Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 236
Offentligt
1982838_0001.png
December 2018
Notat fra Dansk Industri og Plastindustrien:
Kommentarer og inputs til den kommende plasthandlingsplan
Indledningsvis ønsker Dansk Industri og Plastindustrien at kvittere for, at der blandt alle
Folketingets partier er et udbredt ønske om at formulere en national plasthandlingsplan, hvor der
både er fokus på at øge genanvendelsen, fremme cirkulær økonomi og forebygge plast i havet.
Det er vigtigt med en samlet indsats inden for disse områder, da der ikke findes enkle løsninger på
udfordringerne. Der er overordnet set brug for lovændringer såvel som mere viden og samarbejde
mellem mange forskellige aktører. En stærk indsats vil kræve handlinger både gennem regeringens
plasthandlingsplan, strategien for cirkulær økonomi og Forsyningsstrategien.
Plast er generelt set et værdifuldt materiale, der bidrager positivt til vores samfund på flere måder.
Men plasten kan også skabe utilsigtede problemer, hvis vi ikke bruger materialet rigtigt. Det skal vi
naturligvis tage hånd om, og gør vi det rigtigt, er det ikke kun godt for miljø og klima
det kan også
blive en stor gevinst for vækst og jobskabelse i industrien.
Nærværende notat indeholder en række konkrete forslag til, hvordan vi mener, at Folketinget bør
prioritere i forhold til den akutelle debat og de kommende forhandlinger om den nationale
plasthandlingsplan.
1. Ensretning af den kommunale affaldsindsamling
Tal fra PlasticsEurope viser, at Danmark er blandt de allerdårligste i Europa til at genanvende plast
fra vores husholdningsaffald, og kun en meget begrænset mængde af den plast, der udsorteres fra
husholdningerne, bliver oparbejdet til nye råvarer i Danmark.
Succesfuld genanvendelse forudsætter både, at vi gør det let for borgerne at sortere plastaffaldet
rigtigt og for virksomhederne at anvende det til nye råvarer og produkter. Begge dele halter
desværre i dag.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 1 af 7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 6/12-18 fra DI og Plastindustrien om fælles kommentar til regeringens plasthandlingsplan
1982838_0002.png
For plastgenanvendelsesvirksomhederne er det afgørende, at kunne være sikker på rigelige
mængder i en høj og ensartet kvalitet til den rigtige pris. Det udfordres af, at det er op til den enkelte
kommune, hvordan de vil indrette deres indsamlingssystem.
En oplagt løsning er derfor at skabe ensartede kriterier for måden, vi indsamler og sorterer
plastaffald på, som der er taget initiativ til i udspillet
”Plastik uden spild”.
Og det er vigtigt at gøre det
på baggrund af, hvad virksomhederne efterspørger af plasttyper og kvalitet. Dette er understøttet i
regeringens strategi for cirkulær økonomi, hvor det foreslås, at indsamlingsordningerne ensrettes -
for alt husholdningsaffald
og det er vigtigt, at det ikke kun gennemføres for plast, men for alt
husholdningsaffald. Indsatsen har været efterspurgt længe, og nu savner vi faste deadlines og en
plan for udrulning af initiativet, så der kommer handling bag ordene.
Vores konkrete anbefaling er, at alle kommuner som udgangspunkt skal tilbyde alle husholdninger
muligheden for at kildesortere i plast
i øvrigt uden, at der iblandes glas og metal. Dernæst bør alle
sorteringsanlæg fokusere på at udsortere en god kvalitet af plasttyperne PP, PET og PE, så der
arbejdes på at få kvalitet i disse materialetyper først. Dette vil gøre det muligt at øge kvaliteten i
genanvendelsen af plastemballage betydeligt, og derfor bør dette punkt være en af de højeste
prioriteter i plasthandlingsplanen. De tre plasttyper svarer til 75 % af den samlede plastmængde i
husholdningsaffaldet, der bliver indsamlet i Københavns Kommune. Med denne prioritering sikres,
at indsatses for at genanvende plast fokuseres på de plasttyper, hvori der er størst værdi.
