MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 372
Offentligt

05-02-2019

Forslag

til

Lov om ændring af fiskeriloven

(Digitaliseret fiskerikontrol og frivilligt kystfiskermærke m.v.)

§1

I lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017 som

ændret ved lov nr. 1563 af 19. december 2017, lov nr. 736 af 8. juni 2018 og lov nr. 1734 af 27.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 34, stk. 1, nr. 5,

ændres »pr. landing og« til: » pr. landing,«.

§ 34, stk. 1, nr. 6,

ændres »bifangster.« til: » bifangster og«.

§ 34, stk. 1,

indsættes som

nr. 7:

»7) salg eller udlejning af fangstrettigheder.«

Efter § 101 indsættes:

»Kapitel 16a

Frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri

§ 101a.

Ministeren for fiskeri og ligestilling kan etablere og drive en frivillig mærkningsordning til

fremme af kystfiskeri med anvendelsen af skånsomme fiskeredskaber.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om administrationen af og betingelser for deltagelse i den i

stk. 1 nævnte mærkningsordning, herunder om

omfattede arter og produkter,

krav til fartøjer, redskabstyper og fiskemetoder,

krav til håndtering af fangster,

krav om uddannelse,

udformning og anvendelse af et mærke,

dokumentation, kontrol og tilsyn, og

betaling for deltagelse i ordningen.«

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

§ 102, stk. 2,

indsættes efter »tilsvarende varer, der«: »landes af dansk indregistrerede

fiskerfartøjer i udlandet eller«.

§ 103, 2. pkt.,

indsættes efter »afholder udgifter«: »til fondens administration inden for en

ramme på 5 procent af de samlede årligt opkrævede afgifter og«.

§ 117

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ministeren kan for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv fastsætte regler om

anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr til kameramonitering, til

dokumentation for og kontrol af overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i §

10 nævnte EU-retsakter, herunder regler om

1) specifikation, installation, drift og vedligeholdelse af kontrolinstrumenter,

2) lagring, håndtering og ejerskab af indsamlede oplysninger,

3) pligt til overdragelse i digitaliseret format af indsamlede oplysninger til offentlige

myndigheder i kontroløjemed eller til statistisk brug og

4) om skiltning om bord på fiskefartøjer til samlet opfyldelse af de forpligtelser til at informere

de ombordværende, der følger af lov om supplerende bestemmelser til forordning om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse

af tvangsindgreb og oplysningspligter.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

1.2. Baggrund

1.2.1 Salg og udlejning af fangstrettigheder

1.2.2 Frivilligt kystfiskermærke

1.2.3. Produktionsafgiftsfonde

1.2.4. Digitaliseret fiskerikontrol

2. Lovforslagets indhold

2.1. Salg og udlejning af fangstrettigheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Frivilligt kystfiskermærke

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Produktionsafgiftsfonde

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Digitaliseret fiskerikontrol

2.4.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Som opfølgning på Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri blev parterne enige

om, at der skulle igangsættes et projekt med henblik på at undersøge, hvordan staten kan sælge eller

udleje fangstrettigheder til fisk og skaldyr. Med lovforslaget foreslås indført en bemyndigelse til

ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne gennemføre ordninger med salg og udlejning af

fangstrettigheder.

I Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri blev det besluttet, at der skulle

arbejdes for at etablere en frivillig mærkningsordning for skånsom kystfiskeri. Med lovforslaget

foreslås der indført en hjemmel til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne etablere og drive

en frivillig mærkningsordning for skånsom kystfiskeri, samt en bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om ordningen.

Fiskerilovgivningen har til formål at sikre et bæredygtigt grundlag for det erhvervsmæssige fiskeri

og de dertil knyttede erhverv. Den teknologiske udvikling har banet vejen for nye måder at udføre

fiskerikontrol på med anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter, som både kan give en mere

enkel og mere effektiv kontrol. Med lovforslaget foreslås derfor indført en hjemmel til ministeren

for fiskeri og ligestilling til at kunne stille krav om, at erhvervsfiskerfartøjer og dertil knyttede

erhverv skal være forsynet med elektroniske kontrolinstrumenter til dokumentation for og kontrol af

overholdelse af fiskerilovgivningen.

Endelig indeholder lovforslaget en hjemmel til anvendelse af produktionsafgifter til dækning af

afgiftsfondenes administrationsomkostninger, samt en præcisering af reglerne om opkrævning af

produktionsafgifter for fisk.

1.2. Baggrund

1.2.1. Salg og udlejning af fangstrettigheder

Som opfølgning på Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri indgået den 16.

november 2017 af Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, og Socialistisk

Folkeparti blev parterne i maj 2018 enige om, at der skulle frigøres midler til iværksættelse af

initiativer til gavn og udvikling for dansk fiskeri, herunder på kontrolområdet, blandt andet ved at

hæve promilleafgiften på fisk til op til 6 promille af landingsværdien. Samtidig blev det besluttet, at

der skulle igangsættes et projekt med henblik på at undersøge mulighederne for at frigøre flere

midler gennem en kapitalisering af uudnyttede fangstrettigheder til fisk og skaldyr, eksempelvis ved

salg på auktion eller udlejning af kvoteandele og mængder. Med lovforslaget foreslås der indført en

bemyndigelse til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne gennemføre ordninger herom.

1.2.2. Frivilligt kystfiskermærke

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

I Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri, Beretning nr. 2 afgivet af Miljø-

og Fødevareudvalget den 7. december 2016, blev det besluttet at arbejde for at etablere en frivillig

mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri, som skulle bidrage til at understøtte en positiv

udvikling i dansk kystfiskeri med fokus på anvendelse af skånsomme redskaber. Tilsvarende

ordninger kendes fra andre områder inden for fødevareproduktion, eksempelvis

dyrevelfærdsmærket. Mærkningsordningen skulle indgå i en samlet indsats for at styrke

kystfiskeriet og bidrage til at fremme interessen for skånsomt kystfiskerfangede fisk.

1.2.3. Produktionsafgiftsfonde

Med indførelsen af differentierede niveauer for produktionsafgiften for fisk pr. 1. januar 2019

forventes administrationen af selve opkrævningen af afgiften at blive mere omfattende. Hertil

kommer en øget administration i forbindelse med uddeling af midler til flere forskellige formål.

Hidtil har Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, der forestår den daglige administration

af fiskeafgiftsfonden, afholdt alle udgifter ved administrationen. Som følge af den forventede øgede

administration findes det rimeligt, at organisationen kan godtgøres de afholdte udgifter til

administrationen af fiskeafgiftsfonden inden for en ramme på 5 procent af de samlede årlige

afgifter. Samtidig præciseres det, at opkrævningen af produktionsafgiften også omfatter fisk, som

landes af danske fiskerfartøjer i udlandet.

