Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 349
Offentligt
2007572_0001.png
DECEMBER 2018
ERHVERVSSTYRELSEN
MILJØVURDERING AF
FORSLAG TIL
LANDSPLANDIREKTIV FOR
UDVIKLINGSOMRÅDER I
KYSTNÆRHEDSZONEN
MILJØVURDERINGSRAPPORT
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0003.png
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF
FAX
WWW
+45 56 40 00 00
+45 56 40 99 99
cowi.dk
DECEMBER 2018
ERHVERVSSTYRELSEN
MILJØVURDERING AF
FORSLAG TIL
LANDSPLANDIREKTIV FOR
UDVIKLINGSOMRÅDER I
KYSTNÆRHEDSZONEN
MILJØVURDERINGSRAPPORT
PROJEKTNR.
DOKUMENTNR.
A108774
2
VERSION
UDGIVELSESDATO
BESKRIVELSE
UDARBEJDET
KONTROLLERET
GODKENDT
2.0
20.12.2018
Miljøvurderingsrapport
STHZ
UKJ
STHZ
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0005.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
5
INDHOLD
1
1.1
1.2
2
2.1
2.2
3
3.1
4
4.1
5
5.1
5.2
5.3
6
Indledning
Forslag til landsplandirektiv
Miljøvurderingen af Landsplandirektivet
Ikke-teknisk resumé
Vurdering af miljøpåvirkningerne
Overvågning
Lovgrundlag og proces for miljøvurdering
Tilgang og metode i miljøvurderingen
Miljøstatus
0-alternativet
Miljøvurdering
Vurdering af de enkelte miljøfaktorer
Vurdering af indvirkningen på
miljømålsætninger
Vurdering af 0-alternativet
Overvågning
7
7
9
10
10
12
13
13
18
20
21
21
26
29
30
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0007.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
7
1
Indledning
Med den moderniserede planlov, som trådte i kraft den 15. juni 2017, er der gi-
vet mulighed for, at erhvervsministeren kan udpege udviklingsområder i kyst-
nærhedszonen. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kom-
munerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer
samt give tilladelse til virksomheder og anlæg svarende til reglerne, der i øvrigt
gælder i landzone. Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen gen-
nemføres som et landsplandirektiv i overensstemmelse med planlovens § 5b,
stk. 2
1
.
Forslaget til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er
ifølge miljøvurderingslovens
2
§ 8, stk. 1, nr. 1, omfattet af krav om miljøvurde-
ring, hvorfor der skal udarbejdes en miljørapport.
1.1
Forslag til landsplandirektiv
Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er udar-
bejdet på baggrund af indkomne ansøgninger fra kommunalbestyrelserne og ef-
terfølgende behandling af ansøgningerne i Erhvervsstyrelsen. Med landsplandi-
rektivet gives der mulighed for planlægning for byudvikling og etablering af virk-
somheder og anlæg inden for udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Formålet er at gøre livet nemmere for borgere i de kystnære områder og for
virksomheder inden for blandt andet kyst- og naturturisme ved at fremme vækst
og udvikling og styrke jobpotentialet i de kystnære områder. Det sikres samti-
dig, at udviklingen sker under hensyntagen til de åbne kyster og de landskabe-
lige værdier.
Udviklingsområder er områder inden for kystnærhedszonen uden særlige natur-,
miljø- og landskabsinteresser. I udviklingsområder gives der større adgang til at
planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg svarende til reglerne, der i
øvrigt gælder for landzone. I kystnærhedszonen i øvrigt kan kommunen fortsat
1
2
Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM).
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0008.png
8
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
planlægge for byer, virksomheder m.m. efter de gældende regler om planlæg-
ning og administration i kystnærhedszonen i planloven.
I kystnærhedszonen, herunder i udviklingsområder, skal udlæg af ferie- og fri-
tidsanlæg lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun
i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggel-
ser, og offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, så borgere og
turister fremadrettet fortsat har glæde af de åbne kyster. Nye sommerhusområ-
der kan alene udlægges i kystnærhedszonen, herunder i udviklingsområderne,
efter landsplandirektiv udstedt af erhvervsministeren på baggrund af ansøgnin-
ger fra kommunalbestyrelserne.
Områder med natur beskyttet efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven
3
,
herunder klitfredning og strandbeskyttelse i §§ 8 og 15 samt naturfredede om-
råder efter lovens kapitel 6, vil ikke kunne udpeges som udviklingsområder. Ud-
viklingsområder gælder ikke for de arealer, der til en hver tid er omfattet af na-
turbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper. Kommunernes udpegning af
udviklingsområderne vil ikke kunne indeholde områder, som indgår i Grønt Dan-
markskort, herunder Natura 2000-områder.
Kommunalbestyrelsernes ansøgning om udpegning af udviklingsområder inden
for kystnærhedszonen skal baseres på en kommuneplanstrategi og på en kon-
kret og systematisk vurdering af kystlandskaberne.
Kommunernes ansøgninger
Erhvervsstyrelsen har efter ansøgningsfristen behandlet de indkomne ansøgnin-
ger. I behandlingen er der blandt andet set på sammenhængen på tværs af
kommunegrænser, hensynet til de nationale interesser og sammenhængen til
det kommunalt udarbejdede Grønne Danmarkskort. Samlet set havde 22 kom-
muner søgt om udpegning af op til 124 udviklingsområder inden for kystnær-
hedszonen. Forslag til landsplandirektivet omfatter 91 udviklingsområder inden
for kystnærhedszonen fordelt på 16 kommuner.
I landsplandirektivet er der opstillet en række vilkår og betingelser for, at udvik-
lingsområderne udpeges. De endelige områdeafgrænsninger er beskåret, så de
ikke omfatter Natura 2000-områder samt natur, som er beskyttet efter bestem-
melserne i naturbeskyttelsesloven, herunder naturtyper i § 3, klitfrednings- og
strandbeskyttelseslinjen i § 8 og § 15, fredede områder efter lovens kapitel 6.
Samtidig omfatter områderne ikke bevaringsværdige landskaber eller større
sammenhængende landskaber, som er vurderet som værende af national inte-
resse.
For de enkelte udviklingsområder er der i nogle tilfælde opstillet en række sted-
specifikke betingelser og bemærkninger, som kommunerne skal forholde sig til.
