MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 269
Offentligt

Analyse af kontrollen af dyretransporter

Forslag til fuldt integreret kontrolkoncept

for dyretransporter

12. december 2018

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Indhold

Indledning .................................................................................................................................................. 3

Problemformulering, analysens opbygning og afgrænsning ..................................................................... 3

Analysens metode ..................................................................................................................................... 4

Beskrivelse af transportforordningens regler og krav til dyretransporter ................................................ 4

Beskrivelse af den nuværende kontrol af dyretransporter ....................................................................... 6

Præsentation af et fuldt integreret kontrolkoncept for dyretransporter ................................................. 7

Økonomisk beregning af omkostninger................................................................................................... 16

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

1. Indledning

I perioden 2007 til 2017 er udførslen af grise fra Danmark til tredjelande og øvrige EU-lande steget

betragteligt. Således er f.eks. antallet af grise, som transporteres over 8 timer, steget fra ca. 1,9 mio. i 2007

til godt 9,4 mio. i 2017.

I forbindelse med samråd om dyretransporter den 20. juni 2018 og Fødevarestyrelsens redegørelse om

mangelfuld sanktionering i returlogbogskontrollen blev det besluttet at udarbejde en analyse af kontrollen

af dyretransporter. Analysen afdækker på grundlag af et politisk ønske om en betydelig opstramning af

kontrollen med dyretransporter en række forskellige mulige initiativer, herunder en 100 % gebyrfinansieret

indladningskontrol. Formålet med analysen er ud fra denne forudsætning at belyse forslag til tiltag, som

kan indgå i et fuldt integreret kontrolkoncept for transport af grise.

Det nye kontrolkoncept skal styrke den udførte kontrol og forbedre sammenhængen mellem de forskellige

kontrolopgaver med særlig fokus på aktører med mange gentagne overtrædelser (de såkaldte brodne kar)

samt aktører med høj risiko for overtrædelser i øvrigt.

På baggrund af analysen er der udarbejdet et bilag med Fødevarestyrelsens forslag til et fuldt integreret

kontrolkoncept, der indebærer den nødvendige opgradering af kontrollen med dyretransporter, som

samtidig er i overensstemmelse med den kontrol, der i øvrigt kendes på Fødevarestyrelsens

kompetenceområde. Dette forslag vurderes at kunne opnå formålet på en omkostningseffektiv og

administrativt enkel måde.

2. Problemformulering, analysens opbygning og afgrænsning

Analysen af kontrollen af dyretransporter og udviklingen af et fuldt integreret kontrolkoncept kan

sammenfattes i besvarelsen af følgende 3 spørgsmål:

1) Hvordan kan kvaliteten af

den udførte kontrol

opfølgning på kontrollen

forbedres?

2) Hvordan kan eksisterende

kontroldata

og data om en dyretransport udnyttes og anvendes i en

sammenhæng, så kontrollen gøres mere effektiv?

3) Hvordan identificeres

”brodne kar”,

og hvordan skal kontrollen øges for denne type operatør

Analysens opbygning

Analysen indledes i afsnit 4 og 5 med en kort beskrivelse af dyretransportreglerne og de dertil knyttede

kontroller, som foretages af hhv. Fødevarestyrelsen og politiet.

Dernæst præsenteres forslaget til et fuldt integreret kontrolkoncept for dyretransporter i afsnit 6. Det nye

kontrolkoncept tager afsæt i de tre førnævnte spørgsmål. Oversigten er således udtryk for forslag til

konkrete indsatser/anbefalinger, som skal igangsættes for, at det fuldt integrerede kontrolkoncept

fungerer effektivt. I oversigten er tillige estimeret, hvorvidt der er tale om indsatser, som kan igangsættes

på kort eller langt sigt.

Endelig afsluttes analysen i afsnit 7 med et samlet estimat på omkostningerne af de enkelte anbefalinger.

Afgrænsning af analysens anbefalinger

Analysen og det integrerede kontrolkoncept er i første omgang afgrænset til at omfatte kontrollen med

transporter af grise. Det vil være relevant, at kontrolkonceptet på sigt udvides til alle dyrearter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

3. Analysens metode

Til brug for analysens udarbejdelse er der nedsat et projekt med deltagelse af alle enheder i

Fødevarestyrelsen, som er involveret i kontrollen af dyretransporter.

En styregruppe under ledelse af Veterinærdirektøren har haft deltagelse af Kødkontroldirektøren samt

enhedschefer fra Dyresundhed, Kontrol og Data, Det Veterinære Rejsehold, Veterinær Syd/Eksport Kontrol

Centeret, Veterinær Øst og Veterinær Nord, alle fra Fødevarestyrelsen.

En projektgruppe har haft deltagelse af medarbejdere fra førnævnte enheder, politiet samt

Fødevarestyrelsens økonomikontor. Projektgruppen har således bestået af embedsdyrlæger og politi, som

udfører kontrollen til daglig og medarbejdere, som arbejder dagligt med udarbejdelse og fortolkning af

reglerne. Der er afholdt fire workshops og tre styregruppemøder, hvor den nuværende kontrol og det

fremtidige kontrolkoncept er blevet analyseret og udarbejdet. Resultatet af dette arbejde er samlet i denne

rapport.

4. Beskrivelse af transportforordningens regler og krav til

dyretransporter

Reglerne om beskyttelse af dyr under transport findes i transportforordningen

, den dertil knyttede

bekendtgørelse

samt dyreværnsloven

Transportforordningen opstiller en række krav og betingelser for personer og virksomheder, der ønsker at

transportere dyr.

