MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 224
Offentligt

Plastik uden spild

– Regeringens plastikhandlingsplan

Miljø- og Fødevareministeriet

DECEMBER 2018

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Indhold

MINISTERENS FORORD .....................................................................................................2

PLASTIK - BÅDE FANTASTISK OG PROBLEMATISK ......................................................4

REGERINGENS VISION: ET CIRKULÆRT PLASTIKFORBRUG ................................... 12

LØSNINGER SKAL FINDES PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDEN ....................................... 18

ANSVAR FRA VUGGE TIL GRAV ...................................................................................... 24

ØG GENANVENDELSEN AF PLASTIK FRA HUSHOLDNINGER .............................. 30

DANSKERNE SKAL RAMME SKRALDESPANDEN ...................................................... 36

BRUG PLASTIK MED OMTANKE .................................................................................... 42

TRÆF BESLUTNINGER PÅ ET OPLYST GRUNDLAG .................................................... 50

ET INDRE MARKED FOR CIRKULÆR PLASTIK ............................................................ 56

GLOBAL UDFORDRING KRÆVER FÆLLES LØSNINGER ........................................... 64

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

FORORD

Vi er på en fælles

mission

Vi kan ikke undvære plastik.

Det er både holdbart og

billigt at producere, og vi

bruger det til et utal af formål

i industrien og i de produkter,

vi omgiver os med i hver-

dagen. Plastik er et nyttigt

materiale, men den stigende

globale plastikforurening og

manglende genanvendelse

er alarmerende. Vi skal bruge

plastik med omtanke og

genanvende det igen og igen

til nye produkter.

Vi skal ramme den rigtige skralde-

spand med vores plastikaffald, sådan

at plastik bliver genanvendt og ikke

brændt af. Det er spild af ressourcer

at brænde noget af, som i stedet kan

bruges igen til nye produkter.

Plastik er ikke bare plastik. Det er en

væsentlig del af vores udfordring, at

produkter laves af et væld af forskellige

plastiktyper og i alle farver og former.

Det gør det sværere at genanvende,

og der mangler viden og teknologiske

løsninger.

Derfor er der ikke bare én nem løsning

på udfordringerne med plastik. Det

afgørende er at sikre, at der alle steder

i plastikkens rejse fra ny vare og til den

ender som affald, bidrages til at finde

løsninger. Det er min oplevelse, at

mange danskere – både virksomheder

og borgere - er enige i dette og gerne vil

bidrage. Og det er vigtigt, fordi hvis vi skal

lykkes med det her projekt, så skal vi alle

gøre en indsats. Det er en fælles mission.

Plastikhandlingsplanen sætter

fokus på alle væsentlige dele af udfor-

dringen: mindre plastik i naturen,

smartere produktion og forbrug,

mere samarbejde i værdikæden,

bedre affaldshåndtering, et styrket

vidensgrundlag og langt mere

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

FORORD

FN‘s verdensmål

FN har i 2015 vedtaget 17 verdensmål

for en bæredygtig udvikling inden 2030.

Denne plastikhandlingsplan bidrager til

en bæredygtig udvikling inden for 10 af

verdensmålene.

genanvendelse. Virksomheder, grønne

organisationer, kommuner og forbru-

gere er allerede i gang. Det er vigtigt,

at alle fortsat er med til at udvikle og

tage ejerskab til løsninger, så vi sikrer,

at de nye ting, vi sætter i søen, skaber

synergi og bygger videre på det.

Vi kommer ikke uden om udfordrin-

gerne med plastik. Derfor vil rege-

ringen afsætte 50 millioner kr. over fire

år til Danmarks første plastikhand-

lingsplan. Det vil sikre en målrettet og

fokuseret indsats.

Jakob Ellemann-Jensen

Miljø- og fødevareminister

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Plastik – både

fantastisk og

problematisk

Plastik er et meget anvendeligt materiale

– i mange tilfælde uundværligt.

En plastikbeholder beskytter sit indhold og

forlænger f.eks. fødevarers holdbarhed, så vi

ikke smider så meget mad ud. Dermed undgår

vi madspild. Plastik er også let at transportere

og derved sparer vi brændstof i forbindelse

med fragt af varer.

Plastik gør hverdagen lettere og indgår i stort

set alle dele af danskernes hverdag – lige fra

elektronik til beklædning og legetøj.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

PLASTIK – BÅDE FANTASTISK OG PROBLEMATISK

Det er svært at forestille sig en

dagligdag uden plastik. Vi har ikke

noget andet materiale med de samme

egenskaber og med alle de fordele,

som plastikken tilbyder.

