MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 357
Offentligt

Dato: 25. januar 2019

Til Miljøstyrelsen

(MFVM Id nr.: 4016867)

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til ændringer vedrørende af-

grænsning og miljømål i eksisterende vandområdeplaner 2015-21 efter

Vandråd 2 arbejdet.

Miljøstyrelsen har sendt resultatet af sine beslutninger efter Vandråd 2-arbejdet i hø-

ring i form af udkast til ændring af bekendtgørelserne om indsatsprogrammer og om

miljømål - ændringer af bilag 1-4 til bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bekendtgørelse nr. 1522 af 15.

december 2017 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Miljøstyrelsen anfører i høringsbrevet at ændringerne hovedsageligt omfatter en kvali-

ficeret afgrænsning af hvilke vandløbsvandområder med et opland mindre end 10

km2, der vil indgå med et konkret miljømål i vandområdeplanerne.

Hvor et miljømål har dannet grundlag for fastlæggelse af en supplerende indsats i

vandområdeplanerne 2015- 2021 konsekvensrettes bekendtgørelse om indsatspro-

grammer mv. sådan at den konkrete indsats udgår.

Den ændrede afgrænsning er udarbejdet på baggrund af fastlagte kriterier og under

inddragelse af indberetninger fra kommuner og vandråd, jf. bekendtgørelse nr. 217

om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem

kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om afgrænsning af vandløb og udpegning

af kunstige og stærkt modificerede vandløb. Vandrådene har hertil frivilligt haft mulig-

hed for at kommentere på indsatser videreført fra vandplanerne 2009-2015. Miljøsty-

relsen har desuden rettet fejl i 2017

–

miljømålsbekendtgørelsen.

Her følger DNs høringssvar:

Politiske præmisser for at sikre udtag af 1000 km vandløb

Udtag af vandløb fra vandområdeplanerne er i strid med vandrammedirektivet

Det spildte vandrådsarbejde

Det utilgængelige resultat af vandrådsarbejdet

Helt overordnet er det DNs opfattelse at det foreliggende forslag om at udtage vand-

løb af vandområdeplanerne er direktivstridigt og bør tages af bordet, og ministeriet

bør stærkt genoverveje sin tolkning af at vandområdeplanerne ikke omfatter alt vand.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Inden for rammen af ministeriets nuværende tolkning bærer bekendtgørelsesændrin-

gerne præg af et

–

helt unødvendigt

–

hastværk, hvor man ikke har nået at behandle

det samlede vandrådsarbejde.

DN skal derfor opfordre til at man stopper de udsendte ændringer af vandområdepla-

nerne til det samlede materiale er behandlet eller i det mindste nøjes med at lave æn-

dringer for de vandløb, der faktisk er færdigbehandlet.

Ad 1 Politiske præmisser for at sikre udtag af 1000 km vandløb

Vandråd 2 fik som opgave 1) at vurdere og kvalificere alle vandløb i vandområdepla-

nerne med et opland under 10 km2 på baggrund af de opdaterede faglige kriterier for,

hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale

og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne (formuleret i Landbrugspakken). 2)

Endvidere skal der ske en kvalificering af udpegningen af vandløb som kunstige og

stærkt modificerede. 3) Det er endvidere besluttet, at kommuner og vandråd som en

frivillig mulighed skal kunne kommentere på videreførte indsatser fra første planperi-

ode.

De reviderede kriterier for små vandløb til vandråd 2017:

Formålet var at alle vandløb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et

opland under 10 km2 skal kunne vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier

for, hvornår vandløb er flade, smalle og opgravede eller har begrænset økologisk po-

tentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. ”Opgravet” refererer i denne

sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der tidligere er blevet udrettede og ud-

dybede/udgravede pga. afvandingshensyn.

Det anvendte kriterie-beslutnings-træ

De opdaterede kriterier siger små vandløb skal indgå i vandplanerne hvis

- de har et opland på over 10 km2

ELLER

- de allerede opfylder God økologisk tilstand (vurderet på smådyr, fisk og flora)

ELLER

- er naturlige og IKKE er okkerpåvirkede (> 5 mg ferrojern pr l)

OG SAMTIDIGT

- har et fald på mindst 3 promille

ELLER

- har en slyngning på mindst 1,05

ELLER

- har et fysisk indeks på mindst 0,41

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Disse kriterier tager til dels udgangspunkt i et udredningsarbejde fra AU, der doku-

menterer sandsynligheden for at vandløb opnår god økologisk tilstand ved forskellige

værdier af kriterierne. MST har imidlertid brugt kriterierne mekanisk på et politisk valg

af kriteriegrænser, som sikrer at 1000 km vandløb udgår af vandområdeplanerne.