1.2.4. Digitaliseret fiskerikontrol

Fiskerilovgivningen har til formål at sikre et bæredygtigt grundlag for det erhvervsmæssige fiskeri

og de dertil knyttede erhverv. For at nå denne målsætningerne, er det nødvendigt med en effektiv

kontrol med overholdelsen af reglerne.

Med Aftale om digitaliseringsklar lovgivning af 16. januar 2018 er der fastsat 7 principper for

digitaliseringsklar lovgivning. Lovgivningen skal blandt andet muliggøre automatisk

sagsbehandling og sikre sammenhæng på tværs med genbrug af data, og lovgivningen

skal

udformes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

I takt med den teknologiske udvikling er det blevet muligt at erstatte traditionelle kontrolmetoder,

som fysisk tilstedeværelse af fiskerikontrollører på fartøjer på havet eller i en havn, hvor fangsterne

landes og håndteres, med anvendelse af nye teknologiske løsninger. Eksempelvis kunne det være

monitering af fiskeriaktiviteter på det åbne hav ved anvendelse af

sensorer på spil og motorer i

kombination med positionsdata. Mange af de nye teknologiske løsninger kan både give en mere

enkel og mere effektiv fiskerikontrol.

Samtidig er kravene til fiskerikontrollen ændret i takt med ændringer i regelsættene for fiskeriet.

Den største ændring kom med reformen

af EU’s fiskeripolitik

fra 2013, som indførte

landingsforpligtelsen som et af hovedelementerne, hvorefter erhvervsfiskere har pligt til at lande

alle fangster af kvoterede fiskearter. Landingsforpligtelsen bliver også omtalt som

udsmidsforbuddet eller discardforbuddet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Europa-Kommissionen har foreslået en obligatorisk anvendelse af elektronisk kontrol i det forslag

til revision af kontrolforordningen, som blev fremsat i foråret 2018, KOM (2018) 368 af 30. maj

2018. Introduktionen i dansk fiskeri af anvendelsen af elektroniske kontrolinstrumenter bør i videst

muligt omfang ske i takt med, at anvendelsen introduceres i andre EU-lande, så der ikke opstår

konkurrenceforvridning til skade for danske fiskere.

Fiskeriloven i sin nuværende udformning er skrevet i en tid, hvor fiskerikontrollen ikke skete med

anvendelse af teknologiske løsninger, og fiskeriloven indeholder derfor ikke en generel hjemmel til

at kunne stille krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter. Med lovforslaget foreslås

der indført en bemyndigelse til ministeren for fiskeri og ligestilling til for erhvervsmæssigt fiskeri

og dertil knyttede erhverv at kunne stille krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter.

I Danmark har vi gode erfaringer med anvendelsen af den såkaldte Black Box-teknologi, der med

sensorer på fiskeudstyret i kombination med detaljeret positionsdata kan monitere

fiskeriaktiviteterne. Systemet anvende i dag ved fiskeri efter muslinger og østers i blandt andet

Natura 2000-områder i Limfjorden med særlig hjemmel i fiskerilovens § 10 d. Den foreslåede

generelle hjemmel forventes i første omgang anvendt til at udbrede Black Box-teknologien til

fiskeriet i Øresund, hvor der er forbud mod anvendelse af trawl.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Salg og udlejning af fangstrettigheder

2.1.1. Gældende ret

Efter fiskerilovens § 34, stk. 1, er ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiget til at fastsætte

regler om den erhvervsmæssig udnyttelse af de levende ressourcer i saltvand. Hjemlen er udmøntet

i bekendtgørelse nr. 1270 af 30. oktober 2018 om regulering af fiskeriet

(reguleringsbekendtgørelsen). Disse regler omfatter både den danske administration af og fordeling

blandt danske fiskere af de fiskekvoter, som efter EU's fælles fiskeripolitik tildeles Danmark, og

administration og fordeling af andre fangstrettigheder, som ikke er omfattet af EU's fælles

fiskeripolitik, eksempelvis tildeling af licenser til fiskeri efter muslinger. § 34, stk. 1, indeholder

ikke hjemmel til at opkræve betaling for tildeling af fangstrettigheder.

2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Rettighederne til at fiske stiller samfundet i dag til rådighed for fiskerne. Således er der ikke blevet

opkrævet nogen betaling, når man har fordelt rettigheder til årlige andele af de danske fiskekvoter

og andre rettigheder til at fiske. Inden for nærmere fastsatte grænser og med visse undtagelser kan

fiskerne sælge deres rettigheder til andre. Fiskerne betaler hvert år en afgift for hvert kilo fisk, der

landes på op til 6 promille af landingsværdien, den såkaldte promilleafgift.

En kilde til finansiering af initiativer til udvikling af dansk fiskeri, herunder på kontrolområdet,

kunne eksempelvis være salg på auktion eller udlejning af nye eller uudnyttede eksisterende

fangstrettigheder til fisk og skaldyr.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

For at undersøge mulighederne for salg eller udlejning af rettigheder bør der igangsættes et projekt,

hvor forvaltningen kan indhente erfaring med sådanne ordninger, forinden der etableres mere varige

ordninger. Salg og udleje kunne eksempelvis ske i form af et salg af en kvoteandel eller ved

tidsbegrænset udleje af retten til at fiske en bestemt mængde af en kvote. Prisfastsættelsen vil kunne

ske ud fra en fast pris, på en auktion, ved licitation eller budrunde. Salg eller udlejning kunne også

forbeholdes visse dele af fiskeriflåden eller personer og juridiske selskaber, såfremt man måtte

ønske, at rettighederne alene skulle gå til disse.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget i § 1, nr. 3, til en ny § 34, stk. 1, nr. 7, foreslås det, at den eksisterende bemyndigelse

til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne fastsætte regler om den erhvervsmæssig

udnyttelse af de levende ressourcer i saltvand suppleres med en bemyndigelse til at kunne fastsætte

regler om gennemførelse af ordninger med salg eller udlejning af fangstrettigheder.

Bemyndigelsen er formuleret således, at salg eller udlejning af fangstrettigheder ikke er afgrænset

til at skulle ske efter en bestemt metode, men eksempelvis vil kunne ske ved salg eller

tidsbegrænset udlejning af rettigheder, ved fast pris, auktion, licitation eller budrunde m.v., samt at

et salg eller udlejning af rettigheder vil kunne være forbeholdt en nærmere defineret gruppe af

fartøjer eller personer og juridiske selskaber.

Det forventes, at bemyndigelsen i første omgang vil blive anvendt til at iværksætte et projekt med

salg eller udlejning af rettigheder. Baseret på erfaringerne fra projektet kan der træffes beslutning

om eventuel etablering af varige ordninger.

2.2. Frivilligt kystfiskermærke

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende lovgivning er der ikke hjemmel til, at ministeren for fiskeri og ligestilling kan

etablere og drive en frivillig mærkningsordning inden for fiskerisektoren.

