Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 312
Offentligt
1999516_0001.png
HØRINGSNOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2018-13387
Ref. LEHOL/JOHUS
Den 20. december 2018
Høringsnotat om Danmarks rapportering af 6. landerapport
til FN’s biodiversitetskonvention (CBD)
Udkast til Danmarks rapportering af 6. landerapport til FN’s
biodiversitetskonvention
har været i
høring fra den 19. november til den 2. december 2018.
Udkastet har været sendt i høring til relevante grønne organisationer, erhvervsorganisationer,
ministerier m.fl. Der har desuden været afholdt et informationsmøde den 28. november for 92-
gruppen, der repræsenterer 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, og Habitats. Mødets formål
var at give interessenterne mulighed for at afklare evt. spørgsmål ift. rapporteringsformat, mv.
Miljø- og Fødevareministeriet har i alt modtaget syv eksterne høringssvar. Fem fra
interesseorganisationer, et fra konsulentfirmaet Habitats og et fra en borger (Søren Wium Andersen).
Høringssvarene og dette høringsnotat lægges på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside efter
Danmarks afrapportering af 6. landerapport er sendt til
FN’s
biodiversitetskonvention.
1. Modtagne bemærkninger vedrørende den generelle afrapportering
Dansk Ornitologisk Forening, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, Danmarks
Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer opfordrer generelt til at der i Danmark sker en
målretning af indsatser på natur og biodiversitetsområdet mhp. at opretholde og forbedre natur og
biodiversitet på den mest ressourceeffektive vis.
Dansk Ornitologisk Forening, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, Danmarks
Naturfredningsforening og Habitats nævner, at rapporten efter deres opfattelse har en for generel
karakter med få konkrete fakta til at underbygge svarene. Der efterspørges blandt andet en klar
målbar, faktuel status på emnerne og hvor man ønsker at kunne sige, hvor effektivt initiativer har
virket, samt hvordan man følger op på evt. negative tendenser.
WWF Verdensnaturfonden og Habitats mener ikke, at rapporten opfylder FN-kriterierne for
afrapportering.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Sekretariatet for FN’s biodiversitetskonvention har udsendt
retningslinjer og skabelon for parternes
udarbejdelse af 6. landerapport. Skabelonen er et værktøj, der skal hjælpe landene med at udarbejde 6.
landerapport, men som også kan tilpasses den nærmere konkrete kontekst for hvert enkelt land.
Retningslinjerne er markant anderledes end ved udarbejdelse af 5. landerapport, hvor fokus var på at
give faktuel status for udviklingen i biodiversiteten. I 6. landerapport er der primært fokus på
efterlevelse af nationale mål for biodiversitet og deres sammenhæng til de 20 Aichi-mål.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0002.png
Der er i 6. landerapport tilføjet nye afsnit, der indledningsvist forklarer baggrunden for rapportens
udformning. Det fremgår blandt andet heraf, at landerapporten er tilpasset dansk og europæisk
kontekst. Danmark har sammen med de øvrige EU lande tilsluttet
sig EU’s biodiversitetsstrategi,
der
er et fælles europæisk bidrag til opfyldelse af de globale FN-mål.
EU’s biodiversitetsstrategi indeholder
et overordnet mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2020 og seks delmål.
Danmark bidrager
hovedsageligt til opfyldelse af FN’s strategiske plan for biodiversitet gennem EU’s
biodiversitetsstrategi. Danmark laver derfor ikke nationale opgørelser af opfyldelsen af de enkelte
Aichi-mål. Hertil kommer, at Danmarks nationale biodiversitetsstrategi er under revision. Det betyder,
at der ikke aktuelt er fastlagt mål på nationalt niveau i en revideret national biodiversitetsstrategi. Dele
af skabelonen er som konsekvens heraf udfyldt i mere generelle vendinger, end der er lagt op til i de
generelle retningslinjer. 6. landerapport er først og fremmest en opdatering af initiativer siden seneste
rapportering i 2014, der bidrager til at opfylde de 20 Aichi-mål.
1.1. Processen vedrørende afrapportering af 6. landerapport til CBD
Der er modtaget høringssvar som vedrører processen for Damarks afrapportering af 6. landerapport til
biodiversitetskonventionen.
Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og WWF
Verdensnaturfonden udtrykker generelt utilfredshed med længden af høringsperioden samt den
anlagte inddragelsesproces af interessenterne. Med henvisning til at Danmark forventer at udkomme
med nationale naturmål og biodiversitetsstrategi, opfordres der til at Danmark indsender rapporten til
FN’s biodiversitetskonvention
senere end 31. december 2018 mhp. at Danmark kan levere en mere
fyldestgørende statusrapport til biodiversitetskonventionen i 2019.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ministeriet har fastsat høringsperioden ud fra et ønske om at indsende 6. landerapport inden for
fristen den 31. december 2018. Høringsperioden afspejler desuden, at 6. landerapport er en mindre
rapportering med hovedvægt på en opdatering af Danmarks indsatser for styrkelse af biodiversiteten i
perioden fra 2014-2018.
2. Rapportens sektion I:
Verdens Skove, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Habitats mener
ikke, at feltet om nationalt biodiversitetsmål kan afkrydses, idet Danmark ikke har nationale
biodiversitetsmål. Der opfordres blandt andet til en mere faktabaseret afrapportering og klare,
målbare mål i en kommende dansk biodiversitetsstrategi.
Danmarks Naturfredningsforening skriver desuden, at Danmark ikke har en konkret plan for hvordan
det nuværende naturareal sikres og øges, og at Danmark ikke har en national plan for forvaltning af
truede arter.