Kravet om ingen okkerpåvirkning over 5 mg ferrojern pr l er absurd fordi netop okker-

vandløb i 1. vandplan var et indsatsområde og fordi indsatser over for okker er vel-

kendte og effektive

–

vandstandshævninger eller okkerrensning.

Kravet om mindst 3 promille fald er usagligt og ren politik fordi AUs rapport klart viste

at vandløb med selv 0,5 promille fald havde over 50% sandsynlighed for at nå god

økologisk tilstand

–

netop den sandsynlighed der er valgt for slyngning og fysisk in-

deks.

Desuden er hele retorikken om at vandløb, der ikke opfylder kriterierne, skal udgå af

vandområdeplanerne forkert fordi der intet belæg i vandrammedirektivet er for at lade

vandløb, som har små oplande, er kunstige eller stærkt modificerede eller okkerpåvir-

kede eller er ”flade, smalle og opgravede eller har begrænset økologisk potentiale”

udgå af vandområdeplanerne, men alene at lade dem indgå med økologisk potentiale

eller lavere mål end god. Mere herom under Ad 4.

Endeligt er det et problem at man ikke tager udgangspunkt i den kvalitet vandløbene

kan opnå

–

deres referencetilstand, men i om de i dag har opnået god økologisk til-

stand.

Ad 2 Udtag af vandløb fra vandområdeplanerne er i strid med vandrammedi-

rektivet

Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at den danske stat ikke kan ud-

tage, og dermed undlade at fastsætte miljømål for, de foreslåede 1.000 km vandløb

fra vandområdeplanerne. Det vil efter vores opfattelse være i strid med vandramme-

direktivet.

Vandrammedirektivet pålægger, ifølge direktivets art. 4, stk. 1, litra a, Danmark at

beskytte og forbedre tilstanden for alt overfladevand, herunder alle vandløb.

Disse forpligtelser er helt centrale og udgør ufravigelige pligter for den danske stat.

Hidtil har de danske nationale vandområdeplaner da også omfattet de vandløb med

oplande mindre end 10 km², som nu agtes udtaget fra vandområdeplanerne.

Det er med stor undren og ærgrelse vi konstaterer, at det tilsyneladende nu er rege-

ringens hensigt ikke længere at beskytte og forbedre disse 1.000 km vandløb

–

dermed overholde Danmarks direktivforpligtelser.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Hvilke (juridiske) overvejelser Miljø- og Fødevareministeriet baserer det foreliggende

forslag på, er vi ikke bekendt med på trods af vores gode dialog med ministeriet i

mange sammenhænge og efterspørgsel efter netop det saglige grundlag for ministeri-

ets opdateringer af de statslige vandområdeplaner. Senest efterspurgte vi disse over-

vejelser på møde med Departementet og fik efterfølgende henvisning til ministerens

svar på

Spørgsmål nr. 75 til L 34: ”Det

vurderes, at der med de valgte tekniske krite-

rier vil være en begrænset risiko for, at Kommissionen vil stille spørgsmålstegn ved

afgrænsningens overensstemmelse med direktivet”!

Vi kan således kun antage, at ministeriet baserer sit forslag på ordlyden af direktivets

art. 4, stk. 1, litra a, der pålægger en pligt til at beskytte og forbedre

"overfladevand-

områder",

sammenholdt med definitionen af et overfladevandområde i direktivets art.

2, nr. 10 som en

"afgrænset og betydelig mængde overfladevand".

Vi har en vis forståelse for, at man, navnlig på grund af ordlyden af art. 2, nr. 10, kan

gøre sig overvejelser om, at visse vandløb kan udtages, fordi man vælger at betragte

vandløbene som ikke

"afgrænsede"

eller

"betydelige"

overfladevandområder.

Vi har også en vis forståelse for, at sådanne overvejelser kan gøres i sammenhæng

med, at direktivets bilag II, pkt. 1.2.1 om karakterisering af vandløb åbner op for, at

medlemsstaterne kan vælge mellem to modeller, når vandløb karakteriseres

–

herun-

der en model A, hvor størrelsestypologien for et vandløb (om vandløbets opland over-

stiger 10 km²) er en blandt flere faktorer, som afgør hvordan vandløb kan afgrænses i

vandområdeplanerne.

