MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 262: Henvendelse af 12/12-18 fra Dansk Affaldsforening om kommentar og indspil til regeringens plasthandlingsplan

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 262
Offentligt

KOMMENTAR TIL PLASTIKHANDLINGSPLAN

Mindre plastik - mere gen-

brug og genanvendelse

Dansk Affaldsforening vil gerne kvittere for den nyligt fremlagte plasthandlings-

plan. Det er positivt, at regeringen og Folketinget tager fat i de både store, kom-

plekse og vanskelige problemer, som forbruget af plast afstedkommer.

Planen indeholder flere gode initiativer, om end de afsatte 50 mio. kr. er begræn-

sede midler set i forhold til problemernes omfang og rækkevidde. Vi støtter op

om og bidrager gerne til øget samarbejde på tværs af værdikæden og en styrket

EU-indsats på området er helt afgørende. Vi deler også ønsket om at indsamle

mere plast og gøre sorteringen enklere og bedre. Her er kommuner og kommu-

nale affaldsselskaber allerede i fuld gang.

Dansk Affaldsforening kan også støtte oprettelsen af et nationalt plastikcenter,

hvor det er essentielt, at kommunerne både ses som en aktør i centret og som

en del af målgruppen. Det er fortsat kommunerne, som har den primære dialog

med både virksomheder og borgere her i landet, og derfor er de naturlige videns-

bærere og -formidlere.

Dog ser vi også klare mangler i planen. Vi savner konkrete mål og initiativer i tråd

med affaldshierarkiet. Regeringen anfører, at plast skal bruges smartere, men

sætter ikke et mål for at nedbringe forbruget og mængderne af plastaffald. Dansk

Affaldsforening mener, at der er et stort behov for at reducere mængden af affald

–

herunder plastaffald, hvor mængden fortsat stiger og stiger.

Dansk Affaldsforening savner også ambitiøse initiativer målrettet plastproducen-

ter og -produkter. Det er helt afgørende, at plast, der bliver til affald, også (kan)

genbruges og genanvendes

–

så nemt som muligt, i så høj kvalitet som muligt og

til så lave omkostninger som muligt. Her er meget store udfordringer.

Vi kan øge indsamlingen og styrke sorteringen, men det har begrænset effekt,

hvis affaldet ikke er designet til en cirkulær økonomi. At forbyde visse typer af

plastikposer kan være fornuftigt, men løser ikke det generelle problem, vi har

med stigende mængder plast i samfundet og sammensatte plastprodukter, hvor

de mange forskellige plasttyper er svejset sammen med hinanden og andre ma-

terialer såsom pap, papir og metal. Det fremgår af plasthandlingsplanen, at der

skal gennemføres en analyse af Danmarks plastikforbrug og -håndtering. Den

analyse ser vi frem til.

11-12-2018

Side 1 af 5

J.nr. 4.31

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 Københvan V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Konkrete kommentarer og indspil

Producentansvar skal give incitament til bedre design

Dansk Affaldsforening så gerne initiativ 7 om udvidet producentansvar for embal-

lager uddybet og konkretiseret. Det er en bunden opgave at indføre

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 262: Henvendelse af 12/12-18 fra Dansk Affaldsforening om kommentar og indspil til regeringens plasthandlingsplan

producentansvar,

da det som følge af EU’s nye affaldsdirektiver skal implemente-

res i alle medlemsstater inden 2025.

Producentansvaret er en oplagt mulighed for at sikre, at de emballager, produ-

centerne sætter på markedet og som borgerne køber, også rent faktisk kan gen-

bruges eller genanvendes. Afgifter, driftsgebyr, pantordninger eller hvilke syste-

mer vi må kigge ind i, skal være differentieret så genbrugs- og genanvendelig

emballage fremmes med økonomiske incitamenter. Plasthandlingsplanen bør

sende et utvetydigt signal om differentiering.

Størstedelen af et produkts miljøbelastning bestemmes allerede i design og pro-

duktionsfasen. Faktisk har det stået i emballagedirektivet

(bilag 2) siden 1994, at

emballager skal designes til genbrug og genanvendelse. Men det er helt tydeligt

ikke blevet håndhævet. Masser emballager er i dag ikke egnet til genanvendelse.

