Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 238
Offentligt
1983199_0001.png
RAPPORT
ØRESUNDS
NATURVÆRDIER OG
RÅSTOFRESSOURCER
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
INDHOLD
1.
2.
2.1
2.2
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
6.
Introduktion
Executive Summary
Dansk sammenfatning
Executive summary in English
Øresunds naturværdier og tilstand
Geografi
Hydrografi
Beskyttelsesforhold
Flora og fauna
Den menneskelige påvirkning
Sammenfatning
Råstofindvinding
Undersøgelsesområde
Råstofressourcesikkerhed
Bestemmelse af råstofmængder og -kvaliteter
Råstofindvinding og -restmængder i indvindingsområderne i
Øresund
Råstofindvinding og -restmængder i øvrige indvindingsområder på
havet
Råstofindvinding og -restmængder i indvindingsområder på land
Import og eksport af råstoffer
Sammenfatning
Samfundsøkonomisk analyse
Scenariebeskrivelse
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
luftforurening, CO2-udledning og trafikale konsekvenser
Samlet resultat af den samfundsøkonomiske analyse
Risiko- og følsomhedsanalyse
Referencer
1
2
2
7
12
12
12
14
18
26
33
36
36
39
40
44
47
51
53
56
60
60
64
68
69
73
74
76
Bilag 1: Bilagsmateriale til kapitel 3
Bilag 2: Bilagsmateriale til kapitel 4
Bilag 3: Bilagsmateriale til kapitel 5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
1.
INTRODUKTION
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) ønsker med nærværende rapport at sammenfatte den
eksisterende viden om Øresunds naturværdier og naturens tilstand i Øresund, samt den
påvirkning råstofindvinding i Øresund har på de konkrete naturværdier. Rapporten indeholder
endvidere den foreliggende viden om alternative muligheder for råstofindvinding på land og til
havs til erstatning for en eventuel lukning af råstofindvinding i Øresund. Til dette formål er de
samfundsøkonomiske konsekvenser blevet inddraget, herunder beregninger af
erhvervsøkonomiske, indvindings- som miljømæssige konsekvenser.
Analyserne der ligger til baggrund for rapporten er gennemført med afsæt i resultater fra tidligere
producerede rapporter og GEUS datamateriale, samt interview med en række nøgleaktører. Den
samfundsøkonomiske konsekvensanalyse har taget udgangspunkt i principperne fra
Finansministeriet
1
, Transportministeriet
2
og Miljøministeriet
3
ved samfundsøkonomiske
vurderinger af transport og miljøprojekter.
Rapporten er struktureret således at
Kapitel 2
sammenfatter resultaterne og konklusionerne fra
den øvrige rapport.
Kapitel 3
indeholder analysen om Øresunds naturværdier udtrykt ved de
plante- og dyresamfund, der findes i Øresund, deres populationsstørrelser samt deres aktuelle
tilstand og eventuelle potentiale samt de natur- og miljømæssige konsekvenser af indvinding i
Øresund på de beskrevne populationer.
Kapitel 4
beskriver omfanget af råstofindvindingen i
Øresund og de alternative indvindingsmuligheder på land og til havs, samt ved import.
Kapitel 5
indeholder vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved et myndighedstiltag som
helt eller delvist afslutter indvindingen i Øresund.
Rapporten er udarbejdet i 2018 af Rambøll, i samarbejde med GEUS.
1
2
3
Finansministeriet: ”Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger” (2017)
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet: “Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet”
(2015)
Natur - Miljøministeriet:
”Samfundsøkonomisk
vurdering af miljøprojekter”
(2010)
1/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
2.
2.1
EXECUTIVE SUMMARY
Dansk sammenfatning
Rapporten er opdelt i tre hoveddele, der kortlægger 1) Øresunds naturværdier udtrykt ved de
plante- og dyresamfund, der findes i Øresund, deres populationsstørrelser samt deres aktuelle
tilstand og eventuelle potentiale samt de natur- og miljømæssige konsekvenser af indvinding i
Øresund på de beskrevne populationer; 2) Omfanget af råstofindvindingen i Øresund og de
alternative indvindingsmuligheder på land og til havs; samt 3) en vurdering af de
samfundsøkonomiske konsekvenser ved benyttelse af disse frem for ressourcerne i Øresund.
I det følgende er der lavet et fyldigt sammendrag af analyseresultaterne.
2.1.1
ØRESUNDS NATURVÆRDIER OG TILSTAND
Øresund fremstilles ofte som et enestående naturområde midt i nordens mest tætbefolkede
område med omkring 3,8 mio. indbyggere. Som forbindelsesled mellem Nordsøen og Østersøen,
oplever Øresund en særlig fysisk variation, der sætter sit præg på livet både over og under
overfladen. Den betydelige fysiske variation i form af bundtyper, strømforhold og dybdeforskelle i
kombination med at trawlfiskeri som har været forbudt i over 80 år, har givet Øresunds natur
nogle ganske gunstige betingelser.
De livsformer som findes i Øresund findes også i andre farvande der omgiver Danmark. En
vurdering af Øresund som naturmæssigt unikt skal derfor basere sig på nogle objektive og
genkendelige kriterier, der adskiller Øresund fra andre farvande. Kvantitativt er dette foretaget
med udgangspunkt i torskens trivsel samt ud fra antallet af veldefinerede levesteder for dyr og
planter i Øresund. På den rent kvalitative side, er fremtrædende naturforhold for Øresund
beskrevet.
Torsken er med sin placering i den øvre ende af den marine fødekæde en god indikator for et
havområdes miljø- og naturtilstand. I lighed med andre toppredatorer, er torskens tilstedeværelse
et vidnesbyrd om et intakt og velfungerende økosystem. Samtidig er torsk en art hvis forekomst i
Øresund er velbeskrevet. Det er således blevet påvist at torskepopulationen i Øresund
sammenlagt er større end i Kattegat. Dette på trods af, at Øresunds areal er ca. ti gange mindre
end Kattegats. Torskens gode forhold i Øresund skyldes en kombination af gode fødeforhold og at
trawlfiskeri i store dele af Øresund er forbudt.
Hvad angår betingelserne for livet i Øresund, er der til denne udredning af naturforholdene, udført
en opgørelse over antallet af veldefinerede levesteder (habitater) i Øresund og tilstødende
farvande. I Øresund fra Køge Bugt
–
Falsterbo området i syd til udmundingen mellem Gilleleje og
Kullen i nord, kan der genfindes 18 forskellige habitattyper, mens tallet for Kattegat ligger på 15.
Kattegat er det indre farvand der har næstflest habitattyper. Grunden til Øresunds store antal
habitattyper, skyldes primært brakvandspåvirkningen fra syd og den høje saltpåvirkning fra nord.
Tilsvarende saltgradienter findes ikke i andre danske farvande. Dertil kommer at Øresund er
topografisk set meget afvekslende med varierende dybde- og bundforhold. Denne mangfoldighed
af levesteder afgrænset til et relativt lille geografisk område, giver nogle optimale betingelser for
et rigt dyre- og planteliv. Dette skyldes ikke kun selve antallet men også interaktionen mellem de
tætliggende habitater. Den gensidige påvirkning kan dog også hurtig blive en svaghed, idet
forstyrrelser i det ene habitat kan have en negativ forplantende virkning i det andet.
Af særlige naturforhold i Øresund er hestemuslingsamfundet (opkaldt efter en stor musling der
minder om blåmusling) og det såkaldte Haploos-samfund (opkaldt efter et lille rørboende
krebsdyr) i det nordlige Øresund. Begge slags dyr former med deres talrige tilstedeværelse
2/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
grundlaget for en række andre organismer. I lighed med torsken, skyldes deres betydelige
tilstedeværelse i Øresund med stor sandsynlighed fraværet af bundtrawling. På trods heraf er
begge samfund de seneste år gået kraftig tilbage, hvilket muligvis skyldes udefrakommende
påvirkninger som følge af forstyrrelser i nærliggende økosystemer i og udenfor Øresundsområdet.
Øresunds naturværdier er beskrevet for Øresund som helhed, dvs. både den danske og svenske
del under en. Dette er begrundet i fraværet af naturlige skillelinje mellem de to dele. Således vil
livet i den danske del i Øresund være lige så meget bestemt at forholdene i den svenske del som
omvendt. Eksempelvis er rekrutteringen af hestemusling på den bløde bund i det nordlige
Øresund afhængig af en transport nordfra af muslingelarver fra de hestemuslinger der lever på
den dybereliggende hårde bund ud for den svenske kyst. På den anden side skyldes en stor del af
prædationen på haploops på den svenske del ising fra den danske del. Ligeledes vil fødeadgangen
for de relative store sælbestande i den sydlige del af Øresund ikke kunne afgrænses til hver sin
del.
Det meste natur i Øresund står således i gensidigt afhængighedsforhold på tværs af
landegrænsen. Økologisk set vil det derfor ikke give nogen mening, at beskrive naturen i Øresund
isoleret for hhv. den danske eller svenske side. Derimod vil arealopgørelser af menneskeskabte
grænser som f.eks. beskyttede områder eller områder med råstofindvinding kunne afgrænses
rimelig præcis i forhold til den danske del alene.
Sammen med andre markante naturhold i form af strandengsvidder, ålegræsenge og
blåmuslingetæpper, må Øresund på trods af ovenstående tilbagegang i visse bunddyrssamfund,
som helhed stadig skulle betegnes som et unikt havområde i Østersø-Kattegat regionen.
I relation til miljøpåvirkningen fra råstofindvindingen, er det især to forhold der gør sig gældende:
•
•
Ændringen af bundens morfologi og topografi, og dermed de stedværende leveforhold
i selve indvindingsområdet.
Spredningen af sedimentspild til omgivelserne og medfølgende påvirkning af dyr og
planter.
Til vurdering af råstofindvindingens påvirkning er anvendt en økologisk vinkel. De berørte
økosystemers sårbarhed over for en kunstig mekanisk påvirkning af havbunden er bestemt af de
givne naturlige fysiske livsbetingelser i området (lys, strøm, salt, substrat og topografi). Dette
gælder i særdeleshed sandbunden uden for den bølgepåvirkede brændingszone, der udgør et
vigtigt føde- og opvækstområde for mange af havets fisk og skaldyr.
Knap 4 % af sandbunden (ca. 2 % af bunden som helhed) i den danske del af Øresund er synlig
påvirket af råstofindvinding, hvilket har medført en tilsvarende procentvis forringelse af
leveforholdene for de bunddyr der lever på denne bundtype. Forringelsen af leveforholdende er
størst der hvor indvinding er sket ved stiksugning og har efterladt dybe stiksugningshuller. Det
samlede areal af de områder hvor der er foretaget stiksugning udgør 1-2 % af Øresunds
sandbund eller knap 1 % af det samlede bundareal på dansk side.
Sedimentspildet til omgivelserne vil også kunne medføre forringede leveforhold. Dette gælder
især når bundtypen i naboområderne til råstofindvindingen afviger fra den bundtype der indvindes
på. Sedimentspildet i forbindelse med indvindingsaktiviteten vil herved kunne sedimentere på
levesteder med en anderledes substrat- og organismesammensætning end indvinding stedets.
Kritisk kan f.eks. være nærliggende ålegræsområder eller specielle mudderbundssamfund som i
det nordlige Øresund.
3/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Det er ikke muligt at give et entydigt svar på hvad indvindingen konkret betyder i de enkelte
indvindingssager, men ved at sætte de forskellige fysiske følgevirkninger af råstofindvindingen i
relation til de naturgivne fysiske forhold, har det været muligt at forstå og vurdere de
overordnede potentielle økologiske påvirkninger af indvindingen. I miljømæssig henseende er det
vigtigt ikke at skære alle indvindingsområder over en kam. Der vil nemlig være stor forskel i
karakteren og omfanget af påvirkningen fra område til område. Groft sagt vil sårbarheden være
bestemt af hvor stor en fysisk afvigelse der 1) vil være mellem den naturgivne påvirkning og den
der er forårsaget af indvindingen, og 2) der vil være mellem indvinding stedet og naboområderne.
Således forekommer indvindingsområderne i Øresund mellem København og Helsingør at være
økologisk sårbare over for råstofindvindingen, mens Lappegrunden i Øresundstragten og
områderne i Køge Bugt, takket været de ensartede omgivelser, vurderes at være mere robuste.
2.1.2
RÅSTOFINDVINDING
Rapporten analyserer råstofindvindingen på havet i Øresund og uden for Øresund fra det sydlige
Kattegat til Arkona Bassinet samt råstofindvindingen på land i Region Hovedstaden og Region
Sjælland med henblik på at sammenstille og vurdere råstofgrundlaget for scenarierne og
alternativerne i den samfundsøkonomiske analyse. På havet er der inden for det undersøgte
område i øjeblikket tyve fællesområder med aktive råstofindvindingstilladelser, hvoraf to er
placeret i det nordlige Øresund og fem i det sydlige Øresund.
Analysen af råstofindvindingen viser, at de totale tilladte råstofindvindingsmængder på havet i
fællesområderne i det nordlige og sydlige Øresund (10,1 mio. m
3
) svarer til de totale tilladte
råstofindvindingsmængder uden for Øresund i fællesområderne i det sydlige Kattegat og Faxe
Bugt (10,6 mio. m
3
). Desuden er der store kortlagte påviste og sandsynlige råstofmængder i
fællesområderne og i råstofområderne i de analyserede marine projektområder, som ikke er
udlagt til råstofindvinding på nuværende tidspunkt. Med andre ord er der mulighed for at bringe
store råstofmængder på havet uden for Øresund i spil i fremtiden. Dette forudsætter dog nye
tilladelser i de eksisterende fællesområder, når disse udløber i løbet af perioden 2025-2027, og
evt. nye tilladelser i de nuværende potentielle fællesområder og/eller udlægning af helt nye
indvindingsområder.
Den tilladte indvindingsmængde af fyldsand i Øresund (3,9 mio. m
3
) svarer til den tilladte
indvindingsmængde alene i Faxe Bugt (3,8 mio. m
3
), mens den samlede tilladte
indvindingsmængde af fyldsand med inklusion af det sydlige Kattegat (6,8 mio. m
3
) er knap en
faktor to større end de tilladte indvindingsmængder i Øresund. Også her gælder det, at der
derudover fortsat er store kortlagte påviste og sandsynlige råstofmængder i fællesområderne og i
råstofområderne i de analyserede projektområder, som i fremtiden delvist kunne udlægges til
anvendelse som fyldsand.
De marine kvaliteter Sand 1, Grus 2 og Ral 3 findes i tilsvarende mængder i Faxe Bugt som i
Øresund, og dermed er den samlede mængde af disse tre højkvalitets råstoftyper i de marine
fællesområder uden for Øresund større end i fællesområderne i Øresund. Derudover gælder det
igen, at der er mulighed for at bringe store råstofmængder på havet uden for Øresund i spil i
fremtiden, hvor disse tre højkvalitets råstoftyper er påvist; men som nævnt ovenfor forudsætter
det nye tilladelser i de eksisterende fællesområder og evt. nye tilladelser i de nuværende
potentielle fællesområder og/eller udlægning af helt nye indvindingsområder.
De udlagte totale råstofrestmængder i graveområderne på land i Region Hovedstaden og Region
Sjælland er alle betydeligt større end de totale tilladte råstofindvindingsmængder i
fællesområderne på havet, og dette gælder også for mængderne af de estimerede kvaliteter.
4/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Fra et erhvervsmæssigt synspunkt er det vigtigt at bemærke, at primært Sand 1 og Grus 2 (og
delvist Ral 3) fra det nordlige og sydlige Øresund ikke umiddelbart kan erstattes af tilsvarende
kvaliteter fra land i Region Hovedstaden og Region Sjælland (jf. interview med råstofbranchen).
Dette skyldes primært en større andel af reaktiv kisel i form af flint i aflejringerne på land.
De marine kvaliteter af Sand 1, Grus 2 og Ral 3 kan erstattes fra alternative indvindingsområder
på havet; og det ville også være muligt at erstatte disse kvaliteter med materialer fra land, enten
fra jyske regioner eller ved import af knuste materialer (jf. interview med råstofbranchen).
Sand 1 og Grus 2 (og Ral 3) med marine kvaliteter mht. petrografi (dvs. materialebeskrivelse og -
egenskaber) er vigtige ift. hhv. fint betontilslag (Sand 1) og groft betontilslag (Grus 2 og delvis
Ral 3), men også ift. rørgrus samt materialer, der anvendes ved tildækning og inddækning af
marine konstruktioner, som fx kabler, rør, tunneler og tilsvarende (jf. interview med
råstofbranchen).
Ved interview med råstofbranchen bemærkes det desuden, at en specifik sandforekomst i det
sydlige Øresund (projektområde 520 Køge Bugt) med anvendelse som betontilslag end ikke kan
erstattes med sandforekomster fra andre udlagte indvindingsområder på havet. En be- eller
afkræftelse af dette forhold er ikke muligt med de eksisterende og tilgængelige data, men vil
kræve indsamling af nye data med analyser af kornstørrelsesfordelinger og petrografi.
2.1.3
SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER
Rapporten afdækker de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en helt eller delvist afslutning af
indvindingen i Øresund Nord og samlet for hele Øresund. Basisscenariet tager afsæt i den
historiske indvinding af råstofressourcerne i Øresund og prognoser for den fremtidige udvikling i
råstofbehovet. Dette sammenlignes med seks scenarier for alternative indvindingsområder med
det formål at vurdere den samfundsmæssige effekt af tiltagene. Vurderingen afdækker hvilket
tiltag der har den mindste samfundsmæssige omkostning, set ud fra samfundet som helhed.
Analysen medtager de erhvervsøkonomiske konsekvenser, luft, klima- og trafikkonsekvenser
samt statsfinansielle konsekvenser. Det kan potentielt have naturmæssige konsekvenser at
indvinde i Øresund og i de alternative indvindingsscenarier, men dette er ikke inddraget i
analysen.
Analysen viser at alle seks undersøgte scenarier har negative økonomiske konsekvenser for
samfundet. Især en nedlukning af Øresund Syd (Køge bugt) vil have store erhvervsøkonomiske
konsekvenser og store samfundsøkonomiske omkostninger. De erhvervsøkonomiske
konsekvenser opstår ved forøgede indvindingsomkostninger, importomkostninger eller ved større
transportomkostninger. Derudover opstår der også betydelig klima-, luft- og trafikale
konsekvenser samt statsfinansielle konsekvenser gennem en lavere mulighed for afgiftsindtægter.
De samfundsmæssige omkostninger i en 2018-værdi (nutidsværdi) ved helt eller delvist at lukke
ned for indvindingen i Øresund Nord er beregnet til ca. 25 mio. kr. (scenarie 1) og ved en
fuldstændig nedlukning, 49 mio. kr. (scenarie 2).
En hel eller delvis nedlukning af indvindingen i Øresund Syd har større samfundsøkonomiske
omkostninger end ved hel eller delvis lukning af Øresund Nord. Beregningerne viser
samfundsøkonomiske omkostninger i nutidsværdi på mellem 401 og 456 mio. kr. ved en
reduktion på 50% af indvindingen fra og med nedlukningsåret 2021 (scenarie 3.a + 3.b). Ved en
fuldstændig nedlukning vil de samfundsøkonomiske omkostninger i nutidsværdi være mellem 801
og 858 mio. kr. (scenarie 4.a + 4.b).
5/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0008.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Analysen beskriver ud over nutidsværdien for en 30 års analyseperiode også nutidsværdien hvor
analyseperioden er forkortet til 10 år. Beregningerne viser at nutidsværdien for en tiårig
analysehorisont stiger fra ca. 11 mio. kr. i scenarie 1 til 381 mio. kr. (i 2018-priser) i scenarie
4.b.
Endeligt beskrives også de gennemsnitlige årlige meromkostninger over en analyseperiode på 30
år. Scenarie 1 og 2 vil kunne forvente gennemsnitlige årlige samfundsøkonomiske omkostninger
på henholdsvis 2 og 3 mio. kr. relativt til basisscenariet. De årlige samfundsøkonomiske
omkostninger stiger til 26 og 29 mio. kr. i scenarie 3.a og 3.b samt 51 og 55 mio. kr. i scenarie
4.a og 4.b.
De samlede resultater er opsamlet i nedenstående tabel.
Tabel 2-1: Samfundsøkonomiske meromkostninger ved hvert scenarie (NPV, mio. kr.)
S. 1
S. 2
S. 3.a
S. 3.b
[Alt.: Øresund Syd]
S. 4.a
[Alt.: Faxe bugt +import]
S. 4.b
[Alt.: Roskilde + import]
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 100%
[Alt.: Øresund Syd]
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 100%
[Alt.: Faxe bugt + import]
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 50%
[Alt.: Roskilde + import]
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 50%
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 0%
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 0%
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Indvinding, transport på havet og import
Transport på land
-16
-16
-
-32
-32
-
-323
-285
-38
-313
-118
-195
-646
-569
-77
-626
-235
-391
Statsfinansielle konsekvenser
Vederlag og afgifter
Skatteforvridning
-
-
-
-
-
-
-31
-28
-3
-60
-55
-5
-61
-56
-6
-121
-110
-11
Konsekvenser for klima, luft og trafik
Luftforurening + CO2, transport på havet
Luftforurening + CO2, transport på land
Trafikale konsekvenser
-9
-9
-
-
-17
-17
-
-
-47
-20
-15
-12
-83
53
-78
-59
-94
-40
-31
-23
-112
161
-155
-117
Total NPV, 30 år
Total NPV, 10 år
Gns. årlig meromkostning, 30 år*
-25
-11
-2
-49
-22
-3
-401
-178
-26
-456
-202
-29
-801
-355
-51
-858
-381
-55
Note: Denne tabel viser alle ’costs’ og ’benefits’ ved hvert af de undersøgte scenarier. Alle ’costs’ optræder i tabellen med
negative fortegn hvorimod alle benefit har positivt fortegn. Alle værdierne er opgjorte relativt til baseline. NPV betyder at alle
fordele og ulemper over hele analyseperioden bliver tilbagediskonteret til en 2018-værdi, kaldet en nutidsværdi. Scenariet
med den højeste nutidsværdi er dermed det mest fordelagtige ud fra det offentliges perspektiv. En negativ nutidsværdi
indikerer at scenariet samlet set har negative konsekvenser for det offentlige relativt til basisscenariet. *Den gennemsnitlige
årlig meromkostning er ikke opgjort som nutidsværdi som simpelt gennemsnit over analyseperioden.
6/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
2.2
Executive summary in English
The aim of this report is threefold. First it identifies the natural values and the current status of
Øresund (the Sound), and the impact of Offshore sand and gravel extraction. Secondly, It
Presents the level and categorization of the sand and gravel extraction and the extraction
alternative opportunities on land and at sea neighboring the Sound. Finally, the report includes an
assessment of the socio-economic consequences of a partial or total ban on sand and gravel
extraction in Øresund. The analyzes underlying the report are based on a desk study and
interviews with relevant key actors.
The following is a comprehensive summary of the results of the analysis.
2.2.1
THE NATURE VALUE AND STATUS OF ØRESUND (THE SOUND)
Øresund is often referred to as a unique natural area in the middle of the most densely populated
area of Scandinavia, with around 3.8 million inhabitants. As the link between the North Sea and
the Baltic Sea, Øresund experiences a special physical variation best expressed by the life that
exists both above and below the surface. The significant physical variation in the form of seabed
substrate types, currents and depths, in combination with the fact that trawling has been banned
for over 80 years, has given the nature of Øresund very special and good conditions.
The life forms found in Øresund are also found in other waters surrounding Denmark. An
assessment of Øresund as a unique marine region must therefore be based on objective and
recognizable criteria that differentiate Øresund from other waters. Quantitatively, this is done
based on the living conditions for cod as well as the number of defined habitats for animals and
plants in Øresund. On the more qualitative side, the most prominent natural features of Øresund
are described.
Cod is situated in upper level of the marine food chain, and thus serves as a good indicator of the
status of the marine environment and nature. As with other top predators, the presence of cod is
an indication of an intact and well-functioning ecosystem. Moreover, cod is a species whose
presence in Øresund is well-described. It has been shown that the cod population as a whole in
Øresund is larger in than in Kattegat, despite the area being approx. ten times smaller. The good
status of cod in Øresund is due to a combination of good food conditions and the ban on trawling
in the northern part.
Regarding the conditions for life in Øresund, an inventory has been made of the number of well-
defined habitats in Øresund and adjacent waters for the assessment of natural conditions. From
the Køge Bugt - Falsterbo area in the south to the mouth of Kattegat between Gilleleje and Kullen
in the north, 18 different habitats have been identified, while the number within Kattegat is 15.
Kattegat is the inner coastal water with the second-highest number of habitat types. The reason
for the large number of habitat types in Øresund is primarily due to its brackish impact from the
south and the high salinity impact from the north. Similar salt gradients are not found in other
Danish waters. In addition, Øresund is topographically very diverse, with varying depth and
seafloor conditions. This diversity of habitats limited to a relatively small geographical area
provides optimal conditions for a rich animal and plant life. This is not only due to the actual
number of habitats, but also to the interactions between nearby habitats. However, this mutual
influence can quickly become a weakness, as disturbances to one habitat may have a negative
propagating effect on the others.
Øresund's natural values are described for Øresund as a whole, including both the Danish and
Swedish parts. This is justified by the absence of natural boundaries between the two parts. Thus,
life in the Danish part of Øresund will be influenced by the conditions in the Swedish part, and
7/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
vice versa. For example, the recruitment of horse mussel on the soft bottom of the northern
Øresund is dependent on the transport of larvae from horse mussel populations living on the
deep-ranging reef structures off the Swedish Kattegat coast. On the other hand, much of the dab
predation on haploops in the Swedish part arises from dab originating from the Danish part.
Likewise, the feeding areas for the relatively large seal stocks in the southern part of the Øresund
are found on both the Danish and Swedish sides.
Thus, the nature in Øresund exists in mutual interdependence across national borders. Therefore,
from an ecological point of view, it does not make sense to describe the nature in Øresund
isolated for the Danish or Swedish part separately. On the other hand, calculations of specific
areas defined by human activities, e.g. protected areas or areas with mineral extraction, could be
demarcated accurately within the Danish part alone.
Of special interest in Øresund is the horse mussel community (named after a large mussel that
resembles the blue mussel) and the so-called Haploops community (named after the small tube-
dwelling crustaceans) in the northern Øresund. The numerous presence of species within both
communities forms the basis for a number of other organisms. Similar to the situation for cod, the
significant presence of these communities in Øresund is most likely due to the absence of bottom
trawling. Despite this, both communities have deteriorated in recent years, which may be due to
external influences arising from disturbances in nearby ecosystems inside and outside the
Øresund area.
Despite the above deteriorations, Øresund, together with other distinctive natural features
including large marshlands, eelgrass fields and blue mussel reefs, must still be considered a
unique sea area in the Baltic Sea-Kattegat region.
In relation to the environmental impact from raw material dredging, there are two factors that
matter in particular:
•
•
The change in the morphology and topography of the seabed, and thus the current
conditions.
The spread of sediment waste to the environment and the accompanying impact of
animals and plants.
An ecological approach has been used to assess the impact of mineral extraction. The
vulnerability of the affected ecosystems to an artificial mechanical impact on the seabed is
determined by the present natural physical conditions in the area (light, current, salt, substrate
and topography). This applies especially to the sandy bottom outside the wave-affected coastal
zone, which represents an important food and growing area for many fish and shellfish.
Nearly 4% of the sand bottom (about 2% of the bottom as a whole) in the Danish part of Øresund
is visibly affected by mineral extraction, which has resulted in a corresponding reduction in
suitable living conditions for the bottom animals inhabiting this kind of seafloor. The deterioration
of living conditions is most pronounced where recovery has been achieved by sucking, which has
left deep holes. The total extent of the areas in which suction extraction has been performed is 1-
2% of the Øresund sand bottom or just under 1% of the total land area on the Danish side.
The sediment spill into the surrounding area may also lead to a deterioration in living conditions.
This is especially true when the bottom type in the neighboring areas differs from the bottom type
in the area for extraction. The sediment spill in connection with the mineral extraction activity
could settle on habitats with a different substrate and organism composition than at the
8/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
intervention site. Of critical concern, for example, would be nearby eelgrass areas or special
muddy communities such as those found in the northern Øresund.
It is not possible to give a clear answer to what the mineral extraction actually means in each
individual case, but by assessing the various physical consequences of mineral recovery in relation
to the natural physical conditions, it is possible to understand and assess the overall potential
ecological impact of the extraction. In an environmental context, it is important not to cut all
areas of recovery over a comb. There will be a great difference in the nature and extent of the
impact from area to area. Roughly speaking, the vulnerability will be determined by how great the
physical deviation is 1) between the naturalized impact and that caused by the extraction, and 2)
between the extraction site and the neighboring areas. Thus, the recovery areas in Øresund
between Copenhagen and Helsingør appear to be ecologically vulnerable to mineral extraction,
while the Lappegrunden in the northern Øresund and the areas in Køge Bay are considered to be
more robust, due to the uniform surroundings.
2.2.2
RAW MATERIAL EXTRACTION
The report analyses the raw material extraction at sea in Øresund and outside Øresund from the
southern Kattegat to the Arkona Basin, as well as the raw material extraction on land in the
Capitol Region of Copenhagen and in Region Zealand in order to determine and assess the raw
material basis for the scenarios and alternatives in the socioeconomic analysis. There are
currently twenty Common Areas with active raw material extraction permits in the analysed
marine area, where two of these Common Areas are located in the northern Øresund and five in
the southern Øresund.
The analysis of the raw material extraction shows that the total volume of raw material available
for extraction in the Common Areas at sea in the northern and southern Øresund (10.1 million
m
3
) corresponds to the total volume of raw material available for extraction in the Common Areas
outside Øresund in the southern Kattegat and Faxe Bugt (10.6 million m
3
). In addition, large
proven and probable resources have been mapped in the Common Areas and in the Resource
Areas within the analysed Marine Project Areas; these are currently not available for raw material
extraction. In other words, it is possible to bring large volumes of raw materials at sea outside
Øresund into play in the future. However, this requires new permissions for raw material
extraction in the existing Common Areas when these expire during the period 2025-2027; and it
may require new permissions in the current Potential Common Areas and/or development of
completely new areas for raw material extraction.
The available extraction-volume of fill sand in Øresund (3.9 million m
3
) corresponds to the
available extraction-volume in Faxe Bugt alone (3.8 million m
3
), while the total available
extraction-volume of fill sand by including the southern Kattegat (6.8 million m
3
) is almost a
factor two larger than the available extraction-volume in Øresund. Also in this case, large proven
and probable resources have been mapped in the Common Areas and in the Resource Areas;
these could be made partly available for fill sand in the future.
The marine qualities Sand 1, Gravel 2 and Pebble 3 are available in similar volumes in Faxe Bugt
as in Øresund; hereby is the total volume of these three high-quality raw material types larger in
the Common Areas outside Øresund than in the Common Areas in Øresund. Again, it is possible to
bring large volumes of raw materials at sea outside Øresund into play in the future where these
three high-quality raw material types have been proven. However, this requires new permissions
in the existing Common Areas and possibly new permissions in the current Potential Common
Areas and/or development of completely new areas for raw material extraction as mentioned
above.
9/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
The total available volumes for raw material extraction in the Extraction Areas on land in the
Capitol Region of Copenhagen and in Region Zealand are considerably larger than the total
available volumes in the Common Areas at sea; and this also goes for the volumes of the
estimated qualities.
From an industry point of view, it is important to note that primarily Sand 1 and Gravel 2 (and
partly Pebble 3) from the northern and southern Øresund cannot be directly replaced by
corresponding qualities from land in the Capitol Region of Copenhagen and in Region Zealand (cf.
interviews with the raw material industry). This is primarily due to the fact that land deposits
contain a larger share of reactive silica as chert.
The marine qualities of Sand 1, Gravel 2 and Pebble 3 can be replaced from alternative extraction
areas at sea; and it will also be possible to replace these qualities with materials from land either
from regions in Jutland or by import of crushed materials (cf. interviews with the raw material
industry).