Habitats finder det overraskende, at det af teksten fremgår, at regeringen prioriterer indsatsen for at
standse tilbagegangen i biodiversiteten og foreslår det nærmere forklaret.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Afkrydsningen af feltet i sektion 1 sker med henvisning til, at Danmark sammen med de øvrige EU
lande har
tilsluttet sig EU’s biodiversitetsstrategi. EU’s biodiversitetsstrategi indeholder et overordnet
mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i EU senest i 2020 og seks delmål.
Målene i EU’s
biodiversitetsstrategi er fastlagt på europæisk niveau og fastlægger hvordan EU- landene i fællesskab
vil bidrage til opfyldelse af de globale målsætninger i FN’s strategiske
plan. Hertil kommer, at der er
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0003.png
iværksat mange væsentlige naturinitiativer i Danmark,
der som supplement til EU’s
biodiversitetsstrategi, bidrager til opfyldelse af Aichi-målene.
Danmark laver ikke nationale opgørelser af opfyldelsen af de enkelte Aichi-mål. Samtidig er Danmarks
nationale biodiversitetsstrategi under revision. Sektion 1 i skabelonen er som konsekvens heraf udfyldt
i mere generelle vendinger, end der er lagt op til i de generelle retningslinjer.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig synpunkterne fra Danmarks Naturfredningsforening og
Habitats men vurderer ikke, at det giver anledning til justeringer i 6. landerapport.
3. Rapportens sektion II:
Landbrug og Fødevarer bemærker ift. offentlighedens adgang til naturen, at det bør fremgå, at der i
Danmark i vid udstrækning også er adgang til privatejede naturområder via naturbeskyttelsesloven.
Danmarks Naturfredningsforening skriver ift. offentlighedens adgang, at der ikke er givet øget adgang
til naturen i de sidste fire år, og at man f.eks. kunne have udvidet med adgang til at færdes langs åer og
vandløb.
Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening ønsker generelt mere målbare
afrapporteringer og en beskrivelse af hvilken effekt, der er af implementeringsmålene.
Danmarks Naturfredningsforening nævner, at der ikke fremgår en vurdering af, hvilke forhindringer
der er for at nå målene, på hvilke områder der mangler forskningsbaseret viden eller hvor der er
tekniske udfordringer.
Habitats spørger til, hvordan etablering af ny skov understøtter biodiversiteten og hvordan udlæg af
urørt skov over de næste 50 år bidrager til opfyldelse af målet om at standse tabet af biodiversitet i
2020. Derudover mener Habitats blandt andet, at den eksisterende naturpleje ofte skader
biodiversiteten mere end den gavner.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Til de generelle kommentarer bemærkes, at Danmark ikke laver nationale opgørelser af opfyldelsen af
de enkelte Aichi-mål. Hertil kommer, at Danmarks nationale biodiversitetsstrategi er under revision.
Sektion 2 i skabelonen er som konsekvens heraf udfyldt i mere generelle vendinger, end der er lagt op
til i de generelle retningslinjer. Der er tilføjet betragtninger om vurderinger af effekten af konkrete
naturforbedringstiltag, brug af overvågningsdata samt fortsat plejebehov på lysåbne arealer.
Afsnittet om offentlighedens adgang til naturarealer er justeret på baggrund af bemærkningerne.
4. Afrapportering af rapportens sektion III:
Dansk Ornitologisk Forening er af den opfattelse, at Danmarks beskrivelse til denne sektion er for
generel og overordnet, og at der som minimum burde være en opgørelse af hvor langt bevillinger er
blevet anvendt og hvilke Aichi mål Danmark forventer at kunne opfylde pr. 2020.
Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden skriver, at de siden 2012 årligt har
udgivet et biodiversitetsbarometer med en ekspertvurdering af, hvor langt Danmark er fra at udmønte
de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der henvises til det
seneste biodiversitetsbarometer fra 2017, og at der i øvrigt henvises til hjemmesider om naturens
tilstand (NOVANA, naturbeskyttelseslovens § 3, rødlistede arter, invasive arter).
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0004.png
Habitats nævner, at det bør fremgå nærmere, hvordan Aftale om Fødevare- og Landbrugspakke og
Aftale om Naturpakke bidrager til opfyldelse af Aichi-målene.
Søren Wium Andersen mener, at Danmark ikke lever op til verdensmål nr. 15, idet Danmark har
jagttider på taffeland, havlit og fløjlsand, der er på arter på rødlisten og i global tilbagegang ifølge
IUCNs rødliste.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Til de generelle kommentarer bemærkes, at Danmark ikke laver nationale opgørelser af opfyldelsen af
de enkelte Aichi-mål. Hertil kommer, at Danmarks nationale biodiversitetsstrategi er under revision.
Sektion 3 i skabelonen er som konsekvens heraf udfyldt i mere generelle vendinger, end der er lagt op
til i de generelle retningslinjer. Det årlige biodiversitetsbarometer, som Danmarks
Naturfredningsforening og WWF-Verdensnaturfonden henviser til, er udtryk for organisationernes
vurderinger.
Miljø- og Fødevareministeriet skal til bemærkninger fra Habitats gøre opmærksom på, at en række
relevante indsatser, der følger af Aftale om Fødevare og Landbrugspakke og Aftale om Naturpakke er
beskrevet andetsteds i 6. landerapport.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig synspunktet fra Søren Wium Andersen, men det har ikke
givet anledning til justeringer i 6. landerapport.