Som ansvarlig industri skal vi naturligvis også tage et ansvar for designet af den del af plasten, som
lander i husholdningsaffaldet. Derfor har Plastindustrien sammen med en lang række andre aktører
-
i regi for ’Forum for cirkulær plastemballage’
- udviklet en designmanual med fokus på design til
genanvendelse. Hovedessensen er, at emballageproducenterne med fordel fremover kan fremstille
emballage i tre forskellige plasttyper (PP, PET og PE). De samme plasttyper som vi opfordrer
sorteringen i at fokusere på at få kvalitet i.
2. Styrk investeringer i sorteringsanlæg
gennemfør
Forsyningsstrategien
Det kræver store investeringer at styrke sorteringen og dermed genanvendelsen af plast. Som det
ser ud i dag, er der usikkerhed om spillereglerne i sektoren
virksomhederne ved simpelthen ikke, i
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 2 af 7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 6/12-18 fra DI og Plastindustrien om fælles kommentar til regeringens plasthandlingsplan
1982838_0003.png
hvilket omfang en kommune vil vælge at investere i et område og dermed skaber ulige konkurrence
på området.
I dag investerer kommunerne i en række kommunale anlæg, som ikke har en ordentlig
samfundsøkonomi og som skaber ulige konkurrencevilkår for private investeringer.
Derfor opfordrer vi til, at Folketinget gennemfører regeringens forsyningsstrategi. Der er behov for
en klar arbejdsdeling, hvor der er høje krav til kvaliteten i genanvendelsen, hvor kommunerne
agerer myndighed, udbyder affaldet og fører tilsyn, mens de private virksomheder konkurrerer om
at håndtere affaldet, så det bliver genbrugt og genanvendt med størst mulig gevinst for miljø og
økonomi. Forsyningsstrategien gælder affaldssektoren generelt, men det gælder bestemt ikke
mindst for plast.
3. Oprettelsen af et vækstpanel for øget plastgenanvendelse
På årlig basis forbruger plastbranchen i Danmark mere end 500.000 tons/år plastråmaterialer om
året, hvoraf omkring 60 procent af færdigvarerne eksporteres . Endvidere importeres en ukendt
mængde plast til Danmark i diverse produkter.
2
1
Det store forbrug af plast giver mulighed for at opbygge en betydelig industri i Danmark baseret på
affaldsplast som råvare, men i dag genanvendes så lidt som 45.000 tons/år i Danmark på trods af,
at plast er et særdeles velegnet materiale til genanvendelse.
3
Det danske samfund får således endnu ikke meget udbytte af den store mængde plastaffald, der
befinder sig inden for landets grænser, og vi går derved glip af billige råvarer, omsætning og
arbejdspladser
samtidig med, at vi ikke får sat ordentlig gang i hjulene under den cirkulære
økonomi. Det er ikke godt nok, og det kan vi gøre meget bedre!
En række danske virksomheder har forpligtet sig til at genanvende mere end 200.000 tons mere
plast i 2025. For at understøtte dette foreslår vi etableringen af
et ’Vækstpanel for øget
1
https://www.plasticseurope.org/application/files/1715/2111/1527/Plastics_the_facts_2017_FINAL_f
or_website.pdf
2
https://plast.dk/plastbranchen-i-tal/markant-fremgang-i-eksporten/
3
Vurdering fra den samlede Genanvendelsessektionen under Plastindustrien
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 3 af 7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 6/12-18 fra DI og Plastindustrien om fælles kommentar til regeringens plasthandlingsplan
1982838_0004.png
plastgenanvendelse’, der skal udarbejde anbefalinger til, hvordan udviklingen hen mod øget
plastgenanvendelse i Danmark hensigtsmæssigt kan understøttes.
Vækstpanelet bør etableres parallelt med, at der tages fat på at realisere ambitionerne for
affaldsdelen i forsyningsstrategien.
I ”Plastik uden spild”
foreslås en kortlægning af udviklings- og
forretningspotentialer for danske plastvirksomheder, med fokus på styrkepositioner. Det vil i lighed
med flere andre kortlægninger og analyser i planen bidrage til et højere vidensniveau. Vi mener
imidlertid, at der allerede nu findes en viden, som det er nødvendigt at handle på.