Det fremgår således af transportforordningen, at

”I ge dyr å tra sporteres, ed i dre de er eg ede til

den påtænkte forsendelse, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at de ikke kommer til skade

eller påføres u ødig lidelse”.

Dyrene skal med andre ord være transportegnede.

Om varigheden af dyretransporter foreskriver transportforordningen, at forsendelsestiden for heste, kvæg,

får, geder og svin som udgangspunkt ikke må overstige 8 timer. Transporttiden kan dog forlænges, såfremt

transportforordningens (og transportbekendtgørelsens) supplerende krav til lange transporter er opfyldt.

Disse supplerende krav til lange transporter følger af transportforordningens bilag I, kapitel VI og rummer

nogle overordnede krav til blandt andet transportmidlets indretning, navigationsudstyr (GPS-udstyr),

vandforsyning og ventilation. Endvidere er der krav til transportpraksis som f.eks. strøelse og fodring.

Såfremt kravene i bilag I, kapitel VI er opfyldt må grise transporteres i op til 24 timer, hvorefter de skal hvile

i 24 timer på et godkendt kontrolsted, før de igen kan transporteres.

Vedrørende arealkrav fremgår det af transportforordningens bilag I, kapitel VII, at svin skal som minimum

kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. For at disse minimumskrav kan opfyldes, bør

lastetætheden for svin på ca. 100 kg. under transport ikke overstige 235 kg/m2. I Danmark er arealkravene

præciseret i transportbekendtgørelsen samt vejledning om kontrol af arealkrav ved transport af svin

Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport

Bekendtgørelse nr. 1729 af 21/12/2006 om beskyttelse af dyr under transport

Lovbekendtgørelse nr. 20 af 11/01/2018

Vejledning nr. 9041 af 28/01/2016 om kontrol af arealkrav ved transport af svin

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Tilsvarende er reglerne for indvendig højde præciseret for grise over 40 kg i transportbekendtgørelsen, da

der i transportforordningen alene er angivet, at

”dyre e skal råde over et gulvareal og e ståhøjde, so er

passe de i forhold til deres størrelse og de pla lagte tra sport”

sa t ”I det ru , hvor dyre e er a bragt,

og på alle niveauer heri skal der være tilstrækkelig plads til, at der kan sikres god ventilation oven over

dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen

o stæ digheder å begræ ses”

Ved lange forsendelser (over 8 timer) stiller transportforordningen krav om, at der skal udfærdiges en

logbog over forsendelsen mellem medlemsstaterne og til og fra tredjelande.

Logbogen skal dække og medbringes

under hele forsendelsen fra afgangsstedet til bestemmelsesstedet,

også selvom bestemmelsesstedet ligger i et tredje land. Logbogen består af 5 dele:



Del 1: Planlægning



Del 2: Afgangssted



Del 3: Bestemmelsessted



Del 4: Erklæring fra transportvirksomhed



Del 5: Standardformular til indberetning af afvigelser

Formålet med en logbog er, at virksomhederne overfor myndighederne skal beskrive, at forløbet af en

dyretransport, som varer mere end 8 timer, overholder forordningens og bekendtgørelsens krav.

Der er endvidere en række administrative krav, som virksomhederne skal leve op til, når de skal

transportere dyr i mere end 8 timer. I

lovgiv i ge har ”organisator” e væse tlig juridisk rolle. E

organisator er således en virksomhed, som har givet en del af en transport i underentreprise eller til en

fysisk/juridisk person, som har givet en transport i kontrakt til en transportvirksomhed (transportør).

Af transportforordningen fremgår, at logbogens del 1 skal udfyldes og indsendes af organisator til

Fødevarestyrelsen senest to dage før afgang. Dette er i Danmark i praksis været senest én dag før.

Fødevarestyrelsen forhåndsvaliderer logbogen før afgang, hvor det vurderes, hvorvidt den planlagte

transport er realistisk. Fødevarestyrelsen har i den forbindelse mulighed for at anmode organisator om at

foretage ændringer til planlægningen, hvis f.eks. den angivne transporttid anses for at være urealistisk.

Derudover er det et krav, at transportøren har gyldige transportautorisationer, godkendelsescertifikater for

transportmidler samt gyldige kompetencebeviser for chauffører og ledsagere. Dette bliver kontrolleret i

sammenhæng med forhåndsvalideringen af logbogen.

Efter transporten er gennemført, skal den udfyldte logbog, den såkaldte returlogbog samt evt. GPS-data,

sendes til Fødevarestyrelsen senest én måned efter, at logbogen er blevet udfyldt. For danske

virksomheder gælder, at samtlige logbøger skal returneres til Fødevarestyrelsen. For udenlandske

virksomheder kan der udføres en ikke-diskriminerende kontrol, og det er i Danmark besluttet, at op til 30 %

logbøgerne skal returneres til Fødevarestyrelsen, idet det forudsættes, at de øvrige medlemsstater

kontrollerer logbøger fra transportører registreret i de enkelte medlemsstater. Fødevarestyrelsen

Transportforordningen art. 3 litra g

Transportforordningen bilag 1, kapitel II, nr. 1, pkt. 1.2

Ved transport til 3. land kan logbogen afleveres på udgangsstedet fra EU til 3. landet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

kontrollerer de modtagne returlogbøger, og såfremt der konstateres overtrædelse af

dyretransportreglerne, vil der ske sanktionering efter Fødevarestyrelsens kontrolvejledning.

5. Beskrivelse af den nuværende kontrol af dyretransporter

Alle krav nævnt i afsnit 4 er i dag underlagt kontrol af enten Fødevarestyrelsen eller politiet. En grafisk

oversigt over kontrollen fremgår nedenstående figur:

Vurdering af dyrs transportegnethed

Der foretages en 100 % kontrol af, hvorvidt dyrene er transportegnede og i øvrigt er uden tegn på

smitsomsomme husdyrsygdomme. Det sker både ved nationale transporter og ved udførsel fra Danmark.