Men så snæver fortolkning af direktivet er efter vores opfattelse forkert og direktiv-

stridig.

For det første indeholder definitionen af "vandløb" i art. 2, nr. 4 ikke begrænsende kri-

terier vedrørende størrelsen af vandløbets opland for, hvilke vandløb der skal beskyt-

tes og forbedres.

For det andet er Danmarks overordnede forpligtelse, som udtrykt ved direktivets for-

målsbestemmelse art. 1, at forebygge forringelse og forbedre vandøkosystemers til-

stand og sådanne terrestriske økosystemer m.v., der er afhængige af vandøkosyste-

merne.

For det tredje skal disse forpligtelser ses i sammenhæng med en bærende forudsæt-

ning i direktivets præambel, betragtning nr. 33, hvorefter Danmark skal stræbe efter

at opnå god økologisk tilstand i hvert enkelt vandløbsopland ved at samordne foran-

staltninger rettet mod al overfladevand, der tilhører det samme økologiske, hydrologi-

ske og hydrogeologiske system.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Denne samordning af indsatser, ud fra et helhedsperspektiv for at sikre målopfyldelse

for alle vandløb og andre overfladevande, er gennemgående i direktivet. Direktivets

art. 3 tillader eksempelvis ved afgrænsninger af vandløbsoplande, at små vandløbsop-

lande kombineres med andre små eller store vandløbsoplande, så de tilsammen be-

tragtes som et særskilt vandområde. Art. 3 gør det med andre ord muligt at "pulje"

beskyttelses- og forbedringsforpligtelserne for flere vandløbsoplande, fordi disse er

små og hensigtsmæssigt kan behandles som et samlet økosystem

–

men netop ikke

at undlade beskyttelse alene fordi der er tale om nogle små vandløbsoplande.

Alt vand skal således beskyttes og dets tilstand forbedres, men direktivet tillader at

dette sker på en hensigtsmæssig måde, der tager hensyn til små vandløbs sammen-

hæng med andre vandløb i større sammenhængende økosystemer.

For det fjerde vedrører direktivets bilag II den karakterisering, som Danmark er for-

pligtet til at gennemføre efter direktivets art. 5 - dvs. den administrative øvelse det

er, at afgrænse vandløb m.v. ud fra deres størrelser, geografiske placering m.v. Mu-

ligheden for ved karakteriseringen at tage hensyn til vandløbsoplandes størrelse er

alene rettet mod denne administrative øvelse

–

antageligt for at sikre ensartethed i

karakteriseringer på tværs af EU.

Endelig, for det femte, er ovenstående fortolkning i overensstemmelse med den for-

tolkning af direktivet, som er udtrykt i de fælles implementeringsvejledninger, der er

udarbejdet af EU Kommissionen og EU-medlemsstaterne i fællesskab.

Eksempelvis fremgår det med al ønskelig tydelighed af Common Implementation Stra-

tegy (CIS) no. 2

–

Identification of Water Bodies, pkt. 2.1, at direktivets beskyttelses-

forpligtelser omfatter alt vand (herunder alle vandløb). Samme sted uddybes dette

sådan, at denne beskyttelse af alt vand af administrative hensyn kan inddeles i for-

skellige overfladevande, vandløbsoplande og vandområdedistrikter med direkte refe-

rence til definitionerne i art. 2, nr. 10, 13 og 15 (CIS no. 2, side 6, note 2).

Af CIS no. 2, pkt. 3.5 om små overfladevande fremgår igen ganske klart, at overfla-

devande nok kan karakteriseres forskelligt af administrative årsager, herunder puljes

med større overfladevande, men at alt vand er omfattet af beskyttelses- og forbed-

ringsforpligtelserne.

Med andre ord: Danmark kan administrativt karakterisere alt vand i landet i forskel-

lige kategorier, men alt vand skal beskyttes og forbedres. Der kan ikke, under henvis-

ning til nogle tvivlsomme og udvalgte naturfaglige kriterier, udtages 1.000 km vand-

løb fra beskyttelsen.

Udtages de påtænkte 1.000 km vandløb fra de statslige vandområdeplaner, og fast-

sættes der derfor ikke miljømål for dem, vil Danmark ikke opfylde vandrammedirekti-

vet efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse.