2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

En mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri vurderes at kunne bidrage til at understøtte en

positiv udvikling i dansk kystfiskeri med fokus på anvendelse af skånsomme redskaber. Tilsvarende

ordninger kendes fra andre områder inden for fødevareproduktion, eksempelvis

dyrevelfærdsmærket etableret af Miljø- og Fødevareministeriet.

Mærkningsordningen skal indgå i en samlet indsats for at styrke kystfiskeriet og bidrage til at

fremme forbrugernes interesse for skånsomt kystfiskerfanget fisk. Mærkningsordningen bør være

enkel, både hvad gælder kriterier og kontrol, for at sikre, at så mange kystfiskere som muligt vil

deltage i ordningen. Med mange fiskere i ordningen kan der opnås stabile leverancer af fisk med

mærket til aftagerne, dette gælder særligt for detailhandelen, som er afhængige af at kunne udbyde

mere eller mindre det samme produktsortiment hele året, men også for restauranter og kantiner samt

andre aftagere af fiskene, eksempelvis leverandører af måltidskasser.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der indsættes en ny § 101a, hvor der i stk. 1 gives

ministeren for fiskeri og ligestilling hjemmel til at kunne etablere og drive en frivillig

mærkningsordning til fremme af kystfiskeri med anvendelsen af skånsomme fiskeredskaber.

I forslaget til stk. 2, foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af

og betingelser for deltagelse i mærkningsordningen, herunder om omfattede arter og produkter, krav

til fartøjer, redskabstyper, fiskemetoder, herunder varighed af fiskeriet, krav til håndtering af

fangster, der ligger ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt, krav om

uddannelse, udformning og anvendelse af et mærke, dokumentation, kontrol og tilsyn, og om

betaling for deltagelse i ordningen.

Kriterierne for deltagelse i ordningen forventes at ville ligge på linje med kriterierne for deltagelse i

den nuværende kystfiskerordning for tildeling af særlige kvoteandele, blandt andet at fiskerfartøjet

højst må være 15 meter langt og minimum 80% af fangstrejserne er på under 2 døgn. Efterlevelse af

håndteringskrav kan eksempelvis ske gennem obligatorisk deltagelse i særligt tilrettelagte kurser.

Mærkningsordningen vil både kunne anvendes af fiskerierhvervet og senere omsætningsled i

engros- og detailleddet, samt restaurationsbranchen. Udformningen af mærkningsordningen

forventes at skulle ske i tæt samarbejde med disse parter.

Endelig skal det være muligt for fiskere fra andre EU- og EØS-lande at deltage i ordningen, ligesom

det skal være muligt, at fisk fanget af udenlandske fartøjer, der deltager i en lignende ordning, også

kan anvende det danske mærke.

2.3. Produktionsafgiftsfonde

2.3.1. Gældende ret

Fiskerilovens kapitel 17 omhandler administrationen af produktionsafgifter. Herefter kan ministeren

for fiskeri og ligestilling fastsætte regler om nedsættelse af en eller flere produktionsafgiftsfonde til

administration af afgifterne. Fondene ledes af en bestyrelse udpeget af ministeren.

Efter § 102, stk. 2, kan ministeren efter indstilling fra produktionsafgiftsfondenes bestyrelse

fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk.

Efter § 103, kan fondene anvende afgifterne til en række formål i fiskerierhvervets interesse, og der

kan også afholdes udgifter til honorar til medlemmerne af fondenes bestyrelser. Der er ikke

hjemmel til at afholde udgifter til fondenes administration.

På nuværende tidspunkt er der alene nedsat én produktionsafgiftsfond, Fiskeafgiftsfonden, jf.

bekendtgørelse nr. 1392 af 10. december 2010 om produktionsafgift på fisk landet af danske

fiskerfartøjer.

2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Fiskeafgiftsfondens formål er at styrke udviklingsmulighederne og konkurrenceevnen inden for

sektoren. Produktionsafgiften betales i dag af alle fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes eller

omsættes her i landet, eller af tilsvarende varer, der indføres til landet. Produktionsafgiften

opkræves som en promilleandel af landingsværdien. Med virkning fra 1. januar 2019 er

produktionsafgiften hævet fra 2 promille af fartøjernes årlige landingsværdi til 4 promille af

fartøjernes årlige landingsværdi op til 25 mio. kr. og 6 promille af den del af fartøjernes årlige

landingsværdi, der overstiger 25 mio. kr. Der er desuden indført et bundfradrag på 500.000 kr.

årligt, dvs. der betales ikke produktionsafgift af de første 500.000 kr. af hvert fartøjs årlige

landingsværdi.

Ændringen af produktionsafgiften forventes at give et merprovenu til fonden på godt 7 mio. kr.

årligt. Hidtil har fonden primært anvendt midler til støtte til fiskeriets lærlingeuddannelse. Med det

øgede provenu forventes det, at flere andre formål også vil kunne tilgodeses.

Med indførelsen af differentierede niveauer for produktionsafgiften forventes administrationen af

selve opkrævningen af afgifterne at blive mere omfattende. Hertil kommer en øget administration i

forbindelse med uddeling af midler til flere forskellige formål.

Hidtil har Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation efter bemyndigelse fra ministeren for

fiskeri og ligestilling forestået den daglige administration af fiskeafgiftsfonden, og foreningen har

afholdt alle udgifter ved administrationen. Som følge af den forventede øgede administration findes

det rimeligt, at Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation kan godtgøres de afholdte udgifter

til administrationen af fiskeafgiftsfonden. Foreningen skønner, at udgifterne vil udgøre under 5

procent af de samlede årlige afgifter. Samtidig præciseres det, at opkrævningen af

produktionsafgiften også omfatter fisk, som landes af danske fiskerfartøjer i udlandet.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med forslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at det i lovens

§ 102, stk. 2,

præciseres, at der kan opkræves

afgift af fisk, der landes af dansk indregistrerede fiskerfartøjer i udlandet.

Med forslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der i lovens

§ 103, 2. pkt.,

indsættes hjemmel til, at der kan

afholdes udgifter til fondenes administration inden for en ramme på 5 procent af de samlede årligt

opkrævede afgifter. Som udgifter til fondenes administration kan blandt andet medregnes udgifter

til kontorhold og lønninger til personale, samt øvrige udgifter til fondenes drift. Udgifterne til

administration skal fremgå af fondenes budget og regnskaber. Udgifter til Udenrigsministeriets

tilsyn med produktionsafgiftsfondene og ministeriets administration og kontrol i øvrigt i relation til

fondene vil ikke kunne dækkes af fondene, men skal afholdes inden for ministeriets eksisterende

rammer.