Vækstpanelet kan med fordel fokusere på følgende arbejdsopgaver:
-
-
-
Foreslå rammebetingelser til at understøtte øget genanvendelse af plast i Danmark
Fjerne barrierer for investeringer i sektoren for genanvendelse af plast
Sikre en synergieffekt mellem forskellige politiske tiltag med fokus på bl.a. cirkulær
økonomi og forsyningssektoren
Vi opfordrer til, at der i sammensætningen af et
’Vækstpanel for øget plastgenanvendelse’
deltager
repræsentanter med indsigt i plastproduktion, affaldshåndtering, cirkulær økonomi, innovativ
erhvervsudvikling samt i incitamenter, der fremmer udbredelse af plastgenanvendelse i dansk
virksomheder, herunder investeringssektoren.
4. Etablering af en uafhængig vidensportal om plast
Det kan være meget vanskeligt for både forbrugere og professionelle at gennemskue, hvad der er
op og ned i den aktuelle debat om eksempelvis plastemballage, bæreposer og
genanvendelsesmuligheder, hvis der skal tages et miljørigtigt valg.
Vi oplever jævnligt, at de offentlige debatter er præget af urigtige påstande uden videnskabelig
forankring, hvilket naturligvis medvirke til at forplumre muligheden for at træffe et oplyst valg af
løsninger, produkter mv.
I ”Plastik uden spild”
foreslås oprettelsen af et nationalt plastcenter, som samlingspunkt for den
danske plastindsats, hvilket er et godt skridt i retning af saglig formidling om plast. Der er dog behov
for en dedikeret platform, der orienterer fagligt og nuanceret om plast i al almindelighed med særligt
fokus på eksempelvis design, genanvendelsesmuligheder og livscyklusanalyser.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 4 af 7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 6/12-18 fra DI og Plastindustrien om fælles kommentar til regeringens plasthandlingsplan
1982838_0005.png
5. Producentansvarsordning på emballage skal skabe incitament til
produktforbedringer
Igennem EU’s
forhandlinger om affald og cirkulær økonomi blev det ultimo 2017
vedtaget, at
Danmark i 2025 skal have en producentansvarsordning på emballage, hvilket også fremgår af
’Plastik
uden spild’.
Da det allerede er besluttet, at der skal være en producentansvarsordning på dette område, så
appellerer vi til, at ordningen i en dansk kontekst bliver designet sådan, at den reelt skaber
incitament til, at forbedre design- og genanvendelsesmulighederne for emballagen (hvilket f.eks.
ikke er sket på lignende ordninger på elektronikområdet) udformet på baggrund af en grundig
analyse af området.
En producentansvarsordning bør baseres efter princippet om, at forureneren betaler
og skal
fremme muligheden for genanvendelse uden at gå på kompromis med emballagens funktion
Disse tanker ligger også bag producentansvaret på elektronik. Vores anbefaling er derfor, at
effekterne af eventuelle nationale tiltag analyseres grundigt før konkrete initiativer iværksættes
som det for eksempel skete i Den Frivillige Aftale om producentansvar på elektronik.
De generelle erfaringer med lovgivning på producentansvar er meget blandede. Det er vigtigt, at vi
får skruet et system sammen, der sikrer de rette incitamenter til eco-design og ikke blot en
administrativ tung finansieringsmekanisme. Mange indsamlings- og behandlingsordninger på plast
har et forretningspotentiale, som bør udnyttes og støttes. Vi går derfor gerne i dialog om
udformningen af producentansvaret.
6. Udfasning af mikroplast i kosmetik
Som tidligere nævnt er plast et værdifuldt og nyttigt materiale, der skal anvendes med omhu, så det
ikke ender i naturen og havet. En af udfordringerne i den sammenhæng er mikroplast som enten
stammer fra nedslidning af produkter (dæk, maling, fodsåler og andre emner) eller som er tilsat i
produkter.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 5 af 7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 6/12-18 fra DI og Plastindustrien om fælles kommentar til regeringens plasthandlingsplan
1982838_0006.png
Mikroplast i kosmetik er et af de steder, hvor den tilsatte mikroplast i mange tilfælde kan
substitueres med andre materialer, eksempelvis knuste olivensten. Det er allerede sket hos en
række af de danske producenter.
