Middelfart d. 05.02.2019
Et spørgsmål om borgerrettigheder i landzonen
Mit navn er Gunnar Glüsing, og anledningen til min henvendelse drejer sig om følgende.
Sagen er den, at der søges om udvidelse af husdyrproduktion (svin) i Middelfart kommune. I høringsfasen
er der gjort opmærksom på begrebet lugtgene i forhold til de nærmeste ejendomme.
Der er markant forskel på lugtgenekravene, hvis der er
6 beboelser
- eller derover.
Det springende punkt er, at der bruges begrebet
”beboelseseje do
e”,
og ikke
lejemål.
I den konkrete situation har det væsentlig betydning, idet der er to beboelsesejendomme, der henholdsvis
indeholder 3 og 4 lejemål plus 4 enkelthuse.
I flg. oplysninger fra kommunen er dette imidlertid ligegyldigt, det er antal ejendomme der tæller, ikke
lejemål, og det er kun ejeren af dem der har mulighed for at give gyldige indsigelser.
Kan det være rigtigt?
Familierne, der bor til leje inden for lugtgenegrænsen, har vel de samme gener, og dermed rettigheder,
som dem der ejer huset, og dermed bør deres lejemål vel tælles som en beboelse, på lige fod med dem der
bor i enkelthuse.
I dagens Danmark er det ofte sådan, at forhenværende aftægtsboliger og stuehuse er ændret til
udlejningsformål. Dermed ejes de også ofte af landmanden der vil udvide produktionen, og urimeligheden
er vel indlysende, hvis kommunens tolkning er korrekt
På vegne af de berørte borgere er mit spørgsmål om intentionen med loven er tolket korrekt og fulgt, når
begrebet beboelsesejendom / enkelthuse skal se bort fra udlejningsbegrebet, og dermed degradere lejerne
til ”a de ra gs borgere ude ste
eret”, eller o det er e s edig tolk i gs ulighed der hå dteres efter
bedste evne i de givne situation
Med håb om snarlig tilbagemelding.
Venlig hilsen
Gunnar Glüsing