Sand 1 and Gravel 2 (and Pebble 3) with marine qualities in relation to petrography (i.e. material
description and properties) are important in relation to e.g. fine concrete aggregate (Sand 1) and
coarse concrete aggregate (Gravel 2 and Pebble 3), but also in relation to pipe-gravel as well as
materials that are used for covering of marine constructions as e.g. cables, pipes, tunnels etc. (cf.
interviews with the raw material industry).
In the interviews with the raw material industry, it was noted that a specific sand resource in the
southern Øresund (Marine Project Area 520 Køge Bugt) used as concrete aggregate cannot be
replaced even by sand resources from other currently active extraction areas at sea. A
confirmation of this case is however not possible with the existing and available data but would
require collection of new data with analyses of grain size distributions and petrography.
2.2.3
SOCIO-ECONOMIC IMPACT ANALYSIS
The report identifies the socio-economic consequences of a 50% or 100% closure for the
extraction of raw materials in Øresund North, as well as in Øresund as a whole. The baseline
scenario is based on the extraction volumes of historic extraction values from Øresund combined
with a forecast on future demand for raw materials in the capital region of Copenhagen. The
baseline scenario is compared to alterative extraction areas at sea and on land, in order to
determine the socio-economic impact.
The impact assessment includes effects on the business sector, environmental consequences,
including effects on air pollution, noise and GHG-emissions. Also, effects on traffic and
consequences for governmental finances is taken into consideration.
The analysis shows that a shift from Øresund to any of the project alternatives results in negative
socio-economic consequences for society.
A closure of the Øresund South (Køge Bugt) will relatively have the highest socio-economic costs.
The negative impact on the business sector arises from higher extraction costs, import costs and
higher transportation costs. In addition, there are also effects on the GHG emissions, air pollution
and traffic impacts as well as state-financed consequences through lower tax revenues.
Based on 2018 prices and a 30-year horizon, the socio-economic cost in net present value is
estimated to 25 million DKK for a partial closure of Øresund North (scenario 1). A 100 % closure
10/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
(scenario 2) would lead to approx. 49 million DKK. In comparison, a full or partial closure of
Øresund South and North (scenario 3.a + 3.b) will result in a net present costs 401 and 456
million DK respectively. A complete closure of extractions in all of the Sound (Øresund Nord and
South), the net present cost is estimated to be between 801 and 858 million DKK (scenario 4.a
and 4.b respectively).
Also, the average annual costs of the scenarios are estimated. Scenarios 1 and 2 will have an
average annual additional cost of 2 and 3 million, respectively. The annual additional costs
increase to 26 and 29 million. kr. in scenario 3.a and 3.b and 51m and 55 million kr. in scenarios
4.a and 4.b respectively.
11/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0014.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
3.
ØRESUNDS NATURVÆRDIER OG TILSTAND
Øresund beskrives ofte som et enestående naturområde midt i nordens mest tætbefolkede
område med omkring 3,8 mio. indbyggere. Som forbindelsesled mellem Nordsøen og Østersøen,
besidder Øresund en betydelig fysisk variation, der sætter sit præg på livet både over og under
overfladen. De forskellige bundtyper, strømforhold og dybdeforskelle i kombination med, at
trawlfiskeri har været forbudt i over 80 år, har haft betydning for udviklingen af den natur, som i
dag findes i Øresund. I dette kapitel gennemgås Øresunds naturværdier samtidig med, at der
foretages en analyse af ledsagende økologiske og rekreative kvaliteter.
Figur 3-1. Kort over Øresund med dybdeforhold (BALANCE 2013). Skillelinjen mellem det sydlige og nordlige
Øresund går lige syd om Saltholm.
3.1
Øresund udgør sammen med Storebælt og Lillebælt den smalle forbindelse mellem Østersøen og
Kattegat/Nordsøen. Øresund flankeres af Sverige og Danmark og strækker sig fra linjen mellem
Gilleleje og Kullen i nord til linjen mellem Stevns og Falsterbo i syd (Figur 3-1)
(Øresundsvandsamarbejdet 2018). Det nordlige og sydlige Øresund skiller ved den såkaldte
Drogdentærskel, som er et lavvandet område mellem Dragør og Malmø omtrent der, hvor
Øresundsbroen krydser Øresund. Sammenlagt dækker Øresund et areal på ca. 2.000 km
2
.
Geografi
3.2
Baggrunden for Øresunds varierede naturforhold er først og fremmest de specielle hydrografiske
forhold, der kendetegner dette farvand. Øresund fungerer sammen med Storebælt og Lillebælt
Hydrografi
12/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
som en flaskehals mellem Østersøen og Kattegat/Nordsøen. Nedbørsoverskuddet i hele
Østersøregionen (Østersøen og opland) skal ud via de danske stræder. Den ferske nedbør vil på
dets vej gennem Østersøen trække salt bundvand
med sig (”medrivning” eller
entrainment på
engelsk) og derved gradvist blive mere salt. Når det udstrømmende vand når de danske stræder,
er saltholdigheden i overfladevandet øget til ca. 10-12
‰.
Ved passagen gennem Øresund øges
saltholdigheden i det udstrømmende overfladevand yderligere
til 15 ‰.
Det saltvand, der går til opblandingen af ferskvandet i Østersøen, stammer oprindeligt fra
Nordsøen, idet det udstrømmende vand fra Østersøen under sin færd genererer en modsat rettet
strøm af saltvand ind fra Nordsøen. Da saltvand er tungere end ferskvand, lægger det
indstrømmende saltvand sig under det udstrømmende brakvand. Der opstår dermed en situation i
Øresund med brakt udstrømmende overfladevand fra Østersøen og indstrømmende saltvand langs
bunden fra Nordsøen via Kattegat. Skillefladen mellem de to lag kaldes for springlaget pga. den
bratte densitets ændring, der vil være mellem det brakke relativ lette overfladelag og det tunge
salte bundlag. Springlaget
i Øresund ligger normalt i 10 til 12 m’s dybde. Det særlige ved Øresund
(nord for Øresundsbroen), modsat Lillebælt og Storebælt, er den nærmest permanente
tilstedeværelse af intakt Nordsøvand (30-35
‰) i de dybe partier over
30 m. Dybest er Øresund
syd for Hven (53 m) (Figur 3-1).
Under rolige vestenvindforhold kan der desuden trænge overfladevand ind fra Kattegat, der pga.
en mellemhøj saltholdighed
på omkring 20 ‰ kiler sig ind mellem det brakke overfladevand og
det salte bundvand (intrusion på engelsk) i Øresund. Herved opstår et sekundært springlag
mellem det udstrømmende Østersøvand og det indtrængende Kattegatvand. Disse midlertidige
springlag vil typisk befinde sig omkring en 5 meters dybde.
Nettoudstrømning via de danske stræder er samlet set på omkring 15.000 m
3
/s (ca. 450 km
3
/år).
Som følge af den modsatrettede indstrømning af saltvand til Østersøen gennem de tre stræder er
bruttoudstrømningen ca. dobbelt så stor. Sædvanligvis antages det, at Øresund står for ca. 1/4 af
vandskiftet, hvilket svarer til en samlet udstrømning af overfladevand på ca. 7.500 m
3
/s.
Strømmen gennem Øresund er ofte kraftig med hastigheder op til 2,5 m/s (knap 5 knob) på det
smalleste sted mellem Helsingør og Helsingborg.
13/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0016.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
3.3
Den danske side af Øresund er i vandområdeplanerne (VOP) delt op i en nordlig del, svarende til
det traditionelle Øresund omfattende området mellem Øresundsbroen og Helsingør, og en sydlig
del omfattende Køge Bugt (Figur 3-2).
Beskyttelsesforhold
Figur 3-2. VOP områder i Øresund
for hvor EU’s vandrammedirektiv gælder.
OW signaturen står for
åbenvandstype inddelt i typer efter saltholdighed, tidevandsamplitude og bølgeeksponering. To typer er
beskrevet for Øresund, nemlig OW2 (bundvand mellem 18 og 30 ‰) for de kystnære åbne dele
af det nordlige
Øresund, mens de kystnære dele af det sydlige Øresund og Københavns Havn er af typen OW3b (bundvand
mellem 5 og 18 ‰).
Vandområdeplanerne er en konkretisering af EU’s vandrammedirektiv,
der sammen med
havstrategidirektivet sigter på at opnå en god tilstand i havet. Hvor vandrammedirektivets
hovedsigte på havområdet er at forbedre vandkvaliteten i kystvandene og begrænse udledninger
af miljøskadelige stoffer, sigter havstrategidirektivet på en god økologisk tilstand og bæredygtig
udnyttelse for hele havområdet.
3.3.1
INTERNATIONAL BESKYTTELSE
Der er i Øresund udpeget internationalt udpegede marine beskyttede områder; de såkaldte
Natura 2000 områder, der består af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne er
udpeget i regi af EU’s habitatdirektiv
og fuglebeskyttelsesdirektiv (Habitatbekendtgørelsen 2016).
Samtidig er marsvin beskyttet i hele deres udbredelsesområde efter habitatdirektivet som en
såkaldt bilag IV art.
Det marine Natura 2000-netværk i Øresund omfatter i alt 13 områder
–
fem på dansk side og otte
på svensk (Tabel 3-1).
14/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0017.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 3-1: Natura 2000 områder i Øresund, hvor udpegningsgrundlaget for de hav-tilknyttede naturtyper og
arter er angivet. Numrene i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter i
habitatdirektivet.
Natura 2000 område
Udpegningsgrundlag
Danske områder
Rev (1170), Sandbanke (1110)
Areal
(heraf
hav) km
2
Gilleleje Flak og Tragten
(SAC)
151 (151)
Marsvin (1351)
Rev (1170), Sandbanke (1110), Kystlaguner og
strandsøer (1150), Strandeng (1330), Enårig
strandvegetation (1310)
72,5 (54,6)
Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365)
Fugle (18 arter) *
Rev (1170), Sandbanke (1110)
Sandbanke (1110), Kystlaguner og strandsøer
(1150), Strandeng (1330), Enårig strandvegetation
(1310)
Fugle (15 arter)
Større lavvandede bugter og vige (1160),
Kystlaguner og strandsøer (1150), Mudder- og
sandflader blottet ved ebbe (1140), Strandeng
(1330)
Svenske områder
Rev (1170), Sandbanke (1110), Kystlaguner og
strandsøer (1150), Mudder- og sandflader blottet
ved ebbe (1140), Strandeng (1330).
Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365)
Fugle (35 arter)
Rev (1170)
Saltholm og omliggende hav
(SAC, SPA)
Stevns Rev (SAC)
Vestamager og havet syd for
(SAC, SPA)
Ølsemagle strand
og Staunings Ø (Køge Bugt
(SAC)
46,7 (46,6)
62,1 (40,3)
5,4 (3,4)
Falsterbo-Fodervikken og
Falsterbo Skjutfält (SAC, SPA)
440 (425)
Kullaberg (Nordvästra Skånes
havsområde) (SAC, SPA)
Marsvin (1351)
Fugle (40 arter)
Sandbanke (1110), Flodmundinger (1130), Mudder-
og sandflader blottet ved ebbe (1140), Strandeng
(1330)
Fugle (19 arter)
Rev (1170), Sandbanke (1110), Kystlaguner og
strandsøer 1150, Mudder- og sandflader blottet ved
ebbe (1140)
Rev (1170), Sandbanke (1110), Kystlaguner og
strandsøer 1150, Strandeng (1330)
Rev (1170), Sandbanke (1110), Flodmundinger
(1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
(1140)
Fugle (12 arter)
Sandbanke (1110), Rev (1170)
13,6 (4,1)
Lommabukten (SAC/SPA)
2,2 (1,9)
Löddeåns mynning (SAC)
Möllehässle‑Kullens havsbad
(SAC)
Saxåns mynning‑Järavallen
(Lundåkrakbukten) (SAC,
SPA)
Ven (Havet kring Ven) (SAC)
4,8 (1,6)
2,5 (1,6)
19,6 (19,5)
0,6 (0,3)
Marvin (1351), Gråsæl (1364)
*Eksempel på særlige beskyttede fuglearter er givet i eksemplet nedenfor for Saltholm (
Tabel
3-2
)
15/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0018.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tilsammen dækker Natura 2000-områderne næsten 33 % af Øresunds areal (Figur 3-3.)
Figur 3-3. De marine Natura 2000 områder i Øresund på både dansk og svensk side.
Desuden findes på svensk side fem særskilt nationalt udpegede beskyttelsesområder i Øresund.
Generelt går beskyttelsen i disse områder på ålegræsenge, strandenge og som yngle- og
opvækstområde for fisk og skaldyr.
I Danmark er naturtypen strandeng både en Natura 2000-naturtype (1330), men den er
derudover en såkaldt §3 naturtype beskyttet under Naturbeskyttelsesloven i Danmark. En af
landets største strandeng-lokaliteter findes på Saltholm (Figur 3-4).
16/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0019.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 3-4. På Saltholms strandenge findes landets største bestand af ynglende bramgæs. Fotograf: Søren Hedal
De øvrige beskyttede saltvandspåvirkede naturtyper iflg. habitatdirektivet i Øresund er Rev
(1170), Sandbanke (1110), Kystlaguner og strandsøer (1150), Enårig strandvegetation (1310),
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) og Flodmundinger (1130). Udbredelsen af
sandbanker og rev i Øresund beskrives særskilt senere i kapitlet.
Den internationale fuglebeskyttelse for hav- og kyst-tilknyttede fugle i Øresund omfatter i store
træk de samme arter på såvel dansk og svensk side. En beskrivelse af de fugle der er med på
udpegningsgrundlaget for Saltholm og omgivne hav er vist i Tabel 3-2.
Tabel 3-2: Fuglene på udpegningsgrundlaget for Saltholm og omliggende hav (Natura 2000 nr142)
Fuglebeskyttelsesområde nr. 110
skarv (T)
grågås (T)
bramgås (TY)
pibeand (T)
skeand (T)
edderfugl (Y)
"T" = trækfugl, "Y" = ynglefugl
knopsvane (T)
havørn (T)
rørhøg (Y)
vandrefalk (T)
klyde (Y)
almindelig ryle (Y)
brushane (Y)
rovterne (Y)
fjordterne (Y)
havterne (Y)
dværgterne (Y)
mosehornugle (Y)
Saltholm med sine lavvandede omgivelser er en af Østdanmarks vigtigste internationale yngle-,
fælde- og træklokaliteter for kystfugle. Her findes landet største yngleforekomster af edderfugl og
bramrås. Fugle som knopsvane og grågås opholder sig i stort antal i området, mens de fælder
deres fjer. Havørne på træk fisker i farvandet omkring øen eller jager efter fugle eller fouragerer
på ådsler på øen. Både Saltholm og Peberholm har desuden væsentlig betydning for
kolonirugende kystfugle som klyde og flere arter af terner (Tabel 3-2). Således har den sjældne
17/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
rovterne for nyligt etableret sig som ynglende på Saltholm, og Peberholm har rummet Danmarks
største dværgternekoloni, inden øen begyndte at gro til.
3.3.2
BILAG IV ARTER
Habitatdirektivets Bilag IV arter er arter, hvis levesteder og yngle/rastepladser skal beskyttes
mod ødelæggelse. Beskyttelsen er generel og gælder således ikke kun på steder, hvor de indgår
som en del af udpegningen for Natura 2000-områder, men alle de steder hvor arterne
forekommer. I Øresund forekommer marsvin som bilag IV art.
Marsvin (Phocoena
phocoena)
er en lille tandhval, og den eneste hvalart som yngler i Danmark.
Den forekommer hyppigt i det nordlige Øresund og ses regelmæssig i området mellem Hven og
Vedbæk på jagt efter sild og makrel i sommerhalvåret (Tougaard 2014). Kendskab til ynglesteder
for marsvin er generelt begrænset, men ud fra relativt få observationer af marsvin med kalve
(Teilmann et al 2018), menes Øresund og umiddelbart tilstødende områder ikke at være et
udpræget ynglested for marsvin (Loos et al 2010). I de seneste undersøgelser af marsvins
udbredelse (Sveegaard et al 2018 Teilmann et al 2018) konkluderer det, at området er vigtigt for
marsvin også i vinterhalvåret, og at vigtigheden af området er steget de seneste år. Forekomsten
er i de seneste år blevet så stor og regelmæssig, at der dagligt arrangeres
”hvalsafari”
ture i
sommerhalvåret fra Øresundsakvariet i Helsingør.
Marsvin benytter ekkolokalisering til kommunikation, fødesøgning, orientering mv. De udsender
klik-lyde ved høj frekvens, typisk omkring 130 kHz, og analyserer ekkoet af disse klik. Marsvin er
generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan influere på artens
forekomst i de støjpåvirkede områder (Diederich 2017). Marsvin vurderes imidlertid i stand til at
tilvænne sig lyden fra en regelmæssig skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som
i Tragten i det nordlige Øresund og Storebælt, hvor skibstrafikken er intensiv. Støjende og hurtige
skibe er dog påvist at medføre adfærdsmæssige forstyrrelser hos marsvin (Wisniewska et al.
2018). Måske af samme grund ses marsvin kun sporadisk i området for den tætte skibstrafik
mellem Helsingborg og Helsingør i forhold til områderne umiddelbart nord og syd herfor
(Øresundsakvariets observationer).
Den største kendte trussel mod marsvin kommer imidlertid fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri,
men også forurening, undervandsstøj, hurtig motorbådssejlads og nedsat fødemængde
begrænser deres udbredelse i de danske farvande (Benke et al 2014). Marsvin er i deres jagt
aktive hele døgnet og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande
foretrækker marsvinene dyk til mindre end 40 m. Gunstig bevaringsstatus forudsætter gunstige
levevilkår for arten i form af tilstrækkelige føderessourcer samt uforstyrrede opholdssteder, som
giver arten mulighed for reproduktion.
3.4
Flora og fauna
Den store fysiske variation i Øresund betinger en tilsvarende mangfoldighed af undersøiske natur-
og habitattyper (opsummeret i HELCOM 2009). Denne variation i livsbetingelserne inden for et
relativt lille havområde, udgør i sig selv en naturkvalitet. Således er antallet af større
bunddyrsarter (makrofauna) opgjort til over 1.000 (HELCOM 2012), hvilket giver det største
gennemsnitlige artstæthed for noget havområde i Kattegat-Østersøregionen. Ligeledes findes i
Øresund de tætteste bestande af ynglende torsk (Sørensen et al 2016). Af fisk i øvrigt er der
fundet over 150 arter i Øresund. Blandt de natur- og habitattyper, der udgør et særkende for
Øresund, er Haploops- og Modiolussamfundet på den bløde bund, første gang beskrevet af den
danske hav- og fiskeribiolog C.G. Johannes Pedersen (Pedersen 1913). Dette skyldes antageligt
det forbud mod trawlfiskeri, der af hensyn til skibsfarten blev indført i 1932, at disse samfund har
kunnet bevares i det nordlige Øresund op til i dag (Olesen et al 2011).
18/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0021.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 3-5. Illustration af Haploops samfundet
Note: Haploops samfundet er opkaldt efter det lille krebsdyr Haploos. Den findes på den bløde bund på 30 meters dybde i det
nordlige Øresund. Den former omgivelserne ved at danne centimeterlange fremspringende mudderrør, som løfter den fra
bunden hvorfra den filtrerer vandet med sine store fjerformede følehorn (illustreret oppe i øverste venstre hjørne). Ellers ses
både nedgravede og krybende slangestjerner, forskellige børsteorme herunder den oprette søvifte (Sabella penicillus) samt
flere slags muslinger. Udført af Sven-Bertil Johnson for Øresundsvandssamarbejdet.
3.4.1
HESTEMUSLING OG HAPLOOPS SAMFUNDENE
Indstrømningen af atlantisk vand langs bunden i det nordlige Øresund i kombination med
fraværet af mekanisk forstyrrelse af havbunden i form af bundtrawling, har som nævnt betinget
nogle specielle bunddyrssamfund på mudderbunden i de dybere partier. Det drejer sig om det
såkaldte Modiolus samfund, opkaldt efter hestemuslingen (Modiolous
modoilus)
og Haploops
samfund opkaldt efter to arter af den lille tangloppe Haploops (H.
tenuis og H. tubicola).
Mens
hestemusling modificerer den bløde bunds udseende ved sine op til 20 cm store skaller, ændrer
Haploops den ved sine fremspringende 1-2 cm lange mudderrør (Figur 3-5). Når disse arter derfor
forekommer med høje individtætheder, danner de såkaldte biogene rev, som præger bundens
fysiske struktur og dermed skaber livsbetingelser for en række andre organismer, der ellers ikke
vil kunne trives på den bløde bund (Figur 3-6) (Chaalali et al 2017). Torskens store forekomst i
Øresund har bl.a. været tilskrevet hestemusling og Haploops samfundenes tilstedeværelse
(Dinesen & Morton 2014, Göransson et al 2010).
Hestemusling og haploos udbredelse i Øresund er knyttet til de dybe salte nordlige dele (> 30 m),
hvilket især omfatter den svenske del. I de dybe partier vest for Disken og ud for Kronborgpynten
har Øresundsakvariet ved deres regelmæssige prøvetagning påvist tilstedeværelsen af
hestemusling på denne del af den bløde bund i Øresund.
Både hestemusling og Haploops er gået tilbage i Øresund gennem de seneste 10-20 år (Helcom
2013b, Olesen et al 2011, Göransson 2002). En nærmere undersøgelse af haploops
tilstedeværelse nordøst for Hven i 2011, 2012 og 2016 (Perry et al. 2017) viste en spredt
forekomst de to første år afløst af et fravær det sidste år. Årsagen for tilbagegangen er ukendt,
men det formodes, at den skyldes en kombination af eutrofiering (Göransson et al 2010 og 2017)
og forskydninger i den marine fødekæde samt ændrede reproduktionsforhold hos hestemusling
(Olesen et al 2011). På den svenske side er der af hensyn til hestemusling blevet etableret et
beskyttet område (Knähagen) ud for Raa syd for Helsingborg. Hvad angår undersøiske natur er
19/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0022.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
det især Hestemusling-samfundet og Haploos-samfundet i det nordlige Øresund der giver Øresund
sit naturmæssige særpræg.
Figur 3-6. Hestemuslinger dækket af violinkassekrabben (Hya
coartatus)
kamufleret med brødkrummesvamp
(Halichondria
panicea)
samt to arter af søanemone.
Note: Billede af hestemusling samfund fra Øresund udstillet i Øresundsakvariet 2006.
Herudover findes følgende nævneværdige natur- og habitattyper i Øresund
3.4.2
REV
Stenrev er en hård bundform tætpakket med sten fra håndboldstørrelse til meterstore
klippestykker. Også fremspringende undergrund som findes spredt i Øresund (Figur 3-7) udgør
levesteder med hårde overflader. De faste flader udgør hæfte for en række store og ofte
spektakulære organismer. Samtidig tiltrækker rev mange forskellige slags fisk og mobile
invertebrater, der søger beskyttelse, reproduktion og føde her (Dahl et al 2003). Hvor de faste
overflader er eksponeret for lys, vil de ofte være dækket af store algeformer, der i sig selv virker
som en fysisk struktur for andre livsformer. Også banker af blåmusling og hestemusling samt
ålegræsenge danner grobund for andre organismer, og udgør på samme måde som algeskove,
biologiske samfund defineret af enkelte markante arter. Disse biologiske fremtrædelsesformer er
særskilt beskrevet andetsteds i kapitlet (3.4.1, 3.4.4, 3.4.5 og 3.4.6).
På baggrund af GEUS sedimentkort kan der lokaliseres en række sten- og klipperevsområder i
Øresund, som findes i tilknytning til istidsaflejringer og tidligere sedimentære dannelser (Figur
3-7).
20/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0023.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 3-7. Sedimentkort for Øresund.
Note: EMODNET-kort fra GEUS hvor opmåling og kortlægning på henholdsvis den danske og svenske side af Øresund er
blevet sammenstillet.
Stenrevsformationer vil typisk være at finde i tilknytning til bundtyperne sedimentært grundfjeld
og moræneaflejringer samt sand aflejringer (sand og grus) efter sidste istid. På den danske side
findes større stenrevsområder langs nordkysten mellem Hornbæk og Gilleleje, nord og øst for
Saltholm og ud for Stevns.
3.4.3
SANDBANKE
Sandbanker er områder, der rejser sig fra en omkringliggende havbund. Store sammenhængende
sandbanker findes i det nordlige Øresund på Lappegrunden nordvest for Helsingør, Disken midt
mellem Danmark og Sverige umiddelbart syd for Helsingør-Helsingborg ruten og langs den
svenske kyst mellem Lomma og Falsterbo (Figur 3-7). Sandbanker besidder sædvanligvis et godt
vandskifte og huser derfor talrige filtrerende bunddyr, især muslinger, der ernærer sig af det
forbipasserende organiske materiale (plankton). Dette giver videre ophav til større dyr længere
oppe i fødekæden bl.a. mange slags bundlevende fisk og dykkende fugle.
BLÅMUSLINGBANKER
På bunden ned til springlagsdybden (10-12 m) vil der i områder med godt vandskifte opstå
sammenhængende områder dækket af blåmuslinger. De vil kunne etableres sig på stort set alle
3.4.4
21/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0024.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
bundtyper og danner således selv et hårdt substrat (biogene rev), som andre dyr og planter kan
fæste sig på og søge skjul i mellem.
Fraværet af bundtrawling og anden mekanisk forstyrrelse af bunden vil begunstige en opvækst af
muslinger, hvorfor der på den jævne bund i Øresund findes nogen af de tætteste bestande af
blåmuslinger i dansk farvand. Store tætte muslingebanker er på dansk side fundet på Disken
(Rambøll 2018), ud for Skovshoved og ikke mindst omkring Øresundsbroen (Perry et al 2017).
Muslingebankerne i Øresund er vigtige fourageringsområder for bl.a. edderfugl, havlit, hvinand og
bjergand.
3.4.5
ÅLEGRÆSENGE
Udstrakte enge af ålegræs findes i hele Øresundsområdet på vanddybder mellem 2 og 6 meter. På
dansk side findes de største områder med tæt ålegræs omkring Saltholm og langs kysten nord for
Taarbæk samt Nivå Bugt og Køge Bugt ned til Stevns ((Figur 3-8). Ålegræs bevoksninger huser
talrige krebsdyr, snegle og muslinger der selv udgør føde for mange mindre fiskearter. De er også
vigtige opvækstområder for fiskeyngel.
Figur 3-8. Undervandsvegetationen i Øresund (Øresundsvandsamarbejdet 2006)
3.4.6
BLADTANGSSKOVE
På stenede lokaliteter mellem 4 og 20 meters dybde kan der opstå tætte meterhøje bevoksninger
af sukkertang (Saccharina
latissima).
Disse findes især i det nordlige Øresund, hvor saltforholdene
22/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
er mere gunstige end i den sydlige del (Figur 3-8). De findes således i de dybe partier ud for
Kronborgpynten og langs nordkysten til Gilleleje samt spredt ned langs kysten til ud for
Skovshoved (Perry et al 2017). Bladtang udgør i sig selv kun føde for et fåtal af dyr (især snegle),
men yder til gengæld qua deres størrelse et helt specielt undersøisk landskab, der tiltrækker
mange lidt specielle dyr blandt andet hydroider, mosdyr, søpunge, snegle og børsteorme.
3.4.7
FISK OG FISKERI
Historisk er Øresund kendt for en kolossal rigdom af sild i sen middelalder, der tiltrak købmænd
fra hele Østersø- og Nordsøregionen og lagde grunden for flere bysamfund langs begge sider af
Øresund. Hen mod slutningen af det 15. århundrede aftog fiskemarkederne omkring Øresund,
men de fleste af fiskerbyerne fortsatte med deres fiskeri, og hen mod slutningen af det 19.
århundrede fandtes en stor fiskeflåde med over 200 fiskerbåde i Øresund (Carneiro & Nielsen
2013). Siden er de kommercielle fiskebestande gået kraftig tilbage, selv om Øresund stadig er
kendt for at huse en betydelig bestand af torsk, formodentlig takket være trawlingforbuddet fra
1932 (se nedenfor). Også hornfisk om foråret, makrel om sommeren og sild om efteråret
forekommer talrigt i Øresund, når de i store stimer benytter Øresund som fourageringssted og til
deres træk til og fra deres gydeområder.
Erhvervsfiskeriet i Øresund foregår primært med bundgarn og ruser fra mindre fartøjer under 12
meter, mens det rekreative fiskeri foregår fra større kommercielle turbåde samt fra en flåde af
mindre private både (Øresundsvandsamarbejdet 2018). Torsk udgør for begge type
fiskeaktiviteter hovedparten af fangsterne og udgør i dag tilsammen godt 2000 t pr år, svarende
til over 66 % af den samlede fangst af kommercielle fiskearter i Øresund. Det rekreative fiskeri
efter torsk i Øresund er skønnet til lidt under halvdelen af denne mængde.
Et udtryk for torskens gode forhold i Øresund kan aflæses af den betydelige større fangst af torsk
her i forhold til Kattegat. Torskefiskeriet i det over 10 gange større Kattegat har de seneste år
ligget på under 500 t/år (Cardinale og Svedäng 2011).
Som noget ganske specielt for Øresund har det i over 80 år ikke været tilladt at trawle pga. af
den intense skibstrafik i dette farvand, hvilket har været med til at give torskebestanden sine
gunstige vilkår i det nordlige Øresund. Siden 2009 har der desuden været trawlforbud langs
kysterne i Øresundstragten,
mens der i den øvrige del (”Kilen”) de senere år, har været en
sæsonlukning i perioden 1. januar - 31. marts for at beskytte gydende torsk.
For den danske del af Øresund udgør især den nordlige del vigtige levesteder for flere
kommercielle fiskearter (Figur 3-9).
23/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0026.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 3-9. Kort for den danske del af Øresund der viser de primære levesteder for syv af de kommercielle
nøglefisekarter, nemlig torsk, rødspætte, tunge, pighvarre, slethvarre, ål og stenbider.
Note: Opgørelsen viser hvor mange af disse syv arter der benytter de pågældende områder (Sørensen et al 2016).
Især Diskområdet sydøst for Helsingør og Tårbæk Rev nord for Saltholm udgør nogle af de
vigtigste levesteder for fisk i Øresund. Langs Øresundskysten på dansk side er det Nivå Bugt samt
et bredt bælte gående fra ud for Vedbæk og ud for Skovshoved, der tegner nogle vigtige områder
for de kommercielle fisk i Øresund. I Køge Bugt områder er det især fladfisk (skrubbe, rødspætte
og ising), der fiskes efter. Det sydlige Øresund er desuden kendt som efterår- og
vinteropholdssted for den forårsgydende Rügen sild, hvor sildebestanden mellem september og
februar kan være op til tre gange større end i resten af året (Nielsen et al 2001).
I den lidt eksotiske ende er den blåfinnede tun efter over 60 års fravær vendt tilbage til Øresund,
hvor den nu igen er begyndt at følge makrelstimerne på deres fødesøgning ned i Øresund i
sommermånederne.
3.4.8
HAVPATTEDYR
To arter af sæler observeres jævnligt i Øresund, nemlig spættet sæl (Phoca
vitulina)
og gråsæl
(Halichoerus
grypus).
Som i andre omkringliggende havområder er sælbestanden vokset kraftigt
siden slutningen af 1970'erne, efter årtier med jagt og forurening med miljøfarlige stoffer. På den
danske side af Øresund findes en koloni af spættet sæl på Saltholm. Gråsæl ses mere og mere
regelmæssigt i Øresund især i den sydlige del, og det er nok kun et spørgsmål om tid før den
atter yngler her.
24/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Marsvin
(Phocoena
phocoena),
der som særlig beskyttet art (såkaldt bilag IV art) er nærmere
beskrevet i afsnit 3.3.2, er igen blevet en regelmæssig gæst i det nordlige Øresund i
sommerhalvåret (Teilmann et al 2018, Sveegaard el al 2018).
