MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 379: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 6/2-19 om afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne, jf. MOF alm. del

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 379
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Tale ved samråd den 6. februar 2019 om vandråd

(samrådsspørgsmål AI og AJ stillet efter ønske

fra Ida Auken (RV), Christian Rabjerg Madsen

(S), Trine Torp (SF), Christian Poll (ALT) og Øj-

vind Vilsholm (EL).

Samrådsspørgsmål AI

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen i

forbindelse med forslag til ændring af vandområ-

deplanerne i en lang række tilfælde har valgt ikke

at følge anbefalingerne fra vandråd og kommu-

ner, hvor parterne i enighed har vurderet, at der

er vandløb, som fortsat bør være omfattet af

vandområdeplanerne?”

Samrådsspørgsmål AJ

”Det var en forudsætning for processen om vand-

rådsarbejdet, at ændringer af beskyttelsen af

vandløb først ville blive foretaget, når der lå en

samlet vurdering af indberetningerne fra vandrå-

dene og kommunerne. Indberetningerne vedrø-

rende udpegning af vandløb som kunstige eller

stærkt modificerede fra vandråd og kommuner er

ikke vurderet endnu. Vil ministeren redegøre for,

hvorfor flere hundrede kilometer vandløb skal

udgå af vandområdeplanerne, når den endelige

vurdering af vandløbenes kvalitet endnu ikke er

færdig?”

Hvorfor er vi her i dag?

Tak for invitationen til at komme her i dag for at

fortælle om opfølgningen på vandrådsarbejdet.

Samrådsspørgsmålene handler om emner, der

også er blevet livligt debatteret i medierne. Så jeg

er glad for, at vi i dag forhåbentlig kan få et bedre

fælles billede af, hvad der er op og ned i denne

relativt tekniske proces.

De to samrådsspørgsmål (AI og AJ) hænger tæt

sammen, så jeg vil besvare dem samlet.

Lovgivningen om vandrådene findes i lov om

vandplanlægning, der blev vedtaget enstemmigt i

2013. Formålet med reglerne om vandråd var, at

skabe hjemmel til, at vandrådene kunne bidrage

med viden om lokale forhold i forbindelse med

vandløbsindsatsen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 379: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 6/2-19 om afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AI og AJ

TALEPAPIR

I Fødevare- og Landbrugspakken besluttede for-

ligskredsen, at flade, smalle og gravede vandløb

uden naturpotentiale ikke skulle indgå i vandom-

rådeplanerne.

Udmøntningen skete gennem en politisk beslut-

ning om at fastsætte et sæt opdaterede kriterier

for de mindre vandløb. Udgangspunktet for de

nye kriterier var, at slyngningen og de generelle

fysiske forhold skulle være sådan, at der var

mindst 50 pct. sandsynlighed for målopfyldelse.

Aarhus Universitet leverede grundlaget for at

vurdere sandsynligheden for målopfyldelse.

For faldet blev det besluttet at fastholde det

samme krav som tidligere regeringer.

På baggrund af disse opdaterede kriterier gen-

nemgik Miljøstyrelsen den eksisterende viden om

alle de små vandløb i vandområdeplanerne.

Denne gennemgang viste, at ca. 900 km vandløb

teknisk ikke opfyldte de politisk besluttede krite-

rier for at indgå i vandområdeplanerne.

Det blev besluttet, at kommuner og vandråd her-

efter skulle inddrages i en kvalificering af vores

viden om vandløbene. Målet var at den lokale vi-

den kunne supplere de data, der var til rådighed

for Miljøstyrelsens skrivebordsgennemgang.

Der har således været mulighed for korrigere evt.

fejl i de data Miljøstyrelsen lå inde med for fx fald

og slyngning. Men omvendt har det ikke været op

til det enkelte vandråd at afgøre hvor fladt eller

hvor stor slyngning et vandløb skal have for at

indgå i vandområdeplanerne. Opgaven har såle-

des været at verificere oplysninger

–

ikke at be-

slutte egne kriterier.

For ikke at udelukke andre forhold, der konkret

kan have betydning for målopfyldelsen, blev der

også givet mulighed for at indsende oplysninger,

som kunne supplere kriterierne.

For én ting er det billede, man kan have af et

vandløb på Slotsholmen. Noget andet kan være

det billede der tegner sig konkret, når man ser på

vandløbet.

TALEPAPIR

Har regeringen lyttet nok?

Det første samrådsspørgsmål (AI) handler om

hvorvidt regeringen, har lyttet tilstrækkeligt til

vandrådene. De lokale medlemmer har brugt

kræfter på at undersøge, diskutere og opstille de-

res forslag

–

og ikke alle finder, at deres indspil er

afspejlet ved den ændring, der gennemføres nu.

Og det er ikke godt. Det kalder på selvransagelse,

at vi ikke fra ministeriets side har været tilstræk-

keligt tydelige i at beskrive såvel opgaven som

hvorledes der følges op på arbejdet.

Lad mig først og fremmest slå fast, at regeringen

bestemt ikke sidder de mange indberetninger

overhørige. Vandrådene har leveret et helt afgø-

rende bidrag til dette vigtige arbejde. Uden vand-

rådenes og kommunernes viden og indsigt i de

lokale forhold havde vi stået med et langt mere

upræcist og misvisende datagrundlag.