På globalt plan anslås det, at ca. 30% af emballagerne ikke kan genanvendes.

Det fremgår af handlingsplanen, at vi genanvender (dvs. indsamler til genanven-

delse) 36% af emballagerne, men at vi med den nye målemetode fra EU kun

genanvender ca. 18%. Det er tankevækkende, at plastemballagerne er af en så

ringebeskaffenhed, at Danmarks

–

og formentlig resten af medlemslandenes -

eksisterende genanvendelsesprocent ifølge plasthandlingsplanen halveres, når

vi skal til at måle på reel genanvendelse og ikke kun udsorterede mængder.

Erfaringerne fra producentansvar på elektronik (WEEE) viser, at producentan-

svaret ikke i sig selv har ført til mere reparation eller genbrug eller cirkulære pro-

dukter og forretningsmodeller. Derfor er der behov for at sætte ind med stærke

økonomiske virkemidler på design og produktionsniveau, hvis producentansvaret

skal blive til andet og mere end en ændret finansieringsmodel. Udgangspunktet

for at differentiere ved hjælp af eksempelvis emballageafgifterne findes allerede,

da Plastindustrien har lavet en

designguide,

ligesom et EU Life projekt fra 2015

har udviklet en kategorisering.

Kommuner og kommunale affaldsselskaber betaler i dag priser fra ca. 2200

kr./ton for at afsætte borgernes plastaffald til genanvendelse. Det skyldes - ud-

over at ny plast er for billigt pga. den lave oliepris - også, at det er omkostnings-

tungt at sortere, vaske og oparbejde de mange forskellige plasttyper og kom-

plekse emballager og produkter. Enklere plastemballager og produkter er såle-

des ikke kun afgørende for miljøet

–

det vil også bidrage til at nedsætte borger-

nes omkostninger.

Side 2 af 5

Mere plast indsamling og enklere og bedre affaldssortering

Kommuner og kommunale affaldsselskaber er helt med på at gøre affaldssorte-

ring

–

herunder plastaffald

–

nemmere og enklere. Siden ressourcestrategien har

kommunerne lagt sig i selen for at levere på de genanvendelsesmål, de har an-

svaret for. Derfor er der også rullet nye spande og ordninger ud, så knap 5 mio.

danskere i løbet af 2019 kan sortere plastik derhjemme.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:01994L0062-20150526

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 262: Henvendelse af 12/12-18 fra Dansk Affaldsforening om kommentar og indspil til regeringens plasthandlingsplan

For at gøre sorteringen enklere for borgerne og for at sikre ensartet kvalitet har

Dansk Affaldsforening i samarbejde med KL og Miljøstyrelsen desuden udviklet

et fælles nationalt piktogramsystem og fælles nationale sorteringskriterier, så

kommunikationen om plast og andet affald samt indholdet i spanden harmonise-

res.

Vores ønske er, at erhvervslivet

–

særligt detailhandlen - i samarbejde med os

sætter piktogrammerne på deres emballager som sorteringsvejledning og der-

med hjælper borgerne med at sortere endnu bedre. Der bør være sammenhæng

mellem ikonet på affaldsbeholderen og sorteringsvejledningen på emballagen,

som borgerne skal sortere hjemme i køkkenet.

At sætte piktogrammer på emballagerne kan have effekter hele vejen rundt i

værdikæden

–

bl.a. hos emballageproducenten, der bliver opmærksom på, om

det er et plast- eller et restaffaldspiktogram, der kommer på emballagen, og hos

forbrugeren, der endnu engang bliver gjort opmærksom på den rette affaldssorte-

ring. Affaldet vandrer ikke af sig selv i de rette beholdere. Vi bliver nødt til at have

borgerne med.

Borgerne bevæger sig ikke kun på tværs af kommuner, men også på tværs af

den offentlige og private sfære, hvor der også er behov for indsamling og sorte-

ring. Plasthandlingsplanen kan med fordel sikre, at piktogrammerne og sorte-

ringskriterierne bredes yderligere ud, så der kommer på affaldsbeholdere hos

virksomhederne, på offentligt arbejdspladser og i naturen

–

eksempelvis i skove

og på strande. Disse tiltag kan bidrage til, at mere plast indsamles separat, at

styrke kvaliteten af sorteringen

–

og ikke mindst til at plast ikke spredes i miljøet.