Med de mange positive kvaliteter

plastik har, er det ikke en målsætning

at stoppe med at bruge plastik, men vi

skal bruge det smartere. Problemerne

med plastik opstår, når det overfor-

bruges, designes på en måde, der ikke

er hensigtsmæssig, ender som forure-

ning i naturen, ryger til forbrænding

i stedet for at blive genanvendt eller

ikke kan genanvendes på grund af

indhold af problematiske stoffer.

Plastik er ikke bare plastik

Der findes mange forskellige typer af

plastik, som er blandet sammen med

andre materialer og udviklet til hvert

sit unikke formål. Plastik kan bruges

til alt lige fra en vindmøllevinge til en

tandstik. Plastik kan også produceres

af biologiske materialer, som f.eks.

sukkerrør og majs. Noget kan kompo-

steres og nedbrydes under særlige

forhold. Andet indeholder så mange

problematiske stoffer til farvning og

blødgøring, at det skal deponeres, når

det bliver til affald.

Der mangler specifik viden om hvilke

plastiktyper, vi primært bruger i

Danmark, i hvilke sektorer, der bliver

brugt mest og hvilke mængder, der

bruges. En del af plastikhandlings-

planens fokus er derfor at sikre mere

viden for at kunne pege på de rette og

mest effektfulde løsninger.

Overordnet findes der 2 hovedgrupper

af plastik:

Termoplastik

- som bliver blødt, når

det opvarmes og hårdt når det afkøles.

Hærdeplastik

- som ikke bliver blødt

igen, når det først er formet.

Nogle af de mest almindelige

Stort forbrug af fossile ressourcer

I 1950 blev der produceret 1,7 mio.

tons plastik. I 2014 var det tal steget

til 311 mio. tons, og i 2050 forventes

produktionen at nå hele 1,2 mia.

tons plastik. Plastik er primært et

oliebaseret produkt, og den stigende

produktion af plastik er derfor en

stigende belastning af klodens fossile

ressourcer. Det er anslået, at 6 pct. af

verdens olieforbrug går til produktion

af plastik. Dette tal forventes at stige til

20 pct. i 2050.

Produktion, forbrug og afbrænding

af plastik medfører udledning af ca.

400 mio. tons CO

globalt hvert år.

For hver 1 mio. tons plastik der bliver

genanvendt, svarer det til at tage 1 mio.

biler af vejen målt på CO

-udledning.

Plastik bidrager dog også positivt til

-regnskabet ved f.eks. at bidrage

til reduktion af madspild og reducere

brugen af brændstof til transport af

varer på grund af plastiks lave vægt

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

PLASTIK – BÅDE FANTASTISK OG PROBLEMATISK

1,2 mia.

311 mio.

1950

Bioplastik dækker

over to typer plastik:

plastiktyper og anvendelser er:

Polyethylenterephthalat (PET)

F.eks. plastikflasker,

fødevare-emballage

Polyethylen (PE)

F.eks. kødbakker,

øl/sodavandskasser

Polypropylen (PP)

F.eks. tøj, sportsundertøj,

emballage til færdigretter

Polystyren (PS)

F.eks flamingo, legetøj,

engangskopper

Polyvinylchlorid (PVC)

Hård PVC:

F.eks. tagrender, nedløbsrør

Blød PVC:

F.eks.medicinsk udstyr, regntøj, bolde

Polyamid (nylon)

F.eks. nylonstrømper, telte, sportsud-

styr, medicinske artikler

Biobaseret plastik

Biobaseret plastik kan sammen-

lignes med oliebaseret plastik,

men plastikken er produceret af

biomasse som f.eks. majs eller

sukkerrør og dermed uden brug

af fossile ressourcer. Biobaseret

plastik bliver dog i visse tilfælde

produceret af fødevarer til dyr

og mennesker, hvilket ikke

nødvendigvis er en miljømæssig

fordel.

Bionedbrydeligt plastik

Bionedbrydeligt plastik er

plastik, der under meget speci-

fikke forhold kan nedbrydes til

og vand.

Der er på nuværende tidspunkt

ikke dokumentation for, at

bioplastik under danske natur-

forhold er bedre end plastik

produceret af fossile materialer.

F.eks. kan det bionedbrydelige

plastik kun nedbrydes i industri-

elle komposteringsanlæg under

helt særlige forhold, samtidig

med at bionedbrydeligt plastik

kan hindre genanvendelse, hvis

det blandes med andre typer

plastik.

1,7 mio.

Global produktion

af plastik

2050

2014

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

PLASTIK – BÅDE FANTASTISK OG PROBLEMATISK

Plastikaffald forbrændes

og genanvendes ikke

Plastikaffald er svært at genanvende,

fordi affaldet ofte er en blanding af

mange forskellige plastiktyper, som

indeholder forskellige tilsætnings-

stoffer og ofte kan være ’forurenet’

med for eksempel madrester og andre

typer affald, som ikke er plastik.