3.4.9
FUGLE
Som det fremgår af afsnittet om international beskyttelse (3.3.1) besidder Øresund et rigt fugleliv
af international betydning. Ud over mange forskellige vandlevende fuglearter der yngler i de
mange lavvandede dele af Øresund, udgør disse områder også opholdssted for talrige mængder
af rastende vandfugle i trækperioderne forår og efterår samt om vinteren. På den danske side
udgør Saltholm nok den mest betydende fuglelokalitet i Øresund. Dertil kommer yndede
fuglelokaliteter på begge sider af sundet hvor der sker en fokusering af fugle på træk nord- eller
sydfra inden de krydser sundet (Stevns, Falsterbo, Nordkysten mellem Gilleleje og Helsingør).
Således tegner tusindvis af bl.a. hvepsevåger og traner et spektakulært syn på deres træk over
Øresund. Øresunds status som fuglelokalitet understreges af de havfuglesafarier som
Øresundsakvariet udbyder og trækfugleture som DOF (Dansk Ornitologisk Forening) afholder flere
gange årligt.
NATURGRUNDLAGET (HABITATER)
Livet i havet er primært defineret af de fysiske livsbetingelser. De fysisk/kemiske forhold
bestemmer, hvilke slags liv der kan udfolde sig indenfor geografisk afgrænsede områder. Ved at
kombinere markante udtryk for de grundlæggende livsvilkår, kan der opnås en præcis
karakteristik af en given habitattype. En opgørelse af tilstedeværende habitater i et givet
havområde, vil således kunne give et billede af den mangfoldighed af dyr og planter, der kan
udfolde sig i det pågældende område. Herved opnås en objektiv og reproducerbar måde at opgøre
naturkvaliteten for et givent område på.
Som redskab til at beskrive habitatforholdene i Øresund er anvendt den såkaldte BALANCE-model
(BALANCE 2013). De miljøparametre, der anvendes i BALANCE-projektet for en storskala
afgrænsning af bentiske levesteder er sediment, lys og saltholdighed. Disse tre miljøparametre er
kombineret i en efterfølgende habitatbeskrivelse på en måde, der muliggør en operationel
karakterisering af de bentiske økosystemer i Øresund og til sammenligning i Kattegat. I bilag 1 er
der givet en nærmere redegørelse for, hvordan levestedskriterierene i form af substrat,
saltholdighed og lysforhold kan kombineres som udtryk for et givent habitat.
Øresund udgør antagelig det havområde i Østersøregionen hvor der kan identificeres fleste
forskelligartede levesteder. Med udgangspunkt i BALANCE modellen kan antallet af habitattyper i
Øresund opgøres til 15 på den danske side og 18 på svensk side (Figur 3-10). Deles Øresund op i
en nordlig og sydlige del, er tallet hhv. 16 og 13. Til sammenligning er tallet 14 for det sydlige
Kattegat (syd for Læsø) og 13 for den vestligste del af Østersøen (vest for Bornholm).
3.4.10
25/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0028.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 3-10. Kort, der viser de forskellige overordnede habitattyper i Øresund, beskrevet efter retningslinjer
udviklet i BALANCE-projektet (BALANCE 2013).
I sammenligning med de omkringliggende havområder: Arkona, Bælthavet (Storebælt og
Lillebælt), Smålandshavet og Kattegat, repræsenterer Øresund ikke kun den største relative
tæthed af forskellige generelle habitattyper. Også i absolutte termer findes her det største antal
forskelligartede levesteder. Således besidder det langt større Kattegat færre habitattyper end
Øresund samlet set. Set i forhold til den økologiske mangfoldighed kan Øresund således betegnes
som et unikt havområde.
3.5
Et omfang af den menneskelige aktivitet i Øresund, kan fås af Figur 3-11. Selv om alle typer
aktiviteter på en eller anden måde vil påvirke af naturforholdende, vil der være betydelig forskel i
arten og størrelsen af denne. Habitatforholdene kan blive påvirket af både en indirekte påvirkning
i form af forurening med miljøskadelige stoffer (næringsstoffer og miljøfremmede stoffer) og en
direkte i form af mekaniske forstyrrelse der især er knyttet til en udnyttelse af havets ressourcer
(råstoffer, fisk, sejlads). Som for de øvrige åbne danske farvande er den menneskelige
forureningen stadig af betydning for tilstanden i Øresund (Hansen 2018).
Udledningen af næringsstoffer og kloakudløb er aftaget gennem de seneste årtier med nogle klare
positive følger for havmiljøet, også i Øresund. Et vidnesbyrd om den forbedrede tilstand er de
26/100
Den menneskelige påvirkning
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0029.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
mange havnebade, der i de seneste år er etableret i København. Ligeledes er omfanget af
tilbagevendende iltsvindshændelser betydelig mindsket (Hansen 2018).
Tegn på en stadig forringet tilstand er de stadig tilbagevendende algeopblomstringer, iltsvind,
store mængder gopler og fravær af store fisk. Denne påvirkning kender ingen geografiske
grænser og vil ikke kunne nedbringes alene ved en isoleret indsats i Øresundsregionen.
Figur 3-11. Illustration af den menneskelig aktivitet i Øresund
Note: Forskellig havrelaterede aktiviteter i Øresund, der vidner om vores forskellige måder at udnytte og præge havets
ressourcer på (Angantyr & Nordell 2007). Hertil føjer udledning af forurenende stoffer og fiskeri sig. Den rekreative udnyttelse
bør desuden også tænkes med.
Hvad angår den mekaniske påvirkning af havbunden i Øresund, er det især råstofindvindingen,
der de seneste år har været i fokus, hvilket er nærmere gennemgået i de følgende afsnit (3.5.1 -
3.5.5). Det skal dog nævnes at også erhvervsfiskeriet, på trods af trawlforbuddet, påvirker
økosystemerne i Øresund. Ligeledes spiller den intense skibstrafik en forstyrrende rolle for dyrene
i Øresund.
27/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
3.5.1
EFFEKT AF RÅSTOFINDVINDING
Råstofindvindingen i Øresund har været genstand for en del offentlig kritik af dens påvirkning på
natur og miljø. Selv om kritikken måske kan være berettiget, har den ikke altid været lige saglig.
Fortællingerne om den skade indvindingen påfører det omgivne miljø, er fagligt set ofte
overdrevet. Omvendt mangler der også ofte dokumentation for det modsatte synspunkt.
Problemet er, at det er temmelig vanskeligt at eftervise hvilken økologisk betydning en indvinding
måtte have for plante- og dyrelivet i havet. Selv om indvindingen efterlader synlige spor i selve
indvindingsområdet, er det ikke nødvendigvis sikkert, at dette har nogen nævneværdig betydning
for de overordnede økologiske forhold i det aktuelle område.
Helt konkret vil indvinding i havet kunne påvirke natur- og miljøforhold ved:
1. Mekanisk oprodning af havbunden og fjernelse af havbundssedimenter og dermed en
midlertidig til langvarig ændring af bundens morfologi.
2. Forøgelse af dybden, hvilket medfører en reduceret lysadgang til lavbunden samt
ændringer i den lokale strømning og vandskifte.
3. Eventuel ændring af substrattypen - og dermed den pågældende habitattype - ved
frasortering eller eksponeringen af anderledes og eventuelt nyt underliggende materiale.
4. Midlertidig øget indhold af partikler i vandsøjlen som følge af sedimentspildet under
indvindingsarbejdet og efterfølgende sedimentation på den omkringliggende havbund,
hvilket påvirker både pelagiske og bundlevende organismer
Desuden kan havbundens forandrede topografiske udseende som følge af råstofindvindingen
ændre på det generelle strømningsmønster. Dette vil kunne påvirke sandtransporten og dermed
sanddynamikken i de områder der støder op til indvindingsområdet. Da disse ændringer i Øresund
- selv lokalt
–
kun vil berøre en relativ lille del af havbunden, sammen med den omstændighed at
en sekundær påvirkning heraf på kystmorfologien ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort,
anses følgerne af de eventuelle ændrede strømforhold at være af mindre betydning.
Ligeledes vil der fra selve indvindingsarbejdet være nogen påvirkning fra støj, kunstigt lys,
forstyrrelse af hydrografien og emissioner. Disse vil dog være helt ubetydelige i forhold til de
eksisterende menneskelige aktiviteter i Øresund, og er derfor ikke medtaget i ovenstående liste.
Ovenstående beskriver råstofindvindingens direkte påvirkning af det fysiske miljø. Det første
punkt i listen (punkt 1) består af ændringer i selve bundenes morfologi eller geofysiske
egenskaber, mens de to næste (punkt 2 og 3) mere går på bundens udseende eller topografi i
selve indvindingsområdet. Sedimentspredningen (punkt 4) berører derimod især naboområderne
til indvindingen.
Følgerne af de fysiske ændringer for de biologisk forhold er ofte mere indirekte og ofte subtile, da
de ikke lader sig kvantificere så nemt som den direkte fysiske påvirkning. Det skal dog
understreges at graden af indvindingens umiddelbare påvirkning på omgivelserne afhænger
fuldstændig af indvindingsformen, -mængderne, -tidspunktet og -stedets karakter. De fire
potentielle påvirkninger listet foroven, skal hverken betragtes som en prioriteret liste eller en
kvantitativ opgørelse af påvirkningen omfang.
3.5.2
RÅSTOFINDVINDINGEN ØRESUND
Samlet set dækker fællesområderne og overgangsområderne henholdsvis 3,5% og 6,7% af
havbundsarealet i den danske del af det Øresund gående mellem Hornbæk og Nordhavn i det
nordlige København, svarende til ca. 300 km
2
(Orbicon 2018). Da sandbunden her udgør ca.39 %
af havbundsarealet (Figur 3-7), er det omkring 9 % af denne bundtype, der i form af
28/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
fællesområderne har været genstand for en indvinding på dansk side i det nordlige Øresund. For
det sydlige Øresund udgør sandbunden i Køge Bugt området ca. 2/3 af havbundsarealet. Således
udgør de fem indvindingsområder i Køge Bugt ligeledes i alt 9 % af sandbundsarealet her.
Den danske del af Øresund som helhed omfatter et område på knap 1.300 km
2
, hvoraf den
nordlige del udgør ca. 560 km
2
og den sydlige del ca. 715 km
2
. Sand dækker godt 50 % af
havbunden i den danske del af Øresund. Det betyder at indvindingsområderne på dansk side
udgør samlet set 3,9 % af sandbunden eller lidt over 2 % af det danske havbundsareal i Øresund.
Undersøgelser af de marine indvindingsområder langs både den danske og svenske side af
Øresund viser tydelige tegn på at havbunden de pågældende steder er blevet forstyrret af
indvindingen. Især i de områder hvor indvindingen er foregået med stiksugning står bunden
tilbage med fordybninger på op mod 5 m under den oprindelige havbundoverflade.
På den danske side er effekterne dokumenteret på Lappegrund, Disken, Nivå Flak, Vedbæk og
Skovshoved (Orbicon 2018, Rambøll 2018). På baggrund af akustiske opmålinger, er det samlede
areal af fordybninger efter stiksugning i den danske del af det nordlige Øresund opgjort til 2,3
km
2
(Orbicon 2018), hvilket svarer til 1 % af sandbundsarealet på den danske side af det nordlige
Øresund. Stiksugningen i det nordlige Øresund har stået for en samlet indvinding på godt 2 mio.
m
3
sand, mens slæbesugningen for knap 600.000 m
3
i perioden 1996-2017. Slæbesugningen går
ikke så dybt ned i havbunden som stiksugning, og da den ofte gentages i samme område, har den
antagelig berørt et tilsvarende område som stiksugningen, nemlig andre 1% af den sandede
havbund i det nordlige Øresund på dansk side.
Råstofindvindingen i det sydlige Øresund, nærmere bestemt til Køge Bugt, har i perioden 2008-
2017 været på 5,5 mio. (jfr. afsnit 4.3). Det sandede areal på dansk side i det sydlige Øresund er
over dobbelt så stort som i det nordlige. På baggrund af de seneste års tilladelser, står
stiksugning for den største del af indvindingsmetoden i Køge Bugt. Det vurderes således, at
stiksugningen har sat sine spor på mindst 2 % af sandbundsarealet i den danske del af det sydlige
Øresund.
3.5.3
STIKSUGNING OG SLÆBESUGNING.
Indvindingsområder langs både den danske og svenske side af Øresund viser, som gennemgået
ovenfor, tydelige tegn på, at havbunden de pågældende steder er blevet forstyrret af
indvindingen. Især i de områder, hvor indvindingen er foregået med stiksugning står bunden
tilbage med fordybninger på op mod 5 m under den oprindelige havbundoverflade.
De ringe iltforhold i stiksugningshullerne er den oftest forekommende virkning som følge af
råstofindvindingen. De negative konsekvenser skyldes primært det reducerede vandskifte der
notorisk vil være i fordybninger på havbunden og som vil medføre en mindsket ilttilførsel.
Samtidig vil fordybninger have tendens til at samle organisk materiale, herunder løsrevne
ålegræsblade og makroalger, der driver langs havbunden. Det akkumulerede materiale vil under
dets nedbrydning medføre et forøget iltforbrug der hurtigt kan lede til iltmangel i fordybningerne.
Graden af forringelsen i stilksugningshuller og slæbespor afhænger af strømforholdene de
pågældende steder. På Disken og Lappegrunden, hvor strømpåvirkning er kraftig, ses ikke i
samme grad dårlige iltforhold i stiksugningshullerne som ud for Vedbæk og Skovshoved, hvor
strømmen over bunden er betydelig svagere (Orbicon 2018).
29/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Sporene fra slæbe- eller stiksugningen kan have varige spor i bundlandskabet. Det er fundet, at
stiksugningshuller
etableret i 1950’erne i Øresund
stort set står intakte tilbage den dag i dag
(Carneiro & Nilsson 2013).
Uanset hvor påvirket den biologiske tilstand er i fordybningerne efter stiksugning, vil denne ikke
have nogen negativ effekt på de umiddelbare omgivelser. Følgerne af forringede iltforhold i
fordybningerne vil være afgrænset hertil og vil ikke umiddelbart kunne brede sig uden for disse.
Da vandbevægelserne i slæbesugningssporene ikke i samme grad som i stiksugningshullerne
ændres nævneværdigt, vil en umiddelbar mulig forringelse af forholdene for bunddyr- og -planter
fra indvindingen kunne afgrænses til selve stiksugningshullerne. For Øresund som helhed betyder
det at ca. 2 % af det samlede sandbundsareal i en årrække står væsentlig påvirket tilbage efter
sandindvinding. En tilsvarende forringelse af livsbetingelserne for bundlevende fisk og andre af de
dyr der lever af bunddyr (visse dykænder og sæler) skal forventes.
Hertil kommer konsekvenserne for den bentiske primærproduktion fremkaldt af den generelle
dybdeforøgelse fra indvindingen og medfølgende ringere lystilførsel til bunden. På Disken er det
beregnet at fotosyntesen for de bentiske mikroalger er blevet ca. 20 % reduceret som følge af
den gennemsnitlige dybdeforøgelse (ca. 70 cm) der er sket efter sandfjernelsen (Rambøll 2018).
Dette vil i forhold til de bunddyr som f.eks. sandorm og østersømuslingen, der ernærer sig af
bentiske mikroalger have størst betydning for de mest lavvandede dele af de indvundne
sandområder, idet primærproduktion falder eksponentiel med dybden. Således vil den bentiske
primærproduktion i 10 meters dybde være omtrent 4 gange større end i 15 m. I de op til 5 meter
dybe stiksugningshuller er den bentiske primærproduktion således reduceret med op til 75 %.
Stiksugningshullerne på Disken dækker et areal på ca. 10 % af indvindingsområdet (Orbicon
2018).
3.5.4
HABITATFORHOLDENE
Selv om de tilbageværende stiksugningsfordybninger i sig selv kan betragtes som en betydelig
lokal habitatforringelse, må spørgsmålet om de overordnede økologiske implikationer af
råstofindvindingen skulle vurderes bredere.
En påvirkning af habitatforholdene i tilknytning til indvinding er udført i forbindelse med en
omfattende undersøgelse af bundforholdene på Disken i 2014 og 2017 (Orbicon 2014, Rambøll
2018). Den laveste del af Disken med dybder på omkring 10 meter (ca. 3,2 km
2
) udgør
kerneområdet for sandindvindingen. Der har indtil begyndelsen af 2014 været en betragtelig
råstofindvinding på den danske side af Disken, som udgør omtrent 90 % af Disken området (de
øvrige ca. 10 % ligger på svensk side). Som beskrevet ovenfor har dybdeforøgelse og den relative
lysnedgang som råstofindvindingen gennem tiderne har forårsaget på det relativt lavvandede
Disken område, medført en betydelig direkte ændring i leveforholdende i dette område.
Mere uigennemskueligt er de indirekte implikationer for dyre- og plantesamfundene i
omgivelserne til der hvor sandindvindingen foregår. Selv om den store sandbanke Disken i det
nordlige Øresund virker meget ensartet, er der tale om en betydelig forskel mht. strømpåvirkning
og dermed leveforholdene for bunddyrene (Rambøll 2018). Strømpåvirkningen er relativ stor i den
nordøstlige del og relativ lille i den sydvestlige del. Dette giver sig udslag i tydelige naturlige
forskelle i bunddyrssammensætningen i de to halvdele. Samtidig ser bunddyrssamfundene ud til
at være betydelig langsommere om at genetablere sig i den svage strømpåvirkede del i forhold til
den mere strømpåvirkede del. Bunden virker således mere biologisk robust over for en mekanisk
påvirkning når den i forvejen er kraftig påvirket af strøm, mens det modsatte gør sig gældende i
de mere strømsvage områder. Da de mindre strømpåvirkede dele af Disken samtidig udviste den
største biologiske mangfoldighed, vil dette være en forstærkende omstændighed for områdets
30/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
sårbarhed overfor en mekanisk forstyrrelse af havbunden. Dette igen vil kunne medføre en
væsentlig forringelse af fødeforholdene for fisk, idet Disken er kendt som et godt levested for fisk
(Rambøll 2018).
Set i forhold til de øvrige indvindingsområder i Øresund, vil Lappegrunden bedst kunne
sammenlignes med forholdene på den strømfyldte del af Disken, mens indvindingsområderne syd
herfor ved Nivå, Vedbæk, Skovshoved og Køge Bugt, bedst kan sammenlignes med den mere
strømsvage del af Disken.
Dertil kommer i hvilken udstrækning leveforholdene i indvindingsområdet svarer til de
omkringliggende leveforhold. Den direkte påvirkning af råstofindvindingen på naboområder vil
være afgrænset til sedimenttabet til vandsøjlen i forbindelse med indvindingsarbejdet (Spearman
2015). Såfremt der er tale om rimelig ens udseende områder, så vil påvirkningen være mindre
uden for indvindingsområdet end inden for. Dette kunne bekræftes af undersøgelsen på Disken,
hvor det er relativt små forskelle, der præger dyrelivet inden og umiddelbart udenfor
indvindingsområdet (Rambøll 2018). Anderledes kritisk kan det være for nærliggende levesteder
der i deres økologiske funktion afviger fra indvindingsstedets. I den henseende har Disken som
velafgrænset sandbanke, karakter af en ø med noget anderledes omgivelser hvad angår
leveforholdene. Tæt på Disken findes således både haploops- og hestemusling samfund (Figur
3-12), hvis økologi er væsentlig forskellig fra det bundliv der typisk er tilknyttet sandbanken som
naturtype. Især forekommer det lille rørboende krebsdyr, haploops, temmelig sårbar overfor
forhøjede partikelkoncentrationer i vandet og efterfølgende sedimentation (Thorson 1955, 1957,
1960, 1968). En tilsvarende negativ økologisk påvirkning af en kunstig opslæmning af
sedimentpartikler i vandet vil være, hvis de i store mængder spredtes ind over ålegræsenge eller
revområder (ICES 2016 og referencer heri).
31/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0034.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 3-12. Kortlægning af levesteder for markante bundlevende organismer i Øresund
(Øresundsvandsamarbejdet 2002). Sandbanken Disken er sammenfaldende med det lilla Macoma område i den
nordlige indsnævring.
Spild fra indvindingen vil kunne blive ført ud på det dybere omgivne vand hvor bl.a. haploos lever.
Sand vil med dets relative hurtige synkehastighed (> 10 m/t) og ved en relativ lav
strømhastighed på 0,1 knob, kunne nå over 500 m fra Disken før det lander på bunden i 30 m’s
dybde. Hvis det antages at ca. 5% af det indvundne sand spildes til omgivelserne
(Øresundsvandsamarbejdet 1998) og at sandet atter sedimentere i et område svarende til det
dobbelte af indvindingsområdet (0,55 km
2
), vil den totale indvindingsmængde siden 1969 og frem
til 2014 på 2,22 mio. m
3
(Rambøll 2018), give anledning til en samlet sedimentation på over 10
cm. En så betydelig sandtilførsel til et område med begrænset naturlig sedimentation og
resuspension, vil kunne påvirke en suspensionsæder som haploops negativt. Selv om det vil være
forhastet, at konkludere at råstofindvindingen på Disken har været medvirkende til haplopps
tilbagegang i Øresund, tjener beregningen som eksempel på hvordan sedimenttabet fra en
indvinding kan påvirke leveforholdende i naboområderne.
Når det kommer til de miljøundersøgelser, der er lavet i forbindelse med råstofefterforskning og -
indvinding i havet, baseres de ofte på en manglende viden om følgevirkninger af den mekaniske
påvirkning af havbunden på biologien. Uden en nærmere undersøg
32/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
else af f.eks. de bunddyr, der for hovedpartens vedkommende lever nedgravet, konkluderes det
stort set sammenstemmende, at den eksisterende biologiske værdi på både lokal som på
regionalt niveau er lav og uden væsentlige biologiske interesser (Orbicon 2018). Disse
vurderinger beror på observationer af større synligt liv på bundoverfladen på lokaliteten, uden en
samtidig vurdering af områdets naturlige økologiske potentiale. I det omfang en påvirkning
anerkendes, er den knyttet til den umiddelbare og direkte påvirkning fra selve
indvindingsaktiviteten. Som det fremgår af undersøgelsen på Disken, kan de indirekte økologiske
følgevirkninger imidlertid være omfattende og af væsentlig betydning for livet i området (Rambøll
2018).
I nærværende sammenstilling af effekterne af råstofindvindingen på natur og miljø i Øresund, er
effekterne forsøgt gradueret i forhold til det betydelige fysiske spektrum de forskellige
indvindingsområder repræsenterer. Variationen med hensyn til lys, strøm, salt, substrat og
topografi, der gør sig gældende fra område til område, indebærer en tilsvarende variation hvad
angår områdets sårbarhed over for en kunstig mekanisk påvirkning af havbunden. På baggrund af
den nuværende viden om de forskellige områder, er det ikke muligt at give et entydigt kvantitativ
eller kvalitativ svar på hvad indvindingen konkret betyder i de enkelte sager, men ved at sætte de
forskellige fysiske følgevirkninger af råstofindvindingen i relation til de naturgivne fysiske forhold,
er det muligt kvalificeret at vurdere de potentielle økologiske implikationer af indvindingen. På
denne måde kan det bedre afgøres hvor biologisk robust eller sårbart et område er over for en
råstofindvinding.
3.5.5
EFFEKT FOR DYR OG PLANTER
Som beskrevet ovenfor vil der være indirekte økologiske komplikationer for dyr- og plantelivet fra
råstofindvindingen. Vurderingen heraf for bl.a. sårbare arter vil kræve en konkret økologisk
baseret udredning af de stedværende forhold fra indvindingssag til indvindingssag. Når det
kommer til truede arter vil der imidlertid ofte være et ønske om at belyse den mere direkte effekt
på de dyr og planter der potentielt vil komme i direkte fysisk kontakt med indvindingsaktiviteten.
For truede arter i Øresund er det i sær i forhold til marvinbestanden, at der er udtrykt bekymring
for sandindvindingens betydning. Bekymring for, at periodevise tilbagegange i antallet af
observerede marsvin ved Lappegrund skyldes indvindingen, kunne dog ikke bekræftes i en nylig
rapport om emnet som viste at der ikke kunne observeres nogen sammenhæng mellem marsvins
forekomst og indvinding (Teilmann et al 2018). Under selve indvindingsarbejdet vil forstyrrelsen
heraf dog holde marsvin på afstand.
3.6
Sammenfatning
Øresund fremstilles ofte som et enestående naturområde midt i nordens mest tætbefolkede
område med omkring 3,8 mio. indbyggere. Som forbindelsesled mellem Nordsøen og Østersøen,
oplever Øresund en særlig fysisk variation, der sætter sit præg på livet både over og under
overfladen. Den betydelige fysiske variation i form af bundtyper, strømforhold og dybdeforskelle i
kombination med at trawlfiskeri som har været forbudt i over 80 år, har faktisk gjort Øresunds
natur til noget ganske særligt.
De livsformer som findes i Øresund findes også i andre indre danske farvande. En vurdering af
Øresund som naturmæssigt unikt skal derfor basere sig på nogle objektive og genkendelige
kriterier, der adskiller Øresund fra andre farvande. Kvantitativt er dette foretaget med
udgangspunkt i torskens trivsel samt ud fra antallet af veldefinerede levesteder for dyr og planter
i Øresund. På den rent kvalitative side, er fremtrædende naturforhold for Øresund beskrevet.
Torsken er med sin placering i den øvre ende af den marine fødekæde en god indikator for et
havområdes miljø- og naturtilstand. I lighed med andre toppredatore, er torskens tilstedeværelse
33/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
et vidnesbyrd om et intakt og velfungerende økosystem. Samtidig er torsk en art hvis forekomst i
Kattegat-Østersø området er velbeskrevet. Det er således blevet påvist at torskepopulationen i
Øresund sammenlagt er større end i Kattegat, selv om Øresunds areal er ca. ti gange mindre end
Kattegats. Torskens gode forhold i Øresund skyldes en kombination af gode fødeforhold og at
trawlfiskeri i store dele af Øresund er forbudt.
Hvad angår betingelserne for livet i Øresund, er der udført en opgørelse over antallet af
veldefinerede levesteder (habitater) i Øresund og tilstødende farvande. I Øresund gående fra
Køge Bugt
–
Falsterbro området i syd til udmundingen mellem Gilleleje og Kullen i nord, kan der
genfindes over 20 forskellige habitattyper, mens tallet for Kattegat ligger på 15. Kattegat er det
indre farvand der har næstflest habitattyper. Grunden til Øresunds store antal habitattyper,
skyldes primært brakvandspåvirkningen fra syd og den høje saltpåvirkning fra nord. Tilsvarende
saltgradienter findes ikke i andre danske farvande. Denne mangfoldighed af levesteder afgrænset
til et relativt lille geografisk område, giver nogle optimale betingelser for et rigt dyre- og planteliv.
Dette skyldes ikke kun selve antallet men også interaktionen mellem de tætliggende habitater.
Den gensidige påvirkning kan dog også hurtig blive en svaghed, idet forstyrrelser i det ene habitat
kan have en negativ forplantende virkning i det andet.
Af særlige naturforhold i Øresund er hestemuslingsamfundet (opkaldt efter en stor musling der
minder om blåmusling) og det såkaldte Haploos samfund (opkaldt efter et lille rørboende
krebsdyr) i det nordlige Øresund. Begge slags dyr danner via deres fysiske fremtrædelse på
havbunden levested for en række andre organismer. I lighed med torsken, skyldes deres
betydelige tilstedeværelse i Øresund antageligvis fraværet af bundtrawling. På trods heraf er
begge samfund de seneste år gået kraftig tilbage, hvilket muligvis skyldes udefrakommende
påvirkninger som følge af forstyrrelser fra bundtrawl og en stadig eutrofiering i nærliggende
økosystemer i og udenfor Øresundsområdet.
Sammen med andre markante naturhold i form af strandengsvidder, ålegræsenge og
blåmuslingetæpper, må Øresund stadig skulle betegnes som et unikt havområde i Østersø-
Kattegat regionen.
I relation til miljøpåvirkningen fra sandindvindingen, er det især to forhold der gør sig gældende:
•
•
Ændringen af bundens morfologiske og topografiske udseende og dermed de
stedværende leveforhold.
Spredningen af sedimentspild til omgivelserne og medfølgende påvirkning af dyr og
planter.
I vurderingen af sandindvindingens påvirkning er anvendt en økologisk vinkel der inddrager både
de direkte og indirekte påvirkning af de biologiske forhold. De berørte økosystemers sårbarhed
over for en kunstig mekanisk påvirkning af havbunden er bestemt af de givne naturlige fysiske
livsbetingelser i området (lys, strøm, salt, substrat og topografi).
Omkring 9 % af sandbunden i såvel den sydlige som den nordlige del af Øresund er direkte
påvirket af råstofindvinding i form af indvindingsspor og stiksugningshuller, hvilket har medført en
tilsvarende procentvis forringelse af leveforholdene for de bunddyr der lever på denne bundtype.
Værst er forringelsen knyttet til stiksugningshullerne, der udgør ca. 2 % af Øresunds sandbund.
Sedimenttabet til omgivelserne vil også kunne medføre forringede leveforhold. Dette gælder især
når naboområderne til råstofindvindingen ikke selv udgøres af ren sand- eller grusbund, men
f.eks. af en mindre strømpåvirket mudderbund. Ligeledes vil ålegræsområder eller andre
udprægede levesteder for fisk kunne være kritisk berørt af en nærliggende råstofindvinding.
34/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Det er ikke muligt at give et entydigt svar på hvad indvindingen konkret betyder for de lokale
økologiske forhold, men ved at sætte de forskellige fysiske følgevirkninger af råstofindvindingen i
relation til de naturgivne fysiske forhold, har det været muligt at forstå og vurdere de potentielle
økologiske implikationer af sandindvindingen. I miljømæssig henseende er det vigtigt ikke at
skære alle indvindingsområder over en kam. Således forekommer indvindingsområderne i
Øresund mellem København og Helsingør at være økologisk sårbare over for sandindvindingen,
mens Lappegrunden i Øresundstragten og områderne i Køge Bugt pga. de mere ensartede
omgivelser lader til at være betydelig mere robuste.
35/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
4.
RÅSTOFINDVINDING
I dette kapitel analyseres råstofindvindingshistorikken i Øresund og i alternative
råstofindvindingsområder på havet og på land samt tilladte råstofindvindingsmængder og
råstofkvaliteter i disse områder. Analysen udføres med henblik på at sammenstille og vurdere
råstofgrundlaget i alternative råstofindvindingsområder på havet og på land ved et evt. stop eller
delvist stop for råstofindvinding i Øresund.
Råstofressourcerne i betragtning er sand, grus og sten, hvor sten fra havet er begrænset til
fraktionen ral (op til 300 mm). Sammenstillingen af data omfatter en analyse med angivelse af
råstoflokalitet, -mængde, -kvalitet og -sikkerhed. Analysen omfatter erstatning for de råstoffer,
som man eventuelt ikke længere vil hente i Øresund. I den efterfølgende samfundsøkonomiske
analyse forudsættes det, at råstofkvaliteten i alternative indvindingsområder på havet og på land
skal svare til de indvundne råstofkvaliteter i Øresund, med udgangspunkt i råstofindvindingen i de
seneste 10 år (2008-2017).
Specifikt indeholder dette kapitel:
•
En beskrivelse af indvindingsområderne i Øresund og en bestemmelse og sammenstilling
af råstofindvindingshistorikken i de seneste 10 år (2008-2017)
•
En bestemmelse og sammenstilling af tilladte råstofindvindingsmængder i de nuværende
tilladte indvindingsområder i Øresund (udlagte fællesområder); herudover en betragtning
i forhold til de totale kortlagte råstofmængder i disse fællesområder og i de kortlagte
ressourceområder i Øresund.
•
En bestemmelse og sammenstilling af tilladte råstofindvindingsmængder i de øvrige,
nuværende tilladte indvindingsområder på havet uden for Øresund fra det sydlige
Kattegat til Arkona Bassinet (udlagte fællesområder); herudover en betragtning af de
totale kortlagte råstofmængder i disse fællesområder og i de kortlagte ressourceområder.