Ved udførsel foretages kontrollen enten ved ankomst til samlested eller ved afgang fra en besætning. Ved

udførsel af dyr fra Danmark foretager Fødevarestyrelsen syn af alle dyrs transportegnethed, identifikation

samt sundhedsstatus. Dette syn er grundlag for udstedelse af et sundhedscertifikat, som ledsager dyrene til

modtagerlandet.

Ved nationale transporter foretages kontrollen af dyrenes transportegnethed ved ankomst til et slagteri

eller på slagtehuse som udgangspunkt i stalden efter aflæsning, medens der ikke er kontrol med de korte

indenlandske transporter fra en besætning til en anden besætning bortset fra politiets vejkontrol, som også

kan stoppe disse køretøjer.

Kontrol af dyrenes transportegnethed udføres altid af Fødevarestyrelsens embedsdyrlæge.

Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol af øvrige dyrevelfærdsregler under transport

Fødevarestyrelsen udfører derudover stikprøvekontroller af dyrenes transportegnethed, transportmidler og

ledsagedokumenter. Der føres således kontrol med blandt andet dyrs transportegnethed, overholdelse af

arealkrav, indvendig højde, indretning af lastbilen

–

herunder evt. udstyr til fodring og vanding samt

chaufførens kompetencebeviser m.v.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold gennemfører ca. 100 planlagte stikprøvekontroller (den såkaldte

indladningskontrol) om året, ved afgang fra enten samlested eller besætning for alle dyrearter.

Stikprøvekontrollerne foretages, når dyrene læsses på transportmidlet, som transporterer dyrene.

Dertil gennemfører Fødevarestyrelsen ca. 750 stikprøvekontroller på slagterierne om året, hvor der

ligeledes foretages kontrol af dyrenes transportegnethed, transportmidler og ledsagedokumenter.

Fødevarestyrelsens logbogskontrol og administration af autorisationer

Kontrollen med logbøger foretages af Eksport Kontrol Center (EKC), som er en del af kontrolenheden

Veterinær Syd i Fødevarestyrelsen. EKC blev etableret i efteråret 2010 med henblik på at samle kontrol og

ekspertise i forbindelse med den administrative kontrol af dyretransporter. Udover kontrol af logbøger

varetager EKC administrationen af transportautorisationer.

Politiets vejkontrol

Politiet udfører også stikprøvekontroller af dyretransporter under transport. Denne kontrol omfatter både

dyrs transportegnethed, og øvrige krav til transportmidlets indretning og ledsagedokumenter. Politiet

udfører derudover traditionel færdselskontrol af transportmidlerne. Det er kun politiet, som har

bemyndigelse til at foretage vejkontrol. Ved udførelsen af en vejkontrol sker dette i over halvdelen af

tilfældene i samarbejde med Fødevarestyrelsens Veterinære Rejsehold. Politiet udfører ca. 900 kontroller

om året.

6. Præsentation af et fuldt integreret kontrolkoncept for dyretransporter

Som nævnt i afsnit 5 består den nuværende kontrol af dyretransporter af en række kontrolindsatser på

enten slagteri/slagtehus, besætning/samlested og ved vejkontrol.

I det følgende behandles og besvares de indledende spørgsmål, som blev stillet i afsnit 2:

1) Hvordan kan kvaliteten af den

udførte kontrol

opfølgning på kontrollen

forbedres?

2) Hvordan kan eksisterende

kontroldata

og data om en dyretransport udnyttes og anvendes i en

sammenhæng, så kontrollen gøres mere effektiv?

3) Hvordan identificeres

”brodne kar”,

og hvordan skal kontrollen øges for denne type operatører?

Besvarelsen af spørgsmål 1 kan opsummeres i følgende forslag:

a) Forslag om midlertidig gebyrfinansieret 100 % indladningskontrol af alle grise, som udføres fra

Danmark

b) Styrkelse af Fødevarestyrelsens syn af dyrs transportegnethed

c) Styrkelse af Fødevarestyrelsens kontrol med logbøger

d) Nye regler og fortolkninger af transportforordningen, som styrker kontrollen

e) Præcisering af transportansvaret og styrkelse af ligestillingsprincippet

f) Styrkelse af administrationen af autorisationer

g) Brug af vejesedler til kontrol af arealkrav for brodne kar

h) Øget anvendelse af GPS-data i kontrollen

i) Ændret praksis for opfølgende kontroller ved fund af overtrædelser

j) Øget internationalt samarbejde

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 kan opsummeres i følgende forslag:

k) Udvikling af model til risikoscoring

l) Brodne kar skal identificeres, og grundlag for øget kontrol skal fastlægges.

I det følgende beskrives de enkelte forslag mere detaljeret.

Ad. a: 100 % gebyrfinansieret midlertidig indladningskontrol

Det foreslås, at alle dyretransporter med grise ud af Danmark bliver kontrolleret ved afgang fra samlested

eller besætning. Denne kontrol skal omfatte kontrol med grisenes transportegnethed, overholdelse af

arealkrav, indvendig højde, indretning af lastbilen, mulighed for fodring og vanding m.v. samt chaufførens

kompetencebeviser og øvrige ledsagedokumenter. Endvidere skal der ved lange transporter foretages tjek

af, om den forhåndsvaliderede logbog svarer de faktiske forhold på afgangsstedet. Endelig skal alle grise

tælles ved pålæsning, så grundlaget for at vurdere evt. overlæs styrkes.