Dette gælder især plastikaffald fra

husholdninger.

Det varierer meget fra kommune til

kommune hvor meget plastikaffald,

man indsamler fra husholdningerne. I

2015 lå de indsamlede mængder imel-

lem 1,4 og 33,0 kg/husstand/år. Den

store variation imellem de forskellige

kommuner kan bl.a. skyldes forskelle

i sorteringskriterierne (hård/blød

plast), hvor ofte der indsamles og

forskellige boligtyper (parcelhuse

eller etageboliger). I seneste embal-

lagestatistik fra 2016 fremgår det,

at den samlede forsyning af plasti-

kemballage i Danmark er 215.000

tons, samt at Danmark genanvender

36 pct. af plastikemballageaffaldet.

Nye ambitiøse målsætninger i EU

forpligter medlemslandende til at

genanvende 50 pct. og 55 pct. af al

plastikemballage i hhv. 2025 og 2030.

Opgørelsesmetoden ændres desuden,

så blandt andet tab i genanvendelses-

processen skal fratrækkes. Med den

nye opgørelsesmetode estimeres det,

at Danmark i dag genanvender ca. 18

pct. af plastikemballagen.

Som virkeligheden ser ud i dag, er det

svært at få indsamlet plastik-

affald af høj nok kvalitet, til at det kan

blive til ny plastik af høj kvalitet. Den

plastik, som i dag bliver til genanvendt

plastik, er af svingende kvalitet, og efter-

spørgslen på genanvendt plastik som

råvare er derfor også lav. Det vurderes,

at efterspørgslen på genanvendt

plastik som råvare kun udgør 6 pct. af

den samlede efterspørgsel på plastik i

Europa.

340.000 tons

plastikaffald

Årligt produceres ca. 340.000 tons plastikaffald

i danske husholdninger og virksomheder.

36% genanvendes

Kun omkring 36% af plastikaffaldet fra

husholdninger og virksomheder genanvendes.

63% forbrændes

63% af plastikaffaldet fra husholdninger og

virksomheder går til forbrænding.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

PLASTIK – BÅDE FANTASTISK OG PROBLEMATISK

Plastik i naturen

nedbrydes langsomt og

kan blive til mikroplast

Plastik i naturen

Plastik er et stort problem, når det

ender i naturen. Det nedbrydes meget

langsomt. Plastikaffald er også et

stigende problem i havmiljøet, hvor

plastikken bl.a. er en trussel mod

dyrelivet. Havdyrene forveksler små

og store stykker plastik med føde.

Når vi taler om, at plastik bliver

nedbrudt i naturen, så betyder det

ikke, at det forsvinder. Men plastikken

bliver langsomt neddelt til mindre

og mindre stykker, som i sidste

ende bliver til mikroplast. Ud af den

samlede mængde henkastet affald

i Danmarks natur, udgør plastik

omkring 39%.

2 år

Mælkekartoner,

som indeholder plastik,

har en nedbrydningstid på ca. 2 år

30-40 år

Nylon

nedbrydes på ca. 30–40 år

500 år

Plastikposer og flasker

nedbrydes på

ca. 500 år i naturen. I havet tager det op

til 20 år for plastikposer og op til 450 år

for plastikflasker at blive nedbrudt.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

PLASTIK – BÅDE FANTASTISK OG PROBLEMATISK

Plastik i Skagerak

Naturstyrelsen har i 2015 gennemført en optælling

af affald på fem udvalgte kyststrækninger. De højeste

niveauer af affald blev registeret på Skagerrak-

stranden ved Skagen. Plastik var gennemgående den

dominerende materialetype af alt affald fundet i

denne optælling.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

PLASTIK – BÅDE FANTASTISK OG PROBLEMATISK

Mikroplast

Mikroplast er små plastikstykker

under 5 millimeter, som enten er

anvendt direkte i produkter (såkaldt

primær mikroplast), eller som

dannes ved nedslidning af større

plastikstykker eller plastikmaterialer

(såkaldt sekundær mikroplast).

Miljøstyrelsen udgav i november

2015 den første danske undersøgelse

af mikroplast. Rapporten peger på, at

de vigtigste kilder er den sekundære

mikroplast, der udgør omkring 89% af

det samlede udslip. Slitage af bildæk er

den største enkeltkilde med ca. 63% af

de totale mængder, men også tekstiler,

skosåler, vejstriber og anden maling

medfører udledning af mikroplast.

Den primære mikroplast bliver bl.a.

brugt i kosmetiske produkter, til

kunstgræsbaner og som blæse-

midler i industrien.