Ligeledes en bestemmelse og sammenstilling af råstofindvindingshistorikken i
fællesområderne i de seneste 10 år (2008-2017). Desuden en betragtning af de kortlagte
råstofressourcer på Kriegers Flak ud for Møn.
•
En bestemmelse og sammenstilling af råstofrestmængder i tilladte indvindingsområder på
land i Region Hovedstaden og Region Sjælland (udlagte graveområder); derudover en
bestemmelse og sammenstilling af råstofindvindingshistorikken i graveområderne i de
seneste 10 år (2008-2017).
•
En sammenstilling og vurdering af råstofgrundlaget for scenarier og alternativer for den
samfundsøkonomiske analyse.
I projektperioden er der afholdt aktørinterview med råstofbranchen (bl.a. Dansk
Byggeri/Råstofsektionen, NCC Industry og Sten & Grus Prøvestenen A/S) med henblik på at
inddrage evt. udfordringer i branchen.
4.1
Undersøgelsesområde
Til havs omfatter undersøgelsesområdet i nærværende rapport fællesområderne i de marine
projektområder i det nordlige Øresund (532 Hornbæk og 554 Øresund) og i det sydlige Øresund
(548 Køge Bugt) samt i det sydlige Kattegat (530 Nordsjælland, 536 Sjællands Rev og 570 Lille
Lysegrund) og i Faxe Bugt (520 Faxe Bugt). Desuden er det marine projektområde 552 Kriegers
Flak øst for Møn inddraget, hvor der er udlagt et bygherreområde og et reservationsområde, men
hvor der ikke er udlagt fællesområder.
På land omfatter undersøgelsesområdet graveområderne i kommunerne i Region Hovedstaden
(bortset fra Bornholm Kommune pga. den store afstand til København) og Region Sjælland.
36/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0039.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Projektområderne med fællesområderne til havs og regionerne med kommunegrænser og
graveområder på land er vist i Figur 4-1.
Figur 4-1. U
ndersøgelsesområdet med illustration af p
rojektområderne med fællesområderne til havs og
regionerne med kommunegrænser og graveområder på land.
37/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0040.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
De forskellige områdetyper til havs og på land er beskrevet i nedenstående bokse (Boks 1 og
Boks 2).
Boks 1: Områdetyper på havet (jf. Miljøstyrelsen; Miljøgis; Witt & Lomholt, 2017)
Fællesområder
er områder, der er udlagt med muligheder for, at alle kan søge indvindingstilladelse til
området. I områderne er der udlagt en samlet tilladt indvindingsmængde, der enten er total eller både
total og samtidig med en årlig begrænsning. Desuden kan der være enten en total eller årlig begrænsning
på den tilladte indvindingsmængde af fyldsand.
Auktionsområder
er områder, hvor virksomheder har mulighed for at opnå eneret til indvinding ved at
byde på en auktion.
Bygherreområder
er områder, hvor en bygherre har eneret til indvinding til større projekter, som store
broforbindelser, havneudvidelse, kystfordring m.v.
I undersøgelsesområdet er der en bygherretilladelse i projektområdet 552 Kriegers Flak ansøgt af
Vejdirektoratet i forbindelse med projektet omkring Storstrømsbroen.
Reservationsområder
er områder udlagt ved en bekendtgørelse og uden tidsbegrænsning. Områderne
er ofte helt eller delvist kortlagt i forbindelse med udlægningen af området. Dele af områder kan ligeledes
være dækket af de kortlægninger der er vist i den nationale Marine Råstofdatabase (Marta), se beskrivelse
af Marta-databasen i afsnit 4.3, og der er derfor ofte ressourceopgørelser på dele af det afgrænsede
område. Reservationen af områder er fastsat ved en bekendtgørelse og uden tidsbegrænsning.
I undersøgelsesområdet er der også et reservationsområde i projektområdet 552 Kriegers Flak.
Potentielle fællesområder
er tidligere indvindingsområder og efterforskningsområder, hvor der kan
indgives anmeldelse af efterforskning og ansøges om indvinding som fællesområde til råstofindvinding.
Disse områder indgår i indvindingshistorikken i de tilfælde, hvor der har fundet indvinding sted i løbet af
de seneste 10 år (2008-2017); områderne indgår ikke i nærværende analyse i relation til tilladte
råstofindvindingsmængder, idet disse områder aktuelt ikke er udlagt til råstofindvinding.
38/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0041.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Boks 2: Områdetyper på land (jf. Region Hovedstaden, 2017; Region Sjælland, 2016)
Graveområder
er områder, der er klart afgrænsede og udpeget i regionernes råstofplaner. I
graveområderne er der en dokumenteret forekomst af råstoffer, og det kan forventes, at mængden og
kvaliteten af råstoffer er af erhvervsmæssig interesse for indvinding. Inden for graveområderne går
hensynet til råstofindvinding forud for andre interesser, hvilket vil sige, at der som udgangspunkt ikke må
foretages ændringer i områderne, som forhindrer en fremtidig indvinding af den pågældende forekomst.
Ved udlægning af graveområder har regionen foretaget en overordnet afvejning ud fra råstofforekomstens
mængde og kvalitet, områdets beliggenhed i forhold til den lokale og regionale forsyningssituation og de
planlægnings- og miljømæssige interesser, der i øvrigt er i området. Der er ikke udlagt graveområder de
steder hvor det er oplagt, at det ikke vil være muligt at udnytte ressourcen. Dette er f.eks. Natura 2000-
områder, fredede arealer, by- og sommerhusområder (Region Hovedstaden, 2017; Region Sjælland,
2016).
Interesseområder
er områder, hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden og ud fra en foreløbig
vurdering forventes at kunne findes råstoffer i et sådant omfang, at det vil kunne betegnes som en
råstofforekomst. Interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret
anvendelse sker udlæg til andre formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. Det er
et krav ifølge råstoflovens § 5a stk. 2, at der udpeges interesseområder i råstofplanen for at sikre
forsyningen med råstoffer på sigt. Indvinding inden for interesseområder ligestilles med indvinding uden
for graveområder, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan ske råstofindvinding i et interesseområde.
Interesseområderne indgår ikke i nærværende analyse, idet der hverken er indvundet eller udlagt råstoffer
i interesseområderne.
4.2
Råstofressourcesikkerhed
På havet
er de kortlagte råstofressourcer klassificeret efter viden om ressourcesikkerhed.
Ressourcesikkerheden er inddelt i påviste, sandsynlige og spekulative forekomster (se
nedenstående Boks 3, jf. Witt & Lomholt, 2017).
Fællesområderne til havs ligger generelt inden for kortlagte ressourceområder, hvor
ressourcesikkerheden er påvist eller sandsynlig (jf. Marta-databasen, se beskrivelse i afsnit 4.3).
Inden for undersøgelsesområdet eksisterer dog enkelte udlagte fællesområder, hvor der iflg.
ressourcekortlægningen ikke er påviste eller sandsynlige ressourcer. Dette er gældende for
fællesområde 548-EA Mosede i projektområde 548 Køge Bugt, hvor den kortlagte ressource er
spekulativ, samt i fællesområde 554-AA Skovshoved i projektområde 554 Øresund, fællesområde
548-FA Køge Bugt Øst i projektområde 548 Køge Bugt og fællesområde 520-DA Nordmandshage i
projektområde 520 Faxe Bugt, hvor der hverken er kortlagt påviste, sandsynlige eller spekulative
ressourcer.
På land
er graveområderne iflg. MiMa-undersøgelserne alle vurderet som påviste ressourcer
(Ditlefsen et al., 2015a/b).
39/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0042.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Boks 3: Ressourcesikkerhed (jf. Larsen, 1994; Witt & Lomholt, 2017)
Påviste
ressourcer er karakteriseret ved, at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at give en generel
vurdering af volumen og kornstørrelse og i visse tilfælde ligeledes materialekvalitet. Der kan således gives
et kvalificeret bud på hvad og hvor meget, der kan produceres og af hvilken kvalitet. Man må forvente at
ressourcens størrelse er angivet med en usikkerhed på 20%. Undersøgelsesniveauet svarer til fase 1b
undersøgelserne i Bilag 3 i bekendtgørelsen nr. 780 om råstofefterforskning og indvinding af råstoffer fra
søterritoriet og kontinentalsoklen af 20. juni 2017.
Sandsynlige
ressourcer er forekomster, hvor afgrænsning og volumen er rimeligt velkendt baseret på få
seismiske linjer og prøvetagninger med tilhørende kornstørrelsesanalyser. Der er altid foretaget en
volumetrisk opgørelse af disse ressourcer, men usikkerheden er stor og den er skønnet til i gennemsnit at
være på 50%.
Spekulative
ressourcer er forekomster, som hovedsageligt er dokumenteret ved seismiske data og hvis
sammensætning i det væsentlige er formodet ud fra en geologisk model. Der er ofte ikke foretaget
ressourceopgørelser for disse forekomster. Hvis der foreligger en opgørelse, vil usikkerhederne ved
ressourceopgørelserne for disse områder ofte være meget store. I gennemsnit er usikkerheden skønnet til
at være op til 80 %.
4.3
Bestemmelse af råstofmængder og -kvaliteter
I dette afsnit beskrives datagrundlaget, idet råstofdata fra hhv. hav og land indberettes til,
opbevares af og offentliggøres af forskellige offentlige institutioner. Efterfølgende beskrives
metoderne til bestemmelse af råstofmængder og
–kvaliteter
både ift. bestemmelse og
sammenstilling af råstofindvindingshistorikken og tilladte råstofindvindingsmængder.
4.3.1
DATAGRUNDLAG
Indvinding af råstofferne sand, grus og sten
fra havet
indberettes af erhvervet til Miljøstyrelsen
på lasteniveau. Disse lastedata er ikke offentligt tilgængelige af hensyn til erhvervet.
Sammenstilling af indvindingshistorikken i de seneste 10 år (2008-2017) er baseret på disse data
stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Data er anvendt og præsenteret fordelt på projektområder (se
Figur 4-1 med projektområder) under hensyntagen til den fortrolighed, der er gældende over for
de firmaer, der har indberettet data.
Tilladte indvindingsmængder af råstofferne sand, grus og sten
til havs
i fællesområder (se afsnit
4.1 for beskrivelse af områder) opgøres og offentliggøres af Miljøstyrelsen og er offentligt
tilgængelige på Miljøgis.dk og Miljøstyrelsens hjemmeside. De tilladte råstofindvindingsmængder
er ligeledes præsenteret fordelt på projektområder.
Desuden er de samlede kortlagte ressourcer af råstofferne sand, grus og sten
til havs
i
fællesområderne samt i projektområderne inddraget med henblik på at belyse de totale mængder
til havs. Data for disse kortlagte råstofressourcer er tilgængelige i den nationale Marine
Råstofdatabase (Marta). Marta-databasen er oprettet og vedligeholdes i et samarbejde mellem
Miljøstyrelsen og GEUS.
Kvalitetsfordelingen anvendt for marine råstoffer er beskrevet nedenfor.
Indvinding af råstofferne sand, grus og sten
på land
indberettes af erhvervet til regionerne på
graveområdeniveau. Disse graveområdedata er ikke offentligt tilgængelige af hensyn til
erhvervet. Dog er disse indvindingsdata tilgængelige på kommuneniveau hos Danmarks Statistik
på Statistikbanken.dk. Sammenstilling af indvindingshistorikken i de seneste 10 år (2008-2017)
40/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
er baseret på disse data på kommuneniveau og præsenteret fordelt på regionerne, dvs. hhv.
Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Restmængder af råstofferne sand, grus og sten
på land
i graveområder udlagt i regionernes
Råstofplan 2016 er senest sammenstillet af NIRAS for Regionernes Videnscenter for Miljø og
Ressourcer (NIRAS, 2018). Sammenstillingen er foretaget på kommuneniveau, hvor tallene for
Region Hovedstaden og Region Sjælland er hentet direkte fra tabeller i råstofplanerne (Region
Hovedstaden, 2017; Region Sjælland, 2016). I nærværende rapport er råstofrestmængderne
sammenstillet af NIRAS (NIRAS, 2018) blevet opdateret med indvindingen i 2016 og 2017 vha.
indvindingsdata beskrevet ovenfor.
Kvalitetsfordelingen af de indvundne råstoffer
på land
samt kvalitetsfordelingen af
restmængderne af råstofferne sand, grus og sten er bestemt på kommuneniveau (og præsenteret
fordelt på hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland) ved anvendelse af vurderingerne fra
MiMa-undersøgelserne (Ditlefsen et al., 2015a/b). Denne bestemmelse af kvalitetsfordelingen
baseret på MiMa-undersøgelserne er beskrevet nedenfor.
Eksport i form af direkte losning i udenlandske havne af råstofferne sand, grus og sten indvundet
fra havet indberettes ligeledes af erhvervet til Miljøstyrelsen på lasteniveau. Sammenstilling af
eksporten i de seneste 10 år (2008-2017) er baseret på disse data stillet til rådighed af
Miljøstyrelsen. Igen er data præsenteret fordelt på projektområder.
Kvartalsvis godsomsætning på større danske havne efter godsart (bl.a. sand, grus og sten) og
retning, dvs. bl.a. indgående gods fra udlandet (import) og udgående gods til udlandet (eksport)
er tilgængelig hos Danmarks Statistik på Statistikbanken.dk. Sammenstilling af import og eksport
af sand, grus og sten til og fra Københavnsområdet i de seneste 10 år (2008-2017) er baseret på
disse data for hhv. Københavns Havn og Køge Havn.
4.3.2
BESTEMMELSE AF RÅSTOFMÆNGDER
Bestemmelse og sammenstilling af indvundne råstofmængder
fra havet
i de seneste 10 år
(2008-2017) er baseret på lastedata stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Som tidligere nævnt er
data anvendt og præsenteret fordelt på projektområder under hensyntagen til den fortrolighed,
der er gældende over for de firmaer, der har indberettet data.
Bestemmelse og sammenstilling af udlagte tilladte råstofindvindingsmængder
til havs
i
fællesområderne er baseret på Miljøstyrelsens opgørelse fra 31/3-2018 og er ligeledes
præsenteret fordelt på projektområder. Bestemmelse af de samlede kortlagte råstofressourcer
til
havs
i fællesområderne samt i projektområderne er baseret på data tilgængelige i Marta-
databasen.
Bestemmelse og sammenstilling af indvundne råstoffer
på land
i de seneste 10 år (2008-2017)
er baseret på indvindingsdata på kommuneniveau fra Danmarks Statistik på Statistikbanken.dk
og præsenteret fordelt på regionerne. Bestemmelse og sammenstilling af restmængder af
råstoffer på land i udlagte graveområder er baseret på den seneste sammenstilling foretaget af
NIRAS på kommuneniveau (NIRAS, 2018) og opdateret med indvindingen i 2016 og 2017, så
opgørelsen er per 31/12-2017.
4.3.3
BESTEMMELSE AF RÅSTOFKVALITETER
Hvad angår kvaliteten af råstoffer fra hhv. marine områder og fra landområder er der forskel
mellem den måde sand-, grus- og stenforekomster opgøres. For marine områder benyttes de
naturlige ubehandlede råstoffer, mens det på land er de handlede/sorterede produkter.
41/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Nærværende rapport tilstræber at benytte samme klassifikation for både de marine og de
landbaserede råstofressourcer, idet der tages udgangspunkt i de naturlige ubehandlede
kvalitetsklasser, der benyttes til havs. De marine kvalitetsklasser har den fordel, at de opfylder
krav til råstoffets sammensætning, og ikke til de færdige sand- og grusprodukter, som ofte er
blandingsprodukter (Ditlefsen et al., 2015a/b).
De enkelte kortlagte ressourceområders sammensætning kan karakteriseres på baggrund af
udvalgte kvalitetsparametre, hvor kornstørrelsesfordeling er den grundlæggende parameter, som
ofte er analyseret, mens mere specielle undersøgelser af petrografi (reaktive korn) kun er
foretaget i enkelte tilfælde. Materialet til at udføre kornstørrelsesanalyser på stammer primært fra
skibslaster, prøvesugninger og boringer.
Den ideelle beskrivelse kræver en detaljeret viden om kornstørrelsesvariationerne i en given
forekomst. Dette vidensniveau foreligger dog kun yderst sjældent. Derfor er det ikke muligt at
angive meget nøjagtige angivelser af sand, grus og ralindholdet samt deres fordeling inden for de
enkelte ressourceområder. I stedet er ressourceområdernes råstofkvaliteter (som defineret i det
følgende) angivet efter samme retningslinjer, som der kræves af indvindingsfirmaerne ved
indberetningen af skibslaster. De kortlagte ressourcer er opgjort efter råstofkvaliteten i de fem
undergrupper, hhv. Sand 0, Sand 1, Grus 2, Ral 3 og Fyldsand 4, hvor fire af de fem kvaliteter
udelukkende er baseret på materialets kornstørrelse (Sand 0, Sand 1, Grus 2 og Ral 3), mens den
sidste (Fyldsand 4) er baseret på anvendelse (se definitionerne nedenfor). I den forbindelse er det
dog væsentligt at bemærke, at lastedata indberettes med totale mængder Grus 2 og Ral 3, og
ikke med minimumsmængder af grus i Grus 2 (mindst 10% grus > 2 mm) og ral i Ral 3 (mindst
15% ral 6-300 mm), som det er tilfældet ved kortlægningen af ressourceområder.
Som nævnt kræver en sikker kvalitetsvurdering analyser af kornstørrelsesvariationerne i en given
ressource, men for landområder foreligger disse data ikke. Derfor er der anvendt en
fordelingsnøgle for at omregne givne råstofmængder af sand, grus og sten på land til de marine
kvalitetsklasser. Til denne omregning er der blevet beregnet fordelingsnøgler baseret på MiMa-
undersøgelserne (Ditlefsen et al., 2015a/b), efterfølgende refereret til som MiMa-fordelingsnøgler.
I forbindelse med MiMa-undersøgelserne blev kvaliteten af samtlige sand-, grus- og
stenforekomster på land vurderet ift. de marine kvalitetsklasser. Denne vurdering blev foretaget
på graveområdeniveau for hele Danmark og efterfølgende blev data sammenstillet på
kommunebasis for hele Danmark.
42/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0045.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
De marine råstofkvaliteter er beskrevet i nedenstående boks (Boks 4).
Boks 4: Marine råstofkvaliteter
Sand 0
er en marin kvalitet, som normalt betragtes som uegnet som råstof, da sandet enten er for
finkornet eller iblandet for meget silt, ler eller dynd. Sand 0 indgår ikke i indvindingsfirmaernes
indrapporteringer, men den er anvendelig for at kunne udpege undersøgte områder, hvor der ikke er
fundet egnede råstoffer, og fordi denne kvalitet kan blive efterspurgt i fremtiden. Der er ikke foretaget
opgørelse af Sand 0 på land. Sand 0 kan muligvis indgå som ressourcer i fremtiden til udvalgte formål.
Der er ingen påviste eller sandsynlige forekomster af Sand 0 i Øresund (Marta-databasen og Ditlefsen et
al, 2015b), hvorved denne ressource som udgangspunkt ikke skal erstattes ved et indvindingsstop i
Øresund.
Sand 1
(0-4 mm) er kvalitetssand, som evt. kan benyttes til betonfremstilling eller andre
højkvalitetsprodukter. Detaljerede undersøgelser af ressourceområderne kan efterfølgende vise, at sandet
i en forekomst stedvist er for finkornet eller for enskornet, men aflejringstyperne og eksisterende data
sandsynliggør, at der er tale om anvendeligt sand.
For Sand 1 indregnes for de landbaserede sandforekomster de ressourcer, der ud fra analyseresultater, er
vurderet at opfylde specifikationerne til betontilslag samt forekomster af rent kvartssand (Ditlefsen et al,
2015a/b).
Grus 2
(0-20 mm) er typisk sandede aflejringer med mindst 10% grusindhold (> 2 mm).
Sammensætningen af gruset er kun kendt i enkelte tilfælde, men glaciale grusaflejringer er generelt af
dårligere kvalitet end kystaflejringer.
For de landbaserede ressourcer henregnes tillige ressourcer, der er påvist egnet til stabilgrus som kvalitet
Grus 2 (Ditlefsen et al, 2015a/b).
Ral 3
(6-300 mm) ressourcer skal indeholde minimum 15% ral (6-300 mm). Fossile strandvoldsdannelser
er de mest almindelige til ralindvinding, men også proksimale smeltevandsaflejringer anvendes. Marine
ralforekomster er ofte af bedre kvalitet end tilsvarende landforekomster, da porøs flint og svage klaster er
borteroderet eller frasorteret.
For de landbaserede ressourcer er Ral 3 defineret som aflejringer med mere end 15% korn med en
kornstørrelse større end 20 mm (dvs. stenfraktionen) (Ditlefsen et al, 2015a/b).
Fyldsand 4
er et lavkvalitetsprodukt, hvor der dog kan være krav til kornstørrelsesfordelingen; oftest
sand med mindre end 10% grus og mindre end 22% finstof (filler). Ofte vil sand 1 kunne bruges.
Denne opdeling betyder, at klassen både omfatter sandforekomster egnet til bundsikring, og
sandforekomster der antagelig blot er egnet til fyldsand (Ditlefsen et al, 2015a/b).
Ligesom Sand 1 evt. kan benyttes til betonfremstilling, kan grus- og ralfraktionen i hhv. Grus 2 og Ral 3
ligeledes evt. benyttes som betontilslag, forudsat kvaliteten er høj.
Bestemmelse og sammenstilling af kvaliteter af indvundne råstofmængder
fra havet
i de seneste
10 år (2008-2017) er baseret på lastedata stillet til rådighed af MST, idet indvindingsfirmaerne
indberetter kvalitetsfordelingen ved indberetningen af skibslaster. Som tidligere nævnt er data i
nærværende rapport præsenteret fordelt på projektområder.
43/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Kvalitetsfordelingen af tilladte råstofindvindingsmængder
på havet
fordelt på projektområder er
estimeret på baggrund af den gennemsnitlige laste-fordeling på projektområdeniveau for de
seneste 10 år (2008-2017). Tilladte råstofindvindingsmængder og -kvaliteter for Øresund er vist i
afsnit 4.4, mens de for de alternative projektområder uden for Øresund er vist i afsnit 4.5.
MiMa-fordelingsnøglerne til estimering af råstofkvaliteter
på land
på kommuneniveau for Region
Hovedstaden og Region Sjælland er vist i tabel 1 og tabel 2 i Bilag 2. MiMa-fordelingsnøglerne er
anvendt til at kvalitetsestimere indvindingen og restmængderne af sand, sten og grus (vist i afsnit
4.6). Her er det, ligesom det er tilfældet ved kortlægningen af ressourceområder til havs,
væsentligt at bemærke, at denne klassificering af Grus 2 og Ral 3 er med minimumsmængder af
hhv. grus i Grus 2 (mindst 10% grus > 2 mm) og ral i Ral 3 (mindst 15% ral 6-300 mm), i
modsætning til indberetningen af lastedata, som indberettes med totale mængder Grus 2 og Ral
3.
4.4
Råstofindvinding og -restmængder i indvindingsområderne i Øresund
Øresund er i denne rapport defineret som både det nordlige og det sydlige Øresund. Det nordlige
Øresund er defineret som området fra København til Natura2000-området Gilleleje Flak, mens det
sydlige Øresund inkluderer Køge Bugt (se Figur 4-1). Dermed omfatter Øresund i denne rapport
de marine projektområder 532 Hornbæk (syd for Natura2000-området Gilleleje Flak), 554
Øresund og 548 Køge Bugt. Disse tre marine projektområder er beskrevet i Boks 5.
Indvundne råstofmængder og
–kvaliteter
i de seneste 10 år (2008-2017) i det nordlige og sydlige
Øresund er bestemt som beskrevet i afsnit 4.3 og vist i Figur 4-2, mens indvindingsstatikken er
vist i Tabel 3 i Bilag 2.
Der er variation i både mængder og kvaliteter af indvundet materiale i løbet af den pågældende
periode, hvilket er illustreret både i histogrammerne (Figur 4-2) og i de statistiske parametre som
standardafvigelsen og varianskoefficienten (Tabel 3 i Bilag 2). Det kan skyldes konjunkturerne i
bygge- og anlægsaktiviteten, men de relativt store variationer skyldes primært de store
opfyldninger i forbindelse med udfyldningerne i Københavns Nordhavn (ift. Fyldsand 4) samt den
samtidige og efterfølgende stigning i bygge- og anlægsaktivitet (ift. Sand 1). Reduktionen i
indvundne råstofmængder i det nordlige Øresund fra og med 2015 er desuden sammenfaldende
med opbrugte tilladte råstofindvindingsmængder i tre af de udlagte fællesområder i det nordlige
Øresund.
44/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0047.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Boks 5: Marine projektområder i Øresund (efter Ditlefsen et al., 2015b og Lomholt et al., 2015)
532 Hornbæk.
Den østlige del af området, i forlængelse af den sydligere beliggende Disken (se
beskrivelse af 554 Øresund nedenfor), udgøres af et stort sandflak bestående af marine aflejringer, som i
den øvre del er recente dynamiske sedimenter. De resterende ressourcer er alle små, kystnære, marine,
recente, dynamiske aflejringer. Hornbæk-området består af et marint fossilt flakområde, som udgør
sydvest-kanten af Øresunds udløb i Kattegat.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) var der to aktive indvindingsområder i projektområdet 532
Hornbæk: fællesområderne 532-AA Lappegrund og 532-CA Munkerup. I øjeblikket er der ét aktivt
fællesområde i 532 Hornbæk: 532AA Lappegrund (med udløb 1/12-2025).
554 Øresund.
Den højtliggende sjællandske Øresundskyst kan karakteriseres som et abrasionsflak
præget af en vekslen mellem flade morænebanker med varierende indslag af restsedimenter og tynde
sanddækker. De vigtigste råstofressourcer og aktive samt tidligere aktive indvindingsområder i Øresund
findes i et kystnært lavvandet bælte. Bortset fra området Disken sydøst for Helsingør, der er et større
akkumulationsflak, består de fleste af ressourcerne af abrasionsflak i et bælte med skiftende partier af
tynde residualaflejringer og mellemliggende bælter af sand/grus-dannelser. Materialerne i disse områder
består bl.a. af smeltevandssedimenter aflejret foran en stagnerende gletsjerfront. Herudover findes
enkelte områder præget af dynamiske marine aflejringer.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) var der fire aktive indvindingsområder i projektområdet 554
Øresund: fællesområderne 554-AA Skovshoved, 554-BA Nivå Flak, 554-CA Disken og 554-DA Vedbæk. I
øjeblikket er der ét aktivt fællesområde i 554 Øresund: 554-AA Skovshoved (med udløb 1/12-2025).
548 Køge Bugt.
Køge Bugt-området er generelt præget af den meget højtliggende kalkoverflade (Kridt-
Danien) overlejret af en serie af moræneaflejringer og en række nu udfyldte kanaler og lavninger dannet i
den sidste del af Weichsel glaciationen. Råstofressourcerne er knyttet til materiale af glacial oprindelse så
som smeltevandsaflejringer og omlejret sand og grus fra åsdannelser, senglacial-tidligt Holocæne fluviale
og lakustrine dannelser, samt transgressive marine kystdannelser dannet under Littorina-transgressionen
af området.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) var der seks aktive indvindingsområder i projektområdet 548
Køge Bugt: fællesområderne 548-AA Køge, 548-BA Juelsgrund, 548-EA Mosede, 548-FA Køge Bugt Øst og
548-HA Juelsgrund Øst samt bygherreområdet 548-JA Juelsgrund Nord (By og Havn I/S). I øjeblikket er
der fem aktive fællesområder i 548 Køge Bugt: 548-AA Køge (med udløb 1/12-2025), 548-BA Juelsgrund
(med udløb 16/1-2026), 548-EA Mosede (med udløb 1/12-2025), 548-FA Køge Bugt Øst (med udløb 1/12-
2025) og 548-HA Juelsgrund Øst (med udløb 8/8-2026).
45/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0048.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4-2. Indvinding i Øresund i de seneste 10 år (2008-2017).
Note: Indvinding i A) det nordlige Øresund (532 Hornbæk og 554 Øresund); B) det sydlige Øresund (548 Køge Bugt) og C)
hele Øresund fordelt på kvaliteter.
De tilladte råstofindvindingsmængder i det nordlige og sydlige Øresund er bestemt som beskrevet
i afsnit 4.3, baseret på opgørelser af MST. Kvaliteterne er estimeret vha. gennemsnitlige laste-
fordelingsnøgler fra indvindingsstatistikken som beskrevet i afsnit 4.3. De tilladte
råstofindvindingsmængder og
–kvaliteter
i det nordlige og sydlige Øresund er vist i Figur 4-3 og
desuden i Tabel 4-1 i sammenfatningen i afsnit 4.8, med en mængde i det nordlige Øresund på
0,1 mio. m
3
mod 9,9 mio. m
3
i det sydlige Øresund.
46/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0049.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Inden for de udlagte fællesområder er der i det nordlige Øresund kortlagt sandsynlige
råstofressourcer i størrelsesordenen 2,6 mio. m
3
, mens der i det sydlige Øresund er kortlagt
råstofressourcer i størrelsesordenen 44,6 mio. m
3
(beregnet på baggrund af Marta-databasen).
Inden for projektområderne i det nordlige og sydlige Øresund er der i råstofområderne totalt
kortlagt hhv. 158 mio. m
3
og 178 mio. m
3
sandsynlige råstofressourcer (beregnet på baggrund af
Marta-databasen).
Figur 4-3. Tilladte råstofindvindingsmængder og kvaliteter i Øresund.
Note: Tilladte råstofindvindingsmængder i det nordlige Øresund (532 Hornbæk og 554 Øresund) og i det sydlige Øresund (548
Køge Bugt) samt total i Øresund (se afsnit 4.3). Kvalitetsfordelingen er baseret på de gennemsnitlige lastefordelinger (se
afsnit 4.3).
4.5
Råstofindvinding og -restmængder i øvrige indvindingsområder på havet
De øvrige indvindingsområder på havet er i denne rapport defineret til det sydlige Kattegat og
Faxe Bugt. Dermed omfatter de øvrige indvindingsområder på havet i denne rapport de marine
projektområder 530 Nordsjælland, 536 Sjællands Rev og 570 Lille Lysegrund, alle i det sydlige
Kattegat, samt 520 Faxe Bugt (se Figur 4-1). Desuden er de kortlagte råstofressourcer på
Kriegers Flak ud for Møn betragtet, dvs. projektområde 552 Kriegers Flak (se Figur 4-1). Til
sammenligning med de marine projektområder i Øresund er disse fem øvrige marine
projektområder beskrevet i nedenstående boks (Boks 6).
Indvundne råstofmængder og
–kvaliteter
i de seneste 10 år (2008-2017) i de øvrige
indvindingsområder uden for Øresund er bestemt som beskrevet i afsnit 4.3og vist i Figur 4-4,
mens indvindingsstatikken er vist i Tabel 4 i Bilag 2.
Der er variation i både mængder og kvaliteter af indvundet materiale i løbet af den pågældende
periode, hvilket er illustreret både i histogrammerne (Figur 4-4) og i de statistiske parametre som
standardafvigelsen og varianskoefficienten (Tabel 4 i Bilag 2). Effekten af de store opfyldninger i
forbindelse med udfyldningerne i Københavns Nordhavn (ift. Fyldsand 4) er væsentligt mindre end
det er tilfældet for det nordlige og sydlige Øresund, hvilket primært skyldes den større afstand til
projektområderne og dermed større transportomkostninger. Dog ses en general stigning i
mængden af indvundet Sand 1 og Grus 2 i Faxe Bugt fra og med 2014, hvilket givetvis skyldes
stigningen i bygge- og anlægsaktivitet, bl.a. i Københavns Nordhavn.