I sit brev til DSF af 14. januar 2019 skrev ministeren

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

”I

forhold til jeres generelle bemærkninger til grundlaget for afgrænsningen, er det

værd at bemærke, at medlemsstaterne har et vist nationalt skøn til at definere hvilke

vandløb med et opland mindre end 10 km2, der er omfattet af et konkret miljømål i

vandområdeplanerne. Dette skøn er i Danmark fastlagt i visse kriterier for vandløbe-

nes fysiske forhold. Kriterierne omfatter bl.a., om vandløbet er karakteriseret som

værende et blødbundvandløb eller udpeget som kunstigt eller stærkt modificeret i

vandområdeplanerne 2015-2021,

hvilket også er præsenteret for vandrådene.”

Rent direktiv-juridisk er DN altså ikke enige i at kunstige, stærkt modificerede eller

vandområder med lavere målsætning end god økologisk tilstand (den mulighed at

målsætte med f.eks. moderat økologisk tilstand har i øvrigt slet ikke indgået i vandrå-

denes arbejde eller MSTs kriterier!) kan udgå af vandområdeplanerne. Det er en reto-

rik, som MST konsekvent anvender

–

at visse vandforekomster kan udgå af vandpla-

nerne

–

men som påvist ovenfor er der ingen belæg herfor i vandrammedirektivet og

dets guidelines.

DN skrev allerede herom i sit høringssvar til Vandområdeplan 2015-21

–

et uddrag

herfra medsendes som BILAG 1.

Konsekvenser.

Overvejelser om vandforekomsternes kvalitetsmæssige potentiale giver naturligvis

god mening i forhold til at prioritere, hvor der skal sættes ind med indsatser, hvornår

og med hvilke forventede resultater, men som sagt ses der ikke grundlag for at ud-

tage dem af vandområdeplanerne.

Status i dag er at Vandområdeplanerne kun sætter miljømål for 25% af de danske

vandløb (18.900 km). De resterende 56.000 km mindre vandløb har Naturstyrelsen

op til vandområdeplan 2015-21 administrativt skrevet ud af vandområdeplanerne ved

at fjerne de hidtidige retningslinjer fra 1. vandplanperiode, som gav dem et fælles mål

om god økologisk tilstand.

Med de aktuelle ændringer i høring vil miljøstyrelsen så fjerne yderligere 1000 km.

75 % af landets vandløb udgør klart størstedelen af hele kontaktfladen mellem dyrk-

ningsarealer og vandmiljøet og kan hermed afgjort ikke siges at være uden betydning

for indfrielse af vandrammedirektivets formål, herunder for fjorde og kystvande.

Uden miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i vandområdeplanerne efterlades langt

størstedelen af de mange mindre vandløb uden miljøkrav og for dem bliver det her ef-

ter kun afvandingshensyn, der skal varetages vha vandløbsloven. De kan rørlægges,

udrettes, uddybes, grødeslås for uden miljømål beskytter vandløbsloven ganske en-

kelt ikke.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Ligeledes er det helt uklart hvad kommunernes afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven

og naturbeskyttelsesloven uden miljømål skal holdes op imod, når der gives tilladeler,

der berører disse mange km små vandløb. Uden miljømål vil sådanne vandløb heller

ikke få forbedrende indsatser eller omfattes af overvågning.

Vandrammedirektivet kræver at hvert vandområde målsættes ud fra sit naturlige po-

tentiale, sin referencetilstand. Det kan således ikke lægges til grund om vandløbet i dag

har opnået god økologisk tilstand, men alene om det ville kunne bringes til at opfylde

sin målsætning.

Det fremgår af høringsmaterialet at en række vandløb står til at udgå fordi de betegnes

som blødbundsvandløb. De beskrives i vandområdeplan 2015-21 som mindre, naturlige

vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 -

0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og bundsubstrat, som

naturligt er blødt og overvejende organisk. I den danske typologi valgte man oprindeligt

at udskille disse vandløb som en særlig gruppe vandløb, som ikke ville kunne nå god

økologisk tilstand vurderet på DVFI og tænkeligt på deres flora eftersom de eksiste-

rende indeks ikke var dækkende for denne type, og der derfor skulle udarbejdes selv-

stændige indeks herfor. Det er endnu ikke sket. Alligevel står de nu til udtagelse, hvilket

DN stiller sig uforstående overfor.