Mikroplast ender i miljøet og kan

dermed påvirke jord- og vand-

miljø, herunder større havdyr.

Erkendelsen af mikroplast som

potentielt miljøproblem er ret

ny, og det betyder at vores viden

endnu er begrænset. Derfor er der

fuld gang i forskning nationalt og

internationalt, hvor man forsøger

at forstå mere om de effekter, som

mikroplasten kan have i miljøet og

på mennesker.

Spredning af mikroplast

i miljøet

89%

kommer fra slitage af plastik

(sekundær mikroplast)

11%

kommer fra tilsat mikroplast

(primær mikroplast)

Kilder til spredning af

sekundær mikroplast

i miljøet

63%

af sekundær mikroplast kommer

fra slitage af bildæk

37%

af sekundær mikroplast kommer

fra andre kilder, som f.eks. tekstiler,

skosåler og maling

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Regeringens

vision:

et cirkulært

plastikforbrug

Danmark skal have et mere cirkulært forbrug

af plastik. Det betyder, at plastikprodukter

designes til genbrug og genanvendelse og ikke

indeholder skadelige kemikalier. Det betyder, at

vi kun skal bruge plastik, hvor det er nødvendigt,

og at det er slut med plastikaffald i naturen.

Det betyder, at plastikaffald indsamles og

genanvendes til nye produkter igen og igen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

REGERINGENS VISION: ET CIRKULÆRT PLASTIKFORBRUG

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

REGERINGENS VISION: ET CIRKULÆRT PLASTIKFORBRUG

“

Vi skal have et

velfungerende dansk

marked for genanvendt

plastik.

Regeringens vision

Designere, producenter, forbrugere,

kommuner og genanvendelsesvirk-

somheder spiller alle en vigtig rolle i

at få skabt et lukket, cirkulært plastik-

kredsløb, hvor plastikken bruges igen

og igen. Producenterne skal sørge for,

at der bliver færre plastiktyper og gøre

dem mere ens, så de bliver nemmere at

genanvende.

Vi skal have et velfungerende marked for

affald og genanvendte råvarer med lige

konkurrencevilkår for virksomheder på

tværs af landet. En konkurrenceudsat

affaldssektor med en mere standardi-

seret indsamling skal gøre det nemt for

danskerne at sortere plastikaffald.

Løsninger skal findes i dialog i værdi-

kæden, så f.eks. affaldshåndteringen

matcher de plastiktyper, der er på

markedet, og de genanvendelses-

teknologier, som giver den bedste

genanvendelse.

Der findes ikke én løsning, som kan

løse det hele på en gang. Der er behov

for at sætte bredt ind: fra produktion

og design af plastikprodukter og helt

til plastikken ender som affald, der

skal indsamles og genanvendes.

Danske virksomheder skal på land-

kortet og være kendt for at gå forrest

i udviklingen af bæredygtige plastik-

løsninger inden for design, genbrug,

genanvendelse, cirkulære forretnings-

modeller og genanvendelsesteknologi.