Det er en betingelse, at der foretages en ændring af Grønt Danmarkskort i for-
bindelse med den kommende kommuneplanlægning, hvis området er omfattet
af økologiske forbindelser eller potentielle naturområder. Det samme gælder for
3
Lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018 om naturbeskyttelse
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0009.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
9
bevaringsværdige eller større sammenhængende landskaber, hvis disse ikke er
vurderet som værende af national interesse.
Med dette landsplandirektiv fraviges alene de bestemmelser i planloven som
fremgår af landsplandirektivet. Øvrige regler i planloven og anden lovgivning
gælder uændret. Gældende lovgivning, som skal overholdes, omfatter blandt
andet lovgivning vedrørende områder med drikkevandsinteresser, diger, kultur-
arv, herunder fortidsminder og kirker, fredskov, naturbeskyttelseslovens beskyt-
telseslinjer og Natura 2000.
1.2
Miljøvurderingen af Landsplandirektivet
Miljøvurderingen af Landsplandirektivet omfatter som udgangspunkt en vurde-
ring af de væsentlige miljøpåvirkninger på nationalt niveau. Udpegningen af ud-
viklingsområder sker på kommunalt niveau og indvirkningen på kommunalt ni-
veau vil som udgangspunkt have en anden betydning end den tilsvarende betyd-
ning på nationalt niveau. Landsplandirektivet er et nationalt plandokument, som
er udarbejdet med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om udvikling inden
for kystnærhedszonen, hvorfor miljøvurderingen foretages på nationalt niveau
med udgangspunkt i hele kystnærhedszonen.
Der laves ikke en vurdering af påvirkningen af de enkelte udviklingsområder,
men derimod en kumulativ vurdering af påvirkningen af samtlige udviklingsom-
råder under ét. Udviklingsområderne vurderes under ét, da der er stor variation
i andelen af udviklingsområder inden for de enkelte kommuner, og fordi lands-
plandirektivet alene danner rammerne for den fremtidige planlægning i kommu-
nerne. De konkrete tiltag inden for de enkelte udviklingsområder vurderes derfor
først i forbindelse med den mere detaljerede kommune- og lokalplanlægning.
Miljøvurderingen gennemføres både som en vurdering af påvirkningen på hele
landets kystnærhedszone samt påvirkningen på kystnærhedszonen inden for alle
kommuner med udviklingsområder tilsammen.
I samme forbindelse understreges det, at en række påvirkninger af eksempelvis
Natura 2000-områder ikke lader sig meningsfuldt vurdere i forbindelse med ved-
tagelsen af landsplandirektivet. Derfor vil en senere planlægningsproces i den
enkelte kommune, hvor udnyttelsen af udviklingsområdernes muligheder fast-
lægges mere detaljeret, nødvendigvis også skulle rumme en vurdering af, hvor-
vidt den senere planlægning kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0010.png
10
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
2
Ikke-teknisk resumé
Med den moderniserede planlov, som trådte i kraft den 15. juni 2017, er der gi-
vet mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærheds-
zonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer
og landsbyer samt give tilladelse til virksomheder og anlæg. Udpegningen af ud-
viklingsområder i kystnærhedszonen gennemføres som et landsplandirektiv i
overensstemmelse med planlovens § 5b, stk. 2.
Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er udar-
bejdet på baggrund af indkomne ansøgninger fra kommunalbestyrelserne og ef-
terfølgende behandling af ansøgningerne i Erhvervsstyrelsen. Formålet er at
gøre livet nemmere for borgere i de kystnære områder og for virksomheder in-
den for blandt andet kyst- og naturturisme ved at fremme vækst og udvikling og
styrke jobpotentialet i de kystnære områder. Det sikres samtidig, at udviklingen
sker under hensyntagen til de åbne kyster og landskabelige værdier.
Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af en afgrænsningsrapport, som har
været sendt i høring hos berørte myndigheder. Der er modtaget 18 høringssvar i
forbindelse med høringen, hvoraf fire havde bemærkninger til afgrænsningen.
I afgrænsningsrapporten er følgende miljøfaktorer blevet udpeget som miljøfak-
torer, der kan blive berørt væsentligt i forbindelse med vedtagelse af landsplan-
direktivet. Disse miljøfaktorer vurderes derfor i miljøvurderingen.
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Befolkningen og menneskers sundhed
Jordarealer
Vand, luft og klimatiske faktorer
Materielle goder
Landskab
Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede
bygninger
Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker
Kumulative effekter
2.1
Vurdering af miljøpåvirkningerne
Når Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er endeligt
vedtaget kan følgende miljøpåvirkninger forventes:
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna:
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0011.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
11
Graden af forstyrrelse af den biologiske mangfoldighed vurderes at
være lav og uden væsentlig betydning, da udviklingsområderne er
udpeget i områder uden særlige natur- og miljøinteresser, og ud-
viklingsområdernes størrelse vurderes at være lille i forhold til den
samlede størrelse af kystnærhedszonen. Eventuel påvirkning af bi-
lag IV-arter og Natura 2000-områder kan først vurderes i den
kommende planlægnings- og miljøvurderingsproces.
Befolkningen og menneskers sundhed:
Det vurderes, at påvirkningen af befolkningen og menneskers
sundhed vil være uden væsentlig betydning, da udviklingsområ-
derne vil omfatte en mindre del af den samlede kystnærhedszone.
Jordarealer:
Det vurderes, at påvirkningen af jordarealerne vil være uden væ-
sentlig betydning, da offentlighedens adgang til kysten oprethol-
des og samtidig vil udviklingsområderne omfatte en mindre del af
den samlede kystnærhedszone.
Vand, luft og klima:
Det vurderes, at påvirkningen af vand, luft og klima på nuværende
tidspunkt er uden væsentlig betydning, da udviklingsområderne vil
omfatte en mindre del af den samlede kystnærhedszone.
Materielle goder:
Det vurderes, at påvirkningen af materielle goder vil være uden
væsentlig betydning. I enkelte områder, og på nogle afgrænsede
arealer inden for disse områder, vil risikoen for kysterosion og
oversvømmelse være en problemstilling.
Landskab:
Det vurderes, at den landskabelige påvirkning vil være begrænset
og uden væsentlig betydning, da udpegningen er baseret på en
analyse af landskabet og udviklingsområderne placeret uden for
områder med særlige landskabsinteresser. Den visuelle påvirkning
af landskabet vurderes at ubetydelig, da kun få udviklingsområder
er beliggende helt ud til kysten.
Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede
bygninger:
Udnyttelsen af de umiddelbare rettigheder i udviklingsområderne
kan medføre en lokal påvirkning af kulturarv og kirkelige omgivel-
ser, men omfanget af mulige påvirkninger af kulturarv er ikke
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0012.png
12
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
kendt på vurderingstidspunktet. Der kan derfor ikke gennemføres
en egentlig vurdering af denne mulige påvirkning.
Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker:
Det vurderes, at risikoen for katastrofer og ulykker er lav og uden
væsentlig betydning, da kun få af udviklingsområderne er belig-
gende ud til kysten eller i lavtliggende områder, hvor der kan
være risiko for kysterosion og oversvømmelse.
Kumulative effekter:
Flere planlagte ændringer i kystnærhedszonen, som er beliggende
inden for den samme kommune, kan medføre kumulative effekter
og det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at fremtidige
ændringer i arealanvendelsen kan udgøre en væsentlig påvirkning
af omgivelserne.
2.2
Overvågning
Forslag til Landsplandirektivet vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning
på miljøet, men de tiltag og projekter, som muliggøres, kan påvirke miljøet. Mil-
jøvurderingen viser, at de nye muligheder kan medføre påvirkninger af miljøet
som følge af kumulative effekter, hvis der gennemføres ændringer i arealanven-
delsen i kystnærhedszonen. Omfanget af påvirkningerne kan først vurderes en-
deligt, når landsplandirektivets nye muligheder udmøntes i mere detaljerede
planer/ændringer i arealanvendelsen.
De miljøpåvirkninger, som er påvist i miljøvurderingen, vurderes ikke at være så
væsentlige, at der er behov for at etablere særskilte overvågningstiltag. Påvirk-
ningerne vil blive overvåget af kommunerne i forbindelse med de efterfølgende
planlægningsopgaver.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0013.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
13
3
Lovgrundlag og proces for
miljøvurdering
Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er om-
fattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Miljøvurderingen
vil blive gennemført efter de fem trin som ses på figur 3-1.
Figur 3-1: Miljøvurderingsprocessens fem trin
3.1
Tilgang og metode i miljøvurderingen
Miljøvurderingens første del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i
hvilket omfang forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærheds-
zonen forventes, at medføre væsentlige indvirkninger på de udpegede miljøfak-
torer, som er identificeret i afgrænsningsrapporten. Nedenfor er kriterier, indika-
torer og datagrundlag, som vil blive anvendt i miljøvurderingen, beskrevet.
Miljøvurderingens anden del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt forsla-
get til Landsplandirektivet antages at fremme eller udgøre en hindring for reali-
sering af de miljø- og naturmålsætninger, som er beskrevet i nationale strate-
gier og handlingsplaner.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0014.png
14
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
3.1.1 Afgrænsning, vurdering og kriterier
I afgrænsningsrapporten er de miljøfaktorer, der sandsynligvis vil blive påvirket
af gennemførelsen af planernes tiltag, identificeret og fastlagt. De udpegede mil-
jøfaktorer er:
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Befolkningen og menneskers sundhed
Jordarealer
Vand, luft og klimatiske forhold
Materielle goder
Landskab
Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede
bygninger
Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker
Kumulative effekter
Afgrænsningsrapporten har været i høring hos berørte myndigheder, som har
haft mulighed for at kommentere forslaget til afgrænsningen af miljøvurderin-
gen. De hørte myndigheder var:
Kommuner, som har ansøgt om udviklingsområder, samt nabokommuner til
kommuner, som har ansøgt om udviklingsområder
Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddan-
mark
Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektora-
tet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, Vejdirektoratet, Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Kirke-
ministeriet, Forsvarsministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministe-
riet.
Høringen gav også mulighed for at stille forslag til miljøforhold, der burde bely-
ses og vurderes i miljøvurderingen, og forslag til alternative løsninger, der også
burde indgå i miljøvurderingen.
Der er indkommet i alt 18 høringssvar, hvoraf fire havde bemærkninger til af-
grænsningen.
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om en korrektion af teksten på side 12
vedrørende større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker.
Brønderslev Kommune bemærker, at miljøvurderingen bør omhandle rekreative
forhold, og at alternativer og afværgetiltag også bør indgå i miljøvurderingen.
Fredericia Kommune mener, at der bør ske en sondring i forhold til arealanven-
delse i de enkelte udviklingsområder.
Thisted Kommune tilslutter sig de miljøfaktorer og vurderingskriterier, der er fo-
reslået.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0015.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
15
På baggrund af høringen er det lavet en korrektion af teksten vedrørende større
menneske- og naturskabte katastroferisici og -ulykker, og rekreative forhold er
medtaget i miljøvurderingen.
I Tabel 3-1 angives de kriterier og indikatorer, der er anvendt ved vurderingen
af de sandsynlige miljøpåvirkninger for hver af de relevante miljøfaktorer.
Tabel 3-1: Kriterier og indikatorer
Miljøfakto-
rer
Biologisk
mangfoldig-
hed, flora og
fauna
Vurderingskri-
terier
Indikatorer
Omfanget af påvirkning af biodiversitet
som følge af:
Databe-
hov
Kvalitative
Påvirkning af
biodiversitet
Ændret arealanvendelse pga. nye
Planlægning for byvækst eller f.eks.
Udviklingsområder fritages for vur-
Udviklingsområderne er områder
deringen om planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse
uden særlige natur- eller miljøinte-
resser
kret vurdering af kystlandskabet
ferie- og fritidsanlæg skal følge reg-
lerne herom i planloven
muligheder for planlægning for by-
udvikling og etablering af anlæg
Udpegningen er baseret på en kon-
Udviklingsområder udpeges af kom-
munalbestyrelserne parallelt med
Grønt Danmarkskort
Befolkningen
og menne-
skers sundhed
Vækst og udvik-
ling
Omfanget af påvirkning af befolknin-
gen og menneskers sundhed som følge
af:
Kvalitative
Jordarealer
Ændret priorite-
ring af jordarea-
ler
Vækstpotentiale og jobmuligheder
Forurening fra trafik og anlæg
Omfanget af påvirkning af anvendelsen
af jordarealer som følge af:
Kvalitative
Ændret anvendelse af jordarealer
som følge af muligheden for byud-
vikling og etablering af virksomheder
og anlæg
for landzoneadministration
I områderne gælder de nye regler
Planlægning for byvækst eller f.eks.
ferie- og fritidsanlæg skal følge reg-
lerne herom i planloven
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0016.png
16
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
Vand, luft og
klimatiske fak-
torer
Udledning af for-
urenende stoffer
Omfanget af udledningen af forure-
nende stoffer som følge af:
Kvalitative
Øget trafik
Mulighed for byudvikling og etable-
ring af virksomheder og anlæg
Materielle go-
der
Vækst og udvik-
ling
Omfanget af påvirkningen af materielle
goder som følge af:
Kvalitative
Vækstpotentiale
Risiko for kysterosion og oversvøm-
melse
Landskab
Visuel indvirkning
på landskabsop-
levelsen
Omfanget af visuel påvirkning som
følge af:
Kvalitative
Planlægning for byvækst eller f.eks.