Ad 3 Det spildte vandrådsarbejde

Det fremgår af talrige tilbagemeldinger fra DNs vandrådsrepræsentanter og andres, at

Miljøstyrelsen har valgt at lade vandløb(sstrækninger) udgå af vandplanerne på trods

af enige indstillinger fra Vandråd og kommuner.

Der kan i Århus Bugt oplandet konstateres mere end 15 udtag mod enige vandråds-

indstillinger, i det meget store Randers Fjord opland ses tilsvarende massive uover-

ensstemmelser mellem vandrådets anbefalinger og MSTs udtag, og i Ringkøbing Fjord

oplandet er talrige eksempler på udtag på trods af dokumentation for at kriterierne jvf

opdaterede data ikke er opfyldt, herunder står adskillige dokumenteret ikke-kunstige

vandløb til udtag, også selvom der er målopfyldelse.

Eksempelvis kom i Ringkøbing Skjern Kommune et enigt vandrådet således frem til,

at tre af de vandløb, som Miljøstyrelsen havde karakteriseret som kunstige, dokumen-

teret er

naturlige og havde god tilstand målt på smådyr. Derfor bør Tilløb til Feldbæk,

Bæk v/ Lilleby og Sinkær Bæk indgå i vandplanerne. Alligevel står de til at blive taget

ud. I Nordfyns kommune kom Bogense Bybæk under lup, selvom den med et opland

større end 10 km2 slet ikke burde være i spil. Vandrådet anbefalede at tage en del af

vandløbet ud af vandplanerne og bevare resten, nemlig den nedre del med godt fald

og hvor der er vilde ørreder. Alligevel står Bogense Bybæk nu til at blive taget ud. På

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Bornholm er alle 7 vandløb udtaget, selvom vandråd og regionskommune i enighed

ønskede dem med i vandplanerne og der ingen afvandingsinteresser er.

Ministeren skriver i et svar til DSF den 14. januar 2019, at

”Det

er rigtigt, at den ændring af vandområdeplanerne, som er i høring frem til den

25. januar 2019, ikke omfatter alle indberetninger fra kommuner og vandråd. Ændrin-

gen omfatter alene afgrænsningen af hvilke strækninger, der skal have et konkret

miljømål, mens udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb behandles

senere. Det er en prioritering som vi politisk har foretaget af hensyn til at kunne tage

et første skridt i opfølgningen på Fødevare- og Landbrugspakkens afsnit vedrørende

vandløb.

De ændrede bekendtgørelser er således alene baseret på kommunernes og vandråde-

nes indberetninger vedrørende afgrænsningen samt det opdaterede datagrundlag,

som kommuner og vandråd også havde til rådighed for deres arbejde.

Indberetninger vedrørende udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandom-

råder undersøges fortsat og resultatet forventes først senere på året. Samtidig under-

søges de vandområder, hvor der alene er modtaget oplysninger om afgrænsningen,

som ikke har kunnet vurderes i henhold til de dokumentationsstandarder, som også

fremgår af vejledning til kommuner og vandråd. Der arbejdes således også på at ind-

hente oplysninger, som kan løfte de ikke fuldt oplyste indberetninger op til niveau

med de fuldt oplyste."

Med andre ord lægger bekendtgørelserne op til udtage en lang række vandløb, som

man ikke har nået at behandle færdigt i Miljøstyrelsen. Det gælder angiveligt de, der

er i spil som stærkt modificerede og kunstige, og andre som ikke lever op til at være

fuldt oplyste. Samlet udgør de vandløb formentlig størstedelen af de 1000 km vandløb

–

det har ikke været muligt at få en konkret oversigt herover. At udtage dem nu har

som konsekvens at mange vandløb senere igen skal indføres i vandområdeplanerne,

når de er færdigbehandlet!

DN må derfor stærkt forundret spørge, hvorfor man overhovedet udsender ændrings-

forslag til vandområdeplanerne/bekendtgørelserne nu og ikke afventer en færdigbe-

handling. Det er dels dårlig forvaltningsstil at regelsætte på baggrund af erkendt

ufærdigt forarbejde, og dels er det stærkt demotiverende for vores deltagere i vand-

rådene at se deres arbejde tilsidesat - konkret at vandløb udtages uden en konkret

saglig stillingtagen fra statens side. Endelig er det faktisk i modstrid med hvad vand-

rådene blev stillet udsigt

–

nemlig at der ville blive taget samlet stilling til resultatet af

deres arbejde med de 2 bundne vandrådsopgaver førend resultatet ville blive udmøn-

tet i ændringer i vandområdeplanerne.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

DN skal derfor opfordre til at man stopper de udsendte ændringer af vandområdepla-

nerne til det samlede materiale er behandlet eller i det mindste nøjes med at lave æn-

dringer for de vandløb, der faktisk er færdigbehandlet.