Regeringen vil derfor gennemføre 27

initiativer, der skal bevæge Danmark i

den rigtige retning.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

REGERINGENS VISION: ET CIRKULÆRT PLASTIKFORBRUG

Initiativer

Danmark støtter

EU-Kommissionens

engangsplastik-direktiv

Nationalt plastikcenter

– samlingspunkt for den

danske plastikindsats

Sektorsamarbejder

indenfor f.eks. landbrug,

byggeri, restauration

og detailbranchen

National informations-

kampagne for at re-

ducere affald i naturen

Analyse af Danmarks

plastikforbrug og hånd-

tering

Pant- og retursystemet

udvides med pant på

juice og saft fra 1. januar

2020

Pulje for lokale initi-

ativer til rengøring af

de danske strande for

plastik

Kortlægning af udvik-

lings- og forretnings-

potentialer for danske

plastikvirksomheder

Udvidet producent-

ansvar for emballage

Forbud mod ikke-ned-

brydelige haglskåle

Prioritering af forsk-

nings- og teknologi-

udviklingsmidler

Standarder for sortering

og indsamling af plastik-

affald

Undersøgelse af spøgel-

sesnet i danske farvande

og metoder til oprens-

ning

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

REGERINGENS VISION: ET CIRKULÆRT PLASTIKFORBRUG

Forbud mod uddeling

af gratis bæreposer med

hank

Forbud mod tilsætning

af mikroplast i kosme-

tiske produkter

Kortlægning af PVC-

produkter på det

danske marked og sub-

stitutionsmuligheder

Forbud mod tynde

plastikbæreposer med

hank

Nationalt forsknings- og

innovationsnetværk om

mikroplast

Fælles europæiske

krav til design for

genanvendelse

Danskernes bærepose-

forbrug skal halveres

inden 2023

Vidensopbygning om

mikroplast i spilde-

vandsslam

Opprioritering af

Danmarks inter-

nationale engagement

Udvikling af krav om

reduktion af engangs-

plastikforbrug ved større

arrangementer

Vidensopbygning om

mikroplastudledning

fra kunstgræsbaner og

mulige alternativer

Styrket indsats i de nære

havområder

Analyse af emballage-

afgiften på engang-

service for at reducere

plastikforbrug

Vidensopbygning om

fordele og ulemper ved

biobaseret og bioned-

brydelig plastik

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Løsninger skal

findes på tværs

af værdikæden

Værdikæden for plastik fra vugge til grav er lang

og består bl.a. af plastikproducenter, produkt-

udviklere, designere, detailhandel, forbrugere,

kommunale affaldsselskaber, private affald-

sindsamlere, affaldsbehandlere og køberne af

genanvendt plastik til nye produkter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

LØSNINGER SKAL FINDES PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDEN

Initiativer

Nationalt plastikcenter -

samlingspunkt for den danske

plastikindsats, som:

– Igangsætter værdikæde-samarbejder

og vejleder virksomheder i omstilling

til cirkulært plastikforbrug.

– Opbygger viden om plastik og

formidler til borgere og virksomheder.

– Kortlægger barrierer for genbrug og

genanvendelse af plastik i Danmark.

– Udvikler designmanualer for plastik,

så plastikprodukter designes til

genbrug og genanvendelse.

– Bidrager til udvikling og etablering af

fælles europæiske designmanualer.

Analyse af Danmarks plastik-

forbrug og håndtering

Plastikmængderne i Danmark kort-

lægges mere detaljeret med overblik

over forskellige plastiktyper og sektorer,

samt hvad der sker med de forskellige

typer plastik, når det bliver til affald.

Kortlægningen anvendes bl.a. til at prio-

ritere fokusområder for det nationale

plastikcenter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

LØSNINGER SKAL FINDES PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDEN

Kortlægning af udviklings- og

forretningspotentialer for

danske plastikvirksomheder

Det danske, de europæiske og globale

markeder for plastik, plastikaffald

og genanvendt plastik kortlægges.

Desuden kortlægges status for udvik-

ling og efterspørgsel på sorteringstek-

nologier for plastikaffald. Kortlægningen

anvendes bl.a. til at udpege danske

virksomheders styrkepositioner, samt

prioritere fokusområder for det natio-

nale plastikcenter.

Prioritering af forsknings- og

teknologiudviklingsmidler

Teknologiudviklingsprojekter i forhold

til genanvendelse og mere cirkulært

forbrug af plastik skal prioriteres i offent-

lige tilskudspuljer til teknologiudvikling

f.eks. i regi af Det Miljøteknologiske

Udviklings- og Demonstrationsprogram.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

LØSNINGER SKAL FINDES PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDEN

Materialestrøm

for plastik

Ny råvare

Design og produktion

Detail og Forbrug

Produktion,

forbrug og genbrug

af plastik

Råvare af

genanvendt plastik

Kildesortering

Plastik

Rest-

a ald

Pant

Indsamling

A aldsbehandlere

Marked for

genanvendt plastik

Bringeordning(er)

Henteordning(er)

Forbrænding

Finsortering(er)

Forsortering(er)

Forbrænding

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

LØSNINGER SKAL FINDES PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDEN

“

Der er et stort forretningspotentiale til at

omlægge den måde, vi designer, producerer

og forbruger plastik på.

En mere cirkulær plastikøkonomi

indeholder både et stort potentiale

for miljøet og potentielt også forret-

ningsmæssige potentialer for danske

virksomheder.

Et estimat fra erhvervet lyder, at

for hver 1.000 ton plastikaffald, der

genanvendes i stedet for at blive

forbrændt eller eksporteret, vil der

kunne skabes 3-4 arbejdspladser i

Danmark og en omsætning på mindst

6 mio. kr. På globalt plan anslås det,

at 95 % af plastikemballagens værdi

bliver tabt efter at være brugt én gang,

hvilket betyder et værditab på mellem

500-780 mia. kr. om året. Dette viser,

at der er et stort forretningspotentiale

i at omlægge den måde, vi designer,

producerer og forbruger plastikembal-

lage på.

For at kunne lykkes med omstilling

til mere cirkulær økonomi, er det

nødvendigt at opbygge mere viden

i værdikæden om typer af plastik,

mængder af plastikaffald i Danmark,

teknologier, værdier i affaldet, samt

erfaringer med løsninger og barrierer.