47/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0050.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Boks 6: Marine projektområder uden for Øresund (efter Ditlefsen et al., 2015b og Lomholt et al., 2015)
530 Nordsjælland.
Råstofressourcerne i dette område er generelt knyttet til batymetrisk højereliggende
områder. Der findes ressourcer af tidlige Holocæne strandvolde/odder og flakdannelser dannet i læ og ved
erosion af højtliggende glaciale dannelser. Mere spekulative ressourcer af formodet yngre Holocæne
sandbanker findes på dybere vand (> 20 m). Bankerne formodes at være dannet i et estuarie, som stod i
forbindelse med den dybere del af Kattegat i tidlig Holocæn.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) var der to aktive indvindingsområder i projektområdet:
fællesområderne 530-BA Lysegrund Syd og 530-DA Lysegrund Sydøst. Disse to fællesområder er også
fortsat aktive: 530-BA Lysegrund Syd (med udløb 1/12-2025) og 530-DA Lysegrund Sydøst (med udløb
1/12-2025).
536 Sjællands Rev.
Råstofressourcerne i området består generelt af smeltevandssedimenter af sandet
og gruset karakter, som findes eksponeret ved havbunden på moderate vanddybder ud for kysten ved
Liseleje.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) var der to aktive indvindingsområder i projektområdet:
fællesområderne 536-AA Grønnerevle og 536-BA Grønnerevle Vest. Disse to fællesområder er ligeledes
fortsat aktive: 536-AA Grønnerevle (med udløb 1/12-2025) og 536-BA Grønnerevle Vest (med udløb 1/12-
2025).
570 Lille Lysegrund.
Ressourcerne i den nordlige del af området udgøres alle af tidlig Holocænt
transgressivt marint sand på vanddybder omkring 20-28 m ud for palæo-Storebælt udløbet. En enkelt
aflejring kan muligvis tolkes som en marin kystdannelse fra tidlig Holocæn, hvorfor ressourcen potentielt
kan indeholde indslag af grovere, grusede materialer.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) var der ét aktivt indvindingsområde i projektområdet:
fællesområdet 570-BA Lille Lysegrund. Dette fællesområde er fortsat aktivt: 570-BA Lille Lysegrund (med
udløb 1/12-2025).
520 Faxe Bugt.
De vigtigste råstofressourcer og aktive indvindingsområder i Faxe Bugt findes i et
langstrakt nord-syd gående bælte over den centrale ydre del af bugten. Lokaliseringen er betinget af et
komplekst system af ældre strand-barriereø-systemer.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) var der ni aktive indvindingsområder i projektområdet 520 Faxe
Bugt: fællesområderne 520-AA Faxe Bugt Nord, 520-DA Nordmandshage, 520-EA/EB Gyldenløves Flak,
520-EC Gyldenløves Flak Midt, 520-EF/EG Gyldenløves Flak Vest og 520-FA Gyldenløves Flak Syd samt
auktionsområdet 520-GA Fakse Bugt (NCC Roads A/S). I øjeblikket er der otte aktive fællesområder: 520-
AA Faxe Bugt Nord (med udløb 1/12-2025), 520-DA Nordmandshage (med udløb 1/12-2025), 520-EA/EB
Gyldenløves Flak (med udløb 1/12-2025), 520-EC Gyldenløves Flak Midt (med udløb 17/6-2027), 520-
EF/EG Gyldenløves Flak Vest (med udløb 1/12-2025) og 520-FA Gyldenløves Flak Syd (med udløb 1/12-
2025).
552 Kriegers Flak.
Råstofressourcerne i Kriegers Flak-området udgøres af oddeplatform, strandvolde og
dæksand. Den generelle geologi i området viser, at sand- og grusressourcerne kan opdeles i tre enheder
relateret til Baltiske Issø transgressive kystdannelser, ældre Littorina kystdannelser og yngre Littorina
kystdannelser. Desuden findes der et subrecent sanddække, som ligeledes kan opfattes som en
sandressource.
Der er to indvindingsområder i projektområdet 552 Kriegers Flak: bygherreområdet 552-AB Kriegers Flak
(ansøgt af Vejdirektoratet) og et reservationsområde (bekendtgørelse om reservation af råstoffer i
områder på Kriegers flak og Rønne Banke).
48/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0051.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4-4. Indvinding i det sydlige Kattegat og Faxe Bugt i de seneste 10 år (2008-17).
Note: Indvinding i det sydlige Kattegat A) 530 Nordsjælland, B) 536 Sjællands Rev og C) 570 Lille Lysegrund samt i Faxe Bugt
D) 520 Faxe Bugt fordelt på kvaliteter.
49/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0052.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tilladte råstofindvindingsmængder i de øvrige marine indvindingsområder uden for Øresund er
bestemt som beskrevet i afsnit 4.3, baseret på opgørelser af MST. Kvaliteterne er estimeret vha.
gennemsnitlige laste-fordelingsnøgler fra indvindingsstatistikken som beskrevet i afsnit 4.3. De
tilladte råstofindvindingsmængder og
–kvaliteter
i de øvrige marine indvindingsområder uden for
Øresund er vist i Figur 4-5 og desuden i Tabel 4-1 i sammenfatningen i afsnit 4.8. Mængderne i
det sydlige Kattegat er 0,9 mio. m
3
i projektområde 530 Nord Sjælland, 2,3 mio. m
3
i 536
Sjællands Rev og 0,8 mio. m
3
i 570 Lille Lysegrund, mens mængden i projektområde 520 Faxe
Bugt er 6,6 mio. m
3
, hvilket resulterer i en total tilladt råstofindvindingsmængde i de marine
områder uden for Øresund på 10,6 mio. m
3
.
Inden for de udlagte fællesområder er der i det sydlige Kattegat kortlagt påviste og sandsynlige
råstofressourcer i størrelsesordenen 96 mio. m
3
i projektområde 530 Nord Sjælland, 37 mio. m
3
i
536 Sjællands Rev og 5,5 mio. m
3
i 570 Lille Lysegrund, mens der i projektområde 520 Faxe Bugt
er kortlagt råstofressourcer i størrelsesordenen 223 mio. m
3
(beregnet på baggrund af Marta-
databasen).
I det sydlige Kattegat er der inden for råstofområderne i projektområderne totalt kortlagt 400
mio. m
3
i projektområde 530 Nord Sjælland, 97 mio. m
3
i 536 Sjællands Rev og 102 mio. m
3
i
570 Lille Lysegrund af påviste og sandsynlige råstofressourcer, mens der i projektområde 520
Faxe Bugt er kortlagt 556 mio. m
3
påviste og sandsynlige råstofressourcer (beregnet på baggrund
af Marta-databasen).
Figur 4-5. Tilladte råstofindvindingsmængder og kvaliteter i det sydlige Kattegat og Faxe Bugt.
Note: Tilladte råstofindvindingsmængder i det sydlige Kattegat (530 Nordsjælland, 536 Sjællands Rev og 570 Lille
Lysegrund), Faxe Bugt (520 Faxe Bugt) og det totale på havet uden for Øresund (se afsnit 4.3). Kvalitetsfordelingen er
baseret på de gennemsnitlige lastefordelinger (se afsnit 4.3).
Der er tidligere indvundet råstoffer på Kriegers Flak, men der er ikke foretaget råstofindvinding i
området i løbet af de seneste 10 år. I modsætning til de øvrige marine områder er der på Kriegers
Flak ikke udlagt fællesområder på nuværende tidspunkt. Som tidligere nævnt er en del af
området dog på nuværende tidspunkt udlagt som hhv. bygherreområde (2 mio. m
3
ansøgt af
Vejdirektoratet) og reservationsområde (i henhold til bekendtgørelsen om reservation af råstoffer
i områder på Kriegers Flak og Rønne Banke). Reservationsområdet på Kriegers Flak forbeholdes
råstofforsyning, idet der med henblik på bevarelse af ressourcen til råstofforsyning til fremtidige
50/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
bygge- og anlægsprojekter ikke må ske råstofindvinding eller anden arealanvendelse, der er til
gene for udnyttelse af råstofressourcen (jf. bekendtgørelse). De totale kortlagte påviste
råstofressourcer i projektområde 552 Kriegers Flak er 78 mio. m
3
med en fordeling på 95% Sand
1 og 5% Grus 2 (jf. Marta-databasen). Reservationsområdet dækker et areal estimeret til 54 mio.
m
3
af disse 78 mio. m
3
(beregnet på baggrund af Marta-databasen), dvs. at der er i
størrelsesordenen 20 mio. m
3
, som ikke er bygherreområde eller reservationsområde.
4.6
Råstofindvinding og -restmængder i indvindingsområder på land
Indvindingsområderne på land er i denne rapport defineret til graveområderne i Region
Hovedstaden og Region Sjælland. Det vil for Region Hovedstadens vedkommende sige
graveområder i kommunerne Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs,
Helsingør, Hillerød og Høje-Taastrup, mens Bornholm Kommune er udeladt i nærværende rapport.
For Region Sjællands vedkommende vil det sige graveområder i kommunerne Faxe, Greve,
Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Roskilde, Sorø og
Vordingborg.
Indvundne råstofmængder i de seneste 10 år (2008-2017) i de alternative indvindingsområder på
land i Region Hovedstaden og Region Sjælland er bestemt som beskrevet i afsnit 4.3. Kvaliteterne
er estimeret vha. MiMa-fordelingsnøglerne, som beskrevet i afsnit 4.3, baseret på vurderinger af
graveområderne på kommuneniveau i MiMa-undersøgelserne. De indvundne råstofmængder og
–
kvaliteter er vist i Figur 4-6, mens indvindingsstatikken er vist i Tabel 5 i Bilag 2.
Der indvindes generelt 3-5 gange mere råstof i Region Sjælland som i Region Hovedstaden; og
der indvindes generelt 5 gange mere råstof i de to regioner på land som i de undersøgte
projektområder på havet, beskrevet i de to foregående afsnit 4.4 og 4.5.
Der er mindre variation i mængden af indvundne råstoffer på land i løbet af den pågældende
periode sammenlignet med indvindingen fra de marine områder, hvilket er illustreret både i
histogrammerne (Figur 4-6) og i de statistiske parametre som standardafvigelsen og
varianskoefficienten (Tabel 5 i Bilag 2). Dog er der relativt store variationer specielt i Region
Sjælland, som givetvis skyldes konjunkturerne i bygge- og anlægsaktiviteten.
51/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0054.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4-6. Indvinding i Region Hovedstaden og Region Sjælland i de seneste 10 år (2008-2017).
Note: Indvinding i A) Region Hovedstaden og B) Region Sjælland fordelt på kvaliteter. Kvalitetsfordelingen er baseret på
MiMa-fordelingsnøglerne på kommuneniveau (se afsnit 4.3).
Råstofrestmængder i graveområderne på land i Region Hovedstaden og Region Sjælland er
bestemt som beskrevet i afsnit 4.3, baseret på den seneste sammenstilling foretaget af NIRAS på
kommuneniveau (NIRAS, 2018) og opdateret med indvindingen i 2016 og 2017. Kvaliteterne er
estimeret vha. gennemsnitlige MiMa-fordelingsnøgler fra indvindingsstatistikken på
kommuneniveau for Region Hovedstaden og Region Sjælland, som beskrevet i afsnit 4.3.
Råstofrestmængder og
–kvaliteter
i Region Hovedstaden og Region Sjælland er vist i Figur 4-7 og
desuden i Tabel 4-1 i sammenfatningen i afsnit 4.8. Råstofrestmængden i Region Hovedstaden er
på 70 mio. m
3
mod 123 mio. m
3
i Region Sjælland.
Det er væsentligt at bemærke, at klassificeringen af Grus 2 og Ral 3 er med minimumsmængder
af hhv. grus i Grus 2 (mindst 10% grus > 2 mm) og ral i Ral 3 (mindst 15% ral 6-300 mm); det
er ikke muligt at bestemme den præcise procentdel af hhv. grus (> 2 mm) og ral (6-300 mm) på
baggrund af eksisterende data.
52/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0055.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4-7. Restmængder og kvaliteter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Note: Restmængder i Region Hovedstaden og Region Sjælland baseret på den seneste sammenstilling af restmængder
foretaget af NIRAS på kommuneniveau (NIRAS, 2018) og efterfølgende opdateret med indvindingen i 2016 og 2017 (se Figur
4-6; se afsnit 4.3). Kvalitetsfordelingen er baseret på MiMa-fordelingsnøglerne på kommuneniveau (se afsnit 4.3).
4.7
Import og eksport af råstoffer
Eksport i løbet af de seneste 10 år (2008-2017) i form af direkte losning af indvundne
råstofmængder og
–kvaliteter
fra projektområderne i Øresund og uden for Øresund til svenske
havne (Malmø, Helsingborg og Gøteborg) er bestemt på baggrund af lastedata fra MST, som
beskrevet i afsnit 4.3, og vist i hhv. Figur 4-8 og Figur 4-9.
Mindre end 3% af de samlede indvundne råstofmængder i det nordlige Øresund blev losset i
svenske havne (Malmø og Helsingborg) i løbet af de seneste 10 år (2008-2017), mens det for det
sydlige Øresunds vedkommende var mindre end 1% (jf. Figur 4-2 og Figur 4-8). Både fra det
nordlige og sydlige Øresund blev der primært losset fyldsand til Malmø og Helsingborg. Siden
2012, sammenfaldende med de store havneudfyldninger i Københavns Nordhavn og den
samtidige og efterfølgende bygge- og anlægsaktivitet, er der ikke losset råstoffer i svenske havne
fra projektområderne i Øresund.
53/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0056.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4-8. Eksport i form af direkte losning i svenske havne af råstoffer indvundet i Øresund.
Note: A) det nordlig Øresund (532 Hornbæk og 554 Øresund) og B) det sydlige Øresund (548 Køge Bugt) med mængder
fordelt på kvaliteter baseret på lastedata (se afsnit 4.3).
Omkring 50% af de samlede indvundne råstofmængder i projektområde 530 Nordsjælland blev
losset i svenske havne (kun Gøteborg) i løbet af de seneste 10 år (2008-2017), svarende til
omkring 70% i årene 2008-2011 (jf. Figur 4-4 og Figur 4-9). Der blev primært losset Sand 1 og i
mindre omfang Grus 2 og Ral 3, som alle er kvalitetsprodukter til betontilslag. Ligesom for
Øresunds vedkommende er der siden 2012 ikke losset råstoffer i svenske havne fra
projektområde 530 Nordsjælland. Fra de øvrige projektområder i det sydlige Kattegat (536
Sjællands Rev og 570 Lille Lysegrund) er der ikke blevet losset råstoffer i svenske havne i løbet af
de seneste 10 år (2008-2017).
Omkring 3% af de samlede indvundne råstofmængder i projektområde 530 Faxe Bugt blev losset
i svenske havne (kun Malmø) i løbet af de seneste 10 år (2008-2017), i 2008 var andelen
omkring 20% (jf. Figur 4-4 og Figur 4-9). Der blev primært losset Sand 1 og Grus 2, som er
kvalitetsprodukter til betontilslag. Ligesom for Øresunds og det sydlige Kattegats vedkommende
er der siden 2012 ikke losset råstoffer i svenske havne fra projektområde 520 Faxe Bugt.
Faldet i mængden af råstoffer losset direkte i svenske havne fra det nordlige og sydlige Øresund
samt det sydlige Kattegat og Faxe Bugt er også blevet vist i en tidligere undersøgelse for perioden
2007-2014 (NIRAS, 2015).
54/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0057.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4-9. Eksport i form af direkte losning i svenske havne af råstoffer indvundet i det sydlige Kattegat og Faxe
Bugt.
Note: A) det sydlige Kattegat (530 Nordsjælland; der har ikke været eksport fra 536 Sjællands Rev og 570 Lille Lysegrund) og
B) Faxe Bugt (520 Faxe Bugt) med mængder fordelt på kvaliteter baseret på lastedata (se afsnit 4.3).
Sammenstilling af import og eksport af sand, grus og sten til og fra Københavnsområdet via skib
(Københavns Havn og Køge Havn) hhv. fra og til udlandet i de seneste 10 år (2008-2017) er
bestemt på baggrund af data tilgængelig hos Danmarks Statistik på Statistikbanken.dk.
I løbet af de seneste 10 år (2008-2017) er der i gennemsnit importeret omkring 20 gange større
mængder sand, grus og sten til Københavns Havn fra udlandet via skib (Figur 4-10A) end der er
eksporteret via skib fra Københavns Havn til udlandet (Figur 4-10B). Det tilsvarende
import/eksport-forhold for Køge Havn er i gennemsnit omkring 40 (Figur 4-10B).
MiMa-undersøgelserne på nationalt plan viste ligeledes en større import til de større danske havne
fra udlandet end eksport fra disse danske havne til udlandet (Kallesøe et al., 2016). Dog var
import/eksport-forholdet på nationalt plan i størrelsesordenen 4 (Kallesøe et al., 2016), hvilket
illustrerer det store behov for råstoffer i Københavnsområdet.
Desuden foregår der en import og eksport over Øresundsbroen, hvilket er belyst i tidligere
undersøgelser (NIRAS, 2015). Der importeres omkring 0,2 mio. m
3
sand, grus og sten fra
Sverige, hvor størstedelen er grus og sten til groft betontilslag; mens der eksporteres omkring
0.2-0.3 mio. m
3
sand, grus og sten til Sverige, hvor størstedelen er sand til fint betontilslag
(NIRAS, 2015). Dette er i nærværende undersøgelse bekræftet i interview med råstofbranchen, at
lastbiler transporterer grus og sten fra Sverige til Danmark og kører retur med sand (jf. interview
med råstofbranchen).
55/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0058.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4-10. Import og eksport af sand, grus og sten til og fra Københavnsområdet.
Note: Import (A) og eksport (B) af sand, grus og sten til og fra Københavnsområdet (Københavns Havn og Køge Havn) hhv.
fra og til udlandet baseret på data tilgængelig hos Danmarks Statistik på Statistikbanken.dk (se afsnit 4.3). Bemærk skalaen
på y-aksen, som er en faktor 10 større for import (A) sammenlignet med eksport (B).
4.8
Sammenfatning
Baseret på ovenstående analyse af råstofindvindingen er hhv. tilladte råstofindvindingsmængder
og estimerede kvaliteter i de udlagte fællesområder på havet og restmængder og estimerede
kvaliteter i graveområderne på land sammenstillet i Tabel 4-1 og desuden visualiseret i Figur
4-11. Denne sammenstilling danner råstofgrundlaget for scenarierne og de opstillede alternativer,
som analyseres i det følgende kapitel med den samfundsøkonomiske analyse.
Analysen af råstofindvindingen viser, at de totale tilladte råstofindvindingsmængder på havet i
fællesområderne i det nordlige og sydlige Øresund (10,1 mio. m
3
) svarer til de totale tilladte
råstofindvindingsmængder uden for Øresund i fællesområderne i det sydlige Kattegat og Faxe
Bugt (10,6 mio. m
3
) (se Tabel 4-1). Som tidligere nævnt er der derudover fortsat store kortlagte
påviste og sandsynlige råstofmængder i fællesområderne og i råstofområderne i de analyserede
marine projektområder (se afsnit 4.4 og 4.5). Med andre ord er der mulighed for at bringe store
råstofmængder på havet uden for Øresund i spil i fremtiden. Dette forudsætter dog nye tilladelser
i de eksisterende fællesområder, når disse udløber i løbet af perioden 2025-2027, og evt. nye
tilladelser i de nuværende potentielle fællesområder og/eller udlægning af helt nye fællesområder.
Den tilladte indvindingsandel af fyldsand i fællesområderne på havet er også vist i Tabel 4-1.
Heraf fremgår det, at den tilladte indvindingsmængde af fyldsand i Øresund (3,9 mio. m
3
) svarer
til den tilladte indvindingsmængde alene i Faxe Bugt (3,8 mio. m
3
), mens den samlede tilladte
indvindingsmængde af fyldsand med inklusion af det sydlige Kattegat (6,8 mio. m
3
) er knap en
56/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
faktor to større end de tilladte indvindingsmængder i Øresund. Også her gælder det, at der
derudover fortsat er store kortlagte påviste og sandsynlige råstofmængder i fællesområderne og i
råstofområderne i de analyserede projektområder, som i fremtiden delvist kunne udlægges til
anvendelse som fyldsand (se afsnit 4.4 og 4.5).
De marine kvaliteter Sand 1, Grus 2 og Ral 3 findes i tilsvarende mængder i Faxe Bugt som i
Øresund, og dermed er den samlede mængde af disse tre højkvalitets råstoftyper i de marine
fællesområder uden for Øresund større end i fællesområderne i Øresund (Tabel 4-1). Derudover
gælder det igen, at der er mulighed for at bringe store råstofmængder på havet uden for Øresund
i spil i fremtiden, hvor disse tre højkvalitets råstoftyper er påvist; men som nævnt ovenfor
forudsætter det nye tilladelser i de eksisterende fællesområder og evt. nye tilladelser i de
nuværende potentielle fællesområder og/eller udlægning af helt nye fællesområder.
De udlagte totale råstofrestmængder i graveområderne på land i Region Hovedstaden og Region
Sjælland er alle betydeligt større end de totale tilladte råstofindvindingsmængder i
fællesområderne på havet, og dette gælder også for mængderne af de estimerede kvaliteter. Som
tidligere nævnt er det dog væsentligt at bemærke, at mængderne af Grus 2 og Ral 3 på land er
med minimumsmængder af hhv. grus i Grus 2 (mindst 10% grus > 2 mm) og ral i Ral 3 (mindst
15% ral 6-300 mm).
Fra et erhvervsmæssigt synspunkt er det vigtigt at bemærke, at primært Sand 1 og Grus 2 (og
delvist Ral 3) fra det nordlige og sydlige Øresund ikke umiddelbart kan erstattes af tilsvarende
kvaliteter fra land i Region Hovedstaden og Region Sjælland (jf. interview med råstofbranchen).
Dette skyldes primært en større andel af reaktiv kisel i form af flint i aflejringerne på land.
De marine kvaliteter af Sand 1, Grus 2 og Ral 3 kan erstattes fra alternative indvindingsområder
på havet; og det ville også være muligt at erstatte disse kvaliteter med materialer fra land, enten
fra jyske regioner eller fra import af knuste materialer (jf. interview med råstofbranchen).
Sand 1 og Grus 2 (og Ral 3) med marine kvaliteter mht. petrografi (dvs. materialebeskrivelse og -
egenskaber) er vigtige ift. hhv. fint betontilslag (Sand 1) og groft betontilslag (Grus 2 og delvis
Ral 3), men også ift. rørgrus samt materialer, der anvendes ved tildækning og inddækning af
marine konstruktioner, som fx kabler, rør, tunneler og tilsvarende (jf. interview med
råstofbranchen).
Ved interview med råstofbranchen bemærkes det desuden, at en specifik sandforekomst i det
sydlige Øresund (projektområde 520 Køge Bugt) med anvendelse som betontilslag end ikke kan
erstattes med sandforekomster fra andre udlagte indvindingsområder på havet. En be- eller
afkræftelse af dette forhold er ikke muligt med de eksisterende og tilgængelige data, men vil
kræve indsamling af nye data med analyser af kornstørrelsesfordelinger og petrografi. Specifikt er
der behov for eksakt information fra råstofbranchen om kornstørrelsesfordelingen og petrografien
af sandforekomsten samt den eksakte indvindingslokalitet. Herefter vil det med analyser af
kornstørrelsesfordelinger og petrografi af eksisterende tilgængelige kerner og evt. nye kerner i de
kortlagte marine råstofområder være muligt at undersøge, om denne specifikke sandforekomst i
det sydlige Øresund kan erstattes med sandforekomster fra eksisterende fællesområder, fra de
nuværende potentielle fællesområder eller ved udlægning af helt nye fællesområder.
57/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0060.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 4-1. Tilladte råstofindvindingsmængder (per 31/3-2018) og estimerede kvaliteter i fællesområderne i
Øresund og i de øvrige projektområder på havet, samt restmængder (per 31/12-2017) og estimerede kvaliteter i
graveområderne på land i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Råstofindvindingsmængder
Projektomr.
på havet
Restmængde i
fællesomr.
(m
3
)
Heraf tilladt
fyldsand
(m
3
og %)
Sand 1
(m )
(%)
27.146
(23)
3
Estimerede kvaliteter
Grus 2
(m )
(%)
2.360
(2)
3
Ral 3
(m )
(%)
1.180
(1)
3
Fyldsand 4
(m
3
)
(%)
87.338
(74)
Nordlige
Øresund
118.024
118.024
(100)
Sydlige
Øresund
9.941.943
3.819.034
(38)
2.684.325
(27)
2.584.905
(26)
1.093.614
(11)
3.579.099
(36)
Total
i Øresund
10.059.967
3.937.058
(39)
2.711.470
(27)
2.587.266
(26)
1.094.794
(11)
3.666.437
(36)
Sydlige
Kattegat
530
Nordsjælland
536
Sjællands Rev
570
Lille Lysegrund
776.006
2.252.380
905.641
306.094
(34)
1.903.886
(85)
776.006
(100)
534.328
(59)
112.619
(5)
0
(0)
190.185
(21)
135.143
(6)
100.881
(13)
135.846
(15)
1.982.094
(88)
675.125
(87)
36.226
(4)
45.048
(2)
0
(0)
Faxe Bugt
520
Faxe Bugt
6.623.536
3.806.585
(57)
2.384.473
(36)
2.980.591
(45)
993.530
(15)
264.941
(4)
Total
uden for
Øresund
10.557.563
6.792.571
(64)
3.031.420
(29)
3.406.799
(32)
3.786.596
(36)
346.215
(3)
Region
på land
Restmængde i
graveomr.
(m
3
)
69.990.000
Sand 1
(m
3
)
(%)
10.498.500
(15)
Grus 2
(m
3
)
(%)
35.694.900
(51)
96.861.900
(79)
Ral 3
(m
3
)
(%)
0
(0)
7.356.600
(6)
Fyldsand 4
(m
3
)
(%)
23.796.600
(34)
3.678.300
(3)
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
122.610.000
14.713.200
(12)
Total
på land
192.600.000
25.211.700
(13)
132.556.800
(69)
7.356.600
(4)
27.474.900
(14)
Note: Tilladte råstofindvindingsmængder og estimerede kvaliteter i fællesområderne på havet i det nordlige Øresund (532
Hornbæk og 554 Øresund), i det sydlige Øresund (548 Køge Bugt) og i de øvrige projektområder, samt restmængder og
estimerede kvaliteter i graveområderne på land i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Desuden er den tilladte
indvindingsandel af fyldsand af de tilladte råstofindvindingsmængder i fællesområderne på havet vist; hvor fyldsand refererer
58/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0061.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
til anvendelse og ikke til kvalitet (se også afsnit 4.3). Estimerede kvaliteter er på havet baseret på de gennemsnitlige
lastefordelinger, mens de på land er baseret på MiMa-fordelingsnøglerne på kommuneniveau (se afsnit 4.3).
Figur 4-11. Tilladte råstofindvindingsmængder og estimerede kvaliteter i fællesområderne i Øresund og i de
øvrige projektområder på havet, samt restmængder og estimerede kvaliteter i graveområderne på land i Region
Hovedstaden og Region Sjælland (visualisering af tallene i Tabel 4-1).
Note: Diagrammerne med mængder og kvaliteter er vist med en logaritmisk skala for både at kunne vise de små mængder i
Øresund (0,1 mio. m
3
) og de store mængder i Regionerne (hhv. 70 og 123 mio. m
3
), hvor forskellene er i størrelsesordenen
en faktor 1000.
59/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0062.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
5.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE
I dette kapitel afdækkes de samfundsøkonomiske konsekvenser af et myndighedstiltag der helt
eller delvist afslutter råstofindvindingen i henholdsvis Øresund Nord og samlet for hele Øresund.
Vurderingerne tager afsæt i den kortlagte indvinding af råstofressourcerne i Øresund og
prognoser for den fremtidige udvikling i råstofbehovet, som herefter kaldes basisscenariet.
Basisscenariet sammenlignes med seks scenarier med det formål at vurdere den
samfundsmæssige effekt af tiltagene. Vurderingen vil afdække hvilket scenarie, der har den
mindste samfundsmæssige omkostning, set ud fra samfundet som helhed.
5.1
Scenariebeskrivelse
Der opstilles følgende scenarier for den samfundsøkonomiske analyse.
5.1.1
BASISSCENARIE
Basisscenariet omhandler en fortsættelse af indvinding i Øresund de næste 30 år. Det betyder at
der indvindes råstoffer de samme steder i Øresund som i dag. Fremskrivningen af råstofbehovet
anvender medianen af det årlige indvindingsniveau i perioden 2008 til 2017 som udgangspunkt
for 2018 indvindingen. I denne periode er der i gennemsnit blevet indvundet ca. 700.000 m3
råstoffer.
Det fremtidige behov følger Region Hovedstadens forventede efterspørgsel efter råstoffer. Region
Hovedstadens egen forventning til råstofbehov er beskrevet i rapporten ’Fremskrivning af
råstofforbruget for 2013-2036’
4
. Da hovedparten af råstofferne fra Øresund anvendes i Region
Hovedstaden antager vi, at indvindingen i Øresund følger væksten i Region Hovedstadens
råstofforbrug.
Store lokale bygge- og anlægsprojekter kan skabe en pludselig stigning i råstofbehovet
(tilsvarende hvad der blev observeret i 2011-2012 og 2017). Fremskrivningen tager imidlertid
ikke højde for ekstraordinære store anlægsbyggeri, der ikke er planlagt.
Analysen forudsætter at råstoffordelingen mellem de fire sandtyper er konstant over tid. Det
betyder at der indvindes samme andel sand 1, grus 2, ral 3 og sand 4 i 2019-2050 som hvad der
gennemsnitligt er indvundet historisk.
Figur 5-1 herunder viser fremskrivningen af den forventede fremtidige råstofindvinding i Øresund.
Råstofforbrug (tusinde m3)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
-
Historisk
Fremskrivning
Øresund, Nord
Øresund, Syd
Øresund, Total
Figur 5-1: Fremskrivning af råstofbehovet i Øresund
4
Regionens fremskrivning stopper i 2036, men den undersøgte analyseperiode fortsætter til 2050. For at dække hele analyseperioden er det
antaget at den gennemsnitlige vækstrate fra 2030-3036 er repræsentativ for perioden frem til 2050.
60/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0063.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
5.1.2
ALTERNATIVE SCENARIER
De alternative scenarier gennemføres ved at omfordele hele eller dele af den forventede
fremtidige indvinding i Øresund på alternative indvindingsområder.
Ved identifikationen af alternative indvindingsområder er der taget udgangspunkt i de områder
der bedst imødekommer den kvalitetsmæssige sammensætning af råstofindvindingen, og som
skaber de laveste forventede ekstra omkostninger for erhvervslivet og samfundet som helhed.
Erhvervslivet forventes at benytte sand 1, grus 2 og ral 3 fra Øresund Syd som betonsand i
betonindustrien. Dette er i overensstemmelse med den marine råstofkvalitet tidligere beskrevet i
Boks 4 i afsnit 4 og udsagn fra erhvervslivet. Fyldsand fra Øresund Syd og alle råstoftyper fra
Øresund Nord forventes at blive benyttet som fyldsand og vil blive betegnet som dette i resten af
den samfundsøkonomiske analyse.
Hvis Øresund Syd helt eller delvist lukkes vil der være behov for at supplere råstofindvindingen
med betonsand fra en anden kilde for at sikre at den rigtige kvalitet er tilgængelig for
betonindustrien. Alt betonsand antages at blive importeret fra Norge eller Sverige, da man her
har den laveste omkostning per m3. Alternativerne kunne være havindvinding i Kattegat eller
landindvinding i Kalundborg. Det vurderes dog at den laveste m3 omkostning vil være ved import
(se Boks 7 for en uddybning).
Som alternativ til fyldsand fra Øresund Nord og Syd er Faxe Bugt og Roskilde identificeret som
bedste indvindingsalternativer fra henholdsvis hav og land. Faxe Bugt er valgt som alternativ, da
dette er havindvindingsområdet som bedst matcher råstofsammensætningen fra Øresund, og
indvindingsområdet er samtidig nærmest indskibningsstedet til Prøvestenen, dvs.
transportomkostningerne er mindst. Roskilde er nærmeste landindvindingsalternativ og de øvrige
landbaserede alternativer forventes at have for høje kørselsomkostninger til at være attraktive set
fra et omkostningsperspektiv.
