Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 330
Offentligt
ERFA-gruppen om forebyggende giftfri indsats mod rotter: Revideret jan 2019:
Kapitel 1
Anvendelsesområder og definitioner
§ 1:
§ 2:
13) Rottespærre: Mekanisk anordning til indsætning i kloakkens brønde samt stik- og hovedledninger, som
har til formål at hindre rotter i at passere opstrøms i kloaksystemet.
17) Rotteattest: En attest der kan forlanges af køber ved huskøb. Rotteattesten dokumenterer resultat af TV-
inspektion af stikledninger, samt at der er opsat en rottespærre til at forhindre rotter i at leve i defekte
stikledninger og indvandre i bygningerne.
Kapitel 3
Kommunalbestyrelsens opgaver
Handlingsplan
§ 5.
Kommunalbestyrelsen
i alle landets kommuner
skal udarbejde
og følge
en handlingsplan
med bindende
mål
om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, der som minimum indeholder de i bilag 1 opstillede krav.
Kommunalbestyrelsen skal revidere
og evaluere
handlingsplanen minimum hvert 3. år. Handlingsplanen skal
offentliggøres på kommunens
hjemmeside og indsatsen godkendes af kommunalbestyrelsen og ikke kun af
et fagudvalg. Formålet med handlingsplanen er at kommunens indsats mod rotter medfører et fald i
antal af rottesager.
Bekæmpelse af rotter
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal foretage en effektiv bekæmpelse af rotter
(Rattus norvegicus , den asiatiske
vandrerotte og Rattus rattus, den sorte rotte).
Bekæmpelse af rotter skal foregå i overensstemmelse med de af
Miljøstyrelsen udarbejdede retningslinjer om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan lade den kommunale bekæmpelse af rotter udføre af kommunens eget
autoriserede personale eller ved at indgå en kontrakt om bekæmpelse af rotter med en R1-autoriseret person.
Stk. 3.
En kommunalbestyrelse, der har indgået kontrakt om kommunal bekæmpelse af rotter med en person som
nævnt i stk. 2, skal føre tilsyn med, at kontrakten overholdes.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at der må udføres privat bekæmpelse af rotter i
kommunen, hvilket kommunen oplyser på kommunens hjemmeside og i den kommunale handlingsplan, jf. § 5. Privat
bekæmpelse af rotter skal følge kommunens handlingsplan.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at privat bekæmpelse overholder kommunens retningslinjer om
privat bekæmpelse og bekendtgørelsens regler.
Stk. 6.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke må udføres privat bekæmpelse efter stk. 4, bevarer en allerede
indgået privat bekæmpelsesaftale sin gyldighed frem til aftalernes ophør, dog højest et år efter kommunalbestyrelsens
beslutning.