Indsatser og aktiviteter skal desuden

målrettes de værdikæder, hvor der vil

være størst effekt og mest potentiale

for f.eks. teknologiudvikling hos

danske virksomheder og eksport af

løsninger.

Det kan være vanskeligt for især små

og mellemstore virksomheder at

omstille sig til mere cirkulær økonomi

og udvikle mere cirkulære forretnings-

modeller. Det kan bl.a. skyldes mang-

lende viden, tid og ressourcer til at få

etableret de nødvendige samarbejder

på tværs af værdikæden.

Samtidig er der mange ubesva-

rede spørgsmål i forhold til hvilke

plastiktyper, der er de miljømæssigt

bedste og hvilke designvalg, der egner

sig bedst til genbrug og genanvendelse.

Der er derfor brug for et nationalt

samlingspunkt for den danske plasti-

kindsats. Et samlingspunkt, der kan

igangsætte konkrete samarbejder i

værdikæden, opbygge og dele viden,

hvor den mangler og udarbejde

fælles designmanualer for plastik-

produkter, så de designes til genbrug

og genanvendelse. Et samlingspunkt,

der sagligt, fagligt og neutralt rådgiver

både borgere og virksomheder om et

bæredygtigt plastikforbrug.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Ansvar fra vugge

til grav

Der er en voksende bevidsthed om plastik i

danske virksomheder, som bør udnyttes til at

finde mere cirkulære løsninger, der øger genbrug

og genanvendelse og mindsker unødvendigt

forbrug af plastik.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ANSVAR FRA VUGGE TIL GRAV

Der er flere eksempler på, at virksom-

heder allerede tager ansvar for, at de

produkter, de markedsfører, også kan

genbruges og genanvendes i lukkede

kredsløb. Dette ses f.eks. i pant- og

retursystemet for drikkevareembal-

lager, hvor drikkevareproducenterne

igennem mange år har sørget for

tilbagetagning og genanvendelse af

egne produkter. Fremadrettet skal

alle emballage-producenterne tage

ansvar for at sørge for indsamling og

genanvendelse af alle emballagetyper,

herunder plastikemballage.

En række sektorer (f.eks. restaurations-

branchen, byggebranchen, landbruget

og handel- og transportsektoren)har

fokus på løsninger, der øger genanven-

delse og mindsker forbruget af plastik.

De kan mærke efterspørgslen fra

kunderne, men de kan også se forret-

ningspotentialer i en mere effektiv

udnyttelse af ressourcerne.

De enkelte sektorer ønsker bedre

dialog for at kunne tilrettelægge og

målrette indsatserne. Plastindustrien

har taget initiativ til et Forum for

cirkulær plastikemballage, hvor der

er lavet forsøg med tilbagetagning

og genanvendelse i grossistledet af

plastikbøjler, blomsterspande og

blomsterbakker. Dansk Erhverv har

i konsortiet Rethink Plastic udviklet

en designguide for emballage for at

øge genanvendelsen af fødevareem-

ballager. Disse eksisterende tiltag skal

udbygges og styrkes med fokus på

at afprøve f.eks. tilbagetagningsord-

ninger, som øger genbrug og genan-

vendelse af plastik.

Pant- og retursystemet

Pant- og retursystemet er et eksempel på et system, hvor

producenterne tager ansvar for de varer som de sælger.

I 2017 afleverede danskerne 1,9 mia. dåser og flasker til

genanvendelse. Hver gang 100 plastikflasker afleveres til

retursystemet, så sparer det ca. 6 kg ny plastik.

Kilder til

plastikaffald

i Europa

37%

27%

16%

Industri

Husholdninger

Servicesektoren

Bygge og anlæg

Landbrug, jagt og skovbrug

Andre kilder

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ANSVAR FRA VUGGE TIL GRAV

Initiativer

Sektorsamarbejder indenfor

f.eks. landbrug, byggeri,

restauration og detailbranchen

Det nationale plastikcenter igangsætter

en række frivillige sektorsamarbejder i

udvalgte sektorer med fokus på at reali-

sere potentialer for mere genbrug og

genanvendelse af plastik igennem aktivt

samarbejde i værdikæden.

Pant- og retursystemet udvides

med pant på juice og saft fra

1. januar 2020

Pant- og retursystemet udvides, så også

juice og saftprodukter i bl.a. plastik-

flasker indsamles og genanvendes til

ny fødevareemballage. Udvidelsen vil

medføre, at yderligere 52 mio. embal-

lager om året genanvendes via pant- og

retursystemet. Størstedelen af disse er

plastikemballager.

