Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 372
Offentligt
2014334_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
3
2018 - 44261 / 4015927
Fiskeripolitisk Kontor
(FPK)
07-02-2019
Orientering til MOF om offentlig høring over udkast til forslag
til lov om ændring af fiskeriloven
./.
Til udvalgets orientering fremsendes udkast til Lov om ændring af
fiskeriloven (Digitaliseret fiskerikontrol og frivilligt kystfiskermærke m.v.).
Udkastet er den 5. februar 2019 udsendt i offentlig høring med svarfrist
den 5. marts 2019.
Fiskerilovgivningen har til formål at sikre et bæredygtigt grundlag for det
erhvervsmæssige fiskeri og de dertil knyttede erhverv. Den teknologiske
udvikling har banet vejen for nye måder at udføre fiskerikontrol på med
anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter, som både kan give en
mere enkel og mere effektiv kontrol. Med lovforslaget foreslås derfor
indført en hjemmel til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne stille
krav om, at erhvervsfiskerfartøjer og dertil knyttede erhverv skal være
forsynet med elektroniske kontrolinstrumenter til dokumentation for og
kontrol af overholdelse af fiskerilovgivningen.
I Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri blev det
besluttet, at der skulle arbejdes for at etablere en frivillig
mærkningsordning for skånsom kystfiskeri. Med lovforslaget foreslås der
indført en hjemmel til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne
etablere og drive en frivillig mærkningsordning for skånsom kystfiskeri.
Som opfølgning på Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk
fiskeri blev parterne enige om, at der skulle igangsættes et projekt med
henblik på at undersøge, hvordan staten kan sælge eller udleje
fangstrettigheder til fisk og skaldyr. Med lovforslaget foreslås indført en
bemyndigelse til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne
gennemføre ordninger med salg og udlejning af fangstrettigheder.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven
2
Endelig indeholder lovforslaget en hjemmel til anvendelse af
produktionsafgifter
til
dækning
af
afgiftsfondenes
administrationsomkostninger, samt en præcisering af reglerne om
opkrævning af produktionsafgifter for fisk.
Lovforslaget forventes fremsat inden udgangen af marts 2019.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen