Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 290
Offentligt
1994692_0001.png
Overflødig engangsplastik bliver forbudt i hele EU
Plastiksugerør, engangstallerkener og -bestik af er nogle af de
produkter, som EU nu forbyder med nyt plastikdirektiv. Miljø- og
fødevareministeren roser direktivet, og kalder det et vigtigt skridt
på vejen i opgøret med overflødig plastik.
19. december 2018
Et omfattende forbud mod engangsprodukter af plastik er en realitet.
Det står klart efter, at EU’s nye plastikdirektiv er færdigforhandlet mellem
medlemslandene, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen. Det nye direktiv
betyder blandet andet, at de europæiske forbrugere må vinke farvel til
tallerkener-, bestik og vatpinde af engangsplastik, som inden længe ikke
længere må sælges.
Plastikdirektivet har til formål at begrænse de store mængder
plastikaffald, som alt for ofte ender på de europæiske strande og i
verdenshavene. Direktivet rummer ud over forbud mod en række
produkter, også krav om at plastiklåg skal sidde fast på flasker og
kartoner, så plastiklågene ikke ender i naturen.
- Der er virkelig tale om et ambitiøst tiltag, og fra dansk side bakker vi op
om direktivet. For få uger siden præsenterede jeg regeringens
plastikhandlingsplan, og det nye direktiv er et kæmpe skridt i opgøret
med overflødig plastik. Vi må skubbe på udviklingen af produkter af mere
miljøvenlige materialer, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-
Jensen.
Forbuddet mod engangsbestik, -tallerkner, vatpinde, og sugerør af plastik
vil reducere plastikaffaldsgenstande på de europæiske strande med 17
procent. Det svarer til den andel af affaldet, som disse produkter i dag
udgør. Forbuddene og direktivets øvrige initiativer om engangsplastik og
fiskegrej af plastik omfatter samlet set 70 procent af det affald, som
findes på de europæiske strande.
Producenter får del af regningen
Direktivet stiller også krav om, at producenter og importører af
cigaretfiltre, engangskopper, fødevarebeholdere, indpakningsposer,
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 290: Orientering vedr. forbud mod engangsplast i hele EU, fra miljø- og fødevareministeren
vådservietter, balloner og fiskeredskaber med komponenter af plastik
skal tage ansvar for indsamling og affaldsbehandling af deres produkter.
I praksis betyder det eksempelvis, at tobaksproducenter får en
forpligtelse til at betale regningen for de mange cigaretskod, som smides
i det offentlige rum.
- Jeg hæfter mig ved, at det er blevet en europæisk og i høj grad en
global dagsorden at få gennemtænkt vores forbrug af plastik. Det er et
verdensomspændende problem og derfor giver det rigtig god mening, at
vi nu får indført nogle fælles europæiske regler, siger Jakob Ellemann-
Jensen.
Forslaget forventes formelt vedtaget i foråret.
Fakta:
EU’s plastikdirektiv indebærer blandt
andet:
Obs.
Kompromisset er endnu ikke præsenteret af formandskabet, så der
udestår endelig bekræftelse herunder bekræftelse af
ikrafttrædelsesdatoer.
Forslaget blev fremlagt af Kommissionen i maj i år. Forhandlingerne er
forløbet hurtigt under det østrigske formandskab. Aftalen om direktivet
indebærer:
Indførelse af et forbud mod salg af visse engangsplastikprodukter i
2021. Dette gælder forbud mod salg af engangsplastikbestik og
tallerkener, sugerør, ballonpinde og vatpinde samt specifikt forbud mod
kopper og fødevarebeholdere af flamingoplast og et generelt forbud mod
oxo-plast. For disse produkter er der alternative produkter på markedet.
Krav om nationale initiativer til væsentlig reduktion af forbruget af
visse engangsplastprodukter til mad og drikkevarer. Det er for eksempel
visse fødevarebeholdere til fastfood og take-away samt drikkebægre.
Krav om separat indsamling af minimum 75 procent af alle
plastikflasker til drikkevarer i 2025 med krav om 90 procent indsamling i
2030.
Designkrav om, at plastlåg på drikkevarebeholdere skal fastgøres, så
de ikke kan adskilles fra emballagen samt krav om 25 procent
genanvendt plastik i nye plastikflasker til drikkevarer. Kravene vil træde i
kraft i 2024.
Krav om at visse engangsplastprodukter, herunder vådservietter,
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 290: Orientering vedr. forbud mod engangsplast i hele EU, fra miljø- og fødevareministeren
1994692_0003.png
bind, tamponer og balloner, skal mærkes med information om
miljøpåvirkningen ved uhensigtsmæssig bortskaffelse. Kravet vil træde i
kraft i 2021.
At medlemslandene skal sikre, at der fra 2025 etableres et udvidet
producentansvars for fiskeredskaber af plastik, cigaretfiltre,
engangsbægre, fødevarebeholdere, engangsservice, indpakningsposer,
drikkevarebeholdere, vådservietter, balloner og letvægtsbæreposer. Med
undtagelse af fiskeredskaberne skal producentansvaret omfatte ansvar
for afholdelse af omkostninger til oprydning af henkastet affald.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Jonatan Lykke-Olesen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.:
9359 7082, e-mail:[email protected]
Se nyheden på hjemmesiden
Miljø- og Fødevareministeriet
Afmeld eller rediger dit abonnement på nyheder
Hos Miljø- og Fødevareministeriet skal borgere og samarbejdspartnere
have fuld tillid til, at deres personoplysninger håndteres professionelt og
betryggende. Ministeriet tænker derfor altid på databeskyttelse og
handler forsvarligt efter gældende lovgivning. Læs mere om ministeriets
privatlivspolitik på
hjemmesiden