Udviklingsområder fritages for vur-
Visuel påvirkning af kysten
Udviklingsområderne er områder
kret vurdering af kystlandskabet
Kulturarv
deringen om planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse
ferie- og fritidsanlæg skal følge reg-
lerne herom i planloven
Udpegningen er baseret på en kon-
Påvirkning af kul-
turarv
Omfanget af påvirkningen af kulturarv
som følge af:
Kvalitative
uden særlige landskabsinteresser
Byudvikling og etablering af anlæg i
områder med kulturarv
herunder
kirker og fortidsminder
Større menne-
ske- og natur-
skabte kata-
strofer og
ulykker
Kumulative ef-
fekter
Risiko for kata-
strofer og ulykker
Omfanget af risikoen for katastrofer og
ulykker som følge af:
Kvalitative
Byudvikling og etablering af anlæg i
nærheden af kysten
Kumulativ påvirk-
ning af miljøet
Omfanget af kumulativ påvirkning som
følge af:
Kvalitative
Flere planlagte ændringer inden for
det samme område (kystnærhedszo-
Flere planlagte ændringer inden for
Udvidelse af adgang til, hvad kom-
munerne kan tillade inden for de på-
gældende udviklingsområder
samme kommune
nen)
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0017.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
17
De umiddelbare rettigheder, der i øv-
rigt følger af de lempede landzonebe-
stemmelser, vil finde anvendelse i
udviklingsområder
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0018.png
18
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
4
Miljøstatus
I dette afsnit redegøres der for den eksisterende miljøtilstand i Danmark. Den
eksisterende miljøtilstand danner grundlag for 0-alternativet, som indgår i miljø-
vurderingen. Redegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i miljøtilstandsrap-
porten, Natur & Miljø 2014
4
.
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Danmarks naturarealer er spredt over små områder, hvor artsrigdom og natur-
typernes levevilkår sikres gennem kontinuitet, gode spredningsøkologiske for-
hold, aktiv naturpleje og naturgenopretning. Langs kysterne har Danmark
unikke naturværdier, da der her er plads til en vis naturlig dynamik. Danmarks
natur påvirkes bl.a. af byudvikling, landbrug, skovbrug, fiskeri og ny infrastruk-
tur, og de lysåbne naturtyper har arealmæssigt været i tilbagegang siden 1800-
tallet og dækker i dag ca. 10 % af Danmarks areal.
Mange arter, som relaterer sig til den lysåbne natur samt arter i agerlandet er i
tilbagegang. Mere end en fjerdedel af flora og fauna er på den nationale rødliste
og er dermed karakteriseret som forsvundne, truede eller næsten truede. Der er
sket en generel forbedring af den biologiske mangfoldighed i vandløb og søer
pga. naturgenopretningsprojekter. Der sker dog fortsat en negativ påvirkning af
biodiversiteten som følge af vandløbsregulering og udledning af næringsstoffer
fra landbrugsområderne. Der er lavet en opdatering af den vejledende §3-regi-
strering, som viser, at det naturbeskyttede areal er ca. 3 % større end først an-
taget. Skovene omfatter 14,1 % af det samlede landareal og arealet er stigende.
For naturen i landbrugslandet er nedgangen i småbiotoper stoppet, men arter
der knytter sig til agerlandet har det dog fortsat svært.
Jordarealer og landskab
Danmark er et tætbefolket land og der er mange forskellige behov som skal
imødekommes, hvilket kræver prioritering og planlægning. Anvendelsen af jord-
arealerne omfatter landbrug, kulturmiljøer, byer, erhverv, infrastrukturanlæg
skov og natur, herunder hede, enge, vådområder, søer, vandløb og moser.
Danmarks arealanvendelse domineres af landbrug, som fylder 66 % af landarea-
let. By, vej og andre anlæg fylder 10 %, skov og hede 16 % og eng, sø og mose
fylder 7 %. Der ses et fald i andelen af lysåben natur og en stigning i andelen af
både skov og bebyggede arealer.
De mange forskellige behov betyder, at vores landskab skal bruges til både at
bo og leve i, til produktion af varer og til friluftsliv og oplevelser i naturen. Der
ses derfor eksempler på en multifunktionel anvendelse af landskaber, hvor alle
landskabstyper har flere forskellige funktioner. F.eks. anvendes skovene både til
produktion af varer, rekreative aktiviteter og klimatiltag igennem binding af
CO₂, og i byerne anvendes parkerne til opmagasinering af vand for at aflaste
kloaksystemet.
Luft
Luftforurening er en væsentlig kilde til sundhedspåvirkninger betinget af miljøet.
4
Miljøstyrelsen. 2014.
Natur & Miljø 2014
Miljøtilstandsrapporten.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0019.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
19
Luftforurening stammer hovedsageligt fra køretøjer, skibe, brændeovne, indu-
strier og energiproduktion. De skadelige stoffer omfatter svovl, kvælstofoxider
og partikler. Udledning af kvælstofoxider, flygtige organiske stoffer, svovldioxid
og ammoniak er faldet de sidste 10 år og Danmark overholder i dag de internati-
onale forpligtigelser. Der er i de større danske byer sket en forbedring af luft-
kvaliteten, men der ses dog fortsat udfordringer i København. Der er sket et fald
i udledningen af ozondannende gasser og tungmetaller og en stigning i udlednin-
gen af tjærestoffer fra forbrænding af træ i husholdningen. Partikelemissionen i
Danmark skyldes hovedsageligt brændeovne og i mindre grad transport.
Vand
Det danske vandmiljø har været i fokus i flere årtier, da miljøtilstanden har væ-
ret dårlig. Den dårlige miljøtilstand skyldes udretning af vandløb, tørlægning af
søer samt udledning af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer fra
landbruget, byerne og industrien.