2.4. Digitaliseret fiskerikontrol

2.4.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren for fiskeri og ligestilling at kontrollere

overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i § 10 nævnte EU-retsakter, det vil

sige EU's fælles fiskeripolitik. Kontrollen sker efter reglerne i fiskerilovens kapitel 20 om afgivelse

og behandling af oplysning og kapitel 22 om kontrol og tilsyn.

Kontrollen sker i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november

2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den

fælles fiskeripolitik, i daglig tale kontrolforordningen, som blandt andet stiller krav om anvendelse

af elektronisk positionsudstyr på fiskerfartøjer, det såkaldte VMS, og om elektroniske indberetning

af logbøger, landingserklæringer, omladningsopgørelser og salgsnotaer.

Kontrolopgaven med fiskernes overholdelse af fiskerilovgivningen reguleres ikke detaljeret i EU-

lovgivning, men i henhold til artikel 15, stk. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002

og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, i daglig tale grundforordningen, skal

medlemsstaterne hver især sikre en detaljeret og nøjagtig dokumentation for alle fangstrejser blandt

andet ved at sikre, at en tilstrækkelig kapacitet og midler står til rådighed for fiskerikontrollen.

Dermed er det overladt til de nationale myndigheder, ud over kravene i kontrolforordningen, at

anvende de kontrolredskaber, som findes mest velegnede til kontrol med det relevante fiskeri.

Ifølge fiskerilovens § 10 d kan ministeren fastsætte regler vedrørende fiskeri for at undgå

forringelse af naturtyper og levesteder for arter i internationale beskyttelsesområder samt

forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, kaldet habitatdirektivet. Bestemmelsen er anvendt til at stille

krav om anvendelse af elektronisk overvågningsudstyr og særlige positionsmeldinger i fiskeriet

efter muslinger og østers.

Ud over de konkrete krav i kontrolforordningen og fiskerilovens § 10 d er der ikke hjemmel i

fiskeriloven eller kontrolforordningen til at stille krav om anvendelse af elektroniske

kontrolinstrumenter.

Efter fiskerilovens § 130, stk. 2, kan der i regler udstedt i medfør af loven fastsættes straf af bøde

for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

2.4.2 Udenrigsministeriets overvejelser

Fiskerikontrollen omfatter i dag en fysisk kontrol og en såkaldt administrativ kontrol. Den

administrative kontrol omfatter en kontrol af dokumenter og indberetninger til fiskerikontrollen. Det

er blandt andet kontrol af den enkelte fiskers indberetninger i logbogen, hvor oplysninger om

fangster samt tid og sted for fiskerier registreres. Indberetningerne suppleres af VMS-data om

fiskerfartøjernes positioner, som i et vist omfang giver mulighed for at krydstjekke

overensstemmelser mellem VMS-data og logbogsdata.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Den fysiske kontrol er en kontrol, hvor fiskerikontrollører ved en fysisk tilstedeværelse på

eksempelvis et fiskerfartøjer på havet eller ved losning i havne kan kontrollere, om reglerne for

fiskeri er overholdt. Det gælder eksempelvis regler om anvendelse af bestemte typer redskaber med

en vis maskestørrelse, eller regler om mindstestørrelse for de fisk, der afsættes til konsum.

Kravene til fiskerikontrollen er ændret i takt med ændringer i regelsættene for fiskeriet. Den største

ændring kom med reformen

af EU’s fiskeripolitik

fra 2013, som indførte landingsforpligtelsen som

et af hovedelementerne, hvorefter erhvervsfiskere har pligt til at lande alle fangster af kvoterede

fiskearter. Landingsforpligtelsen bliver også omtalt som udsmidsforbuddet eller discardforbuddet.

Den teknologiske udvikling gør det i dag muligt at erstatte nogle af de traditionelle kontrolmetoder

med anvendelse af nye teknologiske løsninger, men fiskeriloven i sin nuværende udformning er

skrevet i en tid, hvor fiskerikontrollen ikke skete med anvendelse af teknologiske løsninger, og

fiskeriloven indeholder derfor ikke en generel hjemmel til at kunne stille krav om anvendelse af

elektroniske kontrolinstrumenter.

Kun på et enkelt område er der hjemmel til og anvendes der i dag elektroniske kontrolinstrumenter

ud over elektronisk logbog og VMS. Dette gælder ved kontrol af fiskeri efter muslinger og øster i

Natura 2000-områder, hvor der er et særligt behov for sikre, at der ikke sker forringelse af områdets

bundfauna og levesteder for de beskyttede arter, som udpegningen af Natura-området er sket af

hensyn til. Ved denne særlige kontrol

anvendes de såkaldte Black Box med

sensorer på spil og

motorer i kombination med detaljerede positionsdata. Hermed får kontrolmyndighederne

oplysninger om, hvor og hvornår alle fartøjer med tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers

fisker, uden at kontrollen skal være fysisk til stede i nærheden af eller på et fiskerfartøj, noget der

både er dyrt og i et vist omfang forstyrrer arbejdet om bord. Anvendelsen af Black Box betragtes

såvel af myndighederne som af fiskerierhvervet som en valid og troværdig kontrolmetode, der

samtidig er både effektiv og proportional. Systemet tillader ydermere en mere målrettet og præcis

forvaltning, så selv relativt små geografiske områder kan holdes åbne for fiskeri.

Et tilsvarende kontrolbehov forventes inden for en kortere årrække at ville opstå i relation til

forpligtelserne til at beskytte særlige områder under havstrategidirektivet, jf. Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

havmiljøpolitiske foranstaltninger.

Et andet kendt elektronisk kontrolinstrument er kameramonitering på fiskerfartøjer. Danmark tog i

2008 politisk initiativ til drøftelse af anvendelse af kameramonitering i EU som led i

fiskerikontrollen. I perioden 2009-2015 er der gennemført omfattende forsøg i Danmark, England

og Skotland og mindre forsøg i Tyskland, Sverige og Holland med kameramonitering på

fiskerfartøjer. Den gennemgående konklusion fra forsøgene er, at kameramonitering er et effektivt

instrument til at sikre overholdelsen af fiskerilovgivningen, herunder særligt landingsforpligtelsen,

og at anvendelsen af systemet sammen med fangstkvoteordningen medfører, at fiskerne bringer alle

fangster i land. Allerede det første danske forsøg viste en markant ændring i fiskernes adfærd, en

tendens der fortsatte igennem hele forsøgsperioden. EU-Kommissionen har sit i forslag til ændring

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

af kontrolforordningen fra maj 2018 foreslået bestemmelser med krav om anvendelse af intern

kameramonitering. Forslaget forventes dog tidligst forhandlet på plads i løbet af 2020.

