Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 319
Offentligt
2001049_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 15. januar 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) xx/2019 af dd.mm.2019 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår
forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne 1-naphthylacetamid, 1-naphthyleddikesyre, acrinath-
rin, azimsulfuron, azoxystrobin, fluazifop p, fluquinconazol, fluroxypyr, imazalil, kresoxim-methyl, oxyfluor-
fen, prochloraz, prohexadion-calcium, spiroxamin, tefluthrin og terbuthylazin (Komitesag).
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 24.
25.
januar 2019.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet der dog lægges afgørende vægt på, at godken-
delsesperioden for prochloraz ikke forlænges, da danske forskere fra Center for Hormonforstyrrende Stoffer
(CEHOS) har identificeret stoffet som hormonforstyrrende. Yderligere lægges der vægt på, at Kommissionen
skal opfylde sin forpligtelse om indenfor 6 måneder efter publikation af Europæiske Fødevaresikkerhedsau-
toritets (EFSA) konklusioner at fremsætte forslag om godkendelse eller ikke godkendelse af aktivstoffer.
Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer til afstemning så snart som
muligt efter at Kommissionens vurderingsrapporter foreligger, særligt hvis EFSA, har identificeret en risiko
for sundhed eller miljø.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 319: Grundnotat om forlængelse af godkendelsesperioden for flere AIR IV aktivstoffer, komitésag
2001049_0002.png
Den 9. januar 2019
MFVM 745
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2019 af
dd.mm.2019 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt an-
går forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne 1-naphthylacetamid,
1-naphthyleddikesyre, acrinathrin, azimsulfuron, azoxystrobin, fluazifop p, flu-
quinconazol, fluroxypyr, imazalil, kresoxim-methyl, oxyfluorfen, prochloraz,
prohexadion-calcium, spiroxamin, tefluthrin og terbuthylazin (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår at forlænge udløbsdatoen for en række aktivstoffer i AIR IV fornyelsespro-
grammet, hvor godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber mellem december 2023 og
december 2024. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte ak-
tivstoffer blive forlænget med 2 eller 3 år. Forlængelserne er en udskydelse af AIR IV fornyelsespro-
grammet pga. forsinkelser i AIR III fornyelsesprogrammet. Der er ingen økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er marginale administrative
konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
24.
25. januar 2019. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne
er godkendt i EU i dag. Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet der dog læg-
ges afgørende vægt på, at godkendelsesperioden for prochloraz ikke forlænges, da danske forskere
fra Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS) har identificeret stoffet som hormonforstyrren-
de. Yderligere lægges der vægt på, at Kommissionen skal opfylde sin forpligtelse om indenfor 6 må-
neder efter publikation af Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) konklusioner at frem-
sætte forslag om godkendelse eller ikke godkendelse af aktivstoffer. Desuden lægges der vægt på, at
Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer til afstemning så snart som muligt efter at Kommis-
sionens vurderingsrapporter foreligger, særligt hvis EFSA, har identificeret en risiko for sundhed
eller miljø.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
xx/xx af dd.mm.2019 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 319: Grundnotat om forlængelse af godkendelsesperioden for flere AIR IV aktivstoffer, komitésag
2001049_0003.png
af godkendelsesperioden for aktivstofferne 1-naphthylacetamid, 1-naphthyleddikesyre, acrinathrin,
azimsulfuron, azoxystrobin, fluazifop p, fluquinconazol, fluroxypyr, imazalil, kresoxim-methyl, oxyflu-
orfen, prochloraz, prohexadion-calcium, spiroxamin, tefluthrin og terbuthylazin.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlægger,
at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en an-
søgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder. Afgiver Komitéen en
positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en nega-
tiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget. Afgives der ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et æn-
dret forslag, eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med
kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver
appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver
appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen på egen hånd vedtage
forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 24.
25. januar 2019.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af en række aktivstoffer, der tidligere har
været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med plantebe-
skyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over godkendte ak-
tivstoffer. Stofferne tilhører det såkaldte AIR IV fornyelsesprogram.
