Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 322
Offentligt
2001071_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 15. januar 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til Kommissionens direktiv xx/xx af
dd.mm.2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EC for så vidt angår
etablering af harmoniserede risikoindikatorer (Komitesag).
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 24.-25.
januar 2019.
Samlet set påvirker forslaget om at indføre en risikoindikator i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af
pesticider miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da indikatoren til nogen grad forventes at illustrere
den samme udvikling, som den eksisterende danske pesticidbelastningsindikator allerede gør i dag endda på
et mere deltaljeret niveau.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget, idet der lægges vægt på, at der fortsat arbejdes for en
udvikling af indikatorer, der kan bruges til at følge udviklingen i risikoen fra forbruget af pesticider for
mennesker og miljø på tværs af medlemsstaterne i EU.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Grundnotat om etablering af harmoniserede risikoindikatorer, komitésag
2001071_0002.png
Den 9. januar 2019
MFVM 748
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens direktiv xx/xx af dd.mm.2019 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EC for så vidt angår
etablering af harmoniserede risikoindikatorer (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at der indføres ændringer i rammedirektiv 2009/128/EC om bæredygtig
anvendelse af pesticider. Forslaget går ud på at indføre harmoniserede risikoindikatorer, som skal
bruges til at følge udviklingen i rammedirektivets hovedformål, som er at reducere risikoen fra
forbruget af pesticider for mennesker og miljø. Indikatoren kan desuden vise udviklingen i salg af
pesticider fordelt på forskellige kategorier i de enkelte medlemsstater. Forslaget er forbundet med
mindre administrative konsekvenser for staten, da Miljøstyrelsen skal forestå beregninger af
indikatorerne hvert år baseret på eksisterende data. Der er ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner og kommuner. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité
for planter, dyr, fødevarer og foder den 24.-25. januar 2019. Samlet set påvirker forslaget om at
indføre en risikoindikator i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da indikatoren til nogen grad forventes at illustrere
den samme udvikling, som den eksisterende danske pesticidbelastningsindikator allerede gør i dag
endda på et mere deltaljeret niveau. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget, idet
der lægges vægt på, at der fortsat arbejdes for en udvikling af indikatorer, der kan bruges til at følge
udviklingen i risikoen fra forbruget af pesticider for mennesker og miljø på tværs af
medlemsstaterne i EU.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens direktiv xx/xx af dd.mm.2019 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EC af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider for så vidt angår etablering af
harmoniserede risikoindikatorer.
Forslaget har hjemmel i direktiv 2009/128/EC
af 21. oktober 2009
artikel 15. Ændringsforslaget
drejer sig om, at indføre to indikatorer, der indirekte er et udtryk for udviklingen i risikoen fra
forbruget af pesticider for mennesker og miljø.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax
33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Grundnotat om etablering af harmoniserede risikoindikatorer, komitésag
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for
Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis
kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og
Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke
kvalificeret flertal i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder, forelægger Kommissionen
sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal
inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 24.-
25. januar 2019.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EC
af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
for så vidt angår etablering af harmoniserede risikoindikatorer.
Formålet med at indføre indikatorer, der knytter sig til rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af
pesticider er, at indikatorerne kan anvendes til at overvåge specifikke aspekter af direktivet. De to
foreslåede indikatorer fokuserer på at følge henholdsvis udviklingen i de solgte mængder af pesticider
og antallet af dispensationer givet i medlemsstaterne.
Indikatorerne giver et indirekte udtryk for udviklingen i risikoen fra forbruget af pesticider for
mennesker og miljø. For begge indikatorer opdeles aktivstofferne i fire grupper af stoffer ud fra
opdelinger angivet i pesticidforordningen. Der opdeles i grupperne: (1) lavrisiko stoffer, (2) øvrige
stoffer godkendt efter pesticidforordningen, (3) særligt problematiske stoffer på listen over kandidater
til substitution og (4) stoffer, der ikke er godkendt under pesticidforordningen. Gruppernes bidrag til
indikatorerne vægtes med en faktor henholdsvis 1, 8, 16 og 64. Vægtningerne er ifølge Kommissionen
fastsat politisk ud fra et ønske om at understøtte målsætningen i direktivet om en bæredygtig
anvendelse af pesticider og fremme alternative tilgange eller teknikker.
De to første grupper opdeles hver især yderligere i to kategorier baseret på, om aktivstoffet er
mikrobiologisk eller kemisk. Gruppe 3 opdeles desuden i to kategorier ud fra stoffernes klassificering
og fra om stofferne vurderes at være hormonforstyrrende og om de er godkendt på baggrund af
ubetydelig eksponering. Det er frivilligt, om medlemsstaterne vil offentliggøre de solgte mængder
fordelt på disse kategorier.
Beregning af indikator 1 foretages ved, at de solgte mængder af aktivstoffer, der hvert år
indrapporteres til EUROSTAT, fordeles i de fire grupper. Hver gruppe vægtes dernæst med den
relevante faktor og summeres til et samlet tal for det enkelte år. Værdierne indekseres ift. en baseline,
som er gennemsnittet af årene 2011-2013. Hvert år genberegnes hele tidsserien, inkl. baseline, da
aktivstoffernes placering i de forskellige grupper er dynamisk grundet den tilbagevendende
revurdering af aktivstoffer i EU.