5. Rapportens sektion IV:
Danmarks Naturfredningsforening bemærker generelt til sektion IV, at de ikke har haft mulighed for
at gå i detaljer med denne del af afrapporteringen. Foreningen bemærker, at der gennem de forgangne
fire år er truffet beslutninger, som kan forventes at få positiv effekt for biodiversiteten i Danmark over
de kommende årtier. Heriblandt nævner foreningen, at oprettelsen af Den Danske Naturfond,
udpegning af urørt skov på statslige arealer, aftale om stop for sandsugning i Øresund samt
gennemførte og igangværende naturgenopretningsindsatser rundt om i landet kan fremhæves.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Sektion IV er udbygget på baggrund af høringssvar.
5.1.
Delmål 1: Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier, der knytter
sig til biologisk mangfoldighed, og de skridt de kan tage for at beskytte og
udnytte biodiversitet bæredygtigt
Danmarks Naturfredningsforening og Habitats nævner, at de vurderer, at det er relevant at måle, hvor
mange danskere, der kender begrebet biodiversitet og kender værdierne ved biodiversitet. Det måles
med jævne mellemrum af EU Kommissionens analyseenhed i et Flash Barometer.
Habitats nævner endvidere, at der efter deres vurdering kan være en interessekonflikt i at lade
Naturstyrelsen foretage formidling af biodiversitet i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er afsnittet tilføjet henvisning til EU Kommissionens måling i 2013 af danskernes holdning til
biodiversitet.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Habitats synspunkter om formidling men vurderer ikke, at
det giver anledning til ændringer i 6. landerapport.
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0005.png
5.2.
Delmål 2: Senest i 2020 er værdien af biologisk mangfoldighed integreret i
nationale og lokale udviklings og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og
planlægningsprocesser og er på passende vis under indarbejdelse i de
nationale regnskaber og rapporteringssystemer
Landbrug og Fødevarer efterspørger, at indsats for efteruddannelse af landmænd i naturpleje fra
Aftale om Naturpakke fremgår.
Landbrug og Fødevarer bemærker desuden, at revisionen af Natura 2000 grænserne er med til at
styrke lodsejernes forståelse af Natura 2000 beskyttelsen, arealer uden egentlig naturindhold er taget
ud. Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening mener, at henvisningen til
justeringen af Natura 2000 grænserne bør nuanceres ift. de konsekvenser for beskyttede fuglearter,
foreningerne mener, grænsejusteringen kan få. Foreningerne mener desuden, at beskrivelsen af det
grønne nationalregnskab skal justeres ift. biodiversitet.
Habitats nævner, at der mangler afklaring af videre udmøntning af viden om at integrere biodiversitet
i lokale og nationale udviklings-, fattigdoms- og planlægningsprocesser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Afsnit om indsatsen for efteruddannelse af landmænd i naturpleje er relevant at nævne, og er tilføjet
under delmål 5 i 6. landerapport.
Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på kritikken fra flere grønne organisationer af
justeringen af Natura områdernes grænser, og vil gøre opmærksom på, at der ikke er udtaget arealer,
der er beskyttet natur, eller som har væsentlig betydning som levested for beskyttede arter. Der er
således fortsat mange hektar opdyrkede marker indenfor Natura 2000-områderne ikke mindst af
hensyn til f.eks. trækkende gæs og svaner. Ministeriet noterer sig samtidig Landbrug og Fødevarers
synspunkter i forhold til styrket forståelse af natura 2000 beskyttelsen. Bemærkningerne fra
organisationerne om justering af Natura 2000 grænserne giver ikke anledning til justeringer i 6.
landerapport.
På baggrund af bemærkningerne om det grønne nationalregnskab tilføjes, at det grønne
nationalregnskab ikke omfatter biodiversitet som parameter men inddrager elementer, der kan indgå i
en beskrivelse af biodiversiteten i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Habitats synspunkter om videre udmøntning af
vidensgrundlag. Da 6. landerapport er udtryk for aktuel status, giver det ikke anledning til ændringer i
rapporten.
5.3.
Delmål 3: Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, som er skadelige
for biologisk mangfoldighed elimineret, udfaset eller omdannet med henblik
på at minimere eller undgå negative effekter, og positive incitamenter for
beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet og anvendt i
overensstemmelse og harmoni med Biodiversitetskonventionen og andre
relevante internationale forpligtelser under hensyn til nationale socio-
økonomiske tilstande.
Landbrug og Fødevarer foreslår, at natur og biodiversitet også bør nævnes som vigtige elementer i den
nye landbrugsreform (CAP).
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0006.png
Dansk Ornitologisk Forening og Verdens Skove mener, at det også skal oplistes, hvordan Danmark
bidrager til at gøre op med skadelige incitamenter og støtteordninger for biodiversiteten.
Dansk Ornitologisk Forening spørger derudover bl.a. til, hvordan Danmark regner med at komme i
mål inden 2020.
Verdens Skove mener, at krav om intensivering af produktion af biomasse i forbindelse med
skovrejsning er skadelig for biodiversiteten. Verdens Skove mener desuden, at lovkrav om
opretholdelse af dræning på natur/skovarealer af hensyn til naboer også er skadeligt for
biodiversiteten, samt fører til øgede udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet. Dertil kommer
subsidiering af landbruget. Endvidere mener Verdens Skove, at afgiftsfritagelse af biomasse i
energiproduktionen fører til en alt for intensiv udnyttelse af træbaseret biomasse fra skovene.
Verdens skove og Habitats mener, at regler for husdyrbrug er skadelige i forhold til biodiversiteten.