Grunden til at der foreslås en forlænget godkendelse er, at EU vil give tilstrækkelig tid til at tilgodese
tid til en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, og at sørge for, at der er tilstrækkelige
ressourcer til vurdering og afgørelse med hensyn til stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber mellem de-
cember 2023 og december 2024. Det forventes, at forlængelsen af disse aktivstoffer vil blive 2 eller 3
år. Dermed vil der blive tilstrækkelig tid til at gennemføre vurderingen af ansøgningerne om fornyet
godkendelse af de pågældende aktivstoffer.
AIR IV stoffer, som foreslås forlænget 2 - 3 år, hvor der er godkendt midler i Danmark, (anvendelses-
område i Danmark er angivet):
Azoxystrobin - anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, gulerødder, knoldselleri,
persillerod, pastinak, raps, ærter med og uden bælg, kartofler, kålroer, majroer og græsfrø, samt i
jordbær i væksthuse.
Fluroxypyr - anvendes til ukrudtsbekæmpelse i korn med og uden udlæg af græs samt frøgræs og
græs.
Imazalil - anvendes til indendørs bejdsning af læggekartofler.
Kresoxim-methyl - anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i æble, pære, solbær, ribs, stik-
kelsbær, blåbær og tranebær, jordbær i væksthus og på friland, roser i væksthus og på friland
samt krysantemum i væksthus.
Prohexadion-calcium - anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs samt æbler og pærer.
Spiroxamin
anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i byg, rug, triticale og hvede.
Tefluthrin - anvendes til insektbekæmpelse ved bejdsning af frø til sukker- og foderroer.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 319: Grundnotat om forlængelse af godkendelsesperioden for flere AIR IV aktivstoffer, komitésag
2001049_0004.png
AIR IV stoffer, som foreslås forlænget 2 - 3 år, hvor der ikke er godkendt midler i Danmark:
1-naphthylacetamid
1-naphthyleddikesyre
Acrinathrin
Azimsulfuron
Fluazifop p
Fluquinconazol
Oxyfluorfen
Prochloraz
Terbuthylazin.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer ligger mellem december 2023 og december
2024 i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er
direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive ændret. Denne
liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af
forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslaget skønnes ikke at have
væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekven-
ser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Danske forskere fra Center for hormonforstyrrende stoffer (CEHOS) har identificeret stoffet
prochloraz som hormonforstyrrende i deres liste over hormonforstyrrende stoffer, som blev publiceret
i september 2018. Listen er bestilt af Miljøstyrelsen.
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 319: Grundnotat om forlængelse af godkendelsesperioden for flere AIR IV aktivstoffer, komitésag
2001049_0005.png
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd fremfører, at det ikke er acceptabelt, at tidsplanen for revurderingerne ikke kan
overholdes, og finder, at der skal lægges afgørende vægt på, at godkendelsesperioden for prochloraz
ikke fornyes. Derudover angiver Det Økologiske Råd, at otte af stofferne angiveligt besidder stofegen-
skaber, som gør det betænkeligt at revurderingen udsættes. Især azoxystrobin er problematisk for
vandmiljø og grundvand, og Det Økologiske Råd er ikke enig i fortsat godkendelse af dette stof.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret
flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning.
Som udgangspunkt støtter regeringen forlængede godkendelser for at give EU tilstrækkelig tid til at
tilgodese en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, og at sørge for, at der er tilstrække-
lige ressourcer til vurdering og afgørelse med hensyn til stoffernes eventuelle fornyelse. Dette gælder
imidlertid kun forlængelse af godkendelse af stoffer, hvor EFSA ikke har identificeret en risiko for
sundhed eller miljø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på, at godkendel-
sesperioden for prochloraz ikke forlænges, da danske forskere fra Center for Hormonforstyrrende Stof-
fer (CEHOS) har identificeret stoffet som hormonforstyrrende. Yderligere lægges der vægt på, at
Kommissionen skal opfylde sin forpligtelse om indenfor 6 måneder efter publikation af EFSA konklu-
sioner at fremsætte forslag om godkendelse eller ikke godkendelse af aktivstoffer. Desuden lægges der
vægt på, at Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer til afstemning så snart som muligt efter at
Kommissionens vurderingsrapporter foreligger, særligt hvis den Europæiske Fødevaresikkerhedsauto-
ritet, EFSA, har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4