Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 385
Offentligt
2013237_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg den 7. februar vedr. landbrugets
klimabelastning samt effekterne af klima- og
luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken
Kontor
Klimakontoret
Dato
1. februar 2019
J nr.
2018-4036
/ TLSOR
Samrådsspørgsmål AA
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har
Simon Kollerup (S) og Jens Joel (S) stillet ministeren
følgende samrådsspørgsmål I
Samrådsspørgsmål AA:
”I Informations artikel fra den 12. november 2018: ”Dansk
landbrug roser sig selv
men øger udledningen af
skadelige gasser” står der, at landbrugets udledning af
klimagasser har været stigende siden 2010. Vil ministeren
på den baggrund redegøre for, hvad effekten af klima- og
luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken er for
landbrugets samlede udledning af drivhusgasser? Kan
regeringen give en garanti for, at udledningen af
klimagasser fra landbruget vil falde, hvis der ikke
gennemføres flere tiltag end allerede aftalte indsatser og
initiativerne i regeringens klima- og luftudspil, eller mener
regeringen, at der er behov for flere tiltag end dem, der
allerede er aftalt, for at sikre, at udledningen af klimagasser
fra landbruget vil falde i de kommende år?”
Side 1/6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 385: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 7/2-19 om landbrugets udledninger og effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken, jf. samrådsspørgsmål AA
2013237_0002.png
Ministerens svartale:
[Landbrugets udledninger skal nedbringes]
Tak for spørgsmålet, som jeg er glad for. Det giver
mig endnu en mulighed for at udfolde regeringens
klimapolitik på landbrugsområdet.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at
klimaudfordringen kræver en stor og omfattende
omstilling på tværs af vores samfund. Alle sektorer
kommer til at bidrage, og det gælder selvfølgelig
også landbruget.
Uden en betydelig reduktion i landbrugets
udledninger bliver det svært at nå vores mål om, at
Danmark skal være klimaneutralt i 2050.
[Landbruget er en hård nød at knække]
Men jeg vil også være ærlig og sige, at det er rigtigt
svært at få reduceret landbrugets udledninger. Det
er en hård nød at knække.
Det er der flere grunde til.
For det første har vi ikke alle de gode løsninger i
dag. Hvor energisektoren har vindmøllen,
biomassekedlen og solcellerne, og hvor
transportsektoren har elbilen, så har landbruget ikke
den gode løsning, der blot kan gøres billig og rulles
ud i stor skala.
Side 2/6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 385: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 7/2-19 om landbrugets udledninger og effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken, jf. samrådsspørgsmål AA
2013237_0003.png
Vi mangler fortsat den metan-frie ko og den
gødningstype, der ikke giver anledning til
lattergasudledninger fra markerne.
For det andet er landbruget meget
konkurrenceudsat. Fødevarer handles på et frit og
meget konkurrencepræget marked. Gør vi det
dyrere at producere i Danmark af hensyn til klimaet,
vil de danske producenter tabe terræn i den
konkurrence. Produktionen vil flytte ud af landet til
steder, hvor de samme fødevarer kan produceres
billigere.
Og drivhusgasudledningen vil flytte med ud af
landet. Der er ingen gevinst for klimaet ved denne
tilgang, da det er ligegyldigt, hvor udledningerne
finder sted. Måske endda det modsatte. Samtidig vil
vi anrette stor skade på den danske
landbrugssektor og fødevareindustrien. Det ønsker
vi ikke.
[Vi skal udvikle løsninger]
Hvis vi for alvor skal reducere landbrugets
udledninger, er vi derfor nødt til at udvikle nye
løsninger og finde mere klimavenlige måder at
producere de fødevarer, verden har brug for.
Vi har her i Danmark med stor succes udviklet
vindmøller, som i dag spiller en væsentlig rolle i den
globale klimaindsats. Det er det samme, vi nu skal
gøre i forhold til landbrugets udledninger. Det har
langt mere perspektiv end blot at skubbe
landbrugsproduktionen rundt i Europa.
