Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 291
Offentligt
Pressemeddelelse:
Ny rapport: EU’s initiativ om soja og
planteproteiner mindsker ikke
landbrugets klima- og miljøbelastning
I dag offentliggør NOAH - Friends of the Earth Denmark
–
en rapport om
planteproteiner udarbejdet af Friends of the Earth Europe [1], der
kommer med anbefalinger og kritiserer Europa-Kommissionens nyligt
udkomne rapport om planteproteiner [2]. Den animalske overproduktion
bliver der ikke taget stilling til i Europa-Kommissionens rapport, som har
til hensigt at udforske, hvorledes man kan udnytte potentialet for
produktion af planteprotein i EU. Dette på trods af at for mange dyr er
årsagen til den enorme efterspørgsel på protein og dermed spiller en
central rolle i forhold til EU’s kolossale økologiske fodaftryk.
Friends of the Earth peger på, at den altafgørende løsning på miljø- og klimaproblemerne, som produktionen
af planteprotein medfører, er drastisk at reducere produktionen og forbruget af industrielle kød- og
mejeriprodukter. Proteinafgrøderne skal i stedet bruges som mad til mennesker, og de skal dyrkes i små,
bæredygtige landbrug med passende dyrhold. Landbruget udgør over en tredjedel af Danmarks samlede
klimabelastning [3], og den animalske produktion står for knap trefjerdedele af EU-landenes aftryk på
landbrugsland [4]. Det har store negative konsekvenser for miljø, klima og mennesker verden over.
"På overfladen fremstår det umiddelbart godt at Europa-Kommissionen lægger op til at støtte landmænd til
at dyrke proteinafgrøder, men i praksis fjerner det ikke roden af problemet: I EU bliver ni milliarder dyr
opdrættet hvert år og der er simpelthen ikke nogen bæredygtig måde at mætte så mange munde. Uden at
skære ned på den industrielle, animalske produktion vil vi fortsat have et lige så stort økologisk aftryk fra
landbruget
og flytte problemerne med sojaproduktion til EU”,
siger Natalia Lehrmann, der udfører analyser
og kampagne for NOAH.
EU’s rapport om udviklingen af planteproteiner i EU gennemgår udbuddet og efterspørgslen på
planteproteiner i EU i et forsøg på at mindske
EU’s afhængighed af importeret soja til animalsk foder. Men
mindskes den animalske produktion ikke, vil EU-landene bevare deres store forbrug af soja- og
proteinafgrøder. Dermed vil EU fortsat have et stigende aftryk på land, der nu er halvanden gang så stort
som regionen, og EU vil fortsat skulle importere landbrugsafgrøder i samme omfang som nu.
Soja udgør cirka 40 procent af alle proteiner, der benyttes i EU. 95 procent af sojaen importeres fra
tredjelande [5], hvilket betyder, at den har en nøglerolle i masseproduktionen af kød og mejeriprodukter i en
fortsat voksende husdyrssektor. Sojaimport fra USA er steget på det seneste, men hovedparten af sojaen
kommer fra Sydamerika
–
især Brasilien, Paraguay og Uruguay [6]. Det er veldokumenteret, at produktionen
har medført afskovning, konflikter på landet og miljøforurening.
"Europa har et stort problem med soja og vores umættelige efterspørgsel efter kød og mælk er skyld i
miljømæssige og samfundsmæssige katastrofer i Latinamerika, fordi vi importerer soja til at fodre dyr i
fabrikslandbrug. Derfor fremstår det på overfladen positivt, at Europa-Kommissionen har taget initiativ til at
takle afhængigheden af importeret soja. Initiativet løser dog ikke problemerne, medmindre EU igangsætter
tiltag til at takle overproduktionen og -forbruget af animalske produkter og skabe bedre muligheder for
bæredygtige landbrug og produktion af planteprotein til menneskeindtag”,
siger Natalia Lehrmann.
Der er en række initiativer, der sigter mod at øge planteproteinproduktionen i Europa, inklusive den
Europæiske Soja-deklaration [7], der blev underskrevet af 14 medlemsstater i juli 2017. Europa-
Kommissionen sammensætter også en markedsanalyse, hvori potentialet for at øge proteinproduktionen i