Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 381
Offentligt
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2019-6283
Fiskeriafdelingen
6. februar 2019
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
EUROPAUDVALG
FOLKETINGETS
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til
EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri,
der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-
farvande
KOM (2019) 0049
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-
fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede
Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande. Formålet med forslaget er at forberede en
situation, hvor der ikke måtte være en aftale om, at Storbritannien fortsat i 2019 vil
være underlagt EU-reglerne
på fiskeriområdet (et ’no deal’ scenarie).
Forslaget omfatter
dels en mulighed for at udstede fiskeritilladelser til EU-fiskerifartøjer, der ønsker at
fiske i britisk farvand, dels en mulighed for Kommissionen til at udstede
fiskeritilladelser til britiske fartøjer, der ønsker at fiske i EU-farvande. Derudover
indeholder forslaget en mulighed for at fortsætte bilaterale kvotebytter. Forslaget er
tidsmæssigt begrænset til 2019.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2019) 49 af 23. januar 2019 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i
Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede
Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande. Forslaget er modtaget i en dansk
sprogversion den 30. januar 2019.