Danmarks Naturfredningsforening skriver, at der løbende arbejdes på at trække vandområder ud af
planerne, senest de 1000 km vandløb.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Der er i højere grad tilføjet betragtninger om begrænsning af incitamenter, der kan have negativ
indvirkning på biodiversiteten. Det ligger uden for rammerne for rapporten at foretage en samlet
beskrivelse af potentielt negative incitamenter.
Ift. Den fælles landbrugspolitik (CAP), skrives det ind i rapporten, at natur og biodiversitet også er
vigtige elementer i den nye landbrugsreform.
Dræning af natur og skovarealer
Ministeriet bemærker, at der ikke er lovkrav om, at dræning eller udgrøftning skal opretholdes på
natur/skovarealer. Hvis dræn eller grøfter er omfattet af vandløbsloven, er der imidlertid et krav om,
at ændringer af eksisterende dræning eller udgrøftning skal godkendes af vandløbsmyndigheden, fsva,
at dræningen eller udgrøftningen er omfattet af vandløbsloven. Dræn og grøfter er omfattet af
vandløbsloven, ”hvis flere end en enkelt har interesse i deres tilstedeværelse og vedligeholdelse”, jf.
lovens § 2. Det betyder, at ikke alle dræn og grøfter i skove eller på (større) naturområder er omfattet
af loven. Det giver ikke anledning til justering i 6. landerapport.
Biomasse
Regeringen indgik i 2018 en energiaftale med opbakning fra alle partier i Folketinget. Den indeholder
konkrete tiltag, der må antages direkte eller indirekte at kunne påvirke udbud og efterspørgsel efter
biomasse til energi. Det gælder blandt andet afskaffelse af kraftvarmekrav og brændselsbinding til
naturgas i varmesektoren, en lavere elvarmeafgift, som øger incitamentet til at vælge varmepumper,
nedsættelse af støtte til biomassebaseret el-produktion samt støtte til udbygning med biogas og andre
grønne gasser, der fx kan være baseret på forgasset biomasse. Såvel den frivillige danske brancheaftale
om sikring af bæredygtig biomasse som EU’s nyligt vedtagne bæredygtighedskriterier
for
skovbiomasse stiller krav om hensyntagen til biodiversitet. Det er tilføjet 6. landerapport.
Vandløb
Ændringen af afgrænsningen af vandløb med et opland mindre end 10 km
2
i vandområdeplanerne er i
offentlig høring frem til 25. januar 2019. Ændringen er en del af opfølgningen på Fødevare- og
Landbrugspakken fra december 2015 og er derfor også allerede forudsat i de gældende
vandområdeplaner 2015-2021 (juni 2016). Det var ligeledes en del af aftalen, at kommunerne skulle
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0007.png
inddrage bredt sammensatte vandråd i at kvalificere grundlaget for afgrænsningen, hvilket er sket i
2017. Kvalificeringen betyder både at vandløb udgår og indgår i forhold til det opdaterede grundlag for
vandrådsarbejdet. Det kan bemærkes, at vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven mv. fortsat gælder.
Det giver ikke anledning til justering i 6. landerapport.
5.4.
Delmål 4: Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv og interessenter på alle
niveauer taget skridt til at opnå eller har implementeret planer for
bæredygtig produktion og forbrug og holdt effekterne af forbrug af
naturressourcer godt inden for de økologiske grænser.
Dansk Ornitologisk Forening ønsker, at det fremgår, om miljømærkning også kommer biodiversitet til
gode.
Danmarks Naturfredningsforening og Habitats ønsker bl.a. en vurdering af de økologiske grænser og
Danmarks økologiske fodaftryk på andre lande.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det ligger ikke inden for rammerne af rapporten at vurdere de beskrevne initiativers effekt i forhold til
de økologiske grænser, herunder påvirkning af andre lande.
Miljømærkning
Ministeriet har noteret sig synspunktet om miljømærkning og har udbygget teksten herom i 6.
landerapport.
Miljømærkeordningerne Svanemærket og EU miljømærket Blomsten udarbejder produktspecifikke
kriterier som er livscyklusbaseret. Det betyder, at der kigges på alle dele af produktets (servicens)
livscyklus, og der udarbejdes kriterier, der er relevante og giver en reel og dokumenterbar
miljøforbedring.
I forhold til biodiversitet kan der især peges på produkter med indhold af træ og andre fornybare
ressourcer være eksempler på krav, der kommer biodiversiteten til gode (ved arealanvendelse der
begrænser afskovning) ved fx at have:
Høj andel af fornybare råvarer fra bæredygtigt producerede, kontrollerede og sporbare kilder. For træ-
og træprodukter indebærer det, at der skal anvendes råvarer fra FSC eller PEFC certificerede skovdrift
eller genbrugstræ-/papir.
For anvendelse af fx palmeolie og sojaolie kan der stilles krav om sporbarhedscertifikater med
anerkendte standarder, fx RSPO for palmeolie og RTRS for sojaolie.
Der arbejdes i mærkeordningerne med en løbende tilpasning og stramning af kravene i takt med at
sporbarhedscertifikater udvikles og markedet tilpasser sig. Fx vil en øget andel af bæredygtige eller
kontrollerede råvarer betyde, at kravet om større andel af certificerede råvarer øges.
Andre krav, der mere indirekte tilgodeser biodiversitet, er krav, der mindsker CO2 udledningen
(klimaændringer), forsuring (fx svovlemissioner), udledning af næringssalte (jord og vandmiljø), og
særligt økotoksicitet (begrænsning af kemikalier) og vandbesparende foranstaltninger (vandmangel).
Det er vigtigt at påpege, at alle ovenstående krav ikke stilles på alle produktområder, men der hvor det
er relevant.