Udvidet producentansvar for

emballage

Der indføres udvidet producentansvar

for emballage fra 1. januar 2025. Produ-

centansvaret skal fremme miljørigtigt

design af emballager, herunder plasti-

kemballage, samt sikre at emballage

genbruges og genanvendes.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ANSVAR FRA VUGGE TIL GRAV

Virksomheder tager allerede ansvar

Som en del af EU’s plastikstrategi fra 2018 er euro-

pæiske virksomheder blevet opfordret til at forplig-

tige sig til at bruge mere genanvendt plastik i 2025.

EU-kommissionens samlede mål er at øge efter-

spørgslen efter genanvendt plastik i EU med 10 mio.

ton i 2025.

På opfordring af Dansk Industri har en række danske

virksomheder meldt mere end 200.000 tons ind. Det

er dobbelt så meget, som Danmarks befolknings-

mæssige andel i forhold til at nå EU-målet.

Regeringens Strategi for

cirkulær økonomi

Regeringen har i september 2018 lanceret sin Stra-

tegi for cirkulær økonomi og i oktober 2018 indgået

en politisk aftale med Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre om at sætte skub i omstillingen til en mere

cirkulær økonomi. Tilsammen er der afsat 116 mio.

kr. til 16 initiativer, der skal bidrage til et mere bære-

dygtigt samfund, hvor man recirkulerer materialer

og produkter, udnytter deres værdi til fulde og mini-

merer spildet. Omstillingen rummer potentielt store

gevinster for både miljø og økonomi.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ANSVAR FRA VUGGE TIL GRAV

Bygnings- og byggesektoren

Bygnings- og byggesektoren i Europa bruger hvert år ca. 10 mio. tons plastik

i både produktion af byggevarer og til emballage, hvilket svarer til ca. 9 pct.

af det samlede europæiske plastikforbrug.

Dette er det næststørste forbrug

af plastik – efter emballage. Selvom plastik ikke altid er synligt i bygninger,

anvendes plastik bredt, f.eks. til isolering, rørsystemer, vinduesrammer og indret-

ning. Graden af genbrug og genanvendelse er meget lille, eftersom plastikmateri-

alet ofte er tæt integreret med andre materialetyper. Samtidig kan det indeholde

problematiske stoffer, især hvis der er tale om gamle bygninger.

Landbrugssektoren

Landbruget er en sektor, hvor der bruges større mængder ensartet plastik i

produktionen.

Det estimeres, at 5 pct. af alt indsamlet plastikaffald i Danmark

stammer fra landbruget, det svarer til 5.000-6.000 tons årligt. Plastik i landbruget

anvendes f.eks. til afdækning af jord, ensilage mv. En af udfordringerne for

genanvendelse er, at plastikken skal renses for jord og andet organisk materiale,

inden det kan genanvendes. Afdækningsplastik ender derfor typisk med at blive

brændt af, fordi omkostningerne til rengøring overstiger gevinsten ved at afle-

vere til genanvendelse.

Restaurationsbranchen

I restaurationsbranchen er der et stort forbrug af engangsplastik og

engangsemballage, som stort set ikke bliver genanvendt.

F.eks. har festivaler

og koncerter et stort forbrug af engangsplastik, som ofte ender i naturen eller på

gaden. Hele take-away-branchen er desuden i vækst, hvilket medfører et øget

forbrug af engangsemballage, som ikke kildesorteres og derfor ender med at

blive brændt af.

Detailbranchen

I detailbranchen bruges store mængder plastik i hele værdikæden, herunder

som transportemballage og indpakning af varer m.m.

Der er mange muligheder

for at se på disse anvendelser for evt. at kunne nedbringe forbruget og øge genan-

vendelsen. Der er allerede tiltag i gang fra store dele af branchen, f.eks. med at

udarbejde designmanualer og stoppe salget af visse plastikvarer.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Øg gen-

anvendelsen

af plastik fra

husholdninger

Genanvendelsen af plastikaffald fra hushold-

ninger skal øges markant. Vi skal indsamle mere

plastik til genanvendelse og sikre, at både kvalitet

og volumen for den genanvendte plastik øges.

Nye EU-regler skærper målsætninger for genan-

vendelse af plastikemballageaffald og kravene til

indsamlingsordninger for plastikaffald.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ØG GENANVENDELSE AF PLASTIKAFFALD FRA HUSHOLDNINGER

“

Genanvendelse af plastikaffald fra

husholdninger har særlige udfor-

dringer set i forhold til de øvrige

affaldsfraktioner. Affaldet består

typisk af mange forskellige typer af

plastik med forskellige tilsætnings-

stoffer til f.eks. farvning og blødgøring

af plastik. Det betyder, at der skal ske

en større eftersortering af plastikaf-

faldet efter indsamlingen end f.eks.

glas og metal, som kan sendes mere

eller mindre direkte til omsmeltning

efter indsamling. Plastikaffald er

desuden en meget let fraktion, som

til gengæld fylder meget og derved

har høje indsamlingsomkostninger.

