Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 330
Offentligt
2002036_0001.png
ERFA-gruppen om forebyggende og giftfri indsats mod rotter
[email protected]
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget, Christiansborg
Østerbro den 16.1.2019
Vedr.: Revision af rottebekendtgørelsen
BEK nr 1686
Antallet af borgere der føler sig generet af rotter er stærkt stigende.
Trods de mange indsatser og det stærkt stigende udgiftsniveau i den kommunale rottebekæmpelse er det ikke
lykkedes at knække kurven. I 2018 var der ca. 175.000 borgere, der årligt finder anledning til at kontakte
kommunen om rotter enten, fordi de har set en rotte eller oplevet dem tæt på bolig eller erhverv. Normalåret
for 10 år siden var 80.000 rotteanmeldelser årligt.
ERFA-gruppens afholt september 2018 igen årsmøde på Christiansborg med deltagere fra kommuner,
forsyningsselskaber, politikere, journalister, opfindere, rottebekæmpere, biologer, rådgivere, kloakmestre,
miljøstyrelsen, detailsektoren for 1450 detailbutikker, Der var bred enighed om at foreslå Miljøministeren at
indarbejde 7 nye forslag for at stramme op i rottebekendtgørelsen.
Formålet er at knække den evigt opadstigende kurve for rotteangreb. Dette kan opnås ved at:
1. indføre rotteattester således at huskøbere ikke køber et hus med rotter. En tv-inspektion og en aftale om
evt. udbedring af kloakkerne mellem sælger og køber samt montage af rottespærre til sikring mod
indvandring af kloakrotter fra kommunens hovedkloakker. Rotteattesten kan rekvireres af huskøber og vil
indgå i dokumentationsmaterialet ved huskøb. Miljøstyrelsen har i årtier påpeget at de private stikledninger
er arnestedet for rottereder. Derfor foreslår ERFA-gruppen at der i forbindelse med hushandler kan begæres
en rotteattest, der viser stikledningens tilstand og dokumenterer isætning af rottespærrer. På denne måde
vil der ved 50-100.000 hushandler årligt ske en forbedring af kloakledningernes miljøtilstand. Indførelse af
rottespærrer vil begrænse rotternes udbredelse. Dette har ERFA-gruppens medlemmer erfaringer med på
utallige lokaliteter.
2. kommunernes indsats via handlingsplanen bliver med bindende målsætninger dvs reduktion i antal
rottesager.
3. rottesager defineres som en rotteklage der udløser en bekæmpelse, dvs en udgift via kommunens
bekæmpelseskonto. En melding om en set rotte medtages ikke længere i den årlige indberetning til
Miljøstyrelsen.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 330: Henvendelse af 16/1-19 fra ERFA-gruppen om forebyggende og giftfri indsats mod rotter
4. kommunerne skal medinddrage vand forsyningsselskaberne i aktiv rottebekæmpelse, da 90 % af samtlige
rotteangreb skyldes kloakrokker der trænger ind i bygningerne via kloaksystemerne.
5. samtlige sygehuse og supersygehuse og skal have monteret rottespærrer inden 2021, dette er endnu ikke
sket.
6. opstramning af bekendtgørelsen skal medføre krav til at kommuner der ikke leverer en resultatorienteret
indsats eller vægrer ved at montere rottespærrer skal kunne pålægges påbud og bødekrav.
7. bekendtgørelsens definition af rottespærrer omfatter kun passive klapper i brønde eller hoved-eller
stikledninger. Dette til forskel for andre installationer der dræber rotter i kloakkerne der fremover omtales
rottefælder.
Rottespærrer opsat områdevis er rottebegrænsende og bestanden vil blive reduceret som påvist i Hillerød
Sygehus. Rottespærrer en bæredygtig teknologi, der reducerer udgifter til rottebekæmpelse. Rottespærrer
overflødiggør giftanvendelse til glæde for miljøet.
Et normalår for rotteanmeldelser var 80.000 og skulle gerne gå gradvist ned nu fra 175.000 til under 50.000 på
nogle få år.
Den seneste revision af rottebekendtgørelsen i 2018, indførte desværre ikke tiltag til reduktion af omfanget af
rotteplagerne, hvorfor vi må foreslå ovennævnte 7 punkter.
ERFA-gruppen for forebyggende giftfri indsats mod rotter
Torben Sønnichsen, Miljøkonsulent og formand for ERFA-gruppen
Referencegrundlaget er ERFA-gruppens mangeårige virke samt fuld skala indførelse af rottespærrer samt de
gode resultater med forebyggende giftfri indsats.