Kontrollen udføres, når grisene læsses på transportmidlet enten på samlestedet eller ved afgang fra

besætning. Kontrollen skal omfatte både korte og lange transporter. Dermed sikres det, at alle korte som

lange dyretransporter med grise ud af Danmark kontrolleres for blandt andet overlæs og dyrenes

transportegnethed.

På samlesteder indebærer en 100 % indladningskontrol, at dyrenes transportegnethed både vurderes ved

ankomst til samlestedet og i forbindelse med afgang fra samlestedet. Sidstnævnte kontrol skal dog primært

fange eventuelle skader opstået på samlestedet. Andre faggrupper end dyrlæger vurderes at kunne udføre

visse dele af indladningskontrollen under supervision af en embedsdyrlæge, men omfanget skal afklares

nærmere.

Det forventes, at man efter en passende periode med 100 pct. indladningskontrol vil kunne konstatere,

hvor problemerne er, og dermed målrette kontrollen mod de transportører, hvor der er størst risiko for

regelovertrædelse, hvorefter det anbefales at indføre en risikobaseret indladningskontrol. Det vil sige, at

indladningskontrollen målrettes de transportører og transporter, hvor der er størst risiko for

regelovertrædelse. Det vil gøre indladningskontrollen ressourcemæssigt mindre omkostningsfuld, ligesom

virksomhederne får et kraftigt økonomisk incitament for at efterleve reglerne, da de får betydelig reduktion

af deres kontrolomkostninger.

Ad. b: Styrkelse af Fødevarestyrelsens gebyrfinansierede kontrol af dyrs transportegnethed

Samlestedernes og besætningernes indretning samt en stigende eksportmængde og dertil øget tidspres

betyder, at embedsdyrlægens mulighed for at vurdere dyrenes transportegnethed i stadig større grad

besværliggøres.

Det foreslås at løfte kvaliteten af det udførte syn af dyrs transportegnethed ved, at Fødevarestyrelsens

embedsdyrlæge sikres tilstrækkelig tid til at inspicere det enkelte dyr i bevægelse og fra begge sider, så

både smertefuld halthed, brok, bylder og lignende kan konstateres. Det indebærer, at fremdrivningen af

grise skal begrænses til et bestemt antal dyr (f.eks. 10-15 grise ad gangen). Endvidere kan det indebære, at

op til flere dyrlæger skal foretage inspektionen ved af- og pålæsning for at sikre et tilstrækkeligt flow

gennem samlestedet, men det vil være afhængig af det enkelte samlesteds indretning, drift og ønsker.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Såfremt der konstateres ikke-transportegnede dyr, skal der udarbejdes en digital kontrolrapport på stedet

og samme dag med henblik på dokumentation og sanktionering.

Det foreslås, at besætningers og samlesteders godkendelser og registreringer til eksport revurderes med

faste intervaller, og at evt. mangler i fysiske og hygiejniske forhold udbedres. Det foreslås endvidere, at der

udarbejdes en klarere instruks til embedsdyrlægerne på, hvad der skal kontrolleres og sanktioneres samt

hvordan.

Endelig skal det undersøges, om der kan indføres krav om, at besætninger, samlesteder og slagterier skal

være online og have det fornødne IT-udstyr, så det nemt og konsekvent kan udarbejdes kontrolrapporter

på stedet.

Ad. c: Styrkelse af Fødevarestyrelsens kontrol med logbøger

Fødevarestyrelsen foreslår, at logbogskontrollen styrkes ved at forbedre rammerne for Fødevarestyrelsens

kontrol af logbogen, så der sikres tilstrækkelig tid til at vurdere alle forhold i den planlagte transport.

Ændring af frist for indsendelse af logbog til forhåndskontrol

Det foreslås at ændre praksis, således at logbogen skal indsendes af organisator senest to dage inden

afgang for en transport for alle dyrearter, hvilket vil være i overensstemmelse med transportforordningen. I

den forbindelse skal det ikke være muligt for operatøren at foretage ændringer til logbogens del 1

(planlægning)

–

herunder oplysninger om transportmidlet, antallet af f.eks. grise, transportvirksomheden

eller bestemmelsesstedet. Baggrunden herfor er, at Fødevarestyrelsen skal have den fornødne tid til at

foretage forhåndsvalideringen af logbogens oplysninger (f.eks. om den anmeldte transportbil og antal grise

opfylder arealkrav) og til at forberede sin fysiske kontrol inklusiv udregning af evt. risikoscore.

Såfremt organisator ønsker at foretage ændringer til logbogen, skal der indsendes en ny logbog med en ny

todages frist til Fødevarestyrelsens kontrol. Denne nye praksis kan nødvendiggøre en præcisering i

transportbekendtgørelsen.

Med indførelse af den forordningsbestemte to-døgns frist og konsekvent håndhævelse sikres tilstrækkelig

tid til en effektiv kontrol forud for den planlagte transport. Det kan dog have betydelige ulemper for

erhvervet, idet mange organisatorer i dag løbende anmoder om ændringer helt op til tidspunktet for

afgangen med deraf følgende vanskeliggørelse af en effektiv kontrol. Dette skyldes i mange tilfælde

udbredelsen af handelsmønstre som spot-markeder, hvor grise handles og leveres på dagen. I visse tilfælde

kan ønsket om ændring skyldes uforudsete og uforskyldte hændelser som f.eks. nedbrud af

transportmidler. Der skal udarbejdes en vejledning til transportbranchen, så det tydeligt fremgår under

hvilke hændelser (f.eks. nedbrud af køretøj), der ikke kræves indsendelse af ny logbog, men alene

indsendelse af korrigerede oplysninger så hurtigt som muligt med angivelse af ny frist inden planlagt

afgang. Fødevarestyrelsen skal sikre sig, at der ikke i transportvirksomhederne forekommer så mange

nedbrud af køretøjer og lignende, at effektiv kontrol umuliggøres.