De opstillede scenarier er beskrevet i tabellen nedenfor og uddybet i teksten under tabellen.
Tabel 5-1: Oversigt over de opstillede scenarier
Indvinding Øresund
Øresund Nord
Scenarie 1
Scenarie 2
Scenarie 3.a
Scenarie 3.b
Scenarie 4.a
Scenarie 4.b
50 %
0%
50 %
50 %
0%
0%
Øresund Syd
100 %
100 %
50 %
50 %
0%
0%
Alternativt indvindingsområde
Fyldsand
Øresund Syd
Øresund Syd
Faxe Bugt
Roskilde
Faxe Bugt
Roskilde
Betonsand
Øresund Syd
Øresund Syd
Import
Import
Import
Import
Note: Indvindingskolonnerne indikerer hvor stor en andel af den nuværende råstofindvindingen der vil foregår i det
pågældende scenarie (fx betyder 50 % i Øresund Nord at der i det pågældende scenarie vil være en reduktion på 50 %. 0 %
betyder dermed at al råstofindvinding stopper).
▪
SCENARIE 1
–
50 % Øresund Nord
–
100% Øresund Syd
–
Alternativ: Øresund Syd
I scenarie 1 bliver råstofindvindingen i Øresund Nord reduceret med 50 % fra og med 2021.
Det antages, at indvindingen af alle råstoftyper reduceres med 50 %. Øresund Syd vil blive
benyttet som alternativ til indvinding i Øresund Nord.
61/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0064.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
•
SCENARIE 2
–
0 % Øresund Nord
–
100 % Øresund Syd
–
[Alternativ: Øresund Syd]
I scenarie 2 bliver råstofindvindingen i Øresund Nord afsluttet fra og med år 2021. Øresund
Syd vil blive benyttet som alternativ til indvinding i Øresund Nord.
SCENARIE 3.a
–
50 % Øresund Nord
–
50% Øresund Syd
–
Alternativ: Faxe Bugt + Import
I scenarie 3.a bliver råstofindvindingen i hele Øresund reduceret med 50 % fra og med år
2021. Indvindingen af alle råstoftyper reduceres med 50 %. I dette scenarie bliver
indvindingen erstattet gennem en kombination af import af betonsand fra udlandet samt
indvinding af fyldsand fra Faxe Bugt.
SCENARIE 3.b
–
50 % Øresund Nord
–
50 % Øresund Syd
–
Alternativ: Roskilde + Import
Scenarie 3.b er tilsvarende scenarie 3.a, dog bliver fyldsandet indvundet på land i Roskilde i
stedet for på havet ved Faxe Bugt. Betonsandet bliver importeret.
SCENARIE 4.a
–
0 % Øresund Nord
–
0 % Øresund Syd
–
Alternativ: Faxe Bugt + Import
I scenarie 4 afsluttes råstofindvindingen i hele Øresund fra og med år 2021. I dette scenarie
bliver indvindingen erstattet gennem en kombination af import af betonsand fra udlandet
samt indvinding af fyldsand fra Faxe Bugt.
SCENARIE 4.b
–
0 % Øresund Nord
–
0 % Øresund Syd
–
Alternativ: Roskilde + Import
Scenarie 4.b er tilsvarende scenarie 4.a, blot hvor alt fyldsand bliver indvundet på land i
Roskilde i stedet for på havet ved Faxe Bugt. Betonsandet bliver importeret.
•
•
•
▪
Det er i tidligere analyser (se fx NIRAS, 2018) antaget at bygge- og anlægsbranchens
efterspørgsel efter råstoffer er uelastisk, da prisen udgør en forholdsvis lille del af den endelige
pris på byggerier. Denne antagelse er også benyttet til nærværende analyse, Det betyder, at
erhvervssektoren i alle scenarier efterspørger de samme mængder råstoffer på trods af ændringer
i råstofpriserne.
Tabel 5-2 viser hvor store råstofmængder, der skal indvindes eller importeres i hvert område hvis
hvert scenarie skal have en råstofsammensætningen og indvindingsmængde som basisscenariet.
Tabellen viser den gennemsnitlige årlige råstofindvinding fra de forskellige områder.
Tabel 5-2: Gns. årlig råstofindvinding i perioden 2021-2050 fordelt på indvindingsområde (tusinde m
3
/år)
Område
Øresund Nord
Øresund Syd
Faxe Bugt
Roskilde
Import
Total
Basis
136
521
-
-
-
657
S. 1
68
521+68
-
-
-
657
S. 2
-
521+139
-
-
-
657
S. 3.a
68
261
199
-
130
657
S. 3.b
68
261
-
199
130
657
S. 4.a
-
-
397
-
260
657
S. 4.b
-
-
-
397
260
657
62/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0065.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Boks 7: Betonsand
Ved en hel eller delvis lukning af Øresund Syd som indvindingsområde er der behov for at
finde alternative måder at skaffe betonsand af E- og A-kvalitet. På baggrund af interview med
indvindingssektorens virksomheder og brancheorganisationer samt betonindustrien er følgende
tre alternative muligheder for at skaffe betonsand identificeret: Import fra udlandet,
landindvinding fra Kalundborg eller havindvinding fra Lysegrund i Kattegat.
Import fra udlandet (Norge eller Sverige):
Import af granit, som allerede foregår i dag, vil kunne erstatte den betonsand, der bliver
indvundet i Øresund. Der blev i 2017 importeret ca. 103.000 m3 sten og grus af den art der
almindeligvis anvendes i beton til en samlet pris på 20 mio. kr. til Danmark.
Dette giver en gennemsnitlig kubikmeterpris på mellem 180-190 kr. Der bliver i analysen
anvendt en pris på 185 kr./m3. Denne pris har været relativt konstant over de seneste tre år.
Landindvinding fra Kalundborg:
Grusgravene ved Kalundborg henter i dag betonsand af en kvalitet, der kan erstatte sandet fra
Øresund. Dette bliver benyttet af betonfabrikkerne, der ligger i den vestlige del af Sjælland.
Ved en hel eller delvis lukning af Øresund Syd vil en mulighed være at transportere sand fra
Kalundborg til Region Hovedstaden. Dette medfører øgede transportomkostninger per m3,
men også mere belastning på Sjællands infrastruktur.
Listeprisen på klasse A og E sand fra Kalundborg ligger på ca. 50 kr./m3. Fra denne forventes
en rabat på mellem 20-30 % ved store handler svarende til en effektiv pris på ca. 37 kr./m3.
Transportomkostningerne fra Kalundborg til Nordhavn i København forventes at være 150
kr./m3. Tilsammen giver dette en kubikmeterpris for indhentning af betonsand fra Kalundborg
på ca. 190 kr./m3. Hertil skal tilføjes de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser
ved selve transporten fra Kalundborg til Nordhavn.
Havindvinding ved Lysegrund i Kattegat:
En tredje potentiel mulighed for at erstatte betonsand i Region Hovedstaden er ved
havindvinding i Kattegat-området Lysegrund. Her vil indvindingen foregå på havet og
indvindingsfartøjet forventes at sejle hele distancen fra indvindingsområdet til Prøvestenen i
København.
Indvindingsomkostningerne ved Lysegrund forventes at være inden for et spænd på 60-70
kr./m3. Hertil skal tilføjes betydelige transportomkostninger. Transport vil udgøre 140-160
kr./m3 og får havindvinding fra lysegrund op på en forventet kubikmeterpris pris på 200-230
kr./m3.
Konklusion:
Den billigste kubikmeterpris forventes at blive opnået gennem import af betonsand fra
udlandet. Analysen arbejder fremadrettet med denne forudsætning.
63/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0066.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
5.2
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De erhvervsøkonomiske konsekvenser beskriver de konsekvenser som erhvervslivet kan forvente
ved en hel eller delvis lukning af Øresund som indvindingsområde.
Tre faktorer forventes at påvirke råstofprisen relativt til basisscenariet: Indvindings-, import-, og
transportomkostningerne. Indvindingssektoren kan forvente højere indvindingsomkostninger
grundet bl.a. flere kilometer sejles. Derudover vil import af betonsand fra udlandet også være
dyrere end prisen på betonsand i basisscenariet. Endeligt påvirker transportkilometer på land
også prisen det koster at få leveret råstoffer til anvendelsesplaceringen.
Konsekvenserne for indvindingen, importen og transporten for de seks opstillede scenarier
sammenholdt med basisscenariet fremgår af Tabel 5-3. Det skal bemærkes, at et positivt tal
betyder en øget omkostning ift. basisscenariet.
Tabel 5-3: Gennemsnitlige årlige meromkostninger for erhvervet gennem indvinding, import og transport (mio.
kr./år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
Indvinding/
import
Transport
Total
1
-
1
2
-
2
18
2
21
8
12
20
36
5
41
15
25
40
Note: Dette er en omkostningstabel og positive tal betyder dermed øgede omkostninger ved den pågældende post relativt til
basisscenariet. Modsat gælder ved negative omkostninger.
Scenarie 1 og 2, hvor kun Øresund Nord påvirkes, er det kun indvindingsomkostninger der bliver
påvirket. Her skifter indvindingen fra Øresund Nord til Øresund Syd og vil dermed kun opleve
øgede indvindingsomkostninger gennem flere sejlede kilometer. Der er ikke behov for yderligere
vejtransport, da råstofferne fra Øresund Syd også antages at blive lodset ved Prøvestenen.
Scenarie 3 og 4 vil derimod opleve lavere indvindingsomkostninger, da indvindingen i Øresund
Syd substitueres med import fra udlandet. De lavere indvindingsomkostninger bliver dog mere
end opvejet af importomkostningerne. Det betyder at de kombinerede indvinding- og
importomkostninger er højere i scenarie 3 og 4 relativt til basisscenariet. Ved senarie 3 og 4
opstår der også yderligere transportomkostninger gennem en forventning om, at de importerede
råstoffer vil blive kørt med lastbil. I scenarie 3.b og 4.b forventes fyldsandet at blive hentet i
Roskilde hvilket resultatere i lavere indvindingsomkostninger sammenholdt med scenarie 3.a og
4.b. Tilgengæld opstår en markant stigning i transportomkostninger på land.
5.2.1
INDVINDING
Indvindingsomkostningen per kubikmeter afhænger af leje og drift af indvindingsfartøjerne. Det
betyder, at antal kilometer sejlet har stor betydning for de forventede omkostninger oplevet af
indvindingssektoren.
Der er to faktorer, der påvirker antallet af sejlede kilometer: Sejldistancen tur/retur til
indvindingsområdet og indvindingstiden, når indvindingsområdet er nået. Selve
sandsugningsprocessen og -kompleksiteten på vandet forventes ikke at variere mellem de
undersøgte indvindingsområder og bliver dermed set bort fra. Det antages derudover at der sejles
til centrum af indvindingsområdet.
64/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0067.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Det antages i analysen at råstofferne fra havindvinding lodses ved Prøvestenen uafhængigt af
hvilket område der indvindes i. Prøvestenen er valgt som udgangspunkt for lodsning, da dette er
den nærmeste lodsemulighed til Nordhavn, hvor hovedparten af råstofferne i de kommende år
forventes at blive anvendt. På lang sigt er det dog ikke nødvendigvis Nordhavn hvor behovet for
råstoffer er størst, men det forventes stadig at være inden for Københavns Kommune.
Ved at flytte indvindingsområde længere fra lodsningsplaceringen (Prøvestenen) vil der være
behov for flere skibskilometer for at hente den samme mængde råstoffer i en given tidsperiode.
Det betyder at hver kubikmeter råstof skal sejles længere, og dette påvirker prisen.
Da hvert skib bliver udnyttet til fuld kapacitet vil øget transportdistance betyde at hvert skib
gennemfører færre ture per døgn. For at opretholde den samme mængde råstoffer per døgn er
der derfor brug for en større skibsflåde. Analysen antager, at en større skibsflåde kan leases til
samme omkostning som den nuværende flåde. Dette betyder, at antallet af skibe ikke har
indflydelse på indvindingsprisen.
Der kan formentligt forventes en svag tendens henimod brug af større indvindingsfartøjer i takt
med at afstanden fra indvindings- til lodsningssted øges. Denne ændring vil afspejle sig i en
billigere transport per kubikmeter råstoffer. Til gengæld vil større fartøjer kræve større
havneafgifter og for nogle havne, hvor der ikke er plads, ekstraomkostninger til lodsningen. Der
er foretaget en simplificerende antagelse om, at skibskapacitet og antal sejladskilometer er
uafhængige, og skibskapaciteten er dermed konstant over analyseperioden.
Sandsugningen er en proces, hvor skibet er i bevægelse, mens indvindingen foregår. Hvis det
bliver mere besværligt at indvinde den ønskede sandtype, vil der være behov for mere
sandsugning og dermed flere skibskilometer, når indvindingsområdet er nået. Hvor meget
sandsugning, der skal til for at fylde skibets kapacitet afhænger af forekomsten af den ønskede
sandtype. Det er i analysen antaget, at råstofindvindingsprocessen er ens i alle scenarier, og det
er dermed kun afstanden til indvindingsområdet, der påvirker indvindingsomkostningerne.
Lukkes eller delvist lukkes Øresund Syd som indvindingsområde vil store dele af erhvervets behov
for betonsand der indvindes i dette område, blive dækket af import fra udlandet. Boks 7 beskriver
de forskellige alternativer til anskaffelse af betonsand til betonindustrien. Det vises her, at de
laveste omkostninger kan forventes ved import fra udlandet. En lavere andel råstofindvinding i
dansk farvand betyder at færre sejlkilometer
5
bliver foretaget i Danmark.
Tabel 5-4: Gennemsnitlige årlige ekstra skibskilometer relativt til basisscenariet (km/år)
Ekstra km pr. år
Scenarie 1, Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 100%, Øresund Syd
Scenarie 2, Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 100%, Øresund Syd
Scenarie 3.a, Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 50%, Faxe Bugt + import
Scenarie 3.b, Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 50%, Roskilde + import
Scenarie 4.a, Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 0%, Faxe Bugt + import
Scenarie 4.b, Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 0%, Roskilde + import
5.948
11.895
13.846
-36.851
27.691
-111.323
Note: Positiv værdi indikerer at det pågældende scenarie oplever flere skibskilometer relativt til basisscenariet. Modsat gælder
ved negative tal. Alt råstofinvindingen foretaget på havet er antaget at blive lodset i Prøvestenen.
5
Baseret på antagelse om, at importerede råstoffer bliver transporteret i lastbil fra Norge eller Sverige. I fald importen i stedet vil blive indskibet,
vil der være blive foretaget flere internationale sejlkilometer.
65/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0068.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 5-4 herover viser, hvor mange ekstra skibskilometer der skal sejles hvert år relativt til,
hvad der kan forventes i basisscenariet. Heraf kan det ses, at sejldistancen i scenarierne med
alternativindvinding i Faxe Bugt og Øresund Syd er længere end i basisscenariet. Scenarie 3.b og
4.b oplever færre skibskilometer end basisscenariet, da store dele af råstofindvindingen foregår
som import i stedet for gennem indvinding i danske farvand. Derudover erstattes
fyldsandsindvinding på havet med indvinding på land.
Tabel 5-5 viser de forventede indvindingsomkostninger ved de undersøgte
havindvindingsområder, indvinding på land i Roskilde samt den forventede importpris.
Tabel 5-5: Indvindingsomkostninger samt importomkostning (kr./m3)
Indvindingsområde
Øresund Nord (havindvinding)
Øresund Syd (havindvinding)
Faxe Bugt (havindvinding)
Omkostninger (kr./m3)
50-60
65-75
85-95
Roskilde (landindvinding)
40-50
Import*
185
Note: Både land og havindvindings omkostningerne inkluderer alle omkostninger fra indvinding til lodseplacering/grusgrav.
Leveringsomkostninger er ikke inkluderet i prisen. Landindvindingsomkostninger dækker indvinding og råstofbehandling.
Havindvindingsomkostninger er inkl. transport på havet, bugsering, lodsning samt råstofbearbejdning. Lodsning foretages ved
Prøvestenen. *Importprisen kan ikke direkte sammenlignes med indvindingsomkostningerne. Det antages at importprisen
indeholder samtlige
omkostninger til den danske grænse er nået. Importprisen er baseret på DST’s KN8MEST statistik, som
beskriver den samlede importmængde samt de samlede importomkostninger for forskellige råstoftyper.
Indvindingsomkostningerne indeholder alle omkostninger indvindingsselskaberne afholder inden
råstofferne er klar til at blive solgt til kunden. Dette betyder at leveringsomkostningerne fra
lodseplacering eller grusgrav til kundens anvendelsesområde ikke er inkluderet i denne pris.
Importprisen skiller sig ud og inkluderer blot omkostningerne til levering til dansk grænse.
Indvindingsvirksomhedernes indvindingsomkostninger anses som en konkurrenceparameter og er
derfor ikke offentligt tilgængelig. Disse omkostninger er derfor overslag, baseret på interviews
med indvindingsselskaber og derefter blevet sammenholdt med tilgængelige rapporter om
omkostningsstrukturen i råstofindustrien. Da der er usikkerhed om dette overslag, er der
foretaget en følsomhedsanalyse hvor det undersøges hvordan indvindingsomkostningerne
påvirkninger resultatet.
Af Tabel 5-5 kan det ses at indvindingsomkostningerne forventes at stige efterhånden, som
råstofferne skal indvindes ved indvindingsområder længere fra hovedstadsområdet. Det fremgår
også, at import af betonsand er relativt meget dyrere end den nuværende indvinding i Øresund
Syd, men dog stadig det billigste alternativ jf. Boks 7.
Konsekvenserne for indvindingen og importen for de seks opstillede scenarier sammenholdt med
basisscenariet fremgår af Tabel 5-6 herunder. Her indikerer et positivt tal en øget omkostning ift.
basisscenariet og et negativt tal er en besparelse ift. basisscenariet. Det skal bemærkes at disse
omkostninger afhænger af antal sejlede kilometer og at denne analyse bygger på en antagelse
om at der sejles til centrum hver gang. Det betyder at denne omkostning kan variere afhængigt
af om der sejles til indvindingsområdets periferi eller centrum.
66/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0069.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 5-6: Gennemsnitlige årlig meromkostning ved indvinding og import (mio. kr./år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
Indvinding
Import
Total
1
-
1
2
-
2
-6
24
18
-17
24
8
-12
48
36
-33
48
15
Note: Positiv værdi indikerer at det pågældende scenarie oplever meromkostninger relativt til basisscenariet. Modsat gælder
ved negative tal.
Af Tabel 5-6 fremgår det at scenarie 1 og 2 oplever øgede indvindingsomkostninger ved at skifte
indvindingsområde fra Øresund Nord til Syd. De gennemsnitlige årlige meromkostninger er
mellem 1-2 mio. kr. afhængigt af om Øresund Nord lukkes delvist eller helt.
Tabel 5-6 viser også at scenarie 3 og 4 oplever indvindingsbesparelser på mellem 6
–
33 mio. kr.
årligt. Dette opvejes dog af importomkostninger på mellem 24
–
48 mio. kr. årligt. Ud fra
indvinding og importomkostninger er det billigst at for erhvervslivet at hente fyldsand fra Roskilde
(scenarie 3.b og 4.b relativt til 3.a og 4.a). Disse omkostninger indeholder dog ikke omkostninger
til landtransport som specielt er store ved indvinding i Roskilde, men bliver medregnet under
landtransport i det efterfølgende afsnit.
5.2.2
LANDTRANSPORT
Når flere kørte kilometer med lastbil er nødvendig for at transportere råstofferne stiger
transportomkostningerne og dermed stiger kubikmeterprisen på råstofferne. Tabel 5-7 viser, hvor
mange ekstra lastbilkilometer, der er nødvendig i hvert scenarie relativt til basisscenariet. Der er i
analysen gjort en simplificerende antagelse om at alle råstoffer skal leveres i Nordhavn.
Tabel 5-7: Gennemsnitlige årlige ekstra lastbilskilometer relativt til basisscenariet (km/år)
Gns. ekstra km pr. år
Scenarie 1, Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 100%, Øresund Syd
Scenarie 2, Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 100%, Øresund Syd
Scenarie 3.a, Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 50%, Faxe Bugt + import
Scenarie 3.b, Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 50%, Roskilde + import
Scenarie 4.a, Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 0%, Faxe Bugt + import
Scenarie 4.b, Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 0%, Roskilde + import
0
0
185.699
942.239
371.399
1.884.479
Note: Positiv værdi indikerer at det pågældende scenarie oplever flere lastbilskilometer relativt til basisscenariet. Modsat
gælder ved negative tal. Alt råstofinvindingen foretaget på havet er antaget at blive lodset i Prøvestenen og bliver kørt til
Nordhavn.
Dette betyder at hvert scenarie generer følgende gennemsnitlige meromkostning på transport ift.
basisscenariet.
67/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0070.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 5-8: Gennemsnitlige årlig meromkostning ved lastbilskilometer (mio. kr./år)
Meromkostning pr. år
Scenarie 1: Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 100%. Alt. Øresund Syd
Scenarie 2: Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 100%, Alt. Øresund Syd
Scenarie 3.a: Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 50%, Alt. Faxe Bugt + import
Scenarie 3.b: Øresund Nord: 50%, Øresund Syd: 50%, Alt. Roskilde + import
Scenarie 4.a: Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 0%, Alt. Faxe Bugt + import
Scenarie 4.b: Øresund Nord: 0%, Øresund Syd: 0%, Alt. Roskilde + import
0
0
2
12
5
25
Note: Positiv værdi indikerer at det pågældende scenarie oplever meromkostninger knyttet til ekstra lastbilskilometer relativt
til basisscenariet. Modsat gælder ved negative tal. Det antages at omkostninger pr. kørt kilometer pr. kubikmeter råstof er
0,6 kr. jf. Copenhagen Economics. Dermed koster det bygge- og anlægssektoren ca. 13 kr./km når lastbilskapaciteten er ca.
21 m3.
5.3
Statsfinansielle konsekvenser
Ved havindvinding betales der et vederlag til staten for hver m3 der indvindes. Prisen per m3
afhænger af hvilket område der indvindes i og der skelnes overordnet mellem fællesområder og
auktionsbaserede områder. Analysen er baseret på en antagelse om at indvindingen foregår på et
fællesområde, hvor indvindingsselskabet ikke selv har stået for efterforskning og
miljøvurderingen. Der bliver derved opkrævet et indvindingsvederlag på 8,68 kr./m3. Udover
vederlaget betales der ved både indvinding på land og vand en indvindingsafgift på 5 kr./m3.
Det betyder at en ændring i indvindingen i Øresund også påvirker staten gennem ændring i deres
indtægtsgrundlag. Når dele af råstofbehovet forventes at blive dækket gennem import bliver den
danske råstofindvinding mindre og dermed falder statens vederlags- og afgiftsindtægter. Da
vederlag kun er aktuelt når råstofindvindingen foregår på havet, vil en indvinding på land
(scenarie 3.b og 4.b) også påvirke statens indtægtsgrundlag.
Der bliver i analysen også taget højde for den skatteforvridningseffekt, som opstår, når det
offentliges vederlag og afgifter ændres. Skatteforvridningsfaktoren sættes til 1,1 jf.
Finansministeriets anvisning.
Merindtægter for det offentlige relativt til basisscenariet ses af Tabel 5-9. Det skal bemærkes, at
et negativt tal betyder lavere indtægter ift. basisscenariet.
Tabel 5-9: Gennemsnitlige årlige merindtægter for staten (mio. kr./år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund
Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund
Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
Vederlag
Afgifter
Skatteforvridning
Nettoresultat
-
-
-
-
-
-
-
-
-1
-1
-0
-2
-3
-1
-0
-4
-2
-1
-0
-4
-6
-1
-1
-8
Note: Dette er en indtægtstabel og negative tal betyder dermed at staten oplever lavere indtægter ved den pågældende post
relativt til basisscenariet.
Af Tabel 5-9 kan det ses, at de statslige indtægter fra vederlag og afgifter falder efterhånden,
som havindvindingen erstattes med henholdsvis landindvinding og import fra udlandet. Specielt
scenarie 4.b påvirker statens mulighed for at indkræve vederlag og afgifter, da der ikke foregår
nogen havindvinding.
68/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0071.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
5.4
luftforurening, CO2-udledning og trafikale konsekvenser
Udover de erhvervsøkonomiske konsekvenser og statsfinansielle konsekvenser må der forventes
også at være en række miljøeffekter ved en reduktion af råstofindvinding i Øresund. Både
ændringen i transport til havs og på land medfører en række afledte effekter. Disse bliver
gennemgået i de efterfølgende afsnit.
Det kan potentielt have naturmæssige konsekvenser at indvinde i Øresund og i de alternative
indvindingsscenarier, men dette er ikke inddraget i analysen.
5.4.1
LUFTFORURENING OG CO2-UDLEDNING VED TRANSPORT TIL HAVS
En stigning i skibsfart medfører en større luftforurening og CO2-udledning som har
samfundsøkonomiske konsekvenser. Til at kvantificere omkostningerne forbundet med
luftforurening og CO2-udledning ved en ændring i skibsfart anvendes de tidligere opgjorte
skibskilometer (se Tabel 5-10). I de scenarier, hvor der forventes flere skibskilometer vil
luftforureningen og CO2-udledningen være højere end i basisscenariet. Modsat gælder i de
scenarier, hvor skibskilometerne er lavere end i basisscenariet.
For at gå fra skibskilometer til udledningsmængder benytter denne analyse sig af forurenings og
CO2-udledningsnøgletal
fra DTU’s opgørelse ’Transportøkonomiske enhedsomkostninger’
6
. Her
opgøres forurenings- og udledningsmængder for en repræsentativ skibstype per kilometer sejlet.
Forurenings- og CO2-udledningsmængder per kilometer tager udgangspunkt i opgørelsen for et
kystfartøj på 2.000 tons, hvilket svarer til vægtstørrelserne som indvindingssektoren anvender.
Den årlige forurening og CO2-udledning ved transport på havet i de seks scenarier bliver
sammenlignet med basisscenariet og dette fremgår af tabellen herunder. Der er her tale om
merforurening og -udledning fra hvert scenarie relativt til basisscenariet, hvorfor et positivt tal
indikerer en øget forurening eller CO2-udledning, mens et negativ tal indikerer en reduceret
forurening eller CO2-udledning sammenlignet med basisscenariet.
Tabel 5-10: Gennemsnitlig årlig merforurening og CO2-udledning ved skibstransport (1.000 kg/år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
PM2,5
NOx
SO2
CO
HC
CO2
0
4
3
0
0
156
1
7
6
1
0
312
1
9
7
1
0
363
-2
-23
-18
-3
-1
-965
2
17
13
2
1
726
-7
-69
-53
-8
-3
-2.917
Note: Forurening og CO2-udledningsmængderne
tager udgangspunkt i DTU’s transportøkonomiske enhedspriser (2018) for
kystfartøjer (2.000 tons). I g/km anvendes følgende nøgletal: PM2,5 = 61, NOx = 621, SO2 = 478, CO = 71, HC = 23, CO2 =
26.200.
Af Tabel 5-10 fremgår det at scenarie 1, 2, 3.a og 4.a skaber øget luftforurening og CO2-
udlending relativt til basisscenariet. Den største påvirkning sker når råstoffer skal hentes i Faxe
Bugt i Scenarie 3.a og 4.a. Scenarie 3.b og 4.b hvor antallet af skibskilometer reduceres vil der
også være en reduceret luftforurening og CO2-udledning.
6
Det er DTU’s Transportøkonomiske enhedsomkostninger version
1.6 som anvendes. Denne version er opdateret i 2018.
69/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0072.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Til værdisætningen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved luftforurening og CO2-udledning
benyttes beregningspriser
fra Nationalt Center for Miljø og Energis (DCE) notat ”Miljøøkonomiske
beregningspriser for emissioner 2.0”. DCE opgør de omkostninger ved forskellige områder og
sektorer, hvor der for luftforurening ved skibsfart er anvendt marginale eksterne omkostninger
ved ikke-vejgående transport og maskiner (SNAP8). Der anvendes beregningspriser for
konsekvenserne på dansk grund. Benyttes denne beregningspris opstår de gennemsnitlige årlige
samfundsøkonomiske meromkostninger sammenlignet med basisscenariet, som beskrevet i Tabel
5-11.
Tabel 5-11 viser, at de årlige samfundsøkonomiske meromkostninger til luftforurening og CO2-
udledning er højest i de scenarier, hvor antallet af skibskilometer er størst. Dette gør sig
gældende, når Faxe Bugt bliver anvendt, og hvor importen af råstoffer er lav. I scenarie 3.b og
4.b bliver der sejlet færre kilometer end i basisscenariet, og dermed er der færre omkostninger til
luftforurening og CO2-udledning sammenlignet med basisscenariet.
Tabel 5-11: Gns. årlig samfundsøkonomisk meromkostning ved luftforurening og CO2-udledning fra skibsfart
(mio. kr./år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
PM2,5
NOx
SO2
CO
HC
CO2
Total
0,1
0,0
0,2
-
-
0,2
0,5
0,2
0,1
0,4
-
-
0,5
1,1
0,2
0,1
0,4
-
-
0,6
1,3
-0,6
-0,2
-1,1
-
-
-1,5
-3,4
0,4
0,2
0,8
-
-
1,1
2,6
-1,8
-0,7
-3,4
-
-
-4,4
-10,3
Note: Denne tabel er en omkostningstabel og en positiv værdi indikerer dermed at det pågældende scenarie oplever flere
omkostninger relativt til basisscenariet. Modsat gælder ved negative tal. Omkostningerne ved luftforurening og CO2-udledning
tager udgangspunkt i DCE’s beregningspriser for ikke-vejgående transport og maskiner (SNAP8). Enhedspriserne er korrigeret
til kun at indeholde omkostninger på dansk grund. I 2018 priser anvendes følgende nøgletal (kr./kg): PM2,5 = 264, NOx =
10, SO2 = 63, CO = 0, HC = 0, CO2 = 2.
5.4.2
LUFTFORURENING, CO2-UDLEDNING OG TRAFIKALE KONSEKVENSER VED TRANSPORT PÅ LAND
Konsekvenserne ved flere lastbilkilometer kan generelt opdeles i to kategorier: 1) Klima- og
luftkonsekvenser og 2) trafikale konsekvenser. Samfundet påvirkes ved større luftforurening og
øget CO2-udledning. De trafikale konsekvenser dækker over øget støjniveau, større trængsel og
flere trafikuheld. En større udgift til vedligehold af veje m.m. kan også forventes, når antal
lastbilkilometer stiger.
Luftforurening og CO2-udledning ved transport på land
For at gå fra antal kørte kilometer i lastbil til udledningsmængder anvendes
nøgletal fra DTU’s
transportøkonomiske enhedspriser. Disse nøgletal beskriver de gennemsnitlige forurenings- og
udledningsmængder for en repræsentativ størrelse lastbil. Der tages udgangspunkt i en lastbil på
33 tons svarende til ca. 21 m3.
Der skelnes i DTU’s udledningsopgørelse mellem kørsel på land og
i byen, hvor udledningsmængden per kilometer er højest ved bykørsel. Denne analyse anvender
udledningsmængderne ved bykørsel.
Hvert scenarie har en gennemsnitlig årlig merudledning sammenholdt med basisscenariet, som
vist i Tabel 5-12.
5.4.2.1
70/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0073.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 5-12: Gennemsnitlig årlig luftforurening og CO2-udledning ved lastbilstransport (1.000 kg/år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
PM2,5
NOx
SO2
CO
HC
CO2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,1
2,5
0,0
0,5
0,1
313
0,3
12,5
0,1
2,4
0,6
1.587
0,1
4,9
0,0
0,9
0,2
626
0,6
25,1
0,2
4,7
1,1
3.175
Note: Luftforurening og CO2-udledningsmængderne
tager udgangspunkt i DTU’s transportøkonomiske enhedspriser (2018) for
lastbiler. Der tages udgangspunkt i en diesel-lastbil med en kapacitet på 33 tons eller 21 m3. I g/km anvendes følgende
nøgletal: PM2,5 = 0,29, NOx = 13,31, SO2 = 0,08, CO = 2,51, HC = 0,59, CO2 = 1.684,74. Der anvendes
udledningsmængder ved bykørsel.