Indsamlingen skal være åben for innovation og lokal tilpasning

Indsamling og sortering er ikke det samme. Affaldsbeholderens udseende har

selvsagt begrænset indflydelse på indholdet i selve beholderen

–

det er jo det

samme affald. Når det gælder indsamlingen, mener vi, man bør være varsom

med at detailregulere antallet af affaldsbeholdere, der skal stå ved den enkelte

husstand, og om beholderen må have et, to eller fire run mm.

Det er vigtigt at undgå at lukke ned for innovation i indsamlingsleddet, ligesom

der kan være forholdsvis store lokale forskelle

–

ikke kun mellem enfamilieshuse,

etagebyggeri eller mellem landområder, bykerner mv, men også ift. adgangsfor-

hold. Op til ca. 40% af borgernes affaldsgebyr går til indsamling, så et nationalt

krav om, at plast skal have sin egen spand vil blot føre til øget transport og mar-

kante ekstraomkostninger for borgerne i visse områder

–

særligt hvor der er langt

mellem husene.

Dansk Affaldsforening har lavet et samlet udspil

–

Den Grønne Tråd

–

med kon-

krete forslag til at gøre affaldssorteringen enklere og bedre

Side 3 af 5

Erhvervslivet skal op i gear

Selvom det siden 2010 har været et generelt krav, at virksomhederne skal kilde-

sortere deres genanvendelige affald, er der ifølge planen udfordringer med at få

https://www.danskaffaldsforening.dk/politik/affaldssortering

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 262: Henvendelse af 12/12-18 fra Dansk Affaldsforening om kommentar og indspil til regeringens plasthandlingsplan

genanvendt plast i hhv. bygnings- og byggesektoren, landbrugssektoren, restau-

rationsbranchen samt detailbranchen.

Dansk Affaldsforening ser derfor gerne, at der stilles konkrete krav til virksomhe-

dernes sortering af bl.a. plastaffald. I erhvervslivet findes plastaffald i større og

mere ensartede mængder end hos borgerne - plastaffald som kan bane vejen for

nye genanvendelsesløsninger, som husholdningernes affald også kan få gavn af

efterfølgende

–

både kvalitetsmæssigt og økonomisk.

Man kunne overveje at fastsætte en kilogrænse, så virksomheder producerer

mere end x kg plastaffald om ugen, skal det udsorteres til genanvendelse

–

nogle brancher med husholdningslignede affald med brug af de piktogrammer og

sorteringskriterier, der er udviklet til husholdningernes affald.

For mindre erhvervsvirksomheder i handel og servicesegmentet vil det derudover

være hensigtsmæssigt at give dem mulighed for frit at tilvælge de kommunale

ordninger. Deres affaldsmængder kan have en størrelse og sammensætning, der

ligner affaldet fra husholdninger, og som der kan fås langt bedre økonomi i at ud-

sortere til genanvendelse, hvis spanden kan tømmes som led i kommunernes ru-

teindsamling af affald. Det erhvervsaffald, der ligner husholdningsaffald, tæller i

øvrigt med i EU-målene for husholdningsaffald, da det hører under kategorien

municipal waste.

Derfor er det vigtigt også at tænke denne del af affaldet, hvis

Danmark skal realisere de pålagte genanvendelsesmål.

I forhold til erhvervslivet plastikaffald undrer det os, at initiativ 17 om engangspla-

stikservice ikke har en bredere målsætning om at nedbringe engangsservice ge-

nerelt. Det er vigtigt at undgå affald

–

ikke kun plastaffald, og i udlandet ser man

ofte fx opvaskevogne, der kan fjerne dele af engangsservicen.

Side 4 af 5

Forsyningsstrategien skaber ikke udvikling

Planen fremhæver også regeringens forsyningsstrategi og ønske om at privati-

sere og liberalisere affaldssektoren som vejen til bedre affaldshåndtering

–

her-

under nye storskalasorteringsanlæg. Det er vi helt uenige i.