7
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0008.png
5.5.
Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som
minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering og
fragmentering er betydeligt reduceret
Dansk Ornitologisk Forening mener, at rapporten bør nævne de kritiske indlæg, der har været i
forbindelse med omlægningen af Natura 2000 grænserne.
Verdens Skove mener, at der i mål om at 10 % af Danmarks skovareal skal drives med biodiversitet
som primært formål, ikke kan indregnes arealer med tømmerproduktion. Desuden bør gældende
skovrejsning ikke tælles med til forbedring af biodiversiteten.
Danmarks Naturfredningsforening skriver, at det ville være ønskeligt med en reel vurdering af
Danmarks bidrag til at stoppe tabet af biodiversitet. Desuden bemærkes, at målet i skovprogrammet
ikke er gengivet korrekt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Rapporteringen under delmål 5 har til formål at beskrive væsentlige initiativer, der bidrager til at
opfylde målet om at begrænse tab og fragmentering af naturlige levesteder. Beskrivelse af naturens
tilstand indgår i den landeprofil, der udarbejdes i sammenhæng med 6. landerapport. Mål i
skovprogrammet er fastlagt i anden sammenhæng. Gengivelsen af målet er korrigeret.
For så vidt angår omtale af Natura 2000 grænsejusteringerne henvises til Miljø- og
Fødevareministeriets bemærkninger under delmål 2.
Skovrejsning
Biodiversitetshensyn er indbygget i tilskudsordningen til privat skovrejsning, blandt andet ved krav til
artssammensætning om indblandinger af flere træarter, skovbryn med særlige krav til arter og
indblanding af buske. Der er ikke mulighed for at yde tilskud til åbne arealer og områder med naturlig
succession, da tilskuddet er en kompensation for investeringen. Dette forhindrer dog ikke at der kan
anlægges åbne områder i skoven, eller områder til naturlig succession. Dette er udbygget i 6.
landerapport.
Statslig skovrejsning foretages med henblik på flersidige formål, herunder ikke mindst af hensyn til
bynært friluftsliv og sikring af grundvand, men også på langt sigt biodiversiteten. Statslig skovrejsning
bidrager også til at optage CO2 og dermed mindske den globale opvarmning.
5.6.
Delmål 6: I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter
forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem økosystembaserede
metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og målsætninger er på
plads for alle forringede arter, fiskeri har ingen betydende negativ effekt på
truede arter og sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og
økosystemer er inden for sikre økologiske grænser.
Danmarks Naturfredningsforening skriver om bæredygtigt fiskeri, at det ifølge foreningen er
problematisk at Danmark efter foreningens opfattelse ikke altid følger de videnskabelige råd fra ICES
om kvoter.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet, der oplyser følgende:
”Helt
overordnet kan det anføres, at de fiskerimuligheder der fastsættes for EU-farvande besluttes af
EU’s ministerråd
(Rådet for Den Europæiske Union). Som generelt princip støtter Danmark under de
årlige forhandlinger om fiskerimuligheder, at fangstkvoterne (TAC) fastsættes på grundlag af
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0009.png
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til
reformen af den fælles fiskeripolitik og fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.
I situationer hvor der mangler videnskabelig rådgivning, eller der er begrænsede bestandsoplysninger,
støtter man fra dansk side, at de samlede fangstkvoter (TAC) sker ud fra forsigtighedsprincippet og ud
fra en konkret vurdering, der inddrager andre relevante informationer med udgangspunkt i ICES
rådgivning. I den sammenhæng kan der være særlige hensyn til eksempelvis implementeringen af
landingsforpligtelsen, der inddrages.”
Det har ikke givet anledning til justeringer i 6. landerapport
5.7.
Delmål 7: I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet
bæredygtigt, så beskyttelse af biologisk mangfoldighed sikres
Dansk Ornitologisk Forening skriver, at det ikke fremgår, hvordan Danmark har bidraget til at
integrere/mainstreame biodiversitet i andre sektorer end landbrug. F.eks. er det ikke klart, hvordan
biodiversitet indtænkes i bæredygtig skovbrug/urørt skov.
Verdens Skove mener, at fredskovspligten sigter mod økonomisk bæredygtighed og foreskriver
primært skovdrift, ikke biodiversitet. Fredskovspligten er ifølge Verdens Skove vigtig i forhold til
arealbeskyttelse men har stort set intet med bæredygtighed og biodiversitet at gøre.
Danmarks Naturfredningsforening skriver, at tekst om akvakultur bør nuanceres, da der i Danmark er
afsat 843 tons ekstra kvælstof til havbrug. Foreningen er desuden uenige i tekst om skovbrug, idet
organisationen er af den opfattelse af bæredygtighed ikke sikres, og at der ikke er en generel sikring af
naturmæssigt særligt værdifulde skove bortset fra EU-skovnaturtyper indenfor Natura 2000-områder
og egekrat.
Habitats mener, at økologisk landbrug kun er en smule mindre skadeligt i forhold til biodiversitet end
konventionelt landbrug. Effekten vil ifølge Habitats derfor være større, hvis andre dyrkningsformer
blev overvejet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Rapporteringen er udbygget med yderligere tekst om integration af biodiversitet og bæredygtighed i
skovbrug og akvakultur. Ministeriet noterer sig Habitats synspunkter om økologisk landbrug, men det
har ikke givet anledning til ændringer i 6. landerapport.