Mange danske søer er fortsat påvirket af tilførsel af næringsstoffer. Koncentrati-
oner af fosfor og kvælstof i vandløb er faldet med 45-75 % mellem 1989 og
2012. Nitratindholdet falder generelt i grundvand, som er dannet efter 1995,
men stiger stadig i ældre grundvand. Salg af sprøjtemidler til landbruget, som
kan forringe vandløbenes kemiske og økologiske tilstand, er steget siden 2009.
Klima
Der sker generelt ændringer i klimaet på verdensplan. Den største klimaudfor-
dring er at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Udledning af
drivhusgasser kan i Danmark blandt andet reduceres ved at nedsætte forbruget
af fossile brændsler, reducere udledninger fra husdyrhold, øge anvendelsen af
ikke-fossile og vedvarende energikilder samt øge binding af kulstoffer i sko-
vene.Danmarks udledning af drivhusgasser er faldende.
Befolkningen og menneskers sundhed
Befolkningens sundhed påvirkes både positivt og negativt af miljøet. Vi påvirkes
negativt af luftforurening, kemikalier og trafikstøj og positivt af motion og fri-
luftsliv. Det blev i 2011 estimeret, at udendørs luftforurening er skyld i 3200 for
tidlige dødsfald og samtidig er forureningen med til at forværre sygdomme. Det
vurderes ligeledes, at støjgener har en væsentlig påvirkning på sundheden og
fører til flere hundrede for tidlige dødsfald årligt.
Friluftsliv, motion og ophold i naturen har en positiv påvirkning på menneskers
sundhed, og det er derfor væsentligt, at befolkningen har nem adgang til natu-
ren, grønne områder og rekreative arealer med mulighed for at dyrke friluftslivet
og andre udendørs aktiviteter.
Materielle goder
De materielle goder er tæt relateret til økonomi, forbrug og produktion af varer,
hvilket kan påvirke miljøet. Vores forbrug har en påvirkning på den miljømæs-
sige tilstand, da det kræver udnyttelse af naturressourcer og anvendelse af are-
aler. I Danmark stammer den største miljøpåvirkning som følge af vores forbrug
fra transport og fødevarer. Miljøet påvirkes også af energiforbrug til elektricitet
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0020.png
20
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
og varme i boligen. Et større forbrug af ressourcer betyder også større affalds-
mængder.
De materielle goder kan have en positiv miljøpåvirkning gennem en mere effek-
tiv anvendelse af ressourcer og et øget fokus på grøn produktion. Der er sket en
energieffektivisering af de elektriske apparater, som vi anvender i hjemmet,
men det samlede elforbrug hertil er dog ikke faldet, da vi anvender flere og flere
apparater. Danmark har generelt en god position inden for grøn produktion og
det er vigtigt for samfundet, at denne sektor fortsat vokser.
Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser
Den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, herunder kirker, er beskyttet og
reguleret gennem forskellige lovgivninger. Beskyttelsen af kulturarven hviler i et
vist omfang på høringer af de relevante myndigheder i forbindelse med ansøg-
ninger om zonetilladelse og/eller udarbejdelse af planer.
Kirkebyggelinjer skal sikre, at kirker fortsat opleves og er synlige i landskabet,
jf. naturbeskyttelseslovens
5
§ 19. Derfor er det ikke tilladt at opføre bebyggelse,
som er højere end 8,5 meter over terræn inden for en radius af 300 meter af en
kirke. Forbuddet gælder ikke for kirker, som ligger omgivet af bymæssig bebyg-
gelse i hele beskyttelseszonen.
Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved deres fremtræden af-
spejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer er
ikke beskyttet af museumsloven, men søges beskyttet via udpegninger og ret-
ningslinjer, der formuleres i kommuneplanerne.
Fortidsminder er fredede for at bevare dem som en del af den danske kulturarv,
jf. museumslovens
6
§ 29e. Der må ikke foretages ændringer i fortidsmindets til-
stand. Yderligere er udpegede fortidsminder omfattet af en 100 meter beskyttel-
seszone jf. naturbeskyttelseslovens § 18.
Sten- og jorddiger er beskyttede af museumslovens § 29a. Beskyttelsen bety-
der, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede diger.
4.1
0-alternativet
0-alternativet udgør sammenligningsgrundlaget for miljøvurderingen. Den fore-
slåede ændring holdes således op mod den nuværende miljøtilstand i beskrivel-
sen af de forventede indvirkninger på miljøet.
0-alternativet er i denne sammenhæng fastlagt som de planlægningsmæssige
rammer, der er gældende, hvis landsplandirektiv for udviklingsområder i kyst-
nærhedszonen ikke vedtages.
5
6
Lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018 om naturbeskyttelse
Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8 april 2014 af museumsloven
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0021.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
21
5
Miljøvurdering
I det følgende afsnit beskrives de sandsynlige væsentlige indvirkninger på mil-
jøet i forhold til de enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrap-
porten. Vurderingen gennemføres med udgangspunkt i de nye muligheder for at
planlægge for byudvikling og etablere virksomheder og anlæg inden for de ud-
pegede udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Miljøvurderingen er gennemført ud fra en generel viden om de miljømæssige på-
virkninger af de i planen beskrevne aktiviteter. Miljøvurderingen omfatter dels
en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang forslaget til landsplandirektivet for-
ventes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet ift. de udpegede miljøfak-
torer, og dels hvorvidt forslaget til landsplandirektivet stemmer overens med de
natur- og miljømålsætninger, som er beskrevet i nationale strategier og hand-
lingsplaner.
På baggrund af afgrænsningsrapporten antages det, at forslaget til landsplandi-
rektivet kan medføre en væsentlig påvirkning af:
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Befolkningen og menneskers sundhed
Jordarealer
Vand, luft og klimatiske faktorer
Materielle goder
Landskab
Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede
bygninger
Større mennesker- og naturskabte katastroferisici og ulykker
Kumulative effekter
De sandsynlige væsentlige påvirkninger af miljøet i forhold til ovenstående mil-
jøfaktorer beskrives i følgende afsnit.
5.1
Vurdering af de enkelte miljøfaktorer
5.1.1 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Udpegning af udviklingsområder og muligheden for at planlægge for byudvikling
og etablere anlæg inden for kystnærhedszonen kan påvirke den biologiske
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0022.png
22
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
mangfoldighed og flora og fauna, da der åbnes op for udvikling på arealer, som
ikke tidligere har været bebygget, og hvor der kan være særlige naturinteresser.