Hvis vi ikke har kommunerne til at styre affaldet, vil affaldet søge mod billigste

håndtering og behandling. For plastaffald betyder det, at plastaffaldet vil blive

sendt til udlandet, hvor der bl.a. findes store mere eller mindre afskrevne sorte-

rings- og genanvendelsesanlæg.

Generelt er der negative priser på husholdningsaffald. Det betyder, at det økono-

miske incitament er at undlade at genanvende affaldet. Det gælder i høj grad for

plastaffaldet. Dansk Affaldsforenings vurdering er ikke, at en konkurrenceudsæt-

telse resulterer

i ”nye, store sorteringsanlæg” og arbejdspladser i Danmark, men

det modsatte: Alt affald vil blive eksporteret ud af landet

–

noget til de udenland-

ske anlæg, andet til en uvis skæbne

–

herunder cementproduktion eller deponi.

Implementering af producentansvar for emballager medfører i øvrigt yderligere

usikkerhed i markedet - også for de kommunale aktører. Der etableres derfor

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 262: Henvendelse af 12/12-18 fra Dansk Affaldsforening om kommentar og indspil til regeringens plasthandlingsplan

heller ikke anlæg til forsortering af plast eller andre materialer, der vil være om-

fattet af producentansvar.

Systemeksport

–

planlægning og styring er en styrkeposition

Initiativ 26 handler om at opprioritere Danmarks internationale engagement ved

at vi i øget omfang deltager, hvor vi med baggrund af danske styrkepositioner

kan bidrage til løsninger.

Dansk Affaldsforening mener, at en af de største danske styrkepositioner netop

er planlægning og styring af affaldsstrømmene med stærke kommuner i spidsen.

Det nytter ikke noget at etablere anlæg, hvis affaldet ikke finder vej til disse, og

da betalingen for affaldsbehandling hovedsageligt er negativ, er det vigtigt at

sætte det offentlige i spidsen for at løse denne opgave i tæt samarbejde med er-

hvervsliv og borgerne. Her kunne vi i øvrigt også lære af andre lande, hvor det i

øget omfang er lykkedes at etablere offentlig-privat ejede anlæg (OPP). Dansk

Affaldsforening har præsenteret et konkret oplæg

– ”Grøn

Kickstart”,

der kan

danne udgangspunkt.

. Vi indgår også gerne i dialog om et pilotprojekt.

Side 5 af 5

Danmark fri for fossil plastik

På den lange bane bør målet være at udfase nyproduktion af fossil plast. Fossil

plast kan og bør indsamles og genanvendes, hvilket kan ske et begrænset antal

gange. Før eller siden bliver plasten til affald, hvorefter det udleder CO2, når det

nedbrydes. Derfor er det vigtigt at plasthandlingsplanen har fokus på, hvordan vi

sikrer viden om, øget udvikling af og omstilling til biobaseret plast

–

såkaldt bio-

plast. I forhold til netop bioplast savner vi i planen fokus på fremstilling af dette af

sekundære (biprodukter) og tertiære (affaldsprodukter) ressourcer.

Bioplast bør ligesom fossil plast indsamles og genanvendes, så længe som mu-

ligt. Men i det helt lange perspektiv er det nødvendigt at udfase fossil plast og

bruge vores biologiske ressourcer til endnu mere, hvis klima og cirkulær økonomi

skal gå hånd i hånd.

Dansk Affaldsforening har i sin plastikpolitik

en række mål, der med fordel kan

indgå i Folketingets drøftelser. Mest centralt er:

•

2025: Al plastikemballage skal være designet til genanvendelse

Allerede i dag kender vi cirkulære alternativer til ny plastikemballage, der

ikke kan genanvendes. Derfor bør al plastikemballage gøres cirkulært.

2050: Danmark fri for fossil plastik

Danmark har et mål om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Derfor bør al nyproduktion af fossil plast være udfaset, så olien hverken

bruges til energi eller plastik.

•

https://www.danskaffaldsforening.dk/politik/offentligt-privat-samarbejde

https://www.danskaffaldsforening.dk/politik/plastik