Black Box, kameramonitering og andre endnu ukendte teknologiske løsninger vil således med

fordel kunne anvendes, hvor der er et særligt kontrolbehov, og medvirke til en mere enkel og mere

effektiv kontrol for både fiskerierhvervet og for fiskerikontrollen. Ligeledes kan det tænkes, at

anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter kunne blive aktuelt i havne og på andre lokaliteter,

hvor håndtering af fangster af fisk og skaldyr i fiskerirelaterede erhverv er underlagt fiskerilovens

regler. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med vejning ved losning af fangsterne.

Foruden til kontrolformål, vil visse af de detaljerede oplysninger om fiskeriet indsamlet med

elektroniske kontrolinstrumenter kunne bruges som datagrundlag i forbindelse med udarbejdelsen af

den biologiske rådgivning om fiskeriet. Med et mere detaljeret datagrundlag kan den biologiske

rådgivning blive styrket og mere præcis. Det vil i mange tilfælde komme fiskerierhvervet til gode,

idet man i fiskeriforvaltningen ikke længere vil være tvunget til at fastlægge en given kvote ud fra

forsigtighedsprincippet og dermed fastsætte kvoten på et lavere niveau, på grund af manglende data.

Samlet set vurderes det, at tilvejebringelse af en hjemmel til at kunne stille krav om anvendelse af

elektroniske kontrolinstrumenter i kontrollen med erhvervsfiskeriet og de dertil knyttede erhverv,

vil have flere fordele, som både vil komme fiskerierhvervet og samfundet til gode, idet dette vil

give mulighed for en forbedret og mere kosteffektiv fiskerikontrol, samt et forbedret datagrundlag

for den biologiske rådgivning bag fiskeriforvaltningen.

2.4.3 Den foreslåede ordning

Forslaget i § 1, nr. 7, omfatter indsættelse af et nyt stk. 2 i §117. De gældende stk. 2-7 bliver

herefter stk. 3-8.

Med forslaget til § 117, stk. 2, foreslås det, at ministeren for fiskeri og ligestilling får bemyndigelse

til at fastsætte regler for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv om anvendelse af

elektroniske kontrolinstrumenter til dokumentation for og kontrol af overholdelse af loven, regler

fastsat i medfør af loven samt de i lovens § 10 nævnte EU-retsakter.

Bemyndigelsen til ministeren er begrænset til at udstede regler rettet mod det erhvervsmæssige

fiskeri og dertil knyttede erhverv, og kan således ikke anvendes over for det rekreative fiskeri.

Bemyndigelsen omfatter både muligheden for fastsætte regler om, at der skal anvendes et specifikt

elektronisk kontrolinstrument, herunder udstyr til kameramonitering, samt muligheden for at

fastsætte nærmere regler i relation til kontrolinstrumentet, herunder tekniske specifikationer, krav til

installationen, drift og vedligeholdelse. Bemyndigelsen omfatter også mulighed for at kunne

fastsætte regler om lagring, håndtering og ejerskab af de data, som indsamles med

kontrolinstrumentet, samt regler om pligt til at indsende eller overdrage data til

kontrolmyndigheden i kontroløjemed eller overdragelse til offentlige myndigheder i statistisk

øjemed. Bemyndigelsen omfatter desuden en mulighed for ministeren til at kunne pålægge

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

erhvervet udgifterne forbundet med pligten til at anskaffe og installere de elektroniske

kontrolinstrumenter samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse.

Indsamlingen og den efterfølgende håndtering, lagring og behandling af oplysningerne skal ske i

overensstemmelse med gældende offentligretlige regler, herunder forvaltningsloven og lov om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(retssikkerhedsloven). Såfremt der med det specifikke elektroniske kontrolinstrument sker

indsamling af personoplysninger skal tillige lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) iagttages.

Herigennem sikres den samme retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som gælder i forhold til den

hidtidige fiskerikontrol og eventuelle efterfølgende overtrædelsessager.

Endelig foreslås det, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om skiltning om bord på

fiskerfartøjer, hvor der anvendes elektroniske kontrolinstrumenter, der indsamler

personoplysninger, til samlet opfyldelse af de forpligtelser til underretning af den registrerede, der

følger af databeskyttelsesloven og artikel 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesforordningen). En underretning enkeltvis af samtlige ombordværende på hver

fangstrejse er på den ene side ikke umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig at opfylde, da det trods

alt drejer sig om en kendt og overskuelig personkreds. På den anden side vurderes udlevering af en

standardblanket eller lignende til hver eneste ombordværende ved hver fangstrejses begyndelse,

hverken at være praktisk eller egne sig til at tjene det retssikkerhedsmæssige formål, som ligger til

grund for kravet om forudgående underretning.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner

Forslaget vedrørende ordninger med salg og udlejning af kvoter og årsmængder m.v. forventes at

medføre begrænsede personaleudgifter til etablering og drift af ordningerne. Udgifterne forventes

afholdt inden for eksisterende rammer.

Forslaget vedrørende etablering og drift af et frivilligt kystfiskermærke forventes af medføre

udgifter til personale og etablering, drift og kontrol af mærkningsordningen, herunder it-

understøttelse af kontrollen, på i alt ca. 2,5 mio. kr. i hvert af årene 2019-2022. Der forventes

ligeledes udgifter til markedsføring af mærket, særligt i opstartsfasen, på 2,5 mio. kr. i hvert af

årene 2019-2022. Udgifterne afholdes inden for Udenrigsministeriets eksisterende ramme.

Forslagene vedrørende produktionsafgiftsfondene forventes ikke at medføre merudgifter for det

offentlige.

Forslagene vedrørende digitaliseret fiskerikontrol vurderes at medføre udgifter til personale til

vejledning, administration og kontrol samt udgifter til etablering og drift af nødvendige it-systemer

til understøttelse af anvendelse af et givet elektronisk kontrolinstrument. Omfanget af udgifterne vil

afhænge af, hvilke elektroniske kontrolinstrumenter, der i forbindelse med udnyttelsen af

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

bemyndigelsen vil blive stillet krav om, og kan derfor ikke opgøres nærmere på nuværende

tidspunkt. Det må dog forventes, at en del af udgifterne vil kunne afholdes inden for eksisterende

bevillinger gennem omprioritering i fiskerikontrollen. Derimod vil der skulle tages stilling til større

enkeltudgifter, eksempelvis til etablering og drift af nødvendige it-systemer, som ikke forventes at

kunne afholdes inden for de eksisterende bevillinger.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vedrørende ordninger med salg og udlejning af kvoter og årsmængder m.v. forventes i

meget begrænset omfang at ville føre til administrative udgifter for erhvervslivet, idet der vil være

udgifter forbundet med at byde på de fangstrettigheder, der udbydes til salg eller leje. Ligeledes vil

der være udgifter til selve betalingen for fangstrettighederne, som købes eller lejes. De nærmere

regler om ordningerne skal fastlægges ved bekendtgørelse, hvorfor de administrative konsekvenser

for erhvervslivet ikke kan angives nærmere.