Selv om det ikke lyder sådan i dele af den offent-

lige debat, så har vandrådsarbejdet allerede givet

markante resultater. Omkring 300 km vandløb

har ændret status med hensyn til om de indgår

eller udgår som en direkte konsekvens af vandrå-

denes indspil. Så selvom størrelsesordenen ikke

er så forskellig, er det en misforståelse, at de knap

1.000 km er de samme vandløb, som udgik i

”skrivebordsversionen”.

Det er også væsentligt at nævne, at andre indbe-

retninger - for i alt ca. 500 km vandløb - har ført

til, at Miljøstyrelsen har fået vigtig ny viden, som

dog ikke har ændret ved om vandløbet ind- eller

udgår af planerne.

Derudover er der behov for videre undersøgelser

af ca. 300 km vandløb, hvor der er modtaget op-

lysninger, som ikke endnu har kunnet vurderes

endeligt.

Så jeg er ikke enig i, at regeringen ikke har lyttet

på vandrådene. Som det fremgår af min besvarel-

se har vandrådenes indspil været med til at kvali-

ficere det grundlag vi nu står på.

Næste skridt: Udpegningen

Det andet samrådsspørgsmål (AJ) handler om, at

vi i efteråret i forligskredsen besluttede at tage et

TALEPAPIR

første skridt med afgrænsningen af vandløbene,

inden de videre undersøgelser er afsluttede.

Hermed udestår en del af opfølgningen, hvilket af

nogle er blevet udlagt, som om at vi heller ikke

her lytter til vandrådene. Det er jeg ikke enig i,

selv om jeg godt kan forstå utålmodigheden med

at få gjort arbejdet færdig.

Lad os først se lidt nærmere på det som udestår.

Det drejer sig

om ”kunstige” og ”stærkt modifice-

rede” vandløb.

De kan udpeges, hvis vandløbene

fx er så uddybede at ”god tilstand”

ikke kan nås.

For at vurdere om et vandløb er stærkt modifice-

ret, kræver det samtidig en vurdering af om en

restaurering vil have

”betydelige”

negative konse-

kvenser for dem, der anvender vandløbet til fx

dræning. Det er disse analyser som fortsat pågår.

Som jeg også tidligere har skrevet til Folketinget,

er det rigtigt, at det af vejledning til kommuner

og vandråd fremgik, at Miljø- og Fødevaremini-

steriet dengang forventede en samlet beslutning.

Det vil fortsat være miljø- og fødevareministeren,

der træffer beslutning om resultatet af begge op-

gaver. Vi har alene valgt at tage det første skridt

nu af hensyn til fremdriften.

Faseopdelingen af processen betyder på ingen

måde, at vi ser bort fra indberetninger, men jeg

anerkender, at nogen oplever, at resultatet her

kun er en halv løsning fordi indberetninger om

kunstige og stærkt modificerede vandløb først

behandles senere.

De videre undersøgelser vil både afdække vand-

løb, som fx kan have potentiale for at blive gode

gydevandløb, men også vandløb, hvor der kan

tages et udvidet hensyn til fx landbrugsaktivite-

ter. Undersøgelserne kan hermed også vise, at

visse af de knap 1.000 km, der i dag står til at ud-

gå af vandområdeplanerne, kan komme ind igen

fra næste planperiode.

Så, hvad gør vi nu?

Ændringen på knap 1.000 km er udtryk for, at vi

ønsker at prioritere indsatsen for at forbedre til-

TALEPAPIR

standen i de vandløb, der reelt har sandsynlighed

for at nå målene.

Det betyder ikke, at vi fjerner beskyttelsen af de

vandløb, der nu udgår. Naturbeskyttelsesloven og

vandløbsloven gælder fortsat. Når ændringen

træder i kraft senere på foråret, vil man fx fortsat

ikke kunne rørlægge disse vandløb uden tilladel-

se.

Er alt så fryd og gammen? Nej, det er ikke mit

budskab i dag. Der er mange, der gør mig op-

mærksom på, at de ikke oplever at have fået det

ud af vandrådsarbejdet, som de var stillet i ud-

sigt.

Det er et problem

–

og det skyldes, som jeg ser

det, to ting: For det første var vandrådenes opga-

ve svær. Databehandling er myndigheder og for-

skere måske bedre til. Lokale interessenter kom-

mer til bordet for at finde de gode løsninger

–

ik-

ke for at læse tekniske anvisninger. Samtidig var

vejen igennem interessekonflikter udfordret, når

spørgsmålet alene var om vandløbet var inde eller

ude.

For det andet kunne rammerne for arbejdet i

bagklogskabens lys have været kommunikeret

klarere. Den læring vil vi tage med i næste runde

vandråd.

Når undersøgelserne af de resterende indmeldte

vandløb er afsluttet til efteråret, er det min for-

håbning, at vi kan give vandrådene en ny start.

så i 2014, hvordan vandråd og kommuner bi-

drog til de vandløbsindsatser, som kommunerne i

dag er ved at gennemføre. Der blev generelt ud-

trykt tilfredshed og resultatet var anvendelige og

omkostningseffektive indspil inden for en kendt

økonomisk ramme.

Sammen med vore gode og vågne samarbejds-

partnere i kommunerne, landbruget og naturor-

ganisationerne skal vi have genskabt rammerne

for vandrådene. Det vil ministeriet bl.a. tage op i

forbindelse med den videre dialog om arbejds-

programmet for næste planperiode.