Udviklingsområderne vil samlet set omfatte mindre end 1 % af hele landets
kystnærhedszone og mindre end 2 % af kystnærhedszonen i de 16 berørte kom-
muner tilsammen. Til sammenligning er 4 % af kystnærhedszonen i dag omfat-
tet af sommerhusområder. Set i forhold til det arealmæssige omfang af den
samlede kystnærhedszone vurderes det, at kun en mindre del af kystnærheds-
zonen vil blive påvirket af udpegningen.
Det fremgår af forslag til landsplandirektivet, at udviklingsområderne er lokalise-
ret/udpeget uden for områder med særlige natur- og miljøinteresser. Således
findes der hverken Natura 2000-områder, natur omfattet af beskyttelse efter na-
turbeskyttelseslovens regler eller områder udpeget i Grønt Danmarkskort inden
for de udpegede udviklingsområder.
Det er sandsynligt, at der findes bilag IV arter inden for de udpegede udviklings-
områder. Påvirkningen af bilag IV-arter skal vurderes i forbindelse med konkret
planlægning af projekter baseret på konkrete undersøgelser af arternes tilstede-
værelse og udbredelse. Påvirkningen på bilag IV-arter vil derfor først kunne vur-
deres i evt. fremtidige planlægnings- og eller tilladelsesprocesser.
Ingen af de udpegede udviklingsområder ligger inden for et Natura 2000-om-
råde, men enkelte udviklingsområder grænser op til eller ligger i nærheden. Na-
tura 2000 områder kan blive påvirket ved aktiviteter både inden i og udenfor
området. Der kan derfor være en risiko for påvirkning af et Natura 2000-område
i forbindelse med en udnyttelse af de udvidede umiddelbare rettigheder i land-
zone, som blandt andet muliggør øget anvendelse af overflødiggjorte bygninger,
etablering af nye driftsbygninger og udvidelse af eksisterende boliger, butikker
og virksomheder uden forudgående landzonetilladelse.
Det fremgår af forslag til landsplandirektiv, at lovgivningen om Natura 2000 er
uændret i udviklingsområder, og at der i redegørelsen til planforslag, som kan
påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal indgå en vur-
dering af planforslagets virkninger på området. Et planforslag vil ikke kunne
vedtages, hvis det vil skade arter og naturtyper på Natura 2000-områdets ud-
pegningsgrundlag. Påvirkningen af Natura 2000 vil derfor skulle vurderes i de
kommende planlægnings- og tilladelsesprocesser. Det må således på nuværende
tidspunkt vurderes, at forslaget til landsplandirektiv ikke i sig selv vil påvirke
den biologiske mangfoldighed samt flora og fauna væsentligt.
5.1.2 Befolkningen og menneskers sundhed
Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan have både positiv og
negativ indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed. Der kan være en
positiv påvirkning gennem skabelsen af nye jobmuligheder, som følge af vækst
og udvikling, og der kan være en negativ påvirkning ved en reduktion af befolk-
ningens rekreative udfoldelsesmuligheder gennem restriktioner i offentlighedens
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0023.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
23
adgang til kysterne samt risiko for forurening fra anlæg og trafik inden for ud-
viklingsområderne.
Alle de udpegede udviklingsområder muliggør vækst og nye jobmuligheder, da
de åbner op for udvikling i kystnære områder uden planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse. Der er samtidig ingen af områderne, som forhindrer, at
borgere og turister fremadrettet kan benytte kysterne, da der ikke ændres ved
offentlighedens adgang. Der vil derfor ikke vil være en negativ påvirkning på be-
folkningen og menneskers sundhed som følge heraf.
Der kan være risiko for øget forurening fra trafik og anlæg, som etableres i om-
råderne, hvilket kan medføre en påvirkning af menneskers sundhed. Omfanget
af eventuel forurening vil afhænge af, hvad der etableres i de enkelte områder.
Udviklingsområderne omfatter mindre end 1 % af landets samlede kystnærheds-
zone, og mindre end 2 % af kystnærhedszonen i de 16 berørte kommuner til-
sammen. Det vurderes derfor, at eventuel øget forurening ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning, da udviklingsområderne omfatter et mindre areal.
5.1.3 Jordarealer
Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen vil betyde, at der åbnes op
for en ændret anvendelse af jordarealerne. Der vil ikke længere være krav om
en særlig planmæssig begrundelse for aktiviteter og reglerne for områderne vil
være som i øvrigt for landzone. De nye muligheder for ændret anvendelse vil
være gældende for alle de udpegede udviklingsområder.
Det betyder, at planlovens bestemmelser om, at bebyggelse i kystnærhedszonen
kræver en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse, ikke længere er
gældende i disse områder, og der kan nu planlægges for byudvikling og etable-
res virksomheder og anlæg efter reglerne herom i planloven i øvrigt. I udvik-
lingsområderne gælder de samme regler som i landzone, herunder også de nye
mere fleksible regler for landzoneadministration. Dette betyder blandt andet, at
der med de udvidede umiddelbare rettigheder er mulighed for øget anvendelse
af overflødiggjorte bygninger, etablering af nye driftsbygninger og udvidelse af
eksisterende boliger, butikker og virksomheder uden forudgående landzonetilla-
delse.
De nye muligheder for ændret anvendelse bliver tilgængelige inden for alle ud-
pegede udviklingsområder. Samlet set vil udviklingsområderne optage mindre
end 1 % af arealet i hele landets kystnærhedszone og mindre end 2 % af kyst-
nærhedszonen i de 16 berørte kommuner tilsammen. Kystnærhedszonen omfat-
ter allerede i dag sommerhusområder, som optager 4 % af kystnærhedszonen
samt kystnære byområder. Set i forhold til, hvor meget af kystnærhedszonen
der på nuværende tidspunkt er bebygget, må det vurderes, at kun en lille del af
kystnærhedszonen potentielt vil blive påvirket af de nye muligheder. Det vurde-
res, at påvirkningen af jordarealerne vil være begrænset og dermed uden væ-
sentlig betydning.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0024.png
24
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
5.1.4 Vand, luft og klimatiske faktorer
Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan som følge af byudvik-
ling og etablering af nye virksomheder og anlæg medføre øget trafik og en risiko
for øget udledning af drivhusgasser, som kan påvirke vand, luft og klima.
Ved etablering af anlæg og virksomheder i områder med drikkevandsinteresser
kan der være en risiko for påvirkning af drikkevandet. Landsplandirektivet inde-
holder vilkår om, at den gældende lovgivning på området skal overholdes, og
det vurderes dermed, at påvirkningen ikke vil være væsentlig.
