MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 389: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 7/2-19 om landbrugets udledninger og effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken, jf. samrådsspørgsmål AA

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 389
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

1. Indledning

Samrådsspørgsmål AA

I Informations artikel fra den 12. november 2018:

”Dansk

landbrug roser sig selv

–

men øger

udledningen af skadelige gasser” står der, at

landbrugets udledning af klimagasser har været

stigende siden 2010. Vil ministeren på den

baggrund redegøre for, hvad effekten af klima- og

luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken

er for landbrugets samlede udledning af

drivhusgasser? Kan regeringen give en garanti

for, at udledningen af klimagasser fra landbruget

vil falde, hvis der ikke gennemføres flere tiltag

end allerede aftalte indsatser og initiativerne i

regeringens klima- og luftudspil, eller mener

regeringen, at der er behov for flere tiltag end

dem, der allerede er aftalt, for at sikre, at

udledningen af klimagasser fra landbruget vil

falde i de kommende år?

Tak for spørgsmålene.

Energi-, forsynings-, og klimaministeren har

allerede været inde på 1) regerings prioritering af

klimaområdet, 2) de særlige udfordringer i

forhold til landbruget og 3) regeringens klima-,

luftudspil.

Jeg vil derfor fokusere på de delspørgsmål, som

angår 4) Fødevare- og Landbrugspakken, 5)

ønsket om en garanti for, at landbrugets

udledninger vil falde, og 6) behov for yderligere

tiltag.

Men lad mig starte med at slå fast, at jeg er glad

for dagens samråd og muligheden for at drøfte

klimaet. Det er en særligt god dag på arbejdet,

når man får mulighed for at snakke om et emne,

man synes er vigtigt, her i Folketinget.

Klimaudfordringen er en stor og vigtig opgave.

Den skal løses, og alle sektorer skal bidrage. Også

dansk landbrug.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 389: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 7/2-19 om landbrugets udledninger og effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken, jf. samrådsspørgsmål AA

TALEPAPIR

Men jeg vil

–

på linje med energi-, forsynings-, og

klimaministeren

–

appellere til ikke at drage

forhastede konklusioner. Den bedste løsning er

ikke hårde, kortsigtede krav til landbruget om

straks at reducere sine udledninger drastisk eller

planter træer, hvor der i dag går kvæg.

Landbruget opererer på et globalt marked og er et

konkurrenceudsat erhverv. Derfor kunne krav,

der svækker rammevilkårene, føre til, at den

fødevareproduktion, der hidtil er foregået

herhjemme, flytter til andre lande.

En udflytning af produktion kunne medføre

endnu større udledninger, end den gør

herhjemme. Det vil ikke gavne klimaet set i det

store perspektiv.

Analyser peger på, at dansk landbrug er

klimaeffektivt på flere områder. Faktisk er vi så

langt fremme, at vi har mulighed for at finde de

løsninger, som skal bruges globalt. Den baby skal

vi ikke skylle ud med badevandet.

Så selvom udfordringen er stor, bør vi ikke stirre

os blinde på kortsigtet reduktion af dansk

landbrugs udledninger. I stedet skal vi søge viden

og udvikle og udbrede klimavenlige teknologier,

både herhjemme og i udlandet. Det vil være til

større og mere langsigtet gavn for klimaet.

F.eks. er gylleforsuring i stalde en konkret, dansk

opfindelse, som mindsker ammoniak- og

metanudledninger og derfor gavner både natur

og klima. I 2018 landede en dansk producent af

teknologien over 10 ordrer til udlandet. Det er

den slags løsninger, der er brug for på sigt, og

som vi med klima- og luftudspillet vil understøtte

med en tilskudsordning.

2. Klimaeffekterne af fødevare- og

landbrugspakken for landbrugets samlede

udledning af klimagasser

Lad mig efter denne indledende appel svare på

spørgsmålet om klimaeffekterne af Fødevare- og

Landbrugspakken.

TALEPAPIR

I 2016 blev der i svar til Folketinget fremlagt

beregninger af pakkens samlede klimaeffekter i

perioden 2016-2021 (MOF 2015-16, alm. del

547). Beregningerne viste en negativ nettoeffekt i

2016-2020– altså øgede udledninger

–

men en

positiv nettoeffekt i 2021, når kulstoflagringen

medregnes.

Der er ikke foretaget en særskilt beregning vedr.

effekten af fødevare- og landbrugspakken for

perioden efter 2021. Effekten indgår i dog i

Energistyrelsens basisfremskrivning af

landbrugets udledninger.

Nybruddet i Fødevare- og Landbrugspakken er,

at bedrifter i mere sårbare områder fremover skal

yde en ekstra miljøindsats, mens bedrifter i

mindre sårbare områder får lov at bruge mere

gødning for at øge produktionen og derigennem

indtjeningen. Det giver god mening at målrette

indsatsen på den måde. Bl.a. er det mere

omkostningseffektivt. Det håber jeg, at de fleste

kan se.

