Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 288
Offentligt
NOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sik-
kerhed til søs (Sammensætning af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd)
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at ændre sammensætningen af Fiskeriets Ar-
bejdsmiljøråd.
Forslaget er en opfølgning på Vækst- og Udviklingspakken for dansk
fiskeri og fremsættes på baggrund af et ønske fra partierne bag fiskeri-
pakken om, at sammensætningen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ændres, så
det i højere grad afspejler bredden i dansk fiskeri. Konkret er ønsket, at
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og eventuelt også Danmarks Pelagi-
ske Producentorganisation får mulighed for at deltage i beslutninger i
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er oprettet for at styrke den arbejdsmiljømæs-
sige indsats for fiskere, der arbejder på danske fiskeskibe. Efter den gæl-
dende procedure, er det Danmarks Fiskeriforening Producent Organisati-
on og 3F, som indstiller medlemmer til udnævnelse i Fiskeriets Arbejds-
miljøråd.
Forskellige løsningsmuligheder vedrørende en ændret sammensætning
har ved flere lejligheder været drøftet med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og 3F. Det har dog
ikke været muligt at finde frem til en brugbar løsning i fælles forståelse
med arbejdsmarkedets parter.
På den baggrund foreslås en ændring af lov om sikkerhed til søs, som
indebærer, at det ved lov fastsættes, hvem der indstiller medlemmer til
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, og at medlemmerne udnævnes af erhvervsmi-
nisteren. Konkret foreslås, at Danmarks Fiskeriforening Producentorgani-
sation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri bliver indstillingsberettigede for arbejdsgiversiden,
og at 3F og CO-Søfart bliver indstillingsberettigede for arbejdstagersiden.
De tre nye organisationer foreslås indstillingsberettiget med hver 1 med-
lem. For fortsat at sikre at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd består af et ligeligt
antal repræsentanter for arbejdstagere om bord og arbejdsgivere for disse