De nye muligheder for byudvikling og etablering af anlæg og virksomheder er
gældende inden for alle de udpegede udviklingsområder. Samlet set vil udvik-
lingsområderne optage mindre end 1 % af arealet i hele kystnærhedszonen og
mindre end 2 % af arealet af kystnærhedszonen inden for de 16 berørte kom-
muner tilsammen. Kystnærhedszonen omfatter allerede i dag sommerhusområ-
der, som optager 4 % af arealerne i kystnærhedszonen samt kystnære byområ-
der. Set i forhold til, hvor meget af kystnærhedszonen der på nuværende tids-
punkt er bebygget, må det vurderes, at kun en lille del af kystnærhedszonen vil
blive påvirket af de nye muligheder. Ændringerne giver derfor på nuværende
tidspunkt ikke anledning til væsentlige miljøpåvirkninger af vand, luft og klima.
5.1.5 Materielle goder
Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan medføre en påvirkning
af de materielle goder, da der skabes vækst og nye jobmuligheder i de kystnære
områder. De materielle goder kan samtidig blive påvirket som følge af ulykker i
forbindelse med kysterosion og oversvømmelse.
Der vil være risiko for kysterosion eller oversvømmelse ved etablering af byggeri
helt ud til kysten eller på lavtliggende arealer. Kommunerne bør i den fremtidige
planlægning være særlig opmærksomme på risikoen for oversvømmelse og
kysterosion i de udviklingsområder, som ligger lavt eller tæt på kysten. Planlo-
ven stiller krav om, at der etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod
oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling. Risikoen for ero-
sion og oversvømmelse vil derfor blive vurderet nærmere i den fremtidige kom-
mune- og lokalplanlægning. Da risikoen for erosion og oversvømmelse ikke vil
være et problem i alle udviklingsområder, og der hvor problemet er relevant vil
det kun være på begrænsede arealer i et udpeget område, vurderes det, at på-
virkningen på de materielle goder vil være lav og uden væsentlig betydning. På-
virkningen på de materielle goder må vurderes at være positiv, da der lokalt
skabes vækst, som kan have en betydning for ejendomsværdien og jobmulighe-
derne.
5.1.6 Landskab
Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen betyder, at der bliver
større mulighed for at etablere bebyggelse tæt på kysten, hvilket kan medføre
en påvirkning af landskabet i kystområderne og det åbne land. Samtidig vil be-
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0025.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
25
byggelse i landskabet medføre en påvirkning af den visuelle oplevelse af land-
skabet. De danske kyststrækninger er langstrakte landskaber med vild natur og
ofte uden visuel forstyrrelse. Med etablering af bebyggelse i et landskab, der
fremstår åbent, kan den visuelle påvirkning have væsentlig betydning og berøre
et større område.
Den visuelle påvirkning af landskabet kan især være relevant, hvis der bygges
høje bygninger eller hvis der opføres bebyggelse helt ud til kysten. Muligheden
for etablering af høj bebyggelse ved kysten vil afhænge af den kommende kom-
mune- og lokalplanlægning og omfanget er derfor ikke kendt på nuværende
tidspunkt. Udviklingsområderne er udpeget i områder uden særlige landskabsin-
teresser, og udpegningen er baseret på en analyse af kystlandskabet. Udvik-
lingsområderne ligger derfor som udgangspunkt ikke helt ude ved kysterne på
nær i de tilfælde, hvor der er områder tæt på kysten, f.eks. omkring byerne eller
på de små og mellemstore øer, hvor der ikke findes særlige landskabsinteresser.
Da udviklingsområderne vil omfatte mindre end 1 % af landets kystnærheds-
zone, og mindre end 2 % af kystnærhedszonen i de 16 berørte kommuner til-
sammen, må det samlet set vurderes, at omfanget af udviklingsområder i kyst-
nærhedszonen er lille set i forhold til den samlede størrelse af kystnærhedszo-
nen. Etablering af byggeri helt ude ved kysten vil være muligt i de tilfælde, hvor
udviklingsområderne ligger helt ud til kysten. Der er kun ét af de udpegede ud-
viklingsområder, som er placeret helt ude ved kysten (inden for 300 m), men
dog uden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. Det må derfor vurderes,
at det kystnære landskab ikke vil blive påvirket væsentligt af de nye muligheder.
5.1.7 Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser,
fortidsminder og fredede bygninger
Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan have en påvirkning
på fortidsminder og fredede bygninger, da der gives mulighed for byudvikling i
områder, hvor der kan forefindes verdensarv, fortidsminder, fredede bygninger,
kulturmiljøer, kulturarvsarealer, diger eller kirker. Udnyttelsen af de umiddel-
bare rettigheder i udviklingsområderne kan medføre en lokal påvirkning af kul-
turarv og kirkelige omgivelser, og omfanget af mulige påvirkninger af kulturarv
er ikke kendt på vurderingstidspunktet. Der kan derfor ikke gennemføres en
egentlig vurdering af denne mulige påvirkning. Slots- og Kulturstyrelsen høres i
aktuelle sager, ligesom Stiftsøvrigheden høres i sager vedrørende de kirkelige
omgivelser.
5.1.8 Større menneske- og naturskabte katastroferisici og
ulykker
De udpegede udviklingsområder kan forøge risikoen for katastrofer og ulykker,
da der ved etablering af bebyggelse tæt på kysten eller i lavtliggende områder
er risiko for kysterosion og oversvømmelse.
Kommunerne skal i den fremtidige planlægning være særlig opmærksomme på
risikoen for oversvømmelse og kysterosion i de udviklingsområder, som ligger
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0026.png
26
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
lavt eller tæt på kysten. Planloven stiller krav om, at der etableres afværgefor-
anstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af by-
udvikling. Risikoen for erosion og oversvømmelse vil derfor blive vurderet nær-
mere i den fremtidige kommune- og lokalplanlægning. Det vurderes, at det be-
grænsede omfang af lavtliggende arealer og arealer helt ude ved kysten i sig
selv betyder, at risiko for væsentlige menneske- og naturskabte katastrofer og
ulykker er begrænset.
5.1.9 Kumulative effekter
Den moderniserede planlov indeholder en række nye ændringer i kystnærheds-
zonen, som nu bliver udmøntet i mere konkret planlægning, blandt andet gen-
nem udstedelse af landsplandirektiver. De samlede ændringer af lovgivningen og
de deraf nyemuligheder kan medføre en kumulativ påvirkning af miljøet, hvis
der udføres flere planlagte ændringer inden for det samme område.