Side 3/6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 385: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 7/2-19 om landbrugets udledninger og effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken, jf. samrådsspørgsmål AA
2013237_0004.png
Det ser vi ikke anderledes på nu end ved samrådet
den 10. januar om samme tema.
[Bedre rammer i EU]
I den forbindelse har regeringen fokus på at skabe
en fælles EU-tilgang til reduktioner i landbruget. For
vi kan langt hurtigere få udviklet nye løsninger, hvis
vi samarbejder om det i EU. Og vi kan langt lettere
sikre en omstilling af landbruget med reel
klimaeffekt, hvis vi sikrer, at hele Europa bidrager.
Der er brug for fælles forskning, udvikling og
demonstration på tværs af EU. Og der er brug for
ensartede rammer for indsatsen, som fremmer en
omstilling af landbruget i hele EU, og som sikrer, at
man ikke kan opnå konkurrencefordele ved at se
stort på klimaet.
Europa-Kommissionen fremlagde den 28.
november 2018 et udspil til EU’s langsigtede
lavemissionsstrategi. Når strategien skal forhandles,
vil regeringen arbejde for en fælles europæisk
ramme for indsatsen på landbrugsområdet.
I den forbindelse vil vi også arbejde for europæiske
rammer, som både understøtter reduktioner af
udledningerne og et øget kulstofoptag i landbruget.
[Konkrete tiltag i klima- og luftudspillet]
Vi skal naturligvis også gøre noget herhjemme.
Side 4/6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 385: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 7/2-19 om landbrugets udledninger og effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken, jf. samrådsspørgsmål AA
2013237_0005.png
Derfor har regeringen med klima- og luftudspillet
taget konkrete skridt i forhold til udviklingen af nye
løsninger, samt i forhold til at nedbringe landbrugets
udledninger her og nu.
Regeringen har konkret afsat 90 mio. kr. til
forskning inden for området.
Vi vil gerne have, at indsatsen kommer hurtigt i
gang og har derfor i sidste uge indkaldt
ansøgninger fra universiteterne. I den forbindelse
har vi lagt vægt på, at forskningen får et stærkt
fokus på udvikling af konkrete løsninger samt på at
fjerne barrierer for klimaindsatsen i landbruget.
Regeringen har endvidere afsat midler til en
tilskudsordning til klimavenlig teknologi i svinestalde
og en jordfordelingsfond på 150 mio. kr.
Derudover igangsætter vi en målrettet indsats for at
mindske metanudslippet fra danske biogasanlæg.
Dette vil reducere udledningerne med over en mio.
ton CO
2
-ækvivalenter frem mod 2030.
[Klimapartnerskab med landbruget]
Endelig har regeringen netop lanceret det
klimapartnerskab med landbruget, som vi tog
initiativ til i forbindelse med klima- og luftudspillet.
Side 5/6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 385: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 7/2-19 om landbrugets udledninger og effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken, jf. samrådsspørgsmål AA
2013237_0006.png
I partnerskabet vil vi blandt andet arbejde med
scenarier for reduktioner af landbrugets
udledninger, udtagning af lavbundsjorder samt
forskning-, udvikling og demonstration.
Derudover vil vi samarbejde omkring fremme af
øget klimaeffektivitet, fremme af klimavenlig eksport
samt en indsats for at fremme en klimavenlig
landbrugsproduktion i hele Europa.
I vores øjne er det helt afgørende, at have
landbruget som en medspiller i den grønne
omstilling. Det gør det langt nemmere at udvikle
løsninger, som faktisk kan fungere ude i marken.
Og det er vejen frem, hvis vi forsat skal have et
klimavenligt dansk landbrug i verdensklasse.
[Outro]
Så regeringen er ambitiøs
også i forhold til at
reducere landbrugets udledninger.
Men vi vil gøre det på den kloge måde. Det er det,
der er grundlaget i regeringens tilgang. En tilgang,
jeg håber, at de øvrige partier i Folketinget vil være
med til at arbejde for.
Tak for ordet.
Side 6/6