Men lad mig bare med det samme medgive, at

Fødevare- og Landbrugspakken ikke løser den

langsigtede klimaudfordring. Den skal ses i

sammenhæng med regeringens samlede politiske

initiativer– herunder det brede energiforlig,

klima- og luftudspillet, med videre.

Betyder det så, at Fødevare- og landbrugspakken,

og den centrale idé om målrettet

kvælstofregulering, var en dårlig ide? Nej.

Man kunne også spørge, om den tidligere

regerings ”Vækstplan DK” var en dårlig idé? Nej,

det var den heller ikke.

Den daværende regering havde det som en

prioritet at sikre erhvervslivet bedre rammevilkår

–

vel vidende, at dette førte til øgede udledninger

af CO2. I øvrigt en prioritering, vi i Venstre var

enige i, hvorfor vi indgik i aftalen.

For denne regering er det en vigtig prioritering at

forbedre landbrugserhvervets rammevilkår. Og

gode rammevilkår er som nævnt en forudsætning

TALEPAPIR

for at erhvervet kan videreudvikle sig - også i en

endnu mere klimavenlig retning.

Jeg er sikker på, at de løsninger og den viden,

som opbygges i dansk landbrug i disse år, vil

komme klimaet til gavn i fremtiden. Og det vil

regeringen arbejde for.

3. Kan regeringen give en garanti for, at

udledningen af klimagasser fra landbruget

vil falde, hvis der ikke gennemføres flere

tiltag end allerede aftalte indsatser og

initiativer i regeringens klima- og luftudspil?

Nu vil jeg bevæge mig videre til næste

delspørgsmål.

De to spørgere efterlyser en garanti for, at

udledningen af klimagasser fra landbruget vil

falde,

selvom der ikke gennemføres flere tiltag

end de allerede aftalte indsatser og initiativerne i

regeringens klima- og luftudspil.

Det kan jeg ikke garantere. I stedet vil jeg

garantere, at regeringen arbejder benhårdt for at

nå de langsigtede mål, vi har sat os.

Det er også derfor, at vi i vores klima- og

luftudspil har afsat 90 mio. kr. til målrettet

forskning i klimaløsninger på landbrugsområdet

og 100 mio. til forskning i kulstofoptag.

De mange penge er jo afsat netop fordi, at vi godt

ved,

at der vil skulle igangsættes flere indsatser.

Hvis ikke regeringen mente, der skulle

igangsættes flere indsatser, havde vi ikke afsat de

penge. Det er klart.

4. Mener regeringen, at der er behov for flere

tiltag end dem, der allerede er aftalt, for at

sikre, at udledningen af klimagasser fra

landbruget vil falde i de kommende år?

Derfor er mit svar på spørgsmålet, om regeringen

mener, at der er behov for flere tiltag, end dem

der allerede er aftalt, også:

”Ja – det mener regeringen”.

TALEPAPIR

Men som energi-, forsynings-, og

klimaministeren har redegjort for, findes der i

dag ikke nogen simple eller oplagte løsninger på

landbrugsområdet. Vi har ikke elbiler som i

transportsektoren. Vi har ikke vindmøller og

solceller som i energisektoren. Samtidig er de

lavest hængende frugter høstet. Derfor er vi også

nødt til i første omgang at få mere viden om

teknologiernes effekter og at udvikle nye og bedre

teknologier og metoder.

Regeringen tror på, at dansk landbrug bliver en

del af den større løsning. Landbruget kan bidrage

positivt til reduktionen af skadelige klimagasser

på globalt plan

–

uden at produktionen flytter

eller lukkes. Men det kræver udvikling, og det er

netop den udvikling, som regeringens klima- og

luftudspil er med til at finansiere.

Og udviklingen skal ske på en smart måde. Det

nytter ikke, at vi får udviklet en masse løsninger,

der ikke kan implementeres i praksis.

Derfor har vi også i vores klima- og luftudspil

taget initiativ til et partnerskab med landbruget,

så vi sikrer, at løsningerne er brugbare.

Jeg kunne beskrive flere andre klimainitiativer,

som vi har igangsat på landbrugsområdet: Penge

til fremme af græsproduktion og bæredygtigt

protein, midler til jordfordeling og penge til

biogas og forbedring af biogasanlæg.

Men lad mig i stedet slutte af med igen at slå fast,

at denne regering prioriterer klimapolitikken

højt. Vi har ingen planer om at ignorere

klimaudfordringerne eller vores mål.

Bl.a. derfor vil regeringen løbende følge op på

klimaindsatsen med 'stocktakes' i 2022, 2024 og

2027 og vurdere mulighederne for at igangsætte

nye tiltag.

Og vi har heller ikke planer om at ”friholde”

landbruget. For landbruget skal bidrage til at løse

den udfordring, vi står overfor. Ligesom alle

andre skal.

TALEPAPIR

Men vi skal løse udfordringen på en klog og

omkostningseffektiv måde, så vi for alvor kan

bidrage til at løse udfordringen, i Danmark og

globalt. Dét er grundlaget i regeringens tilgang.

Og vi håber, at det øvrige Folketing vil dele den

tilgang.

Tak.