Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 303
Offentligt
1997300_0001.png
Miljø- og fødevareminister
Jakob Ellemann-Jensen
Vingsted, den 7. januar 2019
Kære Jakob
Miljø- og Fødevareministeriet har som bekendt i slutningen af november 2018 sendt et ud-
kast til ændringer af bekendtgørelserne om miljømål for overfladevandområder og om ind-
satsprogrammer vandområdedistrikter i høring. Ændringerne vedrører en ændret afgræns-
ning af, hvilke vandløbsvandområder med et opland på mindre end 10
km²,
der fremover vil
indgå med et konkret miljømål i vandområdeplanerne, og som indebærer, at ca. 1.000 kilo-
meter små vandløb vil udgå af vandområdeplanerne.
Ifølge høringsbrevet er den ændrede afgrænsning af vandløbsområderne udarbejdet på
baggrund af fastlagte kriterier og under inddragelse af indberetninger fra kommuner og
vandråd om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede
vandløb med baggrund i den proces, der i 2017 blev gennemført i vandråd og kommuner.
Det er imidlertid efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse på flere måder misvi-
sende, når det her fremgår, som om indberetningerne fra kommuner og vandråd er lagt til
grund for forslaget til den ændrede afgrænsning af, hvilke vandløb der skal indgå i vand-
områdeplanerne.
Med baggrund i blandt andet tilbagemeldingerne fra forbundets vandrådsrepræsentanter
må vi således i lighed med fleres andre organisationer og sekretariatskommuner konsta-
tere, at den ændrede afgrænsning ikke tager hensyn til en lang række indberetninger, hvor
vandråd og sekretariatskommuner i enighed har vurderet, at der er tale om vandløb med
naturmæssig værdi og potentiale til at opnå god økologisk tilstand, og som derfor fortsat
bør være omfattet af vandområdeplanerne, men som nu ifølge forslaget til den ændrede
afgrænsning udgår.
Miljø- og Fødevareministeriet har i den forbindelse efterfølgende henvist til, at det forslag til
ændret afgrænsning, der nu er i høring, kun er første del af opfølgningen på vandrådsar-
bejdet. Vandrådenes og kommunernes indberetninger vedrørende udpegning af kunstige
og stærkt modificerede vandløb, der udgjorde vandrådenes anden hovedopgave, er såle-
des slet ikke vurderet, men undersøges nærmere frem mod næste generation af vandom-
rådeplanerne.
Endvidere er ministeriet angiveligt ikke færdig med at kvalificere informationerne om vand-
løb, hvor de modtagne indberetninger fra vandråd og kommuner ifølge ministeriet ikke har
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Henvendelse af 7/1-19 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om forslag til ændring af vandområdeplanerne
1997300_0002.png
været tilstrækkeligt oplyste til, at der kunne tages stilling til, om afgrænsningen skal æn-
dres. Dermed er vurderingen af vandrådenes og kommunernes indberetninger vedrørende
flere hundrede kilometer vandløb udskudt til slutningen af 2019.
På trods heraf indgår disse vandløb imidlertid som en del af de ca. 1.000 kilometer vand-
løb, der ifølge forslaget til ændret afgrænsning skal udgå af vandområdeplanerne. Det gæl-
der blandt andet en lang række vandløb, hvor der som begrundelse for at de skal udgå er
anført, at de er karakteriserede som kunstige eller som stærkt modificerede, men hvor
vandrådene og kommunerne i enighed har vurderet, at det ikke er tilfældet.
Vi skal i den sammenhæng desuden gøre opmærksom på, at det vil være i strid med vand-
rammedirektivet at udtage vandløb fra vandområdeplanerne alene med den begrundelse,
at de karakteriseres som kunstige eller stærkt modificerede. Vandløb, der karakteriseres
som kunstige eller stærkt modificerede, skal ifølge vandrammedirektivet fortsat indgå i
vandområdeplanerne, men med et lempet miljømål, - nemlig miljømålet godt økologisk po-
tentiale i stedet for god økologisk tilstand.
Det er efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse helt uholdbart og uacceptabelt, at
der på den måde nu lægges op til, at flere hundrede kilometer vandløb skal udgå af vand-
områdeplanerne på et grundlag, der endnu ikke er færdigbehandlet, og som reelt indebæ-
rer en tilsidesættelse af det kæmpestore arbejde, som vandråd og kommuner har lagt i
vandrådsarbejdet i 2017.
Det er samtidig i strid med de forudsætninger, der har været lagt til grund for hele proces-
sen vedrørende vandrådsarbejdet. Her var det forudsat, at ændringer af bekendtgørelserne
om miljømål og indsatsprogrammer først ville blive sendt i høring, når der forelå en samlet
vurdering af vandrådenes og kommunernes indberetninger vedrørende de to hovedopga-
ver, som vandråd og kommuner har varetaget.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor med baggrund i det, vi her har anført herunder
først og fremmest, at en væsentlig del af vandrådenes og kommunernes indberetninger
endnu ikke er færdigbehandlede, opfordre dig til at tilbagekalde det udkast til ændringer af
bekendtgørelserne om miljømål og indsatsprogrammer, der nu er i høring, med henblik på
senere at sende et revideret udkast i høring, når der foreligger et grundlag, hvor alle indstil-
linger fra vandråd og kommuner vedrørende begge vandrådsopgaver er færdigbehandlede.
Som alternativ til at afvente at indstillingerne fra vandråd og kommuner vedrørende begge
vandrådsopgaver er færdigbehandlede, bør det foreliggende forslag til ændret afgrænsning
af vandløbsområder i det mindste revideres, så de vandløb, hvor indstillingerne fra vandråd
og kommuner ikke er færdigbehandlede, tages ud af de ca. 1.000 kilometer vandløb, som
ifølge det foreliggende forslag skal udgå af vandområdeplanerne.
Med venlig hilsen
og godt nyår
Verner W. Hansen
Forbundsformand
2