Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 342
Offentligt
2005344_0001.png
Tale til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk
samarbejdes deltagelse i temamøde i Miljø- og Fødevareudvalget
onsdag den 23. januar 2019 om sælproblemerne for fiskeriet
Enhed:
FPK
Sagsbehandler:
FPK
Dato:
23. januar 2019
Sagsnummer:
2019
–
3857
(Det talte ord gælder)
Gråsælen var indtil 1900 ret almindelig i Danmark. Men allerede
dengang førte konflikter med garnfiskeriet til, at der blev indført
skydepræmier i en lang periode, hvor professionelle jægere
nedlagde både gråsæler og spættede sæler.
Jægerne måtte beholde sælen til eget forbrug.
Sælerne måtte dengang skydes både til vands og til lands
–
og det
blev de.
Man mener, at der alene i perioden 1889 - 1927 blev skudt mere
end 35.000 sæler i de danske farvande. Den intensive jagt
bevirkede, at særligt gråsælen stort set blev udryddet i dansk
farvand.
Det blev baggrunden for fredningen i 1967.
Siden fredningen er gråsælen i de senere år set mere ofte i
Danmark
–
og bestanden i Østersøen ser nu ud til at stortrives.
Det er en præstation i sig selv at få bragt en nærmest udryddet art
tilbage til Danmark, og det er på grund af denne succeshistorie, at
vi er her i dag.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 342: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra temamødet 23/1-19 om sælproblemerne for fiskeriet
Men successen har ikke været uden omkostninger. Det kan ikke
mindst de danske fiskere tale med om.
Ligesom tidligere oplever fiskerne nu, at sælerne enten tager
fiskene, eller beskadiger fangsten og fangstredskaber, med store
økonomiske udfordringer som følge.
Tilstedeværelsen af mange gråsæler har også en betydning for
økosystemet, og særligt i Østersøen har det skabt nogle
udfordringer for især torsken.
Ikke kun i antal, men også i fysiologi, hvor mange parasitter
forringer fiskenes levevis.
Gråsæler er en naturlig del af økosystemet, og de spiller en vigtig
rolle som rovdyr i toppen af fødekæden. Samtidig er sælens
udbredelse, bestandsstørrelse og spæktykkelse indikatorer for,
hvor god miljøtilstanden er i et havområde. Indikatorerne bruges
blandet andet til at fastlægge indsatser for beskyttelse af
havområder i relation til EU’s havstrategidirektiv.
Sælerne har ingen naturlige fjender i dansk farvand, bortset fra
mennesker. Den konflikt mellem sæler og fiskere, som vi i dag er
vidne til, udspringer af, at både sæler og mennesker ønsker at
udnytte den samme naturressource
–
nemlig fisk, og særligt
torsken.
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 342: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra temamødet 23/1-19 om sælproblemerne for fiskeriet
Sat lidt på spidsen - hvem skal så have torsken?
Er det sælerne, er det os mennesker, eller skal vi deles om dem?
Der findes ca. 35.000 gråsæler i Østersøen i dag. Heraf er 600 talt
på hvilepladser i den danske del af Østersøen.
Alene i de sidste små 20 år er antallet af gråsæler i Østersøen
vokset fra ca. 16.000 til de 35.000.
Der findes ikke noget måltal for bestanden af gråsæler i
Østersøen. Men HELCOM
–
den mellemstatslige kommission,
som styrer og administrerer Helsingfors-konventionen om
beskyttelse af havmiljøet i Østersøen
–
har dog besluttet, at
bestanden skal kunne vokse, indtil den når et naturligt leje.
Jeg synes, at dét leje efterhånden er nået.
Vi kan sætte regnestykket op.
En gråsæl spiser mellem 3 og 5 kg fisk pr. dag.
Herfra kan gråsælernes samlede forbrug af fisk i Østersøen
beregnes til ca. 1.000 tons pr. år for den danske del af Østersøen
og ca. 50.000 tons pr. år for Østersøen som helhed.
Og hvis vi forestiller os, at bestanden af gråsæler forøges med
yderligere 15.000 individer i de kommende 15-20 år, så skal vi
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 342: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra temamødet 23/1-19 om sælproblemerne for fiskeriet
trække yderligere ca. 20.000 tons fisk ud af regnestykket for,
hvad der er til rådighed i Østersøen.
Der findes ikke sikker viden om, hvor stor en andel af disse fisk,
som er torsk. DTU’s oplæg viser, at det er i størrelsesordenen
83%. Til sammenligning er den danske torskekvote i vest i 2019
ca. 4.000 tons, mens den samlede Østersøkvote af torsk i både øst
og vest er på 33.500 tons.
Vi skal have en fælles Østersø-tilgang til problemstillingen. Det
er ikke en situation, som Danmark kan klare alene.