Skovloven
Forvaltningen af skovene reguleres primært gennem skovloven, som fastlægger regler for driften af
fredskovspligtige arealer i Danmark. Fredskovspligtige arealer udgør godt 70 pct. af Danmarks
samlede skovareal. Det fremgår af skovlovens formål, at loven, udover at bevare og værne landets
skove og forøge skovarealet, også skal fremme bæredygtig drift af skovene. Da der ikke i den
henseende er sket noget nyt siden sidste rapportering udelades beskrivelse af fredskovpligtige arealer.
Sikring af værdifulde skove
Ministeriet bemærker, at skovloven sikrer bevaring af registrerede egekrat, ydre skovbryn af løvtræer
og buske samt vandløb, søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske
overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. I alle offentlige
skove er naturmæssigt særlig værdifuld skov blevet kortlagt. Der er udviklet en nøgle til identifikation
af områderne, som kan anvendes af skovejere, der ønsker at gennemføre en tilsvarende registrering.
9
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0010.png
Havbrug
For så vidt angår akvakultur, så er det korrekt, at aftaleparterne bag Fødevare- og Landbrugspakken
blev enige om en vækstplan for akvakultur, der skal sikre en akvakultursektor, hvor udviklingen går
mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlig anlæg i dambrugssektoren, samt bidrage til at udnytte
de potentialer, der ligger i udvidelse af havbrugssektoren. Når der i delmål 7 omtales, at
akvakulturanlæg skal have en miljøgodkendelse, så gælder dette både for havbrug og landbaserede
anlæg. En miljøgodkendelse skal sikre, at virksomheden kan drives på stedet uden at påføre
omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Det
er tilføjet 6. landerapport.
5.8.
Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer,
bragt til niveauer der ikke er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk
mangfoldighed.
Danmarks Naturfredningsforening skriver om vandområdeplanerne, at det bør nævnes i vurderingen,
hvor langt Danmark er fra at nå målet om ca. 40.000 tons N.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Danmark vurderer status for vandområdeplanernes indsatsprogram i overensstemmelse med
forpligtigelserne i vandrammedirektivet. Med indsatserne i vandområdeplanerne forventes en
reduktion på 6.900 tons N frem mod 2021. 6.200 tons N er udskudt til tredje planperiode og
udtrykker det indsatsbehov, der på det nuværende vidensgrundlag, forventes at udestå i forhold til at
nå målet. Dette er tilføjet 6. landerapport.
5.9.
Delmål 9: I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og
prioriterede, prioriterede arter er under kontrol eller udryddet, og indsatser
for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge
invasive arters introduktion og etablering.
Verdens Skove mener, at vildsvin i Danmark uretmæssigt opfattes som invasiv art. Verdens Skove
mener, at der generelt gøres for lidt og for sent i forhold til mange invasive arter, f.eks. hyben og
bjergfyr.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Vildsvinet er ikke en invasiv art i Danmark. Det følger af aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti
om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark, at der skal arbejdes for at udrydde vildsvin i
den danske natur, da vildsvin er en af de primære årsager til spredning og efterfølgende opretholdelse
af afrikansk svinepest i et område.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Verdens Skoves synspunkter på den generelle indsats mod
invasive arter. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at der bl.a. i regeringens handlingsplan mod
invasive arter og indsatser i Natura 2000 områderne indgår indsatser for bekæmpelse af rynket rose
og bjergfyr. Det har givet anledning til mindre tilføjelse i 6. landerapport.
5.10.
Delmål 11: I 2020 er mindst 17 procent af landarealet inklusive
ferskvandsområder samt 10 procent af havarealet og kystområderne, især
områder som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og
økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede,
10
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0011.png
økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områder og
andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De er integrerede i bredere
hav- og landskaber.
Landbrug og Fødevarer undrer sig over, at skovene ikke er nævnt i afsnittet med henvisning til at de
også medvirker til at sikre biologisk mangfoldighed.
Dansk Ornitologisk Forening og Verdens Skove ønsker, at det fremgår hvor langt Danmark er i dag ift
målene om at nå 17 % hhv. 10 % beskyttede områder pr. 2020. Verdens Skove opfordrer til at sætte
fokus på vild og selvforvaltende natur (rewilding) i det omfang det er muligt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Skov indgår allerede som en del af Natura 2000 indsatsen. Hertil tilføjes i 6. landerapport udlæg af
urørt skov og anden biodiversitetsskov i medfør af Naturpakken.
I forhold til opgørelse af, hvor langt Danmark er fra at nå målene om beskyttet natur i 2020 bemærkes,
at Danmark ikke laver nationale opgørelser af opfyldelsen af de enkelte Aichi-mål, jf. forklaring i afsnit
1 ovenfor. Det bemærkes, at det allerede fremgår af 6. landerapport, at ca. 18 % af det danske havareal
og godt 8 % af landarealet er udpeget som Natura 2000 områder.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Verdens Skoves opfordring til at sætte fokus på vild og
selvforvaltende natur.
5.11.
Delmål 12: I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres
beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang, er forbedret og
opretholdt
Dansk Ornitologisk Forening undrer sig ift. artsbeskyttelse over, at der ikke nævnes databaser,
herunder DOF basen, der leverer data om naturens tilstand, der kunne indgå i en vurdering af, hvor
langt Danmark er kommet for at nå de forskellige mål. Desuden ønsker DOF en perspektivering af
omfanget af opkøbet af 145 ha i 2017 og 2018 til at sammenkæde eksisterende naturområder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
I forhold til databaser er der i indledningen til 6. landerapport tilføjet sætning om natur- og
miljøovervågningen og i tilknytning hertil samarbejdet med DOF om levering af fugledata.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Dansk Ornitologisk Forenings synspunkt om at
perspektivere opkøb i 2017 og 2018 til at sammenkæde naturområder. Ministeriet bemærker hertil, at
der er tale om beskrivelse af eksempel på en indsats over en to-årig periode i regi af Aftale om
Naturpakken. Indsatsen er én blandt flere indsatser, der bidrager til opfyldelse af formålet, og som
derfor ikke skal ses isoleret.