Forslaget vedrørende etablering og drift af et frivilligt kystfiskermærke forventes kun i begrænset

omfang at medføre administrative udgifter for de fiskere og virksomheder, som vælger at benytte

ordningen. Der forventes ikke at blive opkrævet gebyr for deltagelse i ordningen i den 4-årige

periode 2019-2022, hvortil der er afsat finansiering på finansloven 2019. Herefter kan det eventuelt

blive besluttet, at der skal betales et gebyr for at benytte ordningen, som skal dække udgifter

relateret til ordningen. De nærmere regler om mærkningsordningen skal fastlægges ved

bekendtgørelse, hvorfor de administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke kan angives

nærmere.

Forslagene vedrørende produktionsafgiftsfondene forventes ikke at medføre administrative og

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet fartøjer, der lander fisk i udenlandske havne,

allerede i dag betaler produktionsafgift.

Forslaget vedrørende digitaliseret fiskerikontrol forventes i meget begrænset omfang at have

administrative konsekvenser for erhvervslivet, primært i forbindelse med vedligeholdelse af

systemer og udstyr. Samtidig forventes anvendelsen af digitale kontrolinstrumenter at ville medføre

en forenkling af kontrollen, som vil kunne spare fiskerne for administrative udgifter. Omfanget af

de administrative udgifterne vil afhænge af, hvilke elektroniske kontrolinstrumenter, der i

forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen vil blive stillet krav om, og kan derfor ikke opgøres

nærmere på nuværende tidspunkt.

Forslaget vedrørende digitaliseret fiskerikontrol forventes at medføre engangsudgifter til

anskaffelse og installation af det krævede udstyr, samt løbende udgifter til drift og vedligeholdelse.

Omfanget af engangs- og driftsudgifter vil afhænge af, hvilke elektroniske kontrolinstrumenter, der

i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen vil blive stillet krav om, og kan derfor ikke opgøres

nærmere på nuværende tidspunkt. Forslaget forventes tillige at kunne medføre visse øgede

indtægter for fiskerierhvervet, i det omfang et bedre datagrundlag vil resultere i højere kvoter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Efter de nuværende EU-regler for EU's Hav- og Fiskerifond for perioden 2014-2020, kan der

gennem det nationale program ydes tilskud med op til 80% til anskaffelse af elektronisk

kontroludstyr. Der er dog ikke truffet politisk beslutning om at yde støtte hertil i det nuværende

danske fiskeriudviklingsprogram 2014-2020. Omkostninger til drift og vedligeholdelse er ikke

tilskudsberettigede. EU-reglerne for den kommende programperiode 2021-2027 er under

forhandling i EU-institutionerne, hvorfor det er uvist, om der fra 2021 vil være muligt at yde støtte

under programmet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes at kunne have positive miljømæssige konsekvenser for de marine ressourcer, da

en mere effektiv fiskerikontrol vil understøtte en miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af de

akvatiske ressourcer og de marine økosystemer.

7. Forholdet til EU-retten

Etableringen af en frivillig mærkningsordning vil skulle notificeres til Europa-Kommissionen, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2015/1535 af 9. september 2015 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester.

Formålet med lovforslaget er at forbedre og effektivisere fiskerikontrollen og forslaget medvirker

dermed til opfyldelse af Danmarks forpligtelse til at sikre overholdelse af EU’s fælles fiskeripolitik.

Forslagets øvrige elementer indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra 31. januar 2019 til 28. februar 2019 været i høring hos

følgende myndigheder og organisationer og m.v.:

3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Atlantic Shipping,

Brancheforeningen Dansk Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Danmarks Fiskehandlere,

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund,

Danske Havne, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI

Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fiskeindustriens

Arbejdsgiverforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i

Danmark, Foreningen Muslingeerhvervet, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSR - danske

revisorer, Landbrug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingredients Denmark, NOAHs Sekretariat,

OCEANA, WWF.

9. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser

for stat, regioner og kommuner

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Ingen

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Visse øgede indtægter i det

omfang et bedre datagrundlag

resulterer i højere kvoter.

Negative konsekvenser/

merudgifter

Udgifter til personale og

etablering, drift og kontrol af

mærkningsordningen,

herunder it-understøttelse, på i

alt ca. 2,5 mio. kr. i hvert af

årene 2019-2022.

Udgifter til personale og

udgifter til etablering og drift

af nødvendige it-systemer i

relation til elektroniske

kontrolinstrumenter.

Ingen

Engangsudgift til anskaffelse

af samt løbende drifts- og

vedligeholdelsesudgifter

vedrørende elektroniske

kontrolinstrumenter.

Ingen eller begrænset.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering

Miljømæssigt mere

Ingen

bæredygtig udnyttelse af de

akvatiske ressourcer.

Etableringen af en mærkningsordning vil skulle notificeres til

Europa-Kommissionen.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-2.

Forslaget i nr. 1 og 2 er konsekvensændringer som følge af tilføjelsen af et nyt nr. 7 i § 34, stk. 1, jf.

forslaget i nr. 3.

Til nr. 3.

Efter fiskerilovens § 34, stk. 1, er ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiget til at fastsætte

regler om den erhvervsmæssig udnyttelse af de levende ressourcer i saltvand. Hjemlen er udmøntet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

i bekendtgørelse om regulering af fiskeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1270 af 30. oktober 2018. Disse

regler omfatter både den danske administration af og fordeling blandt danske fiskere af de

fiskekvoter, som efter EU's fælles fiskeripolitik tildeles Danmark, og administration og fordeling af

andre fangstrettigheder, som ikke er omfattet af EU's fælles fiskeripolitik, eksempelvis tildeling af

licenser til fiskeri efter muslinger. Fiskerilovens § 34, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at opkræve

betaling for tildeling af fangstrettigheder.

Med forslaget til

§ 34, stk. 1, nr. 7,

foreslås det, at den eksisterende bemyndigelse til ministeren for

fiskeri og ligestilling til at kunne fastsætte regler om den erhvervsmæssig udnyttelse af de levende

ressourcer i saltvand suppleres med en bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om salg eller

udlejning af fangstrettigheder.

Bemyndigelsen er formuleret således, at ordninger om salg eller udlejning af fangstrettigheder ikke

er afgrænset til at skulle ske efter en bestemt metode, men eksempelvis vil kunne ske ved salg eller

tidsbegrænset udlejning af rettigheder, ved fast pris, auktion, licitation eller budrunde m.v., samt at

et salg eller udlejning af rettigheder vil kunne være forbeholdt en nærmere defineret gruppe af

fartøjer eller personer og juridiske selskaber.

Det forventes, at bemyndigelsen i første omgang vil blive anvendt til at iværksætte om et projekt

med salg eller udlejning af rettigheder.

Til nr. 4.

Efter den gældende lovgivning er der ikke hjemmel til, at ministeren for fiskeri og ligestilling kan

etablere og drive en frivillig mærkningsordning inden for fiskerisektoren.

