksikologi eller en tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
4) Implementering af Codex-grænseværdier i EU - tilpasning af EU-maksimalgrænseværdier til de
maksimalgrænseværdier, der er fastsat af Codex Alimentarius (FAO
Food and Agriculture Orga-
nization/WHO
World Health Organization).
5) Andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag II og IV
ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier (MRL) for stofferne aclonifen,
Beauveria bassiana
PPRI 5339,
Clonostachys rosea
J1446, fenpyrazamin, mefentrifluconazol og penconazol.
De væsentligste ændringer af maksimalgrænseværdier i forslaget og baggrunden for disse fremgår af
nedenstående skema.
I skemaet nedenfor refereres der i kolonnen ”Baggrund for ændring” til ovenstående liste over bag-
grund for ændring af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Pesticid
Produkter
Foreslåede ændringer
Baggrund
for æn-
dring
1
Aclonifen
Knoldselleri og selleriblade.
Purløg, persille og timian.
Beauveria bassia-
na
PPRI
Alle produkter
Clonostachys rosea
J1446
Alle produkter
Fenpyrazamin
Mefentrifluconazol
Penconazol
Ginseng, solbær, ribs, stik-
kelsbær, hyben, morbær,
hyldebær, en række animal-
ske produkter fra svin, kvæg,
får, ged, dyr af hestefamilien
og andre opdrættede landdyr
Byg, havre, rug, hvede, en
række animalske produkter
fra kvæg, får, ged, dyr af
hestefamilien, fjerkræ, mælk
fra en række dyr og fugleæg.
Jordbær, solbær og ribs.
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås fast-
sat. Maksimalgrænseværdien har hidtil
ligget på detektionsgrænsen.
Tilføjes til bilag IV, som er en liste over
pesticider, der ikke skal fastsættes en
grænseværdi for, fordi restindhold af
pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko.
Tilføjes til bilag IV, som er en liste over
pesticider, der ikke skal fastsættes en
grænseværdi for, fordi restindhold af
pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Tidligere har
mikroorganismen stået i bilag IV under
‘Gliocladium
catenulatum
J1446’.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås fast-
sat. Maksimalgrænseværdien har hidtil
ligget på detektionsgrænsen.
3
3
4
Ny maksimalgrænseværdi foreslås fast-
sat. Maksimalgrænseværdien har hidtil
ligget på detektionsgrænsen.
1
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op.
4
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 398: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for 6 pesticider, komitésag
2015492_0005.png
Pesticid
Produkter
Foreslåede ændringer
Baggrund
for æn-
dring
Artiskokker, animalske pro-
dukter fra svin, kvæg, får,
ged, dyr af hestefamilien,
fjerkræ, andre opdrættede
landdyr, fugleæg og vildtle-
vende landlevende hvirvel-
dyr.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås fast-
sat. Maksimalgrænseværdien har hidtil
ligget på detektionsgrænsen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være direkte gæl-
dende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væ-
sentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU´s budget. For-
slaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører
forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af videnskabelige vurderinger fra EFSA, som har vurderet, at de
foreslåede ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for forbru-
gerne.
På baggrund af Miljøstyrelsens godkendelse af mikroorganismerne
Beauveria bassiana
PPRI og
Clonostachys rosea
J1446 som plantebeskyttelsesmiddel har DTU vurderet, at det er sikkert at anven-
de i forhold til eventuelle rester på fødevarer.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget, og vurderer, at de foreslåede æn-
dringer vedrørende maksimalgrænseværdier ikke at udgør en sundhedsmæssig risikovurdering. DTU
Fødevareinstituttet bemærker, at EFSA ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationsef-
fekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbejdes i EFSA målrettet
på at udvikle en sådan metode. Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at even-
tuelle kombinationseffekter skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes
en egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU Fødevarein-
stituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og indtag af pesticidrester hos
den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vurdering af risikoen for indtaget af pesticider,
hvor der tages højde for kombinationseffekter. På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimal-
grænseværdier ikke at give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 398: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for 6 pesticider, komitésag
2015492_0006.png
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Dan-
mark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab, at alle fø-
devarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at være kvalificeret flertal for
forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Pesticidrammeforordningen, og de deraf afledte forordninger, er vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være sundheds-
mæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med henblik på fuld
harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i føde-
varer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforordningens bilag løbende ændres, herunder
bilag II, III, IV og V.
Det er vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand på fødevareområdet, der er
sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere
regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættel-
se af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5