MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 264: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet den 12/12-18 om rådsmøde (landbrug og fiskeri)

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 264
Offentligt

Talepunkt til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk

samarbejdes deltagelse i samråd i Miljø- og Fødevareudvalget

onsdag den 12. december 2018 om rådsmøde (landbrug og fiskeri)

for så vidt angår fiskeripunkter den 17. og 18. december 2018

Enhed:

FPK

Sagsbehandler:

FPK

Dato:

12. december 2018

Sagsnummer:

2018

–

3748

(Det talte ord gælder)

[Samrådsspørgsmål Æ

”Ministeren

bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den

17. og 18. december 2018 samt eventuelle sager, hvortil der søges

i Europaudvalget.”]

[Svar:]

På dagsordenen for rådsmødet for landbrug og fiskeri den 17. og

18. december 2018 er der kun et punkt til behandling på råds-

mødet. Jeg forelægger alene dette punkt, som er til forhand-

lingsoplæg.

[Dagsordenspunkt 1: Forslag om fiskerimuligheder for 2019 i

Nordsøen m.v.]

Punkt 1 er således fastsættelse af fiskerimuligheder for 2019 i

Nordsøen med videre. Punktet er sat på dagsordenen for

rådsmødet med henblik på politisk enighed.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 264: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet den 12/12-18 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 17. og 18. december

Indledningsvist kan jeg oplyse, at forhandlinger mellem EU og

Norge om fiskerimuligheder for 2019 blev afsluttet i fredags med

en god aftale. Det er meget vigtigt for de danske fiskere, at de kan

fiske i norsk farvand fra 1. januar. Kyststatsforhandlingerne om

makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling er også afsluttet.

Overordnet er der med det billede, der tegner sig for fiskeri-

mulighederne for 2019, stadig basis for at fastholde den gode

situation for de bestande, som er vigtige for dansk fiskeri. For

eksempel er der en positiv udvikling for sej, rødspætte og

jomfruhummer.

Samlet set er der stadig fremskridt i forhold til MSY-målsæt-

ningerne i den fælles fiskeripolitik.

Kommissionens forslag til kvoter for EU’s egne bestande

baseret på den videnskabelige rådgivning, målsætningen om det

maksimalt bæredygtige udbytte og forvaltningsplaner.

Jeg vil fremhæve de væsentligste udestående punkter i

forhandlingerne.

For ål har Kommissionen igen i år foreslået en tre-måneders

lukkeperiode for ålefiskeri. I modsætning til i år, hvor lukningen

kun gjaldt for erhvervsmæssigt ålefiskeri i havet, og hvor

glasålsfiskeri og Middelhavet var undtaget, foreslår Kommis-

sionen for 2019 en mere harmoniseret tilgang hvor både

rekreativt og erhvervsmæssigt fiskeri er omfattet i både havet og i

ferskvand. Glasålsfiskeri og fiskeri i Middelhavet er også

omfattet. Det er alt andet lige et vigtigt fremskridt.

Vi anerkender ålebestandens dårlige tilstand. Men vi mener

fortsat, at en tre-måneders lukkeperiode er en dårlig løsning. Den

tager ikke hensyn til de mange andre faktorer for eksempel

spærringer, der påvirker ålebestanden. Fiskeriet efter voksne

vandrende blankål, der bliver berørt væsentligt af den foreslåede

lukkeperiode, spiller en mindre rolle i den sammenhæng. DTU

Aqua har redegjort for, at det marine fiskeri kun bidrager med 3

% til det samlede tab af biomassen.

Vi mener, at den enkelte medlemsstat i større udstrækning selv

bør kunne vælge andre forvaltningstiltag som alternativ til den

foreslåede lukkeperiode.

Dette skal ske under nogle betingelser, nemlig:



at medlemsstaten har opfyldt sine forpligtelser i overens-

stemmelse med sin nationale åleforvaltningsplan,



at medlemsstaten kan påvise, at foranstaltningerne har samme

effekt som lukkeperioden, og



at medlemsstaten kan overvåge og kontrollere foranstalt-

ningerne effektivt.

Kommissionen vil også skulle godkende de alternative foranstalt-

ninger.

Vi arbejder således for, at der inkluderes en fleksibilitet i

Kommissionens forslag om ål. Vi mener, at det ville give

mulighed for at regulere på en mere hensigtsmæssig måde. Men

det ser meget vanskeligt ud.

For torsk i Nordsøen og Skagerrak er der mellem Norge og EU

aftalt en reduktion på 33 % i den globale samlede fangstmængde

–

det vil sige i TAC’en. Det betyder, at gydebiomassen vil stige

med 15 %.

Det skal bemærkes, at med hensyn til nogle af de fælles EU-

Norge bestande vil der i forhold til de aftalte kvoter ske en

reduktion i EU som følge af visse undtagelser fra EU’s

landingsforpligtelse. Det gælder torsk, hvilling og rødspætte i

Nordsøen og hvilling i Skagerrak og Kattegat.

Torsk i Kattegat fastsættes som en bifangstkvote. Den fanges i et

blandet fiskeri med især jomfruhummer og tunge. Der er tale om

en bestand hvor man ikke er i stand til at give en MSY-rådgiv-

ning, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger. Kommissionen

har foreslået en reduktion i kvoten på 24 %. Vi mener, at kvoten

–

i lyset af indførelsen af landingsforpligtelsen

–

bør reduceres

mindre end Kommissionens forslag.

Det er i det hele taget vigtigt, at der findes praktiske løsninger til

håndteringen af særlige udfordringer i lyset af landingsforplig-

telsen, som implementeres fuldt ud fra 1. januar 2019. Vi skal

undgå, at bestande med små kvoter, der er bifangster i andre

fiskerier, risikerer at lukke for store og vigtige fiskerier efter

andre arter. Løsningerne skal tage højde for fordelingen af

kvoterne mellem medlemsstaterne

– det vi kalder ”relativ

stabilitet”.

En af de bestande, der må findes en særlig løsning for, er lange i

Skagerrak og Kattegat. Lange er en uundgåelig bifangst både i

det blandede fiskeri i Skagerrak og i jomfruhummerfiskeri i

Kattegat. Kvoten har de senere år været så lav, at der er lukket for

fiskeriet allerede i sensommeren

–

og det har været i en situation

uden landingsforpligtelse. Bestanden er en del af den samlede

bestand i Nordsøen, som er vokset markant i en længere årrække.

Bifangstmulighederne for sild i fiskeriet efter tobis, sperling og

brisling er fastsat i aftalen med Norge, hvor bifangstkvoten for

sild stiger med 36 % i Nordsøen og er uændret i Skagerrak. Det er

et fornuftigt resultat.

Som I kan høre, er der en hel del løse ender. Men med aftalen

mellem EU og Norge er kvoterne for langt de fleste af de

økonomisk vigtigste kvoter for danske fiskere på plads, og

fiskeriet i norsk farvand vil kunne fortsætte efter nytår. Det ved

jeg, at fiskerne er rigtig glade for.

Fiskeripolitisk kontor, den 10. december 2018