5.12.
Delmål 14: I 2020 er økosystemer som yder grundlæggende tjenester
herunder tjenester relateret til vand, og bidrager til sundhed, levebrød og
trivsel, genoprettet og beskyttet under hensyntagen til kvinder, oprindelige
og lokale samfund samt fattige og sårbare mennesker
Dansk Ornitologisk Forening og Verdens Skove opfordrer til, at der leveres et svar om økosystemer,
idet de anfører, at økosystemtjenester (f.eks. vand/vandkvalitet) er af stor betydning for mennesker
(og biodiversitet).
11
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0012.png
Verdens Skove skriver desuden at kulstoflagringen i skovene
–
især i dødt ved og organisk materiale i
jordbunden ifølge Verdens Skoves opfattelse er under pres pga. intensiv udnyttelse af biomasse til flis.
Habitats gør opmærksom på, at der efter Habitats opfattelse, er mange koblinger mellem natur af høj
kvalitet og sundhed for mennesker.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
I 6. landerapport rapporteres samlet for delmål 14 og 15 under delmål 15. Dette tilføjes i rapporten.
Ministeriet noterer sig Habitats synspunkt på sammenhængen mellem natur og sundhed. Det har ikke
givet anledning til ændringer i 6. landerapport.
Kulstoflagring i skovene og dødt ved
Miljø og Fødevareministeriet noterer sig Verdens Skoves bemærkning om kustoflagring i skoven. Det
har ikke givet anledning til ændringer i 6. landerapport. Det bemærkes hertil, at nye udlæg af urørt
skov og anden biodiversitetsskov ventes at medføre en stigning i mængden af dødt ved på de
pågældende arealer. På landsplan er der i skovene registreret en jævn stigning i mængden af dødt ved
fra under 4 m3/ha i 2005 til mere end 5 m3/ha i 2014, og siden da en stabilisering og et fald.
Målingerne er forbundet med stor usikkerhed og ændringerne anses ikke for statistisk signifikante.
5.13.
Delmål 15: I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra biodiversitet
til kulstoflagring øget gennem bevaring og genopretning, der indbefatter
genopretning af mindst 15 procent af de forringede økosystemer, og bidrager
derved til minimering af klimaforandringerne og til klimatilpasning samt
bekæmpelse af ørkenspredning.
Verdens Skove opfordrer til at kun skovrejsning, der er rejst efter en model, der udvikler naturværdier
og levesteder for biodiversitet bør indgå.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at det bør nævnes, at udtag af 100-120.000 ha
lavbundsarealer ville give et stort bidrag til alle dele af strategien.
Habitats spørger, om regeringen er opmærksom på sammenhænge mellem indsatser for biodiversitet
og for klima.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig Habitats synspunkt på sammenhænge mellem indsatser for biodiversitet og
klima og bemærker, at det allerede indgår som en del de beskrevne indsatser.
Skovrejsning
Såvel privat som statslig skovrejsning bør efter ministeriets vurdering indgå i rapporteringen.
Biodiversitetshensyn er indbygget i tilskudsordningen til privat skovrejsning, blandt andet ved krav til
artssammensætning om indblandinger af flere træarter, skovbryn med særlige krav til arter og
indblanding af buske. Privat skovrejsning med tilskud foregår endvidere udelukkende på
landbrugsjord i omdrift, hvilket i sig selv kan have en naturmæssig gevinst.
Statslig skovrejsning foretages med henblik på flersidige formål, herunder ikke mindst af hensyn til
bynært friluftsliv og sikring af grundvand, men også på langt sigt biodiversiteten. Statslig skovrejsning
bidrager også til at optage CO2 og dermed mindske den globale opvarmning.
12
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0013.png
Lavbundsarealer
Rapporteringen redegør for, hvad der faktisk er taget af initiativer. Det er ikke en redegørelse for, hvad
der potentielt kan gennemføres af tiltag. Det bemærkes særskilt, at der i dag er ca. 67.000 ha
lavbundsjorde (jorder med højt organisk indhold) i Danmark, hvoraf ca. 60 % er i omdrift, mens en
mindre andel er permanent græs. Der er etableret en ordning med det formål at ekstensivere og
vådgøre en del af disse arealer, og der er afsat 65 mio. kr. årligt i perioden 2016-2020 til formålet.
5.14.
Delmål 17: I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget som politisk instrument
og påbegyndt implementering af en effektiv, participatorisk og opdateret
biodiversitetsstrategi og handlingsplan.
Dansk Ornitologisk Forening og Verdens Skove ift. ny biodiversitetsstrategi opfordres til, at den bliver
udviklet i en inddragende proces og med klare og målbare målsætninger.
Habitats foreslår, at det fremgår af rapporteringen, at målet ikke opfyldes.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig de anførte synspunkter. Det bemærkes hertil, at ministeriet
forventer, at en ny national biodiversitetsstrategi vil blive offentliggjort i 2019.
5.15.
Delmål 18: I 2020 er oprindelige folks og lokale samfunds traditionelle viden,
opdagelser og metoder til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk
mangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse af biologiske ressourcer
respekteret i overensstemmelse med national lovgivning og relevante
internationale forpligtelser, og fuldt integreret og reflekteret i
implementeringen af konventionen med fuldstændig og effektiv deltagelse af
oprindelige folk og lokale samfund på alle relevante niveauer.