Om de 2 x vandråd

Vandråd 1 i 2014 gik jo relativt godt for 2/3 vedkommende

–

vel nok fordi 1. der var

tale om en overskuelig opgave, hvor en pose penge skulle fordeles på et antal virke-

midler, og 2. der var tale om en relativt kort tidsperiode. Når 1/3 af vandrådene fun-

gerede dårligt var det mest pga dårlig styring, af politisering og af manglende respekt

for opgaven og faktuelle forhold.

Om Vandråd 2 i 2016 er tilbagemeldingerne fra DNs repræsentanter langt mere nega-

tive. Årsagerne hertil er at

der på forhånd politisk var valgt useriøse kriterier (se Ad 1). Særligt at vandløb

skal være naturlige (kunstige og modificerede skal da også med i VOP), at okker-

påvirkning betyder absolut udelukkelse (selvom de var et indsatsområde i 1. plan-

periode og der er lette indsatser over for okker), og et krav om fald på mindst 3

promille (hvor al faglighed viste at fald langt under 1 promille gav gode chancer

for min. DVFI 5).

det var en forringelsesøvelse af vandområdeplanerne, som man alene indgik i for

at undgå så mange forringelser som muligt og for at have indsigt i hvad der fore-

gik

der var for ringe tid til 2-3 opgaver

manglende respekt for opgavernes præmisser, og afslutningsvis for resultatet af

vandrådenes behandling (se Ad 2)

Erfaringerne for arbejdet har på trods heraf dog været gode de steder, hvor oplevel-

sen har været god styring fra sekretariatskommuner, hvor der er vist disciplin for op-

gaven (uanset at man var uenig i dens præmisser), og hvor dialogen mellem de lokale

aktører har været konstruktiv og respektfuld. Således kunne ét enigt vandråd bakke

om at kommunerne i vandoplandet skal sørge for at deres åmænd og de entre-

penører, der står for vedligeholdelsen, er ordentligt uddannede, og at den nyeste vi-

den om skånsom vedligehold altid benyttes. Der ses desværre mange steder en ud-

præget grad af mangel på kompetencer hos dem der står for vedligehold. Dette ram-

mer både naturen og afvandingsinteressenterne.

En overordnet konklusion fra DNs deltagelse

–

i lyset af MSTs nu udsendte forslag til

ændringer af vandområdeplanerne

–

er at vandrådenes inddragelse har været ret

nyttesløs eftersom MST alligevel mekanisk har anvendt sit kriterie-beslutning-træ og

at stat og kommuner sagtens alene kunne have lavet den datakvalificering, der var

efterspurgt.

Ad4

Det utilgængelige resultat af vandrådsarbejdet

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Henvendelse af 1/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om ændring af vandområdeplanerne

Det er et helt generelt træk ved tilbagemeldingerne fra DNs lokale repræsentanter at

man finder både materialet til brug for vandrådsarbejdet vanskeligt tilgængeligt og ef-

terfølgende utroligt svært at få overblik over resultatet. Det gælder

Vandrådets samlede indstilling

Hvor meget af Vandrådets samlede indstilling har kommunen medtaget i sin ind-

beretning

Hvor meget af indberetningen fra kommunen er medtaget i ministeriets bekendt-

gørelse

Meget svært tilgængeligt bekendtgørelses-materiale (kort og bilag)

–

der mangler

et entydigt opslag om hvad der er inde og ude og hvorfor.

Resultaterne er ikke opstillet kommunevis, men hulter til bulter i et kæmpebilag,

som hermed bliver meget uoverskueligt.

Der mangler navne på vandløb (vandløbsnumre er ikke godt nok).

Det oprindelige gis-materiale, som vandrådene havde til rådighed i deres arbejde,

er ikke længere tilgængeligt via de oprindelige links. Hvis materialet skal gennem-

gås detaljeret ville det være en stor hjælp.

Med andre ord - manglende brugervenlighed.

Vedhæftet DN BILAG 1

Med venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen

Havbiolog

DN Sekretariatet

31193235 [email protected]

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]