Med forslaget til

§ 101a, stk. 1,

foreslås det, at der gives ministeren hjemmel til at kunne etablere og

drive en frivillig mærkningsordning til fremme af kystfiskeri med anvendelsen af skånsomme

fiskeredskaber.

Med forslaget til

§ 101a, stk. 2,

foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om administrationen

af og betingelser for deltagelse i mærkningsordningen, herunder om omfattede arter og produkter,

krav til fartøjer, redskabstyper, fiskemetoder, krav til håndtering af fangster, krav om uddannelse,

udformning og anvendelse af et mærke, dokumentation, kontrol og tilsyn, og om betaling for

deltagelse i ordningen.

Kriterierne for deltagelse i ordningen forventes fastlagt i samarbejde med erhvervet, og forventes at

ville ligge på linje med kriterierne for deltagelse i den nuværende kystfiskerordning for tildeling af

særlige kvoteandele, blandt andet at fiskerfartøjet højst må være 15 meter langt og minimum 80% af

fangstrejserne er på under 2 døgn.

Endelig skal det være muligt for fiskere fra andre EU- og EØS-lande at deltage i ordningen, ligesom

det skal være muligt, at fisk fanget af udenlandske fartøjer, der deltager i en lignende ordning, også

kan anvende det danske mærke.

Til nr. 5.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Fiskerilovens kapitel 17 omhandler administrationen af produktionsafgifter. Herefter kan ministeren

for fiskeri og ligestilling fastsætte regler om nedsættelse af en eller flere produktionsafgiftsfonde til

administration af afgifterne. Fondene ledes af en bestyrelse udpeget af ministeren. Efter § 102, stk.

2, kan ministeren for fiskeri og ligestilling efter indstilling fra produktionsafgiftsfondenes bestyrelse

fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk.

Med forslaget til

§ 102, stk. 2,

foreslås det, at der i loven præciseres, at der kan opkræves afgift af

fisk, der landes af dansk indregistrerede fiskerfartøjer i udlandet. Da fiskeriloven ikke gælder for

Færøerne og i Grønland, vil bestemmelsen tillige omfatte landing på Færøerne og i Grønland.

Til nr. 6.

Efter lovens § 103 kan produktionsafgiftsfondene anvende afgifterne til en række formål i

fiskerierhvervets interesse, og der kan også afholdes udgifter til honorar til medlemmerne af

fondenes bestyrelser. Der er ikke hjemmel til at afholde udgifter til fondenes administration.

Med forslaget til

§ 103, 2. pkt.,

foreslås det, at der i lovens indsættes en hjemmel til, at der kan

afholdes udgifter til fondenes administration inden for en ramme på 5 procent af de samlede årligt

opkrævede afgifter. Som udgifter til fondenes administration kan blandt andet medregnes udgifter

til kontorhold og lønninger til personale, samt øvrige udgifter til fondenes drift. Udgifterne til

administration skal fremgå af fondenes budget og regnskaber. Udgifter til Udenrigsministeriets

tilsyn med produktionsafgiftsfondene vil ikke kunne dækkes af fondene, men skal afholdes inden

for ministeriets eksisterende rammer.

Til nr. 7

Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren for fiskeri og ligestilling at kontrollere

overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i § 10 nævnte EU-retsakter.

Kontrollen sker efter reglerne i fiskerilovens kapitel 20 om afgivelse og behandling af oplysning og

kapitel 22 om kontrol og tilsyn.

Kontrollen sker i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november

2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den

fælles fiskeripolitik, som blandt andet stiller krav om anvendelse af elektronisk positionsudstyr på

fiskerfartøjer, VMS, og om elektroniske indberetning af logbøger, landingserklæringer,

omladningsopgørelser og salgsnotaer.

I henhold til artikel 15, stk. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 af

11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003

og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004

samt Rådets afgørelse 2004/585/EF skal medlemsstaterne sikre en detaljeret og nøjagtig

dokumentation for alle fangstrejser blandt andet ved at sikre, at en tilstrækkelig kapacitet og midler

står til rådighed for fiskerikontrollen. Dermed er det overladt til de nationale myndigheder, ud over

kravene i kontrolforordningen, at anvende de kontrolredskaber, som findes mest velegnede til

kontrol med det relevante fiskeri.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Ifølge fiskerilovens § 10 d kan ministeren fastsætte regler vedrørende fiskeri for at undgå

forringelse af naturtyper og levesteder for arter i internationale beskyttelsesområder samt

forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter.

Fiskeriloven indeholder i øvrigt ikke hjemmel til at stille krav om anvendelse af elektroniske

kontrolinstrumenter.

Med forslaget til

§ 117, stk. 2,

foreslås det, at ministeren for fiskeri og ligestilling for

erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv kan fastsætte regler om anvendelse af

elektroniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr til kameramonitering, til dokumentation for og

kontrol af overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i lovens § 10 nævnte EU-

retsakter, herunder regler om specifikation, installation, drift og vedligeholdelse af

kontrolinstrumenter, lagring, håndtering og ejerskab af indsamlede oplysninger, pligt til

overdragelse i digitaliseret format af indsamlede oplysninger til offentlige myndigheder i

kontroløjemed eller til statistisk brug og om skiltning om bord på fiskefartøjer til samlet opfyldelse

af de forpligtelser til at informere de ombordværende, der følger af lov om supplerende

bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Bestemmelsen foreslås indsat som et nyt stykke, hvorefter de nuværende stk. 2-7 bliver til stk. 3-8.

Bemyndigelsen til ministeren foreslås begrænset til regler rettet mod det erhvervsmæssige fiskeri og

dertil knyttede erhverv, og kan således ikke anvendes over for det rekreative fiskeri.

Bemyndigelsen foreslås for det første at omfatte muligheden for ved bekendtgørelse at stille krav

om, at et fiskerfartøj eller en virksomhed i øvrigt skal være forsynet med et eller flere specifikke

elektroniske kontrolinstrumenter. I forslaget er det eksplicit nævnt, at bemyndigelsen også omfatter

muligheden for at stille krav om anvendelse af udstyr til kameramonitering. Det forudsættes i den

forbindelse, at der udelukkende kan stilles krav om kameramonitering i områder på fartøjer og

virksomheder, hvor fangst tages ombord, håndteres, forarbejdes, losses, lastes m.v., hvorfor alle

mandskabs- og opholdsrum i øvrigt, som privat område ikke vil kunne være omfattet af

moniteringen. Formålet med kravet foreslås at skulle være, at erhvervsfiskeren eller virksomheden i

kontroløjemed skal kunne dokumentere overholdelse af fiskerilovens regler, regler fastsat i medfør

at loven og regler under EU's fælles fiskeripolitik.