Dansk Ornitologisk Forening ønsker informationer om Danmarks og Grønlands bidrag siden UNDRIP
blev vedtaget.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ministeriet ændrer ikke i 6. landerapport i forhold til Grønlands bidrag, idet Grønland har hjemtaget
hele naturområdet. Det var også tilfældet ift. udarbejdelsen af 5. landerapport i 2014.
5.16.
Delmål 19 I 2020 er den vidensbase og de teknologier, der relaterer sig til
biologisk mangfoldighed, værdien af biologisk mangfoldighed, funktioner,
status og trends, og konsekvenserne af biodiversitetstab, forbedret, fordelt
bredt, overført og anvendt.
Habitats mener, at der skal være en nærmere beskrivelse af arbejdet med økosystemtjenester.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig Habitats synspunkt og henviser til, at der findes en række rapporter om det
hidtidige arbejde med kortlægning og vurdering af økosystemtjenester i Danmark, hvorfor det ikke
giver anledning til ændringer i 6. landerapport.
5.17.
Delmål 20: Senest i 2020 skal mobiliseringen af finansielle ressourcer fra alle
kilder og i overensstemmelse med den konsoliderede og besluttede proces i
strategien om ressourcemobilisering øges væsentligt fra det nuværende
13
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
1999516_0014.png
niveau for effektivt at implementere den strategiske plan for 2011-2020. Dette
mål vil blive genstand for ændringer afhængig af vurderinger af
ressourcebehovet, som skal udvikles og rapporteres af parterne
Dansk Ornitologisk Forening ønsker en uddybning og forklaring af de finansielle pengestrømme
Danmarks Naturfredningsforening skriver, at en analyse foretaget for biodiversitetskonventionens
sekretariat viser, at Danmarks bidrag til at finansiere internationale biodiversitetsindsatser ikke er
fordoblet.
Habitats mener, at beskrivelsen i delmålet bør handle om mere end finansielle ressourcer.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Danmarks rapporteringer om finansielle bidrag 2006-2015 kan læses af rapporteringen i det link, der
henvises til i 6. landerapport. Miljø- og Fødevareministeriet forventer primo 2019 at kunne supplere
med nye data for finansielle bidrag for 2016 og 2017. Dette tilføjes rapporten.
6.
Bidrag til opfyldelse af FN’s
verdensmål for bæredygtig udvikling
Habitats og Verdens Skove vurderer ikke, at det er korrekt at kalde Danmarks bidrag til opfyldelse af
FN’s verdensmål for ambitiøst.
Dansk Ornitologisk Forening mener
ikke, at der skal henvises til FN’s
Verdensmål, men at det er Aichi-målene, der spørges til.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø-
og Fødevareministeriet noterer sig synspunkterne på bidrag til opfyldelse af FN’s verdensmål.
Det giver imidlertid ikke anledning til at ændre formuleringerne i 6. landerapport.
7. Rapportskabelonens sektion V:
Danmarks Naturfredningsforening skriver, at sektionen ifølge vejledningen til afrapporteringen skal
give information om det nationale bidrag til at opnå målene i den globale strategi for plantebevaring,
og at det kan oplyses eller udelades.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Der er i retningslinjerne fra FN lagt op til, at udfyldelse af dette afsnit kan udelades. Det er derfor ikke
udfyldt.
8. Rapportskabelonens sektion VI:
Danmarks Naturfredningsforening skriver, at sektionen ifølge vejledningen til afrapporteringen skal
indeholde yderligere information om bidrag fra indfødte folk og lokale samfund til opnåelse af Aichi-
biodiversitetsmålene, hvis ikke det er indeholdt i tidligere sektioner.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Der er i retningslinjerne fra FN lagt op til, at udfyldelse af dette afsnit kan udelades. Det er derfor ikke
udfyldt.
9. Rapportens sektion VII: Opdatering af landeprofil
Danmarks Naturfredningsforening har afgivet følgende input:
Beskrivelse af kvælstofreduktion til vandløb mv. bør ifølge foreningen justeres i lyset af NOVANA
2016.
Der er ingen National Rødliste for den marine fauna.
14
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 312: Orientering til udvalget om Danmarks 6. landerapport
Beskrivelse af beskyttelse af vilde dyr og fugle bør ifølge foreningen suppleres med en information
om, at jagt er tilladt i flere fuglebeskyttelsesområder, også på arter, som områderne er udpeget
for.
I marine Natura 2000-områder er kun sten og boblerev ifølge foreningen beskyttet mod
bundtrawling, mens naturtyperne 1110 sandbanker og 1160 bugter ikke er omfattet af beskyttelse
mod bundtrawling.
Beskrivelsen af benchmark i Danmarks Havstrategi fra 2012 reflekterer ifølge foreningen ikke en
økosystemtilgang, men nærmere punktnedslag af tvivlsom værdi.
Det fremgår, at midler afsat i det danske landdistriktsprogram går delvist til understøttelse af
biodiversitet, men blot en mindre del heraf har efter foreningens opfattelse direkte
biodiversitetsformål.
Beskrivelsen af fiskeriregulering i marine natura 2000 områder er efter foreningens opfattelse
ikke korrekt.
Det kan ifølge foreningen ikke påvises i skovstatistikken at der kommer flere gamle træer og dødt
ved.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig Danmarks Naturfredningsforenings synpunkter på
beskrivelserne i landeprofilen og har i lyset heraf justeret en række afsnit.
15