For at værdisætte de samfundsøkonomiske konsekvenser ved mere luftforurening og CO2-
udledning fra lastbiltransporten anvendes
DCE’s
beregningspriser for vejtransport. Der anvendes
beregningspriser for konsekvenserne på dansk grund. Der er derudover anvendt et tillæg på
vejtransport i København by.
De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved luftforurening og CO2-udledning ved
lastbilkørsel for hvert af de undersøgte scenarier fremgår af Tabel 5-13. Der er tale om
meromkostninger relativt til basisscenariet. Det betyder, at positive tal indikerer at scenariet har
større årlige omkostninger relativt til basisscenariet.
Tabel 5-13: Gns. årlig samfundsøkonomiske meromkostning ved luftforurening og CO2-udledning fra
lastbilkørsel (mio. kr./år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
PM2,5
NOx
CO2
Total
-
-
-
-
-
-
-
-
0,1
0,4
0,5
1,0
0,6
2,0
2,4
5,0
0,2
0,8
0,9
2,0
1,2
3,9
4,8
9,9
Note: Denne tabel er en omkostningstabel og en positiv værdi indikerer dermed at det pågældende scenarie oplever flere
omkostninger relativt til basisscenariet. Modsat gælder ved negative tal. De samfundsøkonomiske omkostninger ved
luftforurening tager
udgangspunkt i DCE’s enhedsomkostninger for
vejtransport. Der er derudover anvendt et tillæg på kørsel
i København by. Til beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO2-udledning
anvendes DTU’s
enhedsomkostninger. I 2018 priser anvendes følgende nøgletal (kr./kg): PM2,5 = 2017, NOx = 152, CO2 = 2.
Det fremgår af Tabel 5-13 at specielt scenarie 3.b og 4.b resulterer i øget samfundsøkonomiske
omkostninger ved luftforurening og CO2-udledning. Dette skyldes at transport af fyldsand fra
Roskilde øger antallet af lastbilskilometer markant. Derudover ses det at scenarie 1 og 2 ikke
skaber nogen påvirkning, da antallet af lastbilkilometer er tilsvarende hvad der opstår i
basisscenariet. Endeligt ses det at scenarie 3.a og 4.a også skaber øgede samfundsøkonomiske
omkostninger ved luftforurening og CO2-udledning grundet lastbilkørsel med de importerede
råstoffer.
71/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0074.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
5.4.2.2
Trafikale konsekvenser ved transport på land
De trafikale effekter ved transport på land dækker støj, uheld, trængsel og slid på infrastruktur.
DTU’s enhedspriser
er anvendt til at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger herved.
Disse enhedspriser beskriver de samfundsøkonomiske omkostninger ved hvert kørt kilometer i
lastbil ved henholdsvis støj, uheld, trængsel og slid på infrastruktur. Der tages udgangspunkt i en
lastbil med en kapacitet på 33 tons. Disse enhedsomkostninger følger anvisningen i
Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet og anvendes i
Transportministeriets egen model TERESA.
Omkostninger til støj i den samfundsøkonomiske analyse knytter sig til den forøgelse eller
reduktion af støjniveauet, der finder sted som følge af et givent tiltag. Selve værdisætningen af
støj består af gene- og sundhedsomkostninger ved støj.
Effekterne i forbindelse med uheld i trafikken omfatter både direkte omkostninger forbundet med
uheld og de velfærdsmæssige omkostninger, der baseres på den enkeltes betalingsvilje, målt som
betalingsvilligheden for at reducere egen risiko. I praksis omregnes omkostningerne forbundet
med uheld til en beregningspris på et statistisk liv ved trafikdrab, hvor et statistisk liv er defineret
som en ændring i det forventede antal dødsfald i den givne periode.
De samfundsøkonomiske omkostninger ved trængsel er udtrykt som de marginale omkostninger
ved en ekstra køretøjskilometer. Den marginale trængselsomkostning udtrykker de omkostninger,
som påføres andre trafikanter i form af forsinkelse, når en trafikant kører én ekstra kilometer.
De samlede trafikale konsekvenser ved lastbilkørsel for hvert af de undersøgte scenarier fremgår
af Tabel 5-14. Der er tale om meromkostninger relativt til basisscenariet. Det betyder, at positive
tal indikerer at scenariet har større årlige omkostninger relativt til basisscenariet.
Tabel 5-14: Samfundsøkonomiske meromkostninger ved trafikale konsekvenser (mio. kr./år)
S. 1
Ø. N.: 50%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 2
Ø. N.: 0%
Ø. S.:100%
[Øresund Syd]
S. 3.a
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Faxe Bugt +
import]
S. 3.b
Ø. N.: 50%
Ø. S.: 50%
[Roskilde +
import]
S. 4.a
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Faxe Bugt +
import]
S. 4.b
Ø. N.: 0%
Ø. S.: 0%
[Roskilde +
import]
Støj
Uheld
Trængsel
Infrastruktur
Total
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,0
0,4
0,1
0,2
0,7
0,1
1,8
0,6
1,1
3,7
0,1
0,7
0,3
0,4
1,5
0,3
3,7
1,3
2,3
7,5
Note: Denne tabel er en omkostningstabel og en positiv værdi indikerer dermed at det pågældende scenarie oplever flere
omkostninger relativt til basisscenariet. Modsat gælder ved negative tal. Afledte trafikale konsekvenser på transportområdet
tager udgangspunkt i DTU’s transportøkonomiske
enhedspriser (2018). I kr./km anvendes følgende enhedspriser: Støj = 0,2,
uheld = 1,9, trængsel = 0,7 og slid på infrastruktur = 1,2.
72/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
5.5
Samlet resultat af den samfundsøkonomiske analyse
Dette afsnit samler resultaterne gennemgået i de tidligere afsnit.
Tabel 5-15 på næste side viser nutidsværdien
7
af samfundsøkonomiske meromkostninger for
hvert scenarie relativt til basisscenariet. I tabellen bliver alle samfundsøkonomiske omkostninger
noteret som negative tal.
Af tabellen kan det ses at alle seks scenarier skaber negative konsekvenser for samfundet relativt
til en situation, med en uændret indvinding i Øresund. Dette kan ses af den negative nutidsværdi
ved alle scenarier.
Analysen viser endvidere, at de samfundsmæssige omkostninger i en 2018-værdi (nutidsværdi)
ved helt eller delvist at lukke ned for indvindingen i Øresund Nord er beregnet til ca. 25 mio. kr.
(scenarie 1) og ved en fuldstændig nedlukning, 49 mio. kr. (scenarie 2).
En hel eller delvis nedlukning af indvindingen i Øresund Syd har større samfundsøkonomiske
omkostninger end ved hel eller delvis lukning af Øresund Nord. Beregningerne viser en
samfundsøkonomiske omkostninger i nutidsværdi på mellem 401 og 456 mio. kr. ved en
reduktion på 50% af indvindingen fra og med nedlukningsåret 2021 (scenarie 3.a + 3.b). Ved en
fuldstændig nedlukning vil de samfundsøkonomiske omkostninger i nutidsværdi være mellem 801
og 858 mio. kr. (scenarie 4.a + 4.b).
Det fremgår derudover, at en nedlukning af Øresund Syd vil have store erhvervsøkonomiske
konsekvenser. De erhvervsøkonomiske konsekvenser opstår ved forøgede
indvindingsomkostninger, importomkostninger eller ved større transportomkostninger.
Tabel 5-15 viser ud over nutidsværdien for en 30 års analyseperiode også nutidsværdien hvor
analyseperioden er forkortet til 10 år. Beregningerne viser at nutidsværdien for en tiårig
analysehorisont stiger fra ca. 11 mio. kr. i scenarie 1 til ca. 381 mio. kr. (i 2018-priser) i scenarie
4.b.
Endeligt viser Tabel 5-15 også de gennemsnitlige årlige meromkostninger over en analyseperiode
på 30 år. Scenarie 1 og 2 vil kunne forvente gennemsnitlige årlige samfundsøkonomiske
omkostninger på henholdsvis 2 og 3 mio. kr. relativt til basisscenariet. De årlige
samfundsøkonomiske omkostninger stiger til 26 og 29 mio. kr. i scenarie 3.a og 3.b samt 51 og
55 mio. kr. i scenarie 4.a og 4.b.
7
Nutidsværdi betyder at alle fordele og ulemper over hele analyseperioden bliver tilbagediskonteret til en 2018-værdi.
73/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0076.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 5-15: Samfundsøkonomiske meromkostninger ved hvert scenarie (NPV, mio. kr.)
S. 1
S. 2
S. 3.a
S. 3.b
[Alt.: Øresund Syd]
S. 4.a
[Alt.: Faxe bugt +import]
S. 4.b
[Alt.: Roskilde + import]
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 100%
[Alt.: Øresund Syd]
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 100%
[Alt.: Faxe bugt + import]
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 50%
[Alt.: Roskilde + import]
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 50%
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 0%
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 0%
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Indvinding, transport på havet og import
Transport på land
-16
-16
-
-32
-32
-
-323
-285
-38
-313
-118
-195
-646
-569
-77
-626
-235
-391
Statsfinansielle konsekvenser
Vederlag og afgifter
Skatteforvridning
-
-
-
-
-
-
-31
-28
-3
-60
-55
-5
-61
-56
-6
-121
-110
-11
Konsekvenser for klima, luft og trafik
Luftforurening + CO2, transport på havet
Luftforurening + CO2, transport på land
Trafikale konsekvenser
-9
-9
-
-
-17
-17
-
-
-47
-20
-15
-12
-83
53
-78
-59
-94
-40
-31
-23
-112
161
-155
-117
Total NPV, 30 år
Total NPV, 10 år
Gns. årlig meromkostning, 30 år*
-25
-11
-2
-49
-22
-3
-401
-178
-26
-456
-202
-29
-801
-355
-51
-858
-381
-55
Note: Denne tabel viser alle ’costs’ og ’benefits’ ved hvert af de undersøgte scenarier. Alle ’costs’ optræder i tabellen med
negative fortegn hvorimod alle benefit har positivt fortegn. Alle værdierne er opgjorte relativt til baseline. NPV betyder at alle
fordele og ulemper over hele analyseperioden bliver tilbagediskonteret til en 2018-værdi, kaldet en nutidsværdi. Scenariet
med den højeste nutidsværdi er dermed det mest fordelagtige ud fra det offentliges perspektiv. En negativ nutidsværdi
indikerer at scenariet samlet set har negative konsekvenser for det offentlige relativt til basisscenariet. *Den gennemsnitlige
årlig meromkostning er ikke opgjort som nutidsværdi som simpelt gennemsnit over analyseperioden.
5.6
En række af de anvendte input i analysen er baseret på overslag og forventninger til fremtiden og
er derfor i sagens natur behæftet med en vis usikkerhed. Der er derfor behov for at undersøge
hvor vigtige disse antagelser er for konklusionen af den samfundsøkonomiske analyse.
Nedenfor gennemføres en følsomhedsanalysen af ændringer i:
▪
Importprisen på betonsand
▪
Indvindingsomkostninger
▪
Fremtidigt råstofbehov
Resultaterne af følsomhedsanalysen fremgår af Tabel 5-16 på næste side. Tabellen viser, at
analysen kun i begrænset omfang er afhængig af importprisen på betonsand. En +/- 5 % ændring
i importprisen ændrer den samfundsøkonomiske meromkostning med +/- 5 eller 6 % i scenarie 3
+ 4 og nulprocent i scenarie 1 og 2 hvor importprisen ikke indgår.
Det fremgår derudover, at en stigning i indvindingsomkostningerne vil have en negativ indflydelse
på scenarierne, hvor Øresund Nord lukkes, hvorimod scenarierne hvor Øresund Syd lukkes vil
højere indvindingsomkostning have en positiv effekt. Dette skyldes, at import bliver mere
Risiko- og følsomhedsanalyse
74/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0077.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
attraktivt relativt til at indvinde råstofferne på havet. Det modsatte gælder ved et fald i
indvindingsomkostningerne.
Endeligt viser følsomhedsanalysen, at fremskrivningen af Region Hovedstadens råstofbehov har
stor betydning for analysens resultat. En ændring på +/- 0,5 % pr. år skaber 8 % højere/lavere
samfundsøkonomiske meromkostninger. Følsomheden viser at analyseresultatet skaleres efter
den forventes vækst i råstofbehovet, da alle scenarier påvirkes lige. Dette skyldes at alle
scenarierne er baseret direkte på det fremtidige råstofbehov.
Tabel 5-16: Følsomhedsanalyse for nutidsværdi over en 30-årig analyseperiode (NPV - mio. kr.)
S. 1
[Alt.: Øresund Syd]
S. 2
[Alt.: Øresund Syd]
S. 3.a
[Alt.: Faxe bugt + import]
S. 3.b
[Alt.: Roskilde + import]
S. 4.a
[Alt.: Faxe bugt +import]
S. 4.b
[Alt.: Roskilde + import]
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 100%
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 100%
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 50%
Øresund Nord: 50%
Øresund Syd: 50%
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 0%
Øresund Nord: 0%
Øresund Syd: 0%
Hovedresultat (NPV 30 år)
Importpris: -5%
Importpris: +5%
Indvindingsomkostning: -10%
Indvindingsomkostning: +10%
Vækst i råstofbehov: -0,5%
Vækst i råstofbehov: +0,5%
-24
0%
0%
-7%
7%
-8%
8%
-49
0%
0%
-7%
7%
-8%
8%
-400
-5%
5%
2%
-2%
-8%
8%
-456
-4%
4%
8%
-8%
-8%
8%
-800
-5%
5%
2%
-2%
-8%
8%
-859
-4%
4%
8%
-8%
-8%
8%
75/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
6.
REFERENCER
Angantyr, L.A. & Nordell, O., 2007. Fysiske forstyrrelser/Fysisk störning i Øresund. Notat til
Øresundsvandsamarbejdet.
BALANCE, 2013. HELCOM Baltic Sea Trends, http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/data-
maps/biodiversity/balance, Date accessed: 01.07.18.
Benke H., Bräger S., Dähne M., Gallus A., Hansen S., Honnef S.G., Jabbusch M., Koblitz J.C.,
Krügel K., Liebschner A., Narberhaus I & Verfuß U.K. (2014). Baltic Sea harbour porpoise
populations: status and conservation needs derived from recent survey results. Mar. Ecol. Prog.
Ser. 495: 275-290.
Boström, C., Baden, S., Bockelmann, A.C., Dromph, K., Fredriksen, S., Gustafsson, C.,
Krause‑Jensen, D., Möller, T., Nielsen, S.L., Olesen, B., Olsen, J., Pihl, L. and Rindek, E. 2014.
Distribution, structure and function of Nordic eelgrass (Zostera marina) ecosystems: implications
for coastal management and conservation. Aquatic Conservation 24: 410‑434.
Cardinale, M. & Svedäng, H., 2011. The beauty of simplicity in science: Baltic cod stock improves
rapidly in a ‘cod hostile’ ecosystem state.
Marine Ecology Progress Series,
425, pp. 297-301.
Carneiro, G. & Nilsson, H. 2013. The Sound water - Humans and nature in perspective.
(http://commons.wmu.se/mer_book/2)
Chaalali A., Brind’Amour A., Dubois S.F. & Le Bris, H. (2017). Functional roles of an engineer
species for coastal benthic invertebrates and demersal fish. Original Research DOI:
10.1002/ece3.2857.
Dahl K., Lundsteen S. & Asger Helmig S. (2003). Stenrev
–
havbundens oaser. (MiljøBiblioteket,
Vol. 2). Copenhagen: Gads Forlag
(http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_miljobib/rapporter/mb02.pdf)
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 2.0,
2018
Diederich, A. (2015). Does sand extraction near Sylt affect harbor porpoises? Wadden Sea
Ecosystem, 26: 199-203
Dinesen, G. and Morton, B. 2014. Review of the functional morphology, biology and perturbation
impacts on the boreal, habitat-forming horse mussel
Modiolus modiolus
(Bivalvia: Mytilidae:
Modiolinae). Marine Biology Research 10: 845-870.
Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.
(2015a). Danske mineralske råstofressourcer - Kvantitativ analyse baseret på geologiske og
geofysiske data. MiMa rapport 2015/1, Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa)
under De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), 64 pp.
Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.
(2015b). Danske mineralske råstofressourcer - Kvantitativ analyse baseret på geologiske og
geofysiske data. MiMa rapport 2015/1, Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa)
under De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), 389 pp.
DTU
–
Center for Transport Analytics, Transportøkonomiske Enhedspriser 2018, 2018
Finansministeriet. 2017. Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
76/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Göransson P. 2002.
Petersen’s benthic macrofauna transects revisited in the Öresund area
(southernSweden) and species composition in the 1990’s –
signs of decreased biological variation.
Sarsia 87:263-280.
Göransson, P., Bertilsson Vuksan, S., Karlfelt, J. and Börjesson, L. 2010.
Haploops
-samhället och
Modiolus-smahället
utanför Helsingborg 2000-2009. Miljönämnden i Helsingborg.
Göransson P. 2017a. Videoundersökningar av epifauna i sydöstra Kattegatt 2017. Rapport till
Länsstyrelsen i Hallands län.
Göransson P. 2017b. Changes of benthic fauna in the Kattegat
–
an indication of climate change
at mid-latitudes? Est. Coast. Shelf. Sci. 194: 276-285.
Hansen, J.W. (red.) 2018: Marine områder 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 253 (http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf)
HELCOM 2009. Biodiversity in the Baltic Sea
–
An integrated thematic assessment on biodiversity
and nature conservation in the Baltic Sea. Baltic Sea Environment Proceedings No. 116B. Helsinki
Commission, Helsinki.
HELCOM 2012. Checklist of Baltic Sea Macro-species. Baltic Sea Environment Proceedings No.
130. Helsinki Commission, Helsinki.
HELCOM 2013a. Red List of Baltic Sea species in danger of becoming extinct. Baltic Sea
Environment Proceedings No. 140. Helsinki Commission, Helsinki.
HELCOM 2013b. Species Information Sheet,
Modiolus modiolus
(http://www.helcom.fi/Redist
Species Information Sheet/HELCOM Red List Modiolus modiolus.pdf)
ICES 2006. Report of the Working Group on Marine Habitat Mapping (WGMGM), 4-7, April, 2006,
Galway, Ireland. ICES CM 2006/MHC:05 Ref. FTC, ACE. 132 pp.
ICES 2016. Report of the Working Group on the Effects of Extraction of Marine Sediments on the
Marine Ecosystem (WGEXT), 18-21 April 2016, Gdansk, Poland. ICES CM 2016/SSGEPI:06. 183
pp.
Kallesøe, A.J., Clausen, R.J., Skar, S., von Platen-Hallermund, F., Ditlefsen, C.B. & Kalvig, P.
(2016a). Indvinding af danske mineralske råstoffer
–
en geografisk sammenstilling. MiMa rapport
2016/1, Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) under De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), 52 pp.
Larsen, B. (1994). Material sammensætning i submarine råstofforekomster
–
et metodestudium.
Miljøministeriet, Danmarks Geologiske Undersøgelser (DGU) Kunderapport 91, 59 pp.
Lomholt, S., Riemann, B., Dahl, K., Nørgaard-Pedersen, N., Leth., J.O., Göke, C., Rasmussen,
M.B., Skar, S. & Andersen, O.N. (2015). Marin råstofkortlægning og miljøundersøgelser i Øresund
2014
–
Undersøgelser af 3 udvalgte områder i Øresund og 3 indvindingsområder: Lappegrund,
Nivå Flak og Skovshoved. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) Rapport 2015/20, 176 pp.
Lomholt, S., Mikkelsen, D.M., Nørgaard-Pedersen, N., Olesen, M., Leth., J.O., Kristensen, M.B.,
Jensen, J.B., Skar, S. & Paradeisis-Stathis, S. (2016). Marin råstofkortlægning i de indre danske
77/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
farvande 2015
–
Råstof, natur og miljøkortlægning af 10 områder. De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Rapport 2016/15, 282 pp.
Loos P., Cooke J., Deimer P., Fietz K., Hennig V., & Schütte H.J. 2010. Opportunistic Sigthings of
Harbour Porpoises (Phocoena phocoena) in the Baltic Sea at large
–
Kattegat, Belt Sea, Sound,
Western Baltic and Baltic Proper. 17th Meeting of ASCOBANS Advisory Committee, Cornwall,
United Kingdom, 21-23 April 2010.
Nabe-Nielsen J. & Harwood J. (2016). Comparison of the iPCoD and DEPONS models for modelling
population consequences of noise on harbour porpoises. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre
for Environment and Energy, 22 pp. Scientific Report from DCE
–
Danish Centre for Environment
and Energy No. 186 (http://dce2.au.dk/pub/SR186.pdf).
Naturstyrelsen (2013). Marin habitatnaturtype-kortlægning 2012. Kortlægning af sandbanker og
rev i 38 kystnære marine Natura 2000-områder. Udarbejdet for Naturstyrelsen af Orbicon og
GEUS.
Nielsen J.R., Lundgren B., Jensen T.F. & Staehr K.J. (2001) Distribution, density and abundance
of the western Baltic herring (Clupea harengus) in the Sound (ICES Subdivision 23) in relation to
hydrographical features. Fish Res 50:235–258
NIRAS (2015). Naturstyrelsen
–
Erhvervsøkonomisk analyse af råstofindvinding i Øresund. NIRAS
Rapport til Naturstyrelsen, oktober 2015, 37 pp.
NIRAS (2018). Samlet råstofvolumen i Danmark. Sand, grus og sten. NIRAS Notat til Regionernes
Videnscenter for Miljø og Ressourcer, 15. januar 2018, 11 pp.
Orbicon 2014. Miljøvurdering af Fællesområde 554-CA Disken. For Naturstyrelsen (juni 2014).
Orbicon 2018. Stiksugning i det nordlige Øresund. Kortlægning af eksisterende viden om effekter
af stiksugning på miljøet med fokus på det Nordlige Øresund. Notat for Miljøstyrelsen. 115 pp.
Ojaveer E, 2017. Ecosystems and Living Resources of the Baltic Sea. Their assessment and
management. Springer International Publishing AG 2017, 291 pp.
Olesen M, Johansen SB. & Göransson P. 2011. Øresunds unikke dyreliv er truet. Aktuel
Naturvidenskab 2: 32-36.
Perry, A.L., Paulomäki, H., Holm-Hansen, T.H., and Blanco, J. 2017. The Sound: Biodiversity,
threats, and transboundary protection. Oceana, Madrid: 72 pp.
Petersen C.G.J. 1913. Om havbundens dyresamfund og disses betydning for den marine
zoogeografi. In: Havets Bonitering II, Beretning fra den danske biologiske station., 21, 44 pp
Rambøll 2018. Ny miljøundersøgelse af Disken, Øresund. Rapport til Miljøstyrelsen og
Länsstyrelsen Skåne, 101 pp.
Region Hovedstaden (2017). Råstofplan 2016. Region Hovedstaden, 318 pp.
Region Hovedstaden (2017). Råstofplan 2016. Region Hovedstaden, 318 pp.
Region Sjælland (2016). Råstofplan 2016-2027. Region Sjælland, 246 pp.
Svedäng, H. 2010. Long-term impact of different fishing methods on the ecosystem in the
Kattegat and Öresund. Directorate General for Internal Policies, Policy Department B: Structural
78/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
and Cohesion Policies. Fisheries. IP/B/PECH/IC/2010-24
(http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/note/join/2010/438585/IPOL-
tECH_NT(2010)438585_EN.pdf)
Sørensen T.K., Egekvist J., Brown E.J., Hansen F.I., Carl H., Møller P.R., Dinesen G., Vinther M. &
Støttrup, J. 2016. Kortlægning af fiskenes levesteder i den danske del af Øresund. Rapport til
Miljø- og Fødevareministeriet (http://orbit.dtu.dk/files/120898229/Publishers_version.pdf)
Øresundsvandsamarbejdet 2018. Fiskeriet i Øresund 2017 (http://fishingzealand.dk/wp-
content/uploads/Fiskeriet-i-%C3%98resund-2017-Final.pdf)
Teilmann J., Palner M. & Sveegaard S. 2018. Råstofindvindingens effekt på bestanden af marsvin i
det nordligste Øresund. Studie af eksisterende litteratur og data med fokus på Lappe grunden i
Øresund. Notat fra DCE for Miljøstyrelsen (juni 2018), 22 pp.
Thorson G. (1950). Reproductive and larval ecology of marine bottom invertebrates. Biological
Review 25:1–45.
Thorson G. (1957). Bottom communities (sublittoral or shallow shelf). Treatise on marine ecology
and paleoecology, Vol. 1. Geological Society of America Memoir 67:461– 534.
Thorson G. (1966). Some factors influencing the recruitment and establishment of marine benthic
communities. Nether- lands Journal of Sea Research 3:267–293.
Thorson G. (1968). Infaunan, den jævne havbunds dyresamfund . Danmarks Natur. Havet. Bind
3. Politikens forlag. p 82–166.
Tougaard J. (2014). Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del 2
–
Påvirkninger. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. -Teknisk
rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 45 (http://dce2.au.dk/pub/TR45.pdf).
Wisniewska D.M., Johnson, M., Teilmann, J., Siebert, U., Galatius, A., Dietz, R. and Madsen, P.T.
2018. High rates of vessel noise disrupt foraging in wild harbour porpoises (Phocoena phocoena).
Proceedings Royal Society B 285: 20172314.
Witt, N.H. & Lomholt, S. (2017). Oversigt over ressourcer i råstofressourcelaget
–
Kortlægning og
klassificering af marine råstofressourcer i Danmark 2017. De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS) Rapport 2017/35, 13 pp.
Øresundsvandsamarbejdet (2018). Fiskeriet i Øresund 2017 (http://fishingzealand.dk/wp-
content/uploads/Fiskeriet-i-%C3%98resund-2017-Final.pdf)
Øresundsvandsamarbejdet (2006). Øresunds vegetation (https://oresundsvand.dk/wp-
content/uploads/2018/01/OSVvegetationsrapport-1.pdf)
Øresundsvandsamarbejdet (2002). Øresunds bundfauna (https://oresundsvand.dk/wp-
content/uploads/2018/01/bottenfaunarapport.pdf)
Transportministeriet. 2015. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet.
79/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Links til hjemmesider:
•
http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=marta#baslay=baseMapDa&optlay=&extent=7
19140,6090760,777060,6119390&layers=marta_resource
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-raastofferhavet
https://mst.dk/media/149678/status-indv-i-faellesomr-1kv-2018_hjside.pdf
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/geografi-miljoe-og-energi/miljoe-og-
energi/raastofindvinding
•
•
•
Følgende virksomheder har bidraget med baggrundsdata og interviews:
•
•
•
•
•
•
Dansk Byggeri
NCC Industry
Askehave & Askehave
Prøvestenen A/S
Roskilde Grus og Sten
Unicon
80/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0083.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
BILAG 1
Habitatkortlægning af havbunden
En forståelse for livet i havet kan ikke opnås uden et kendskab de grundlæggende rådende fysiske
levevilkår. Distinkte udtryk for disse levevilkår kan integreres i såkaldte habitater. Habitater kan
således defineres som "et miljø bestående af en bestemt kombination af abiotiske egenskaber og
tilhørende biologisk udtryk, der inden for nogle rumlige og tidsmæssige rammer kan afgrænses i
et genkendeligt geografisk område" (ICES, 2006).
BALANCE
En habitatkortlægning inden for en særskilt region er nødvendig i forhold til en økosystembaseret
vurdering af de derværende biologiske kvaliteter og naturværdier. Habitatkortlægningen udgør
således et middel til at bestemme forudsætningerne for den økologiske tilstand. Beskrivelsen af et
havområde i forhold til dets habitater er derfor centralt for vurderingen af beskyttelsesbehovet for
et givent havområde. En habitatbeskrivelse efter de principper der er udstukket i BALANCE-
projektet (BALANCE, 2013), opfylder behovet for en simpel og operationel habitatkortlægning for
Østersøregionen (Figur 2).
Figur 2.
BALANCE-kortlægning af bentiske habitater i Østersøen (BALANCE 2013), der viser storskala-variationen for
livet i Østersøsystemet. Hver af habitattyperne afspejler sin specifikke kombination af basale fysiske egenskaber i
81/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0084.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
form af substrat, saltholdighed og lys. For hele Østersøregionen er der blevet identificeret 60 forskellige bentiske
habitattyper, hvoraf ca. halvdelen kan genfindes i Øresund.
I BALANCE-projektet udgør de økologisk relevante kriterier for habitatbeskrivelsen saltholdighed,
substratforhold og lysdybde. Disse tre miljøparametre danner tilsammen de grundlæggende
levevilkår for hvilke slags bentiske organismer, som potentielt vil kunne trives i det pågældende
område. De følgende figurer gennemgår de tre miljøparametre anvendt til den bentiske marine
habitat kortlægning af Øresund.
Substrat
Inddelingen af havbundssedimentet anvendt i BALANCE-kortlægningen af Østersøen består af fem
substratklasser (Boks 1).
Boks 1 - Definitionen af havbundsubstrat anvendt i BALANCE modellen (BALANCE 2013) til klassificering af
havbunden i Østersøen, Bælthavet og Kattegat
I.
II.
III.
IV.
V.
Grundfjeld
Hård bund, gående fra blandede sedimenttyper af hårde overflader og groft sand/grus (nogle
gange også moræneler) til regulært stenrev.
Fint til groft sand og grus, til tider med sten bestrøning.
Hårdt ler nogle gange mere eller mindre dækket af et tyndt lag sand/grus.
Mudder bestående af finkornede partikler (ler og silt) og noget organiske materiale.
De to sidste substrattyper IV og V udgør tilsammen en kategori bestående af finkornet sediment (ler/silt).
For nærværende opgave er de to bløde BALANCE-substrattyper (IV og V) samlet til en enkelt
kategori kaldet finkornet sediment, da disse to bundtyper næsten kun forekommer i den ikke-
fotiske zone under 20 meter. Både kornstørrelse og tekstur udviser nogenlunde ensartede fysiske
betingelser for den bentiske fauna. Derfor indgår således fire kategorier af substrat i beskrivelse
af Øresunds habitater (Figur 3).
82/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0085.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 3.
Substrattyper i Øresund modificeret fra BALANCE projektet (BALANCE, 2013), hvor kategorierne mudder og
hård ler er fusioneret til finkornet sediment (silt, ler).
Almindeligvis vil epibentiske organismer (ikke nedgravede organismer) hovedsagelig være
associeret faste overflader. Imidlertid kan mange arter af epifytter og epifauna også drage nytte
af den fysiske tilstedeværelse af andre organisme, og vil således også forekomme på
substrattyper klassificeret som sand-, ler- eller mudderbund. Dette gælder for miljøer, der har
muliggjort tilstedeværelse af ålegræs, muslinger og andre strukturskabende organismer, bl.a.
som tidligere beskrevet for hestemusling- og Haploops samfundet. Ellers dominerer infauna
(nedgravede organismer) og mobile former (nectobenthos) af krebsdyr, bløddyr og pighuder de
sandede og mudrede bundområder.
BALANCE-substratklassen minder om det klassificeringssystem, der anvendes i Danmark (Boks
2).
Boks 2 - Definitionen af havbundsubstrat anvendt af de danske myndigheder (Naturstyrelsen 2013) til
klassificering af havbunden i danske kystfarvande i forbindelse med råstofkortlægningen.
Substratet er opdelt i fire kategorier af sedimenter med eller uden udtalte biogene strukturer:
1) sand, silt og ler med forskellige komponenter af skaller og grus
2) groft sand, grus og småsten
3) sand, grus og småsten med en sporadisk tilstedeværelse af sten
4) grundfjeld og rev med 25-100% dækning af sten fra spredningsfordeling til mere aggregerede former
(rev med eller uden hulformede elementer)
+/- Biogen struktur (ålegræs, muslingebanker) eller kunstige strukturer (skibsvrag, brofag,
vindmøllefundamenter osv.)