Bemyndigelsen foreslås ikke at forudsætte, at der stilles samme krav til alle fiskerfartøjer eller

virksomheder, men krav kan stilles for udvalgte flådesegmenter eller virksomhedstyper. Der gives

med forslaget også bemyndigelse til ministeren til at kunne pålægge erhvervet udgifterne forbundet

med pligten til at anskaffe og installere de elektroniske kontrolinstrumenter samt den efterfølgende

drift og vedligeholdelse heraf.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

For det andet foreslås det, at der med bemyndigelsen i forbindelse med et krav om anvendelse af et

kontrolinstrument også kan fastsættes nærmere regler om eksempelvis tekniske specifikationer for

kontrolinstrumenterne, krav til hvor og hvordan installationen skal foretages, krav til drift og

vedligeholdelse, regler om lagring, håndtering og ejerskab af de data, som indsamles med

kontrolinstrumentet. Som en del af pligten til vedligeholdelse, vil der også kunne fastsættes

nærmere regler for de procedurer, som fartøjsføreren eller virksomhedsejeren vil blive forpligtet til

at skulle iagttage i tilfælde af svigt i det tekniske udstyr. Dette kunne eksempelvis være krav om at

give meddelelse til fiskerikontrollen, og eventuelt i den forbindelse at blive underlagt

fiskerikontrollens instruktioner om at sejle i havn inden for en given frist.

For det tredje foreslås der også en bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om pligt til i

digitaliseret format at overdrage indsamlede data til kontrolmyndigheden i kontroløjemed eller til

andre offentlige myndigheder til statistisk brug, eksempelvis overdragelse med henblik på styrkelse

af datagrundlaget for den biologiske rådgivning på fiskeriområdet. Der vil i den forbindelse kunne

fastsættes regler om digitale formater m.v.

Endelig foreslås det for det fjerde, at ministeren vil kunne fastsætte regler om skiltning om bord på

fiskerfartøjer, hvor der anvendes elektroniske kontrolinstrumenter, der indsamler

personoplysninger, til samlet opfyldelse af de forpligtelser til underretning af den registrerede, der

følger af lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og artikel 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Til § 3

Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.

Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af visse EU-forordninger, også

når de er begået på Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtrædelser af de

pågældende EU-forordninger under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen

er begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en person, der på gerningstidspunktet

havde dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende på Færøerne

eller i Grønland.

De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører ikke de forhold, der er omfattet af de

EU-forordninger, der nævnes i lovens § 143, stk. 2, og som skal forebygge, afværge og standse

ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

§ 34.

Ministeren for fiskeri og ligestilling kan

fastsætte regler om den erhvervsmæssige

udnyttelse af ressourcerne, herunder om

Nr. 1-4 ---

5) den maksimale fisketid, antallet af landinger

og de tilladte fangstmængder pr. landing og

6) særlige kvoter inden for de disponible

fangstmængder til dækning af bifangster.

Lovforslaget

§ 1.

§ 34, stk. 1, nr. 5,

ændres »pr. landing og«

til: » pr. landing,«.

§ 34, stk. 1, nr. 6,

ændres »bifangster.« til:

» bifangster og«.

§ 34, stk. 1,

indsættes som

nr. 7:

»7) salg eller udlejning af fangstrettigheder.«

Stk. 2.-4.

---

§ 101.

---

Efter § 101 indsættes:

»Kapitel 16a

Frivillig mærkningsordning for skånsomt

kystfiskeri

§ 101a.

Ministeren for fiskeri og ligestilling

kan etablere og drive en frivillig

mærkningsordning til fremme af kystfiskeri

med anvendelsen af skånsomme

fiskeredskaber.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om

administrationen af og betingelser for

deltagelse i den i stk. 1 nævnte

mærkningsordning, herunder om

1) omfattede arter og produkter,

2) krav til fartøjer, redskabstyper,

fiskemetoder og fisketid,

3) krav til håndtering af fangster,

4) krav om uddannelse,

5) udformning og anvendelse af et mærke,

6) dokumentation, kontrol og tilsyn, og

7) betaling for deltagelse i ordningen.

§ 102.

---

§ 102, stk. 2,

indsættes efter »tilsvarende

Stk. 2.

Ministeren kan efter indstilling fra de i § varer, der«: »landes af dansk indregistrerede

104, stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte regler

fiskerfartøjer i udlandet eller«

om betaling af afgifter på fisk, der landes,

opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet,

eller på tilsvarende varer, der indføres til landet,

samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal

refunderes for fisk, når disse indgår som

materiale i industrielt fremstillede varer.

Afgifterne indgår i en produktionsafgiftsfond

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

for hver sektor, jf. stk. 1, hvor opkrævning

finder sted.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter regler om

indbetalingen af de i stk. 2 nævnte offentlige

midler.

Stk. 4.

Ministeren kan tillade, at en

produktionsafgiftsfond, jf. stk. 1, modtager

andre indtægter end de i stk. 2 anførte.

§ 103.

Midler fra de i § 102 nævnte fonde

anvendes til foranstaltninger og tilskud til

fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri-

og akvakulturstrukturer, rådgivning,

uddannelse, sygdomsforebyggelse,

sygdomsbekæmpelse og kontrol samt

erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder

afsætningsfremme, forskningsprojekter og

forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse,

samt i øvrigt til foranstaltninger, som miljø- og

fødevareministeren godkender. Ministeren kan

endvidere tillade, at fondene afholder udgifter

til honorar til medlemmerne af fondenes

bestyrelser. Midlerne anvendes endvidere til

dækning af omkostningerne ved kontrol med

midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal

anvendes inden for den del af fiskerierhvervet,

hvor de er opkrævet.

§ 117.

---

§ 103, 2. pkt.,

indsættes efter »afholder

udgifter«: »til fondens administration inden for

en ramme på 5 procent af de samlede årligt

opkrævede afgifter og«.

§ 117

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ministeren kan for erhvervsmæssigt

fiskeri og dertil knyttede erhverv fastsætte

regler om anvendelse af elektroniske

kontrolinstrumenter, herunder udstyr til

kameramonitering, til dokumentation for og

kontrol af overholdelse af loven, regler fastsat i

medfør af loven samt de i § 10 nævnte EU-

retsakter, herunder regler om

1) specifikation, installation, drift og

vedligeholdelse af kontrolinstrumenter,

2) lagring, håndtering og ejerskab af

indsamlede oplysninger,

3) pligt til overdragelse i digitaliseret

format af indsamlede oplysninger til

offentlige myndigheder i

kontroløjemed eller til statistisk brug

4) om skiltning om bord på fiskefartøjer

til samlet opfyldelse af de forpligtelser

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 372: Udkast til Lov om ændring af fiskeriloven

til at informere de ombordværende, der

følger af lov om supplerende

bestemmelser til forordning om

beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og lov om

retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter.«

Stk. 2-7.

---

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.