Såfre t der i forbi delse ed de fysiske ko trol ko stateres, at der f.eks. se des et ”forkert”

transportmiddel (et andet transportmiddel end det, som er angivet i logbogens del 1) skal det sikres, at

urigtige oplysninger i logbogens del 1 kan sanktioneres samt, at det sikres, at det nye køretøj ikke vil få

overlæs. Det skal undersøges nærmere, om dette nødvendiggør en ændring i transportbekendtgørelsen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Øget mulighed for at tilbagevise urealistiske logbøger

Det foreslås, at det juridiske grundlag for at tilbagevise urealistiske logbøger undersøges med henblik på at

styrke muligheden for at undlade at forhåndsvalidere transporter, der ikke anses for at være realistiske.

I den forbindelse foreslås det, at ikke-forhåndsvaliderede logbøger markeres med

Not Valid,

således det

tydeligt fremgår, at ikke-forhåndsvaliderede logbøger fortsat er under kontrol.

Det anbefales videre, at operatørerne opfordres til at anvende samme ruteberegningssystem som

Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen anvender betalingssystemet Map&Guide

, mens de fleste

virksomheder anvender gratis tjenester som f.eks. Google Maps, som er mere upræcist. Såfremt der er

forskel mellem den beregnede transporttid i Map&Guide og Google Maps m.v., vil det alene være

Fødevarestyrelsens beregnede tid, som lægges til grund i forhåndsvalideringen. I forlængelse heraf foreslås

det, at der på logbogen påføres oplysning om Fødevarestyrelsens beregnede transporttid. Transportøren

og chaufføren får ikke denne oplysning i dag.

Endelig foreslås det, at det undersøges, om der kan udvikles en automatisering af logbogskontrollen,

således at der indledningsvist foretages en systemmæssig validering af f.eks. transporttid og risiko for

overbelægning (arealkrav). Det vil kunne frigøre ressourcer til at manuelt sagsbehandle de logbogsbøger,

som der umiddelbart er problemer med.

Returlogbogskontrol

Det bør undersøges, om dele af returlogbogskontrollen er egnet til en automatiseret kontrol. Det kan f.eks.

være kontrol af transporttid. Returlogbogskontrollen kan endvidere styrkes ved at skaffe et bedre grundlag

for at dokumentere eventuelle overtrædelser af transportreglerne. Det kan f.eks. være ved at få mulighed

for at indhente dokumentation for transportmidlets lastede vægt (vejesedler) eller konsekvent indhente

GPS-udtræk (se forslag g og h). Endelig foreslås der tilført øgede ressourcer til sagsbehandlingen af

logbøger.

Administrative bøder

Fødevarestyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for udstedelse af administrative bøder på

transportområdet. Det skal overvejes, hvorvidt det er muligt at indføre administrative bøder på objektive

og målbare krav som f.eks. manglende indsendelse af returlogbog og areal per gris, da bøder forventes at

have en væsentlig effekt på regelefterlevelsen samtidig med, at det aflaster politi og anklagemyndighed.

Forhold som skader på dyr baseres på et veterinærfagligt skøn, hvorfor disse skader stadig bør

politianmeldes.

Ad. d: Nye regler og fortolkninger af transportforordningen, som styrker kontrollen

Fødevarestyrelsen har som nævnt i afsnit 4 præciseret transportforordningens krav til areal samt til

indvendig højde for grise over 40 kg i en bekendtgørelse.

Det foreslås, at interpolationstabellen for arealkrav for alle vægtklasser af grise, som i dag fremgår af

vejledningen om kontrol af arealkrav ved transport af svin, indføres i bekendtgørelsen, således at tabellen

har direkte retsvirkning, når det ved den konkrete vurdering konstateres, at transportforordningens

bestemmelser om, at dyrenes skal kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling, er overtrådt.

Det foreslås endvidere, at den nuværende tabel for krav til indvendig højde udvides til også at gælde grise

Nederlandenes myndigheder og branche anvender også Map&Guide

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

med en gennemsnitsvægt under 40 kg, da eksporten af grise under 40 kg er blevet meget udbredt de

senere år.

Det foreslås, at køre-hviletidsregler indgår ved tidsberegning af transporttid ved forhåndsvalidering og

returkontrol af logbogen. Ved at inkludere køre-hviletid i forhåndsvalideringen er der bedre mulighed for at

vurdere, hvorvidt en planlagt tur og transporttid er realistisk, hvis der kun er anført én chauffør på den

planlagte tur.

Endelig foreslås det, at der igangsættes en juridisk analyse af muligheden for at benytte

transportforordningens muligheder for at iværksætte modforanstaltninger

–

herunder nedlægge

midlertidige forbud mod, at transportvirksomheder eller udpegede transportmidler, som gentagne gange

har overtrådt reglerne eller har gjort sig skyldig i meget alvorlige overtrædelser, må køre med dyr

Ad. e) Præcisering af transportansvaret og styrkelse af ligestillingsprincippet

Med det nye kontrolkoncept bliver der øget fokus på virksomhedsansvaret i relation til at beskytte dyrene

under transport fremfor den enkelte medarbejder i virksomheden. Dette svarer til kontrollen på andre

områder i øvrigt.