83/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Den danske klassifikation afviger i nogen grad fra BALANCE-klassificeringen, især på grund af
udbredelsen af bundtyper præget af småsten og sten i danske farvande. Desuden er en individtæt
udbredelse af større strukturskabende organismer medtaget som særlig bundtype i den danske
substrat kategorisering.
BALANCE substrat klasse I og II svarer til substrattype 4 i boks 1. Fordi grundfjeld er en temmelig
sjælden bundform i danske farvande og endvidere tilbyder de samme fysiske egenskaber som
revstrukturer, er grundfjeld i den danske klassifikation inkluderet i revets substrat type 4 (Boks
1). På den anden side falder bundområder med en med en mere sporadisk tilstedeværelse af sten
og småsten på sandbunden (substrat type 3 i Boks 1) også inde for substrat klasse II i BALANCE
klassifikationen. Den danske substrat type 2 (boks 1) svarer til substrat klasse III, mens substrat
type 1 (boks 1) dækker både underklasse IV og V i BALANCE klassifikationen. Som beskrivelse af
substratbetingelserne for bundlivet, er den danske lidt mere retvisende end den der anvendes i
BALANCE modellen, men for at kunne sammenligning habitatforholdene i Øresund med de
omkringliggende havområder, er BALANCE substratklassificering anvendt i nærværende
udredning.
Lys
Lys er en primær strukturerende parameter for de biologiske samfund i havet, da den driver
primærproduktionen og dermed den energibinding, der i sidste ende overføres til andre
organismer, der ikke selv er i stand til fotosyntese. Dybden af den fotiske zone er traditionelt
defineret til dybden, hvor mindst 1% af overfladeindstrålingen er tilgængelig for fotosyntesen.
Generelt vil 1% af overfladelyset nå dybder omkring 20 meter i Øresund i den produktive del af
året (marts-oktober). Denne lysmængde anses sædvanligvis som minimum for planter til at skabe
nettovækst og dermed vokse. Vand under denne 1 % lysdybden kaldes derfor for den ikke-fotiske
zone mens den fotiske zone ligger over denne dybde. Ca. halvdelen af Øresunds havbund i det
vestlige Østersø ligger inden for den fotiske zone (Figur 4)
84/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0087.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 4.
Modellerede data på den fotiske og ikke-fotiske zone i Øresund. Modelresultater er baseret på
indstrålingsdata fra mellem marts og oktober for 1980-1998 (Balance 2013).
Salinitet
Saltholdighed er en anden primær fysiske parameter, der strukturerer levevilkårene i Øresund.
Saltholdigheden i BALANCE-habitatplanlægningen er opdelt i 6 kategorier, der afspejler forskellige
biologiske begrænsninger (Tabel 1).
Tabel 1.
Kategorier for saltholdighed og deres begrundelse baseret på dyr og plantes fysiologiske fordringer
(BALANCE, 2013). PSU står for praktisk saltholdsenhed, hvor 1 PSU svarer til
ca. 1 ‰ NaCl (vægt/vægt).
Kategori
Oligohaline
område
Saltholdighed
< 7,5 PSU
7,5
–
11 PSU
Mesohaline
område I
Mesohaline
område II
Polyhaline
område
Euhaline
område
18
–
30 PSU
> 30 PSU
Begrundelse
7,5 PSU svarer til den nedre grænse for savtang (Fucus
serratus).
Denne salt koncentration repræsenterer også det laveste antal arter i
Østersøområdet.
PSU 11 PSU er minimumskrav, der gør det muligt for torsk (Gadus
morhua)
at reproducere.
18 PSU er minimumskravet for kønnet reproduktion og dermed
udbredelse for de fleste marine makroalger, f.eks.
Laminaria digitata
og
Ascophyllum nodosum
samt for almindelig søstjerne (Asterias
rubens)
De fleste marine arter kan overleve og mange kan reproducere sig
inden for dette interval.
Kræves af såkaldte stenohaline arter som omfatter en række pighuder
og koraldyr. Stort set alle marine arter vil kunne reproducere sig ved
en saltholdighed > 30 PSU.
Fire kategorier af saltholdigheder dominerer leveforholdene i Øresund (Figur 5) med en skarp
grænse mellem den sydlige og nordlige Øresund. Overfladevandet over det primære springlag
(10-12
m) i det nordlige Øresund besidder sædvanliges saltholdigheder på mellem 11 og 18 ‰,
mens saltholdigheden under springlaget typisk vil ligge mellem 18 og 30 ‰. I de dybeste partier
(> 30 m) i det nordlige Øresund er saltholdigheden gennemgående over 30 ‰.
85/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0088.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
For den sydlige del vil saltholdigheden i overfladevandet over springlaget (10-12 m) typisk ligge
mellem 7,5 og 11 ‰ mens den i bundvandet under springlaget ligger mellem 11 og 18 ‰.
Figur 5.
Typisk saltholdighed for bundvandet i Øresund (BALANCE, 2013).
Habitat afgrænsning
De miljøparametre, der anvendes i BALANCE-projektet for en storskala-afgrænsning af bentiske
levesteder i Østersøen, er sediment, lys og saltholdighed. Disse tre miljøparametre er kombineret
i en efterfølgende habitatbeskrivelse på en måde der muliggør en operationel karakterisering af
de bentiske økosystemer i Østersøregionen inkl. Bælthavet og Kattegat
Baseret på kriterierne for substrat, saltholdighed og lys som beskrevet ovenfor, kan der efter
BALANCE modellen identificeres 18 forskellige habitattyper i Øresund (Figur 6).
86/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0089.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 6.
Kort, der viser de forskellige overordnede habitattyper i Øresund, beskrevet efter retningslinjer udviklet i
BALANCE-projektet (BALANCE 2013).
I sammenligning med de omkringliggende havområder: Arkona, Bælthavet (Storebælt og
Lillebælt), Smålandshavet og Kattegat, repræsenterer Øresund ikke kun den største relative
tæthed af forskellige habitattyper. Også i absolutte termer findes her det største antal
forskelligartede levesteder. Således besidder det 10 gange større Kattegat med sine 15
habitattyper kun næstflest.
EUNIS systemet
EUNIS er en fælleseuropæisk habitatkortlægningsmetode der ikke kun inddrager abiotiske forhold
men også de biotiske. Nedenfor er gengivet en beskrivelse af Øresund baseret på EUNIS systemet
(Figur 7).
87/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0090.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 7.
EUNIS baseret habitatkort der viser 12 forskellige habitattyper i Øresund, bestemt til niveau 3
beskrevet
–
se nedenfor for nærmere forklaring (
www.emodnet-seabedhabitats.eu)
EUNIS (European Nature Information System) er et fælles europæisk habitatklassifikationssystem
som rubricerer habitater i henhold til såvel fysisk/kemiske som biologiske forhold (Figur 8). Det er
et hierarkisk men dynamisk opbygget system der tillader en udbygning i takt med opnåelse af ny
viden. Grundlaget for habitatidentifikationen er karakteristiske abiotiske faktorer, der påvirker
struktureringen og sammensætningen af de biologiske samfund. De øverste niveauer af EUNIS
systemet (niveau 1-3) er således primært defineret ved forskellige abiotiske miljøfaktorer, mens
niveau 4 og videre ned, er karakteriseret ved en kombination af specifikke biotiske og abiotiske
deskriptorer.
88/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0091.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Figur 8.
EUNIS klassifikation. Eksempel på en klassifikation til tredje niveau, hvor øverste niveau (A)
refererer til marine områder inklusiv saltvandspåvirkede kystnaturtyper på land. På niveau 2 er der lagt
vægt på storskala dybde- og substratforhold. På tredje niveau er substratforholdene blevet yderlig
specificeret. Salt- og energiforholdene kommer først for alvor i spil på de lavere niveauer. Tilsvarende
kommer infralittoral sediment (=sublittorale sediment i den fotiske zone) først på niveau 4.
Energiforholdende tages desuden mestendels i betragtning for rene hårdbundhabitater (A3 og A4).
Den kvantitative parametrisering i afgrænsningen af habitatet udgør et særligt problem i EUNIS,
da de skal beskrive samtlige habitattyper i de europæiske havområder på en veldefineret og
reproducerbar måde. Eksempelvis vil skaleringen i forhold til salinitet skulle dække forhold der
spænder fra de inderste dele af Østersøen til det åbne Atlanterhav. Dertil kommer at inddelingen
også skal rumme variabiliteten som i forvejen vanskeligt lader sig udtrykke i absolutte termer.
Karakteriseringen af leveforholdende i Øresund vil derfor være knap så præcis og reproducerbar
som med BALANCE.
89/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0092.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
BILAG 2
MiMa-fordelingsnøgler
Tabel 1. MiMa-fordelingsnøgler på kommuneniveau for Region Hovedstaden bestemt på basis af MiMa-
undersøgelserne (Ditlefsen et al., 2015b). Bornholm Kommune er ikke medtaget.
Mængde (mio. m
3
)
Kommune
Allerød
Egedal
Fredensborg
Frederikssund
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Høje-Taastrup
Total
24
1
2,3
19,8
0,6
3,4
3,2
3,1
7,8
Sand 1
0
0
1,4
0
0
0
0
0
2,6
Grus 2
10
0
0,6
11
0,1
1,2
1,1
1
5,2
Ral 3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Fyldsand 4
14
1
0,3
8,8
0,5
2,2
2,1
2,1
0
Sand 1
0
0
61
0
0
0
0
0
33
Fordeling (%)
Grus 2
42
0
26
56
17
35
34
32
67
Ral 3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Fyldsand 4
58
100
13
44
83
65
66
68
0
Tabel 2. MiMa-fordelingsnøgler på kommuneniveau for Region Sjælland bestemt på basis af MiMa-
undersøgelserne (Ditlefsen et al., 2015b).
Mængde (mio. m
3
)
Kommune
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Roskilde
Sorø
Vordingborg
Total
1,4
6,9
11,2
1,8
21
4
1,8
2,3
1,9
46
24,5
3,5
Sand 1
0
0
0
1,1
4
0
0
0
0
2
4
3,5
Grus 2
0,7
6,4
9,2
0,7
17
4
1
1,5
1,8
39
18,5
0
Ral 3
0
0,5
0
0
0
0
0
0
0
5
0
0
Fyldsand 4
0,7
0
2
0
0
0
0,8
0,8
0,1
0
2
0
Sand 1
0
0
0
61
19
0
0
0
0
4
16
100
Fordeling (%)
Grus 2
50
93
82
39
81
100
56
65
95
85
76
0
Ral 3
0
7
0
0
0
0
0
0
0
11
0
0
Fyldsand 4
50
0
18
0
0
0
44
35
5
0
8
0
90/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0093.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Råstofindvinding og -restmængder i indvindingsområderne i Øresund
Tabel 3. Statistik for det nordlige Øresund (532 Hornbæk og 554 Øresund), det sydlige Øresund (548 Køge Bugt)
og hele Øresund ift. samlet indvinding de seneste 10 år (2008-2017) fordelt på kvaliteter med gennemsnitlig
lastefordeling samt årlig middelindvinding, standardafvigelse (SD) og variationskoefficient (CV). Statistikken er
baseret på indvindingshistorikken vist i Figur 4-2 baseret på lastedata (se afsnit 4.3).
Samlet indvinding
Lastefordeling
Middel
SD
CV
Kvalitet
(m
3
)
(%)
(m
3
)
(m
3
)
(%)
Nordlige Øresund
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
1.615.721
372.728
36.801
16.810
1.189.382
100
23
2
1
74
161.572
37.273
3.680
1.681
118.938
187.148
25.145
4.347
2.658
167.512
116
67
118
158
141
532 Hornbæk
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
341.369
211.438
7.161
0
122.770
100
62
2
0
36
34.137
21.144
716
0
12.277
19.370
15.551
1.107
0
11.209
57
74
155
-
91
554 Øresund
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
1.274.352
161.290
29.640
16.810
1.066.612
100
13
2
1
84
127.435
16.129
2.964
1.681
106.661
188.708
22.721
4.368
2.658
167.470
148
141
147
158
157
Sydlige Øresund
548 Køge Bugt
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
4.267.999
1.154.946
1.111.489
477.958
1.523.606
100
27
26
11
36
426.800
115.495
111.149
47.796
152.361
337.603
89.436
26.543
30.863
294.130
79
77
24
65
193
Hele Øresund
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
5.883.720
1.527.674
1.148.290
494.768
2.712.988
100
26
20
8
46
588.372
152.767
114.829
49.477
271.299
454.702
91.284
28.106
30.420
408.586
77
60
24
61
151
91/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0094.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Råstofindvinding og -restmængder i øvrige indvindingsområder på havet
Tabel 4. Statistik for det sydlige Kattegat (530 Nordsjælland, 536 Sjællands Rev og 570 Lille Lysegrund), Faxe
Bugt (520 Faxe Bugt) og det totale uden for Øresund ift. samlet indvinding de seneste 10 år (2008-2017) fordelt
på kvaliteter med gennemsnitlig lastefordeling samt årlig middelindvinding, standardafvigelse (SD) og
variationskoefficient (CV). Statistikken er baseret på indvindingshistorikken vist i Figur 4-4 baseret på lastedata
(se afsnit 4.3).
Samlet indvinding Lastefordeling
Middel
SD
CV
Kvalitet
(m
3
)
(%)
(m
3
)
(m
3
)
(%)
Sydlige Kattegat
530 Nordsjælland
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
173.976
103.153
37.086
26.134
7.603
59
21
15
4
17.398
10.315
3.709
2.613
760
12.033
8.175
5.985
3.474
2.358
69
79
161
133
310
536 Sjællands Rev
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
671.003
32.339
40.466
587.894
10.304
5
6
88
2
67.100
3.234
4.047
58.789
1.030
23.417
2.556
3.530
21.128
1.496
35
79
87
36
145
570 Lille Lysegrund
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
235.292
298
30.150
204.844
0
0
13
87
0
23.529
30
3.015
20.484
0
40.549
94
9.534
34.715
0
172
316
316
169
-
Faxe Bugt
520 Faxe Bugt
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
3.874.220
1.401.359
1.749.893
573.051
149.917
36
45
15
4
387.422
140.136
174.989
57.305
14.992
90.186
65.667
47.947
40.179
25.107
23
47
27
70
167
Total uden for Øresund
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
4954.491
1.537.149
1.857.595
1.391.923
167.824
31
37
28
3
495.449
153.715
185.760
139.192
16.782
103.106
65.670
55.874
64.082
24.906
21
43
30
46
148
92/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0095.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Råstofindvinding og -restmængder i indvindingsområder på land
Tabel 5. Statistik for Region Hovedstaden, Region Sjælland og det totale på land ift. samlet indvinding de seneste
10 år (2008-2017) fordelt på kvaliteter med gennemsnitlig MiMa-fordeling samt årlig middelindvinding,
standardafvigelse (SD) og variationskoefficient (CV). Statistikken er baseret på indvindingshistorikken vist i
Figur 4-6 baseret på indvindingsdata for sand, grus og sten på kommuneniveau (se afsnit 4.3), mens
kvalitetsfordelingen ar baseret på MiMa-fordelingsnøglerne på kommuneniveau (se afsnit 4.3).
Samlet indvinding MiMa-fordeling
Middel
SD
CV
Kvalitet
(m
3
)
(%)
(m
3
)
(m
3
)
(%)
Region Hovedstaden
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
9.112.000
1.407.333
4.643.594
0
3.061.073
15
51
0
34
911.200
140.733
464.359
0
306.107
125.118
38.800
71.499
0
59.128
14
28
15
-
19
Region Sjælland
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
48.405.000
5.820.862
38.335.883
2.747.645
1.500.610
12
79
6
3
4.840.500
582.086
3.833.588
274.764
150.061
730.001
107.483
588.252
53.492
34.185
15
18
15
19
23
Total på land
Total
Sand 1
Grus 2
Ral 3
Fyldsand 4
57.517.000
7.228.195
42.979.477
2.747.645
4.561.683
13
75
5
8
5.751.700
722.820
4.297.948
274.764
456.168
728.410
102.629
576.630
53.492
83.013
13
14
13
19
18
93/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0096.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
BILAG 3
Introduktion til beregningseksempel
Dette bilag beskriver den beregningsmetode der er anvendt til at fastsætte de
samfundsøkonomiske omkostninger ved en hel eller delvis lukning af Øresund som
indvindingsområde.
Regneeksemplet tager udgangspunkt i scenarie 4.a, hvor både indvinding i Øresund Nord og Syd
bliver lukket. Alternativet til indvinding i Øresund er indvinding i Faxe Bugt og import fra
udlandet.
Alle fremhævede beregninger bliver opgjort i gennemsnitlige årlige omkostninger over
analyseperioden. Det betyder at det er muligt at sammenligne beregningseksemplet med de
gennemsnitlige omkostninger som er beskrevet for scenarie 4.a løbende gennem rapporten.
Beregningseksempel
–
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De erhvervsøkonomiske konsekvenser dækker omkostninger forbundet med indvinding, import og
transport.
INDVINDING OG IMPORT
Først opgøres råstofbehovet for hvert scenarie og for hvert år i analyseperioden. Råstofbehovet
bliver bestemt ved at fremskrive den historiske median med vækstfaktoren specificeret af Region
Hovedstadens opgørelse over fremtidigt råstofbehov.
Det gennemsnitlige årlige råstofbehov i basisscenariet og scenarie 4.a fremgår af Tabel 1.
Tabel 1. Gennemsnitlige årlige råstofmængder for indvinding og import (m3/år)
Basisscenariet
Øresund Nord
Øresund Syd
Faxe Bugt
Import
135.944
521.219
-
-
Alternativ 4.a
-
-
397.184
259.979
Difference
-135.944
-521.219
397.184
259.979
Råstofbehovet for hvert indvindingsområde (Faxe Bugt i scenarie 4.a) ganges med
kubikmeterprisen for at finde den samlede indvindingsomkostning det pågældende år.
Indvindingsprisen tager højde for omkostningerne forbundet med at skibstransport, hvilket
betyder at indvindingsomkostningerne er højere for indvindingsområder der ligger langt fra
lodseplaceringen (Prøvestenen). Enhedspriserne for indvinding fremgår af Tabel 2.
Importomkostninger bliver beregnet ved at først at bestemme den samlede mængde råstoffer,
der skal importeres, for herefter at gange med kubikmeterprisen ved import. Import er kun
aktuelt i de scenarier hvor Øresund Syd lukkes helt eller delvist (hvilket gør sig gældende i
scenarie 4.a). Enhedsprisen for import fremgår af Tabel 2.
På baggrund af råstofbehovet bliver omkostningerne til vederlag og afgifter bestemt. Vederlag og
afgifter betales per kubikmeter råstof. Enhedsomkostningen til vederlag og afgifter ganges derfor
med antallet af kubikmeter råstoffer der hentes. Vederlag bliver kun pålagt havindvinding,
hvorimod afgiften pålægges al råstofindvinding. Enhedsprisen for vederlag og afgifter fremgår af
Tabel 2.
94/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0097.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 2. Enhedspriser, afgifter og vederlag (kr./m3)
Basisscenariet
Enhedspris - indvinding/import
(kr./m3)
Øresund Nord
Øresund Syd
Faxe Bugt
Import
50-60
65-75
-
-
-
-
85-95
185
Alternativ 4.a
Afgift og vederlag (kr./m3)
Vederlag
Afgift
9
5
9
5
Tabellen herunder viser de gennemsnitlige omkostninger til indvinding på havet, import, vederlag
og afgifter for henholdsvis basisscenariet og alternativ 4.a. Difference mellem basisscenariet og
alternativ 4 er den samfundsmæssige påvirkning ved implementering af alternativ 4.a og hvad
der bliver afrapporteret i Tabel 5-3 og Tabel 5-6 (regneeksemplet afviger grundet beregning
gennem intervaller).
Tabel 3. Gennemsnitlige årlige omkostninger til indvinding, import, vederlag og afgifter (mio. kr./år)
Basisscenariet
Øresund Nord
Øresund Syd
Faxe Bugt
Import
Vederlag
Afgift
Total
68-82
34-39
-
-
59
33
50-56
Alternativ 4.a
-
-
34-38
48
36
20
87-91
Difference
-68 - -82
-34 - -39
34-38
48
-2
-1
38-35*
*Resultatet afviger fra Tabel 5-3 og Tabel 5-6, da der regnes med intervaller for at anonymisere
indvindingsomkostningerne.
TRANSPORT PÅ LAND
Erhvervssektoren har også omkostninger i forbindelse med transport af råstofferne fra
udgangspunkt (enten prøvestenen for havindvinding eller den danske side af Øresundsbroen ved
import) til leveringsplacering (Nordhavn).
Først bestemmes antallet af lastbilkilometer der skal køres i hvert scenarie. Dette gøres ved at
dividere antallet af kubikmeter råstoffer med lastbilskapaciteten for herefter at gange med den
pågældende distance mellem udgangspunkt og leveringsplacering (Prøvestenen eller
Øresundsbroen til Nordhavn). Kørselsomkostningen beregnes herefter ved at tage distancen og
gange med omkostning per kilometer.
Dette gentages for hvert år i analyseperioden og for hvert scenarie. Tabellen herunder viser de
gennemsnitlige omkostninger til transport på land for henholdsvis basisscenariet og alternativ 4.a.
Difference mellem disse to er alternativ 4.a’s samfundsøkonomiske påvirkning og hvad der bliver
afrapporteret i Tabel 5-3 og Tabel 5-8 i hovedrapporten.
95/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0098.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 4. Gennemsnitlige årlige omkostninger til transport på land
Basisscenariet
Lastbilskilometer (km/år)
625.869
Alternativ 4.a
997.268
Difference
371.399
Enhedspris for
lastbilstransport (kr./km)
13,23
13,23
-
Total (mio. kr./år)
8
13
5
Beregningseksempel
–
luftforurening, CO2-udledning og trafikale
konsekvenser
En hel eller delvis lukning af indvinding i Øresund vil også komme til at påvirke samfundet
gennem øget luftforurening, CO2-udledning og trafikale konsekvenser.
Dette afsnit beskriver de samfundsøkonomiske omkostninger ved luftforurening, CO2-udledning
og trafikale konsekvenser der opstår ved skibstransport på havet og lastbilstransport på land.
LUFTFORURENING OG CO2-UDLEDNING VED TRANSPORT PÅ HAVET
Først opgøres antallet af skibskilometer for hvert scenarie i hvert år. Antallet af skibskilometer
afhænger af mængden af råstoffer samt distancen til indvindingsområdet. Antal skibskilometer
bestemmes ved (1) at dividere skibskapaciteten med mængden af råstoffer for herved at få
antallet af turer og (2) gange med distancen for hver tur.
På baggrund af antal skibskilometer bliver de totale udledningsmængder opgjort ved hjælp af
udledningsmængder per kilometer ud fra et repræsentativt skib. De gennemsnitlige årlige
udledningsmængder for henholdsvis basisscenariet og alternativ 4.a fremgår af Tabel 5.
Tabel 5. Gennemsnitlige årlige udledninger ved transport på havet (1.000 kg/år)
Basisscenariet
PM2,5
NOx
SO2
CO2
7
69
53
2.917
Alternativ 4.a
9
86
66
3.642
Difference
2
17
13
726
De samfundsøkonomiske omkostninger ved luftforurening og CO2-udledning bestemmes ved at
gange enhedspriser (kr./kg) med udledningsmængderne (kg/år). Enhedspriserne fremgår af Tabel
6.
Tabel 6. Beregningspriser for luftforurening og CO2-udledning ved transport på havet (kr./kg)
PM2,5
NOx
SO2
CO2
264,05
9,71
63,11
1,52
Dette gentages for hvert år i analyseperioden og for hvert scenarie. Tabellen herunder viser de
gennemsnitlige årlige omkostninger til luftforurening og CO2-udledning ved transport på havet for
96/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0099.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
henholdsvis basisscenariet og alternativ 4.a. Difference mellem
disse to er alternativ 4.a’s
påvirkning og hvad der bliver afrapporteret i Tabel 5-11 hovedrapporten.
Tabel 7. Gns. årlige omkostninger ved luftforurening og CO2-udledning ved transport på havet (mio. kr./år)
Basisscenariet
PM2,5
NOx
SO2
CO2
Total
1,8
0,7
3,3
4,4
10,3
Alternativ 4.a
2,4
0,8
4,2
5,5
12,9
Difference
0,5
0,2
0,8
1,1
2,6
LUFTFORURENING OG CO2-UDLEDNING VED TRANSPORT PÅ LAND
På baggrund af de opgjorte lastbilskilometer bliver omkostningerne forbundet med luftforurening
og CO2-udledning ved transport på land bestemt. Antal lastbilskilometer ganges med
udledningsmængderne per kilometer for en repræsentativ lastbilstørrelse for at bestemme den
samlede udledningsmængde. De gennemsnitlige årlige udledningsmængder for basisscenariet og
alternativ 4.a fremgår af Tabel 8.
Tabel 8. Gennemsnitlige årlige udledninger ved transport på land (1.000 kg/år)
Basisscenariet
PM2,5
NOx
CO2
0,2
8,3
1.054,4
Alternativ 4.a
0,3
13,3
1.680,1
Difference
0,1
4,9
625,7
Udledningen prissættes herefter vha. beregningspriser for hver udledningstype.
Beregningspriserne stammer fra DCE (tillagt et by-tillæg for København) og CO2-udledning
anvender beregningspris fra DTU’s enhedskatalog. De anvendte beregningspriser fremgår af
Tabel
9.
Tabel 9. Beregningspriser for luftforurening og CO2-udledning ved transport på land (kr./kg)
PM2,5
NOx
CO2
2082,15
156,88
1,52
Beregningspriserne for hver udledningstype (kr./kg) ganges med udledningsmængden (kg/år).
Dette gentages for hvert år i analyseperioden og for hvert scenarie.
Tabellen herunder viser de gennemsnitlige årlige omkostninger til luftforurening og CO2-udledning
ved transport på land for henholdsvis basisscenariet og alternativ 4.a. Difference mellem disse to
er alternativ 4.a’s påvirkning og hvad der bliver afrapporteret i
Tabel 5-13 i hovedrapporten.
97/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0100.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Tabel 10. Gns. årlige omkostninger til luftforurening og CO2-udledning ved transport på land (mio. kr./år)
Basisscenariet
PM2,5
NOx
CO2
Total
0,4
1,3
1,6
3,3
Alternativ 4.a
0,6
2,1
2,6
5,3
Difference
0,2
0,8
1,0
1,9
De trafikale konsekvenser (støj, uheld, trængsel og slid på infrastruktur) bliver bestemt ved
anvende antal lastbilkilometer i hvert scenarie og for hvert år. I Tabel 11 herunder ses det
gennemsnitlige antal lastbilkilometer per år for basisscenariet og alternativ 4.a.
Tabel 11. Gennemsnitlige årlige antal lastbilkilometer (km/år)
Basisscenariet
Øresund Nord
Øresund Syd
Faxe Bugt
Import
Total
129.470
496.399
-
-
625.869
Alternativ 4.a
-
-
378.270
618.998
997.268
Difference
-129.470
-496.399
378.270
618.998
371.399
De årlige lastbilskilometer (km/år) bliver så ganget med beregningsfaktoren for omkostningerne
per kilometer (kr./km) for henholdsvis støj, uheld, trængsel og infrastrukturslid (se Tabel 12) for
at finde de gennemsnitlige årlige omkostninger til trafikale konsekvenser (kr./år).
Tabel 12. Beregningspriser for trafikale konsekvenser ved lastbilstransport (kr./km)
Støj
Uheld
Trængsel
Infrastruktur
Total
0,2
1,9
0,7
1,2
4,0
Tabellen herunder viser de gennemsnitlige årlige omkostninger til trafikale konsekvenser ved
transport på land for henholdsvis basisscenariet og alternativ 4.a. Difference mellem disse to er
alternativ 4.a’s påvirkning og hvad der bliver afrapporteret i
Tabel 5-14 i hovedrapporten.
Tabel 13. Gns. årlige omkostninger til trafikale konsekvenser ved lastbilstransport (mio. kr./år)
Basisscenariet
Støj
Uheld
Trængsel
Infrastruktur
Total
0,1
1,2
0,4
0,8
2,5
Alternativ 4.a
0,2
1,9
0,7
1,2
4,0
Difference
0,1
0,7
0,3
0,4
1,5
98/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0101.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
Beregningseksempel
–
Statsfinansielle konsekvenser
Statens indtægtsgrundlag ændrer sig i forbindelse med ændringer i mængden af råstoffer som
indvindes i Danmark. Dette skyldes indtægter i form af vederlag og afgifter som betales for hver
kubikmeter råstoffer som bliver indvundet. Der kommer derved en direkte indtægtsændring for
staten hvis en mindre mængde råstoffer forventes at blive indvundet.
Dette er aktuelt når indvinding i dansk farvand substitueres med import af råstoffer fra udlandet
eller hvis indvinding foregår på land frem for på havet (der betales ikke vederlag ved indvind på
land).
Derudover vil en lavere afgiftsindtægt påvirke samfundet gennem en skatteforvridningseffekt.
Denne forvridning opstår fordi staten skal dække afgiftsunderskuddet med yderligere inddragelse
af skat.
STATSLIGE VEDERLAG OG AFGIFTSINDTÆGTER
Den statslige indtægt ved vederlag og afgifter bestemmes ved (1) at gange antal kubikmeter
råstoffer fra havet (m3/år) med både vederlag og afgiftsomkostninger (kr./m3) og (2) at gange
antal kubikmeter råstoffer fra land (m3/år) med afgiftsomkostning per kubikmeter (kr./m3). Antal
kubikmeter råstoffer fremgår af Tabel 14.
Tabel 14. Gennemsnitlige årlige råstofmængder for indvinding og import (m3/år)
Basisscenariet
Øresund Nord
Øresund Syd
Faxe Bugt
Import
135.944
521.219
-
-
Alternativ 4.a
-
-
397.184
259.979
Difference
-135.944
-521.219
397.184
259.979
Vederlag og afgiftsprisen fremgår af Tabel 15.
Tabel 15. Enhedspris for afgift og vederlag (kr./m3)
Vederlag
Afgift
9
5
Dette gentages for hvert år i analyseperioden og for hvert scenarie. Tabellen herunder viser de
gennemsnitlige årlige indtægter gennem vederlag og afgifter for staten for henholdsvis
basisscenariet og alternativ 4.a. Difference mellem disse to er alternativ
4.a’s påvirkning og hvad
der bliver afrapporteret i Tabel 5-9 i hovedrapporten.
Tabel 16. Gennemsnitlige årlige indtægter gennem vederlag og afgifter (mio. kr./år)
Basisscenariet
Øresund Nord
Øresund Syd
Faxe Bugt
Import
Total
2
7
0
0
9
Alternativ 4.a
0
0
6
0
6
Difference
-2
-7
6
0
-4
99/100
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 238: Rapport udarbejdet af Rambøll om råstofindvinding i Øresund, fra miljø- og fødevareministeren
1983199_0102.png
Rambøll
–
Øresunds naturværdier og råstofressourcer
OMKOSTNINGER GENNEM SKATTEFORVRIDNING
Skatteforvridningseffekten beregnes ved at gange vederlag og afgiftsindtægten med
skatteforvridningsfaktoren.
I Tabel 17. beregnes den gennemsnitlige årlige skatteforvridningseffekt for basisscenariet og
alternativ 4.a. Difference mellem basis og alternativ er den pågældende påvirkning. Resultatet af
Tabel 17 kan sammenholdes med resultatet fra Tabel 5-9 i hovedrapporten.
Tabel 17. Gennemsnitlige årlige omkostninger ved skatteforvridning (mio. kr./år)
Basisscenariet
Indtægter (mio. kr.)
Skatteforvridningsfaktor
Total
9
10%
0,09
Alternativ 4.a
6
10%
0.06
Difference
3
-
0.03
100/100