Det er ikke kun erhvervsfiskeriet, som i dag mærker følgerne af
mange sæler i dansk farvand.
Også de rekreative fiskere er begyndt at se flere sæler langt oppe i
å-systemerne ved Limfjorden, hvor sælerne spiser sig mætte i
bl.a. de havørreder, som de lokale foreninger gør meget frivilligt
arbejde for at bevare.
Selvom det mest er de spættede sæler, man ser i å-løbene, vidner
den øgede tilstedeværelse om, at sælbestandene generelt har det
godt i Danmark
–
og de tager for sig af retterne.
Både spættet sæl og gråsælen er i dag fredet under EU´s
habitatdirektiv. Derudover har Danmark tilsluttet sig en række
konventioner, med henblik på at sikre bevarelse af bestandene og
deres levesteder. Der er altså omfattende international lovgivning
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 342: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra temamødet 23/1-19 om sælproblemerne for fiskeriet
om sæler, hvilket betyder at det nationalt set er svært, at træffe
beslutninger om eksempelvis en målrettet bestandsregulering i
form af bortskydning. Men som tiderne skifter, bør regelsættene
ligeså og afspejle nutidens vilkår.
Hvad kan vi gøre
–
som vi ikke allerede gør i dag?
Der er næppe én løsning, som vil give alle svarene. Som vi har
hørt fra DTU Aqua, forskes der i udvikling af sælsikre redskaber.
Der er sket fremskridt i udviklingsarbejdet, men arbejdet tager
tid.
Miljø- og Fødevareministeriet har for at bygge bro mellem
udviklingsarbejdet og de fortsatte problemer med sæler, indført
en midlertidig reguleringsordning ved Bornholm, hvor fiskere
kan få tilladelse til at skyde sæler, der dukker op ved deres
redskaber.
Erfaringer fra Sverige viser, at regulering af de individer, som har
specialiseret sig i at gå i fiskernes redskaber, har en effekt.
Det er også tilfældet ved regulering af sæler i danske vandløb,
som nu er en mulighed, efter vildskadebekendtgørelsen er blevet
tilpasset. Anskydning af sæler bevirker, at sælerne ikke længere
eller sjældnere besøger det samme sted.
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 342: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra temamødet 23/1-19 om sælproblemerne for fiskeriet
Reguleringsordningen ved Bornholm er denne netop blevet
forlænget 1 år, selvom ordningen har ikke været brugt meget.
Indtil nu er der indrapporteret én enkelt nedlagt gråsæl.
Efter sigende er det svært at ramme sælerne, og det er svært at få
jægere med ud på havet.
For 100 år siden kunne vi altså godt, så måske skyldes
problemerne med sæljagten, at det kun er tilladt at skyde dem i
vandet?
Eller skyldes det måske, at der mangler et økonomisk incitament i
regnestykket?
–
eller at nedlagte dyr må hjembringes?
Dette er absolut noget, som der bør kigges nærmere på.
Et andet initiativ er Fiskeristyrelsens indsamling af
dokumentation for sælskadernes omfang. Her har vi brug for, at
fiskerne byder ind med sælskaderne, så vi får dokumentationen i
orden.
Den information skal bruges til at kortlægge problemets omfang
og udbredelse og skal bruges til eventuelle tilpasninger af både
national og international lovgivning om sæler.
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 342: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra temamødet 23/1-19 om sælproblemerne for fiskeriet
Udfordringen med sælen er i sin natur grænseoverskridende, og
jeg vil derfor diskutere det med mine kolleger rundt omkring
Østersøen. Vi skal have sat grænser for, hvor mange sæler der
kan være.
Jeg har sørget for, at emnet er sat på dagsordenen i både
BALTFISH og HELCOM regi.
BALTFISH
–
altså det mødeforum for de 8 EU-Østersølande,
hvor fiskerimyndigheder og forskere samles
–
vil allerede i marts
måned afholde en større workshop i Sverige.
HELCOM vil afholde et lignende seminar til sommer, på dansk
grund, hvor en bred række af miljø- og fiskeinteresser vil være
samlet.
Den nuværende situation er ikke holdbar for nogen parter. Vi skal
have en saglig drøftelse af fremtiden for naturen i Østersøen, hvor
vi i fællesskab kan sikre en situation, hvor der er plads til alle
aktører
–
både dem, som lever i naturen, og dem, som lever af
naturen.
Dagens oplæg har givet stof til eftertanke. Det er min
forventning, at de to nævnte workshops vil gøre det samme
–
og
udmønte sig i en fælles forståelse for, hvordan vi kommer videre
fra den nuværende situation.
7
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 342: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra temamødet 23/1-19 om sælproblemerne for fiskeriet
Vi skal have vendt sælernes succeshistorie til én, der duer for
alle.
Tak for ordet.
Fiskeripolitisk kontor, den 23. januar 2019
8