Det foreslås på den baggrund, at den eksisterende sanktioneringspraksis i transportegnethedssager

ændres, således at det enten er transportvirksomheden og/eller landmanden der i udgangspunktet og efter

en konkret vurdering sanktioneres. Fødevarestyrelsen vil derfor fremadrettet i sin vurdering af chaufførens

ansvar lægge vægt på, at chaufføren alene har handlet selvstændigt ansvarspådragende, når der er tale om

åbenbare og grove tilfælde af mishandling, som chaufføren kan gøres personlig ansvarlig for. Denne

praksisændring vurderes at være i fuld overensstemmelse med transportforordningen og er lig praksis i

Nederlandene.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at den rent nationale klippekortordning for dyretransporter af heste,

kvæg, svin, får, geder og fjerkræ ophæves. Fødevarestyrelsen vurderer, at dyrevelfærden under transport

sikres gennem det fuldt integrerede kontrolkoncept bl.a. gennem den styrkede indladningskontrol samt

den almindelige adgang i dyreværnsloven til betinget og ubetinget frakendelse af retten til at beskæftige sig

med erhvervsmæssig transport af dyr.

Klippekortordningen indebærer, at personer, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med dyretransporter, og

som inden for en periode på tre år har gjort sig skyldig i tre overtrædelser af nærmere angivne regler om

transport, betinget frakendes retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr. Efter

yderligere én overtrædelse inden for en treårig periode skal der ske ubetinget frakendelse af retten til at

transportere dyr. Der kan tildeles klip til både danske og udenlandske chauffører/ledsagere og

transportører på baggrund af enten politiets vejkontrol eller på baggrund af Fødevarestyrelsens kontrol af

dyretransporter.

Det er i tidligere evalueringer af ordningen konkluderet, at klippekortordningen medfører en

uhensigtsmæssig forskelsbehandling af danske versus udenlandske chauffører og transportører, da

ordningen i sit grunddesign rammer danske aktører hårdere end udenlandske. Således vil frakendelse af

kompetencebevis eller autorisation hos en dansk chauffør eller transportør medføre tab af erhvervsretten

til transport af dyr i hele EU. Udenlandske chauffører og transportører vil kun miste retten til transport af

dyr i Danmark.

Jf. transportforordningens art. 26 stk. 1-7.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Den uhensigtsmæssige forskelsbehandling kan medføre et potentielt tab af kvalifikationer som følge af, at

danske chauffører og transportører, der generelt set har et højt kompetenceniveau i forhold til

udenlandske transportører og chauffører, frivilligt forlader branchen.

Ad. f) Styrkelse af administrationen af autorisationer

Fødevarestyrelsen har i dag mulighed for at tilbagekalde autorisationen i tilfælde af alvorlige overtrædelser

af transportforordningen og transportbekendtgørelsen.

Administrationen af autorisationer bør dog styrkes.

Det foreslås, at der udarbejdes klare retningslinjer for udstedelse, re-autorisering samt suspendering og

tilbagekaldelse af autorisationer til transport af dyr. I den forbindelse er det relevant at fortsætte

samarbejdet med Rigsadvokaten om, at datagrundlaget i form af afgørelser og domme fra det

strafferetslige system konsekvent oversendes til Fødevarestyrelsen.

Endvidere foreslås det, at autorisationsansøgninger oprettes i Fødevarestyrelsens IT-platform

Eksportportalen, og at data automatisk overføres til Fødevarestyrelsens relevante kontroldatabaser og til

EU’s sporbarhedssystem

TRACES. Herved undgås manuel indtastning.

Endelig skal det undersøges, hvorvidt gyldigheden for en autorisation skal nedsættes fra de nuværende 5 år

til f.eks. 3 år, således at antallet af tidligere sanktioner får større betydning for, hvor længe den udstedte

autorisation er gyldig, samt hvorvidt transportører med mange overtrædelser kan blive re-autoriseret til at

transportere dyr.

Ad. g) Brug af vejesedler til kontrol af arealkrav for brodne kar

Nuværende praksis er, at transportbilen vejes ved ankomst til samlestedet og efter pålæsning af grisene.

Vejesedlen bruges alene til afregning mellem samlested/eksportør/besætningsejer og udleveres ikke til

Fødevarestyrelsen. Ved direkte eksport fra besætningerne, dvs. hvor transportvognen kommer ud på selve

besætningen for at hente grisene, sker der oftest ikke vejning af transportvognen.

For at kunne kontrollere arealkrav foretager Fødevarestyrelsen i dag en visuel kontrol og vurdering af, om

grisene kan ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. Det vil fortsat være en meget vigtig del af

kontrollen. Som et hjælpemiddel til at vurdere en eventuel overskridelse af arealkravet kan

embedsdyrlægen støtte sig op af interpolationstabellen for arealkrav for alle vægtklasser af svin.

Det foreslås, at der indføres hjemmel til at kræve vejning eller udlevering af vejesedler til

Fødevarestyrelsen. Dette vil være en støtte til Fødevarestyrelsens dokumentation af en mulig overskridelse

af arealkravet. Det foreslås dog, at dette krav kun gælder for virksomheder med mange overtrædelser, dvs.

de brodne kar, således at kravet rammer de virksomheder, der gentagende gange har været med overlæs.

Ad. h) Øget anvendelse af GPS-data i kontrollen

Alle transportbiler til de lange transporter (dvs. over 8 timer) skal have navigationssystem.

Navigationssystemet indeholder oplysninger om transporttiden samt f.eks. registrering af åbning af

transportvognens aflæsningslad.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

På nuværende tidspunkt beder Fødevarestyrelsen kun om GPS-oplysninger ved returlogbogskontrollen,

såfremt transporten vurderes at være i risiko for at overtræde reglerne.