Med den moderniserede planlov er der indført flere nye bestemmelser for kyst-
nærhedszonen. De nye bestemmelser omfatter, udover udpegning af udviklings-
områder, omplacering og udlæg af nye sommerhusområder, overførsel af eksi-
sterende sommerhusområder til byzone, oprydning i uaktuelle arealreservatio-
ner og en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme med mulighed for mellem
0 og 15 forsøgsprojekter. Samtidig vil der fremadrettet gælde de samme regler i
udviklingsområderne, som er gældende i landzone. Samlet set vil de nye æn-
dringer betyde, at en større del af kystnærhedszonen potentielt kan blive bebyg-
get.
Forslaget til landsplandirektiv indeholder samtidig udpegninger af flere udvik-
lingsområder, som ligger i samme kommune og dermed i lokal forbindelse til
hinanden, hvilket lokalt kan medføre en kumulativ påvirkning af miljøet.
Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at miljøet vil blive påvirket
som følge af de samlede ændringer af reguleringen. Det er ikke muligt at vur-
dere denne påvirkning på nuværende tidspunkt. Det forudsættes at de sandsyn-
lige fremtidige påvirkninger skal vurderes nærmere i den fremtidige kommune-
og lokalplanlægning.
5.2
Vurdering af indvirkningen på
miljømålsætninger
I tabel 5-1 vurderes landsplandirektivets indvirkning på miljømålsætningerne.
Vurderingen i forhold til miljømålsætningerne skal sikre, at landsplandirektivets
ændringer ikke strider imod planer og målsætninger eller indsatsprogrammer i
de pågældende planer.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0027.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
27
Tabel 5-1: Miljømålsætninger og påvirkning
Emne
Lands-
planlæg-
ning
Målsætninger
Påvirkning
Aftale om modernisering
af planloven fra juni
2016: Danmark i bedre
balance
bedre rammer
for kommuner, borgere
og virksomheder i hele
landet
Kommentar
I overens-
stemmelse
Udspil om vækst og ud-
vikling i Hele Danmark
fra 2015
Positiv på-
virkning
Landsplandirekti-
vet er mindre
indgribende i mil-
jøet end udspillet
Vejledning om udvik-
lingsområder, 2017
I overens-
stemmelse
Biodiver-
sitet
Målsætninger for natur-
planerne fra Natura
2000-områderne
Målsætninger som frem-
sat i regeringens Natur-
pakke, 2016
Neu-
tral/kan
være i kon-
flikt med
Målsætninger fremsat i
Naturplan Danmark,
2014
I overens-
stemmelse
Målsætninger i Økolo-
gisk Handlingsplan 2020
fra 2012 (ikke opdateret
siden)
I overens-
stemmelse
I overens-
stemmelse
Sundhed
og miljø
Målsætninger fremsat i
'Vækst med omtanke',
regeringens strategi for
bæredygtig udvikling fra
2009 (ikke opdateret).
I overens-
stemmelse
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0028.png
28
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
Klima og
luft
Målsætninger som frem-
sat af Klima og Energi-
ministeriet i Energistra-
tegi 2050
fra kul, olie
og gas til grøn energi
fra 2011 (ikke opdate-
ret).
Målsætning om 40 %
reduktion af drivhusgas-
ser i 2030 ift. 1990 ved-
taget af det Europæiske
Råd i 2014
Målsætninger som frem-
sat i regeringens hand-
lingsplan 'Miljøteknologi
til gavn for miljø og
vækst 2010- 2011' (ikke
opdateret)
Målsætninger som frem-
sat i de statslige vand-
planer efter vandram-
medirektivet
Målsætninger i ny be-
kendtgørelse efter
Vandforsyningsloven om
den fysiske planlæg-
nings inddragelse af
grundvandsbeskyttelsen
Målsætninger som frem-
sat i regeringens hand-
lingsplan 'Miljøteknologi
til gavn for miljø og
vækst 2010- 2011' (ikke
opdateret)
I overens-
stemmelse
I overens-
stemmelse
I overens-
stemmelse
Neutral
Vand
I overens-
stemmelse
I overens-
stemmelse
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0029.png
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
29
5.3
Vurdering af 0-alternativet
0-alternativet udgøres af den situation, hvor landsplandirektivet ikke ville blive
vedtaget og der således ikke ville blive udpeget udviklingsområder i kystnær-
hedszonen. Landsplandirektivets nye muligheder for udpegning af udviklingsom-
råder adskiller sig fra den nuværende miljøtilstand, idet det bliver muligt at
planlægge for byudvikling uden en planlægningsmæssig eller funktionel begrun-
delse, ligesom de umiddelbare rettigheder vil gælde. Kommunerne vil stadig
kunne planlægge i kystnærhedszonen, uden for udviklingsområderne, efter at
have opfyldt kravene herom i planloven.
Såfremt landsplandirektivet for udpegning af udviklingsområder i kystnærheds-
zonen ikke træder i kraft, vil de af mulighederne for yderligere bebyggelse i
kystnærhedszonen beskrevne miljøpåvirkninger ikke finde sted. De væsentligste
miljøpåvirkninger identificeret i miljøvurderingen er af overordnet karakter, og
en væsentlig del af miljøpåvirkningerne vil kunne imødegås i den kommende
kommune- og lokalplanlægning og gennem den efterfølgende godkendelses- og
miljøvurderingsproces.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 349: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren
2007572_0030.png
30
MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN
6
Overvågning
I henhold til § 14 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af kon-
krete projekter skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af
planens eller programmets gennemførelse. Ved overvågningen skal det vurde-
res, om gennemførelse af Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnær-
hedszonen medfører de forventede miljøpåvirkninger, som er beskrevet i miljø-
vurderingsrapporten.
Forslaget til Landsplandirektivet vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning
på miljøet, men de tiltag og projekter, som muliggøres, kan påvirke miljøet. Mil-
jøvurderingen viser, at de nye muligheder kan medføre påvirkninger af miljøet
som følge af kumulative effekter, når der udføres flere planlagte ændringer in-
den for kystnærhedszonen. Omfanget af påvirkningerne kan først vurderes en-
deligt, når landsplandirektivets nye muligheder udmøntes i mere detaljerede
planer.
De miljømæssige påvirkninger, som er påvist i miljøvurderingen, vurderes ikke
at være så væsentlige, at der er behov for særskilt overvågning. Påvirkningerne
vil blive overvåget af kommunerne i forbindelse med de efterfølgende planlæg-
ningsopgaver.