Beregning af indikator 2 foretages ved, at antallet af dispensationer givet de enkelte år fordeles i de fire
grupper. Igen vægtes tallene, de summeres til et samlet tal for det enkelte år og værdierne indekseres i
forhold til baseline. For denne indikator anvendes antallet frem for de solgte mængder, da de solgte
mængder oplyst til EUROSTAT ikke for alle aktivstoffer kan fordeles på salg af midler markedsført på
baggrund af henholdsvis dispensationer og egentlige godkendelser. Med denne indikator følges
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Grundnotat om etablering af harmoniserede risikoindikatorer, komitésag
2001071_0004.png
udviklingen i medlemsstaternes dispensationspraksis som et indirekte udtryk for risikoen forbundet
med forbruget af pesticider.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EC af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider er udmøntet i en række forskellige
bekendtgørelse under kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og lov om sprøjtejournaldata i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil der blive indført to risikoindikatorer i direktivet om bæredygtig
anvendelse af pesticider. Der er ikke behov for ændret regler, da salgstal allerede indberettes i
forbindelse med Statistikforordningen 1185/2009.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Det vurderes, at den årlige beregning af de foreslåede indikatorer kun
udgør en mindre byrde for staten.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser, da de solgte mængder allerede
under de eksisterende regler indberettes til Miljøstyrelsen.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ændringen ikke i praksis fører til et ændret
beskyttelsesniveau, da der i Danmark allerede anvendes en pesticidbelastningsindikator, som er mere
detaljeret.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Planteværn beklager, at de forslåede indikatorer ikke er
mere ambitiøse. Man finder ikke, at indikatorerne er baseret på et tilstrækkeligt fagligt grundlag, og
heller ikke at indikatorerne vil muliggøre sammenligning af data medlemsstater imellem. Danmarks
Naturfredningsforening og Dansk Planteværn opfordrer til, at regeringen lægger pres på
Kommissionen for at fremme indikatorer som bedre opfylder direktivets formål desuagtet, at det vil
forudsætte en udskydelse af vedtagelsen af forslaget.
Det Økologiske Råd støtter generelt forslaget, idet der bør arbejdes for en udvikling af indikatorer, der
kan bruges til at følge udviklingen i risikoen fra forbruget af pesticider for mennesker og miljø på tværs
af medlemslandene i EU. Det Økologiske Råd udtrykker opbakning til indikatorens forsøg på at følge
udviklingen i medlemsstaterne, især hvad angår brug af dispensationer. Det fremhæves desuden, at
det er vigtigt at bevare den danske pesticidbelastningsindikator.
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Grundnotat om etablering af harmoniserede risikoindikatorer, komitésag
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om et lignende forslag er det usikkert, om der vil
være kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, vigtigt at kunne følge udviklingen i risikoen fra forbruget af pesticider for mennesker og
miljø også på tværs af medlemsstater i EU. Indikatorerne er dog kun et indirekte udtryk for risikoen
ved brug af pesticider. Først og fremmest fordi de er baseret på salgstal frem for forbrugstal, men også
fordi vægtningen af grupperne ikke er fagligt begrundet og dermed ikke udtryk for en egentlig risiko.
Vægtningen er for eksempel ikke udtryk for, at stoffer i gruppe 4 er forbundet med en otte gange større
risiko for mennesker og miljø end stoffer i gruppe 2, mens stoffer i gruppe 3 kun er forbundet med en
dobbelt så høj risiko som stoffer i gruppe 2. For indikator 2 bemærkes det, at dispensationer i
Danmark ofte gives til stoffer i gruppe 2, der er godkendt i EU, men hvor der eventuelt ikke er søgt om
godkendelse af midler med stoffet i Danmark. Dispensationer givet til disse stoffer i Danmark vurderes
ikke at udgøre en særlig risiko, men vil ifølge Kommissionens forslag skulle inkluderes i den danske
beregning af indikator 2.
Opdelingen i de syv kategorier vurderes i praksis at være af mindre betydning, da mange
medlemsstater formodentlig vil fravælge at offentliggøre disse data. Indikatorerne kan derfor ikke
nødvendigvis bruges til at følge udviklingen i salgstal for de syv kategorier. De to foreslåede indikatorer
muliggør heller ikke overordnet set en direkte sammenligning på tværs af medlemsstaterne. Det
skyldes, at hver medlemsstat har sin egen baseline. Denne begrænsning i sammenligning
medlemsstaterne imellem vil være svær at kommunikere, hvilket kan føre til ønske om politiske
initiativer baseret på et fejlagtigt grundlag. Ligeledes kan de årlige genberegninger med ændring af
hver medlemsstats baseline vise sig at være en kommunikativ udfordring.
De foreslåede indikatorer kan ikke erstatte den danske pesticidbelastningsindikator, som følger
udviklingen i belastningen fra pesticider på et deltaljeret niveau. De foreslåede indikatorer er dog
første skridt på vejen til harmoniserede risikoindikatorer, og det er forventningen, at der under
rammedirektivet for bæredygtig anvendelse arbejdes videre på udvikling af mere detaljerede og
retvisende indikatorer, der for eksempel kan tage højde for forskelle i stoffernes dosering pr. hektar.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget, idet der lægges vægt på, at der fortsat arbejdes
for en udvikling af indikatorer, der kan bruges til at følge udviklingen i risikoen fra forbruget af
pesticider for mennesker og miljø på tværs af medlemsstaterne i EU.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4