Det foreslås, at der indføres et krav om, at transportøren automatisk indsender GPS-oplysninger for

transporter med en planlagt tur over 20 timer. Disse oplysninger vil Fødevarestyrelsen fremadrettet få

hjemkaldt automatisk, og som dermed indgår automatisk i returlogbogskontrollen.

Ad. i) Ændret praksis for opfølgende kontroller ved fund af overtrædelser

Transportvirksomheder, der overtræder reglerne i Danmark, skal have opfølgende kontrol. Denne kontrol

kan udføres af alle enheder i Fødevarestyrelsen i forbindelse med ovenfor beskrevne stikprøvekontrol af

transportforordningens regler.

Det foreslås at forlænge fristen for udførelse af opfølgende tilsyn forlænget fra 3 mdr. op til 12 mdr.. Det vil

øge mulighederne for at få kontrolleret virksomheder, der ikke kører så ofte. Kontrollen skal dog fortsat

foretages så hurtigt som praktisk gennemførbart.

Ad. j: Øget internationalt samarbejde

Det foreslås, at det internationale samarbejde styrkes med afholdelse af samarbejdsmøder med de

samhandelslande, hvor Danmark udfører flest grise til. I første omgang vil det sige Tyskland og Polen.

Formålet er at udveksle erfaringer om effektivt at sanktionere konstaterede overtrædelser og indgå i en

dialog om, hvorledes de danske og relevante udenlandske myndigheder kan samarbejde om at imødegå

overtrædelser.

Besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 kan opsummeres i følgende forslag:

Ad. k) Udvikling af model til risikoscoring

Et andet centralt element i det fuldt integrerede kontrolkoncept er at udnytte eksport- og kontroldata til at

risikoscore

de aktører, som er involveret i transport af levende dyr. Det vil sige risikoscoring af organisator,

transportører og besætningsejer og indirekte af chauffør samt af selve transporten på grundlag af f.eks.

sanktionshistorik, antal dyr etc. En risikoscoring muliggør, at stikprøvekontrollen på slagterierne og evt. på

sigt indladningskontrollen kan målrettes de transporter, hvor der er størst risiko for, at reglerne

overtrædes.

Det foreslås derfor, at der udvikles en risikoscoringsmodel for organisator, transportør, besætningsejer og

af den enkelte transport.

Der er flere områder, hvor data kan forbedre kontrollen, både som udpegningsredskab og som sikring af

korrekt sanktionering.

Fødevarestyrelsen har i dag adgang til forhåndsviden om en planlagt udførsel af dyr via Fødevarestyrelsens

IT-platform Eksportportalen og EU-sporbarhedssystemet TRACES.

Endvidere er Fødevarestyrelsens kontrolobjekter og kontrolresultater samlet i egne databaser.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Hvis de eksisterende data sammenkøres i Fødevarestyrelsen, giver det grundlaget for at risikoscore en

transport og transportør, ligesom de nuværende kontrolopgaver kan effektiveres, da der ville være

umiddelbar adgang til de nødvendige kontroldata ét sted.

Det foreslås derfor, at alle relevante data samkøres i Fødevarestyrelsen, og det vil bidrage til risikoscoring

og kontrollen af en aktør eller dyretransport.

Der eksisterer også data, som kan kvalificere Fødevarestyrelsens kontrol og risikoscoring yderligere, men

hvor der ikke i dag er direkte adgang, da der er tale om data fra andre myndigheder.

Det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at få adgang til AMU-centrenes database over udstedte

kompetencebeviser, Færdselsstyrelsens database over synsgodkendte transportmidler samt politiets

kontrolresultater fra vejkontrollen.

Det foreslås endvidere, at der udvikles en webbaseret løsning, hvor risikoscoren for en given transport,

transportør m.v. gøres let tilgængeligt for

alle

kontroludførende personer i Fødevarestyrelsen og i politiet.

Den webbaserede løsning skal vise om en given transportør har fået en kategori grøn (sandsynligvis ok), gul

(middel risiko for overtrædelse) eller rød (høj risiko for overtrædelser), svarende til deres risikoscore.

Den webbaserede løsning skal være tilgængelig for Fødevarestyrelsen og politiet og kunne benyttes på en

mobiltelefon.

Det er en forudsætning, at f.eks. databeskyttelseshensyn (GDPR) respekteres, hvorfor det skal undersøges,

om der er behov for at indgå databehandleraftaler ift. udveksling af data mellem myndigheder.

Det foreslås, at det samlede antal af Kødkontrollens stikprøvekontrol på slagterierne bibeholdes, men

kontrollerne udpeges også ud fra føromtalte risikoscoremodel. Antallet af stikprøvekontroller bibeholdes,

da der er tale om korte transporter, hvor risikoen for at dyrene lider overlast er mindre, end når dyrenes

eksporteres. Antallet af kontroller på hvert slagteri fordeles efter antallet af transporter.

For at sikre, at der fortsat foretages en tilfældig stikprøvekontrol anbefales det, at politiets kontrol på

vejene bibeholdes. I dag kontrollerer politiet både korte og lange forsendelser af dyr. En delmængde af

politiets kontroller bør reserveres til at sikre et stort kontroltryk på lange forsendelser af grise.

Det foreslås derudover, at politiets tungtvognscentre anmodes om at sikre deltagelse af det veterinære

rejsehold i alle deres planlagte kontroller. Således at en veterinærfaglig vurdering sker i forhold til alle

transporter med dyr, som kontrolleres ved tungtvognscentrenes planlagte vejkontroller. I dag sker det ved

de fleste men ikke alle

Ad. l) Brodne kar skal identificeres, og grundlag for øget kontrol skal fastlægges.