Derfor har VKH, Plastindustrien, COOP, Økologisk råd, Plastic Change for to år siden opfordret den
daværende Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen til, at der etableres et europæisk
forbud mod tilsat mikroplast i kosmetik .
4
Dette forslag er siden blevet bragt videre til relevante samarbejder i EU fra den danske
Miljøstyrelses side. Det er et initiativ, vi fortsat mener, der skal arbejdes aktivt for at realisere
fremfor at bruge ressourcer på at lave et nationalt midlertidigt forbud.
I forlængelse heraf skal det nævnes, at der på nuværende tidspunkt stadigvæk er et væsentligt
behov for at få indsamlet yderligere viden om kilderne til mikroplast og effekterne heraf på miljø og
sundhed.
Et område, der bør tilføres flere forskningsmidler, og hvor der bør ske en national koordinering af
forskningsindsatserne. Derfor hilser vi forslaget i
’Plastik
uden spild’ om at skabe et nationalt
forsknings- og innovationsnetværk velkomment.
7. Regulering skal ske på et sagligt grundlag
I en række andre lande er der i løbet af de seneste år blevet indført forskellige reguleringsmæssige
tiltag som f.eks. højere afgifter eller deciderede produktforbud for at reducere plastforbruget. Vi vil
gerne opfordre til, at Folketingets partier nøje analyserer både ud fra et miljømæssigt og et
økonomisk perspektiv, før lignende tiltag til at reducere plastforbruget gennemføres i Danmark.
I forlængelse heraf er det relevant at fremhæve forårets debat om bæreposer. Plastposen har
længe været udskældt og udsat for ønsket om en hårdere regulering i form af højere afgifter.
Imidlertid viste en videnskabelig undersøgelse foretaget af DTU
på vegne af Miljøstyrelsen
at
netop plastposen i en livcyklusanalyse var det mest bæredygtige valg sammenlignet med
bæreposer i f.eks. bomuld og papir.
4
https://plast.dk/wp-content/uploads/2017/02/1611-call-for-action-microplastics-in-cosmetics.pdf
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 6 af 7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 6/12-18 fra DI og Plastindustrien om fælles kommentar til regeringens plasthandlingsplan
1982838_0007.png
Forbud mod tynde plastikbæreposer med hank er et godt eksempel på, at plastprodukter ofte ender
i skudlinjen på et fejlagtigt grundlag af den ene årsag, at det pågældende produkt er produceret i
plast.
Konsekvensen af forbuddet vil i blive, at poserne skal produceres i et markant tykkere lag plast eller
i papir. Begge disse alternative poser vil skulle genbruges en hel del gange, før de reelt har haft en
mindre miljøbelastning end dem, man bruger i dag. Der tages sjældent hensyn til, om
plastproduktet er miljømæssigt bedre end de eksisterende alternativer på markedet samlet set.
8. Afrunding
Samlet set er Dansk Industri og Plastindustrien meget tilfredse med, at der i øjeblikket er et stærkt
politisk fokus på at øge genanvendelsen, fremme cirkulær økonomi og forebygge plast i havet.
Såfremt der er interesse for det, så står vi naturligvis til rådighed for uddybning af vores holdninger
og konkrete bemærkninger. Vi fremsender også meget gerne yderligere fakta og kilder.
Dansk Industri og Plastindustrien ser frem til at følge vedtagelsen af plasthandlingsplanen, og vi
håber afslutningsvis, at den danske debat om plast vil være præget af et skarpt fokus på viden,
dialog og effektive løsninger.
Kontakt:
Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri
[email protected]
/ 2565 0241 / DI.dk
Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien
[email protected]
/ 2949 4564 / Plast.dk
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 7 af 7