Brodne kar er virksomheder eller personer, der gentagne gange overtræder reglerne, og som ved den

almindelige risikobaserede kontrol ikke ændrer adfærd. De brodne kar er de virksomheder, der har den

højeste risiko for at overtræde reglerne for transport af dyr.

Det foreslås, at kategorisering af brodne kar

–

det vil sige transportører med mange overtrædelser

defineres.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

Et forslag til kategorisering kunne være, at aktører, der har mere end et vist procentdel bøder indenfor en

given periode for overtrædelse af reglerne om transport af dyr kategoriseres som

brodne kar.

Procentdellen skal fastsættes politisk.

En særlig problemstilling består i, at såfremt brodne kar defineres ud fra f.eks. en procentdel bøder

–

vil

store transportvirksomheder hurtigt blive kategoriseret som et brodent kar på grund af, at det

gennemfører mange transporter pr. år, mens mindre transportvirksomheder nemmere kan undgå at blive

kategoriseret som et brodnet kar.

Disse brodne kar får et øget kontroltryk i stikprøvekontrollen gennem en høj risikoscore. Endvidere kan det

veterinære rejsehold i samarbejde med de veterinære enheder og andre myndigheder gennemføre særlige

målrettede indsatser eller kontroller mod disse brodne kar. Det kan være informationsindsatser, krav om

revidering af transportørernes procedurer

–

herunder instruktioner til chauffører eller deciderede

målrettede kontroller mod f.eks. transportmidler. De præcise tiltag skal dog undersøges nærmere i

implementeringsfasen.

En grafisk oversigt over kontrollerne i det fuldt integrerede kontrolkoncept fremgår af følgende figur 1:

Slagteri

750

risikobasere

de kontroller

Brodne kar

Højt kontroltryk

Veterinærrejsehol

det

Besætning

Risikobaseret

indladnings

kontroller ved

afgang

Eksport

Automatisk

validering af

logbog

Retur

Returlogbog

Politiets

900

vejkontroller

Samlested

Risikobaseret

indladnings

kontroller ved

afgang

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

7. Økonomisk beregning af omkostninger

De forslag, som er nævnt i afsnit 6 samt øvrige aktiviteter som forventes at medføre øgede

omkostninger på grund af det nye kontrolkoncept, præsenteres i dette afsnit.

Tabel 1

–

Økonomiske konsekvenser det første år, i mio. kr., i 2019-pl

Udgifter for Fødevarestyrelsen til politianmeldelser

Øget gebyrbetaling for erhvervet

- Heraf øget kontrol af transportegnethed (forslag 1)

- Heraf 100 % indladningskontrol (forslag 2)

- Heraf styrket kontrol af logbøger

- IT-udgifter, risikoscoring

Øgede efterlevelsesomkostninger og administrative byrder for erhvervet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser i alt

6,0

64,8

30,7

29,9

2,5

1,7

23,9

88,7

100 % gebyrfinansieret indladningskontrol

Det foreslås, at den 100 % indladningskontrol bliver fuldt gebyrfinansieret af erhvervet. Den samlede udgift

er beregnet til 29,9 mio. kr. pr. år.

Styrkelse af Fødevarestyrelsens gebyrfinansierede kontrol af dyrs transportegnethed

En styrkelse af Fødevarestyrelsens gebyrfinansierede kontrol af dyrs transportegnethed er beregnet til at

øge gebyrudgifterne for erhvervet med 30,7 mio. kr. årligt.

Styrkelse af Fødevarestyrelsens kontrol med logbøger

Det har i sommeren 2018 vist sig, at der ikke har været afsat tiltrækkeligt med ressourcer til at foretage den

efterfølgende kontrol og sanktionering ved overtrædelser. Det er derfor vurderet, at det har været

nødvendigt at afsætte flere ressourcer til kontrollen. Der er dels tale om en midlertidig ekstraindsats i 2019

med henblik på at nedbringe en sagspukkel vedrørende efterkontrol af logbøger fra tidligere år og dels en

styrket kontrol herefter fra 2020.

En styrket kontrol af logbøger medfører øget gebyrbetaling på 2,5 mio. kr. i 2019. 5,4 mio. kr. i 2020, 3,8

mio. kr. i 2021 og herefter 2,1 mio. kr. årligt.

Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser

Virksomhederne vil få øgede omkostninger, da både chauffører og staldfolk skal bruge mere tid, når

kontrollen tager længere tid. Endvidere vil behovet for bedre planlægning samt udgifter til f.eks.

indsendelse af GPS-udtræk medføre omkostninger. Dette beløb er samlet opgjort til 23,9 mio. kr. årligt.

Fødevarestyrelsen vurderer, at den styrkede kontrol vil have samlede årlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser for transportvirksomheder, besætningsejer og samlestedsejere på ca. 88,7 mio. kr. det første

år. Heraf vedrører de 64,8 mio. kr. øget gebyrbetaling og de 23,9 mio. kr. er øvrige

efterlevelsesomkostninger og administrative byrder i form af øget tidsforbrug for chauffører, medarbejdere

på samlesteder, administrativt personale og besætningsejere.

Øvrige omkostninger for Fødevarestyrelsen

Den øgede mængde indladningskontroller m.v., vil medføre øgede omkostninger for Fødevarestyrelsen,

som gebyrfinansieres. Hertil kommer øgede udgifter for både Fødevarestyrelsen, politiet,

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 269: Fødevarestyrelsens analyse af kontrollen af dyretransporter

anklagemyndigheden og domstolene i forbindelse med behandling af flere politianmeldelser og klagesager

som følge af det øgede antal kontroller.

For Fødevarestyrelsen medfører det ekstraomkostninger på 6 mio. kr. pr. år.