Samlet set er det derfor sværere at få

etableret rentabel genanvendelse af

plastikaffald fra husholdninger.

Den økonomiske regulering af

affaldssektoren medfører et incita-

ment til forbrænding fremfor genan-

vendelse. Derudover er der i dag et

uensartet indsamlingssystem, hvor

Der i dag et uensartet

indsamlingssystem,

hvor hver kommune

selv sammensætter

indsamlingsordninger-

ne for plastikaffaldet

fra husholdninger

og fastsætter egne

sorteringskriterier.

hver kommune selv sammensætter

indsamlingsordningerne for plastikaf-

faldet fra husholdninger og fastsætter

egne sorteringskriterier. Det medfører,

at affaldsbranchen skal tilpasse sig

forskellige lokale løsninger, hvilket

hæmmer skalafordele og fordyrer

indsamlingen.

En konkurrenceudsat affaldssektor

med mere standardiseret indsamling

af plastikaffald vil sikre en omkost-

ningseffektiv og miljømæssigt bedre

affaldshåndtering gennem et større og

mere velfungerende marked.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ØG GENANVENDELSE AF PLASTIKAFFALD FRA HUSHOLDNINGER

Initiativer

Standarder for sortering og

indsamling af plastikaffald

Indsamlingsordninger og sorteringskri-

terier for plastikaffald fra husholdninger

standardiseres i hele landet for at under-

støtte et mere velfungerende marked

for genanvendelse af plastikaffald i stor

skala, samtidig med at det gøres enkelt

for danskerne at sortere deres plastik-

affald.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ØG GENANVENDELSE AF PLASTIKAFFALD FRA HUSHOLDNINGER

Regeringens

forsyningsstrategi

Regeringen har med Forsyningsstrategien fra

september 2016 foreslået at konkurrenceudsætte

affaldsforbrænding og håndtering af genanvendeligt

affald fra husholdninger. Regeringen ønsker at give

forbrugere og virksomheder frihed til at bidrage til

den cirkulære omstilling og at sikre en mere effektiv

affaldshåndtering til gavn for husholdninger og virk-

somheder.

En fuld konkurrenceudsættelse vil skabe sikkerhed

i markedet og skabe større volumen i affaldsstrøm-

mene. Dermed kan det betale sig at etablere nye,

store sorteringsanlæg, der kan udsortere en større del

af affaldet til genanvendelse.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ØG GENANVENDELSE AF PLASTIKAFFALD FRA HUSHOLDNINGER

Indsamling

Ca. ¾ af de danske kommuner har

indført husstandsindsamling af

plastikaffald, mens den sidste ¼ af

kommunerne kun har indsamling af

plastikaffald på genbrugspladserne.

Det varierer desuden, hvorvidt

hustandsindsamlingen tilbydes alle

boligtyper.

Sortering

Der er ofte forskel på kommunernes

sorteringskriterier og indsamlingsord-

ninger af plastikaffald, herunder om

plastikaffald skal indsamles sammen

med f.eks. metal og glas. Det skaber

forvirring og gør det også sværere at

genanvende plastikken effektivt.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Danskerne

skal ramme

skraldespanden

Plastikforurening af hav- og landmiljø er et

globalt problem, som danskerne skal bidrage til

at løse. At smide affald i naturen er dyrt – både

for naturen og for fællesskabet. Det er helt

uacceptabelt at efterlade sit affald andre steder

end i skraldespanden og efterlade regningen for

oprydning til andre. Mængden af affald i naturen

og udgifterne til at holde rent skal reduceres

markant.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

DANSKERNE SKAL RAMME SKRALDESPANDEN

“

Der er flere måder at gribe problem-

stillingen an på. Man kan forbyde de

typer af plastik, som oftest smides i

naturen eller udvikle alternativer, som

nemmere kan nedbrydes, når de først

er endt i naturen.

Et ambitiøst forslag fra EU retter fokus

mod de ti engangsprodukter af plastik,

som oftest findes på de europæiske

strande. EU vil forbyde disse engangs-

produkter, hvis der eksisterer alterna-

tiver. Det gælder vatpinde, engangs-

bestik, engangstallerkener, sugerør,

rørepinde og ballonpinde af plastik.

For f.eks. cigaretskodder, vådservietter

og balloner foreslås desuden udvidet

producentansvar, som også betyder,

at producenterne bidrager til at betale

regningen for oprydning, når deres

produkter ender i naturen.

Vi skal holde op med

at efterlade affald i

naturen og sørge for at

rydde op efter os selv.

Der er behov for en

kulturændring, hvor

danskerne får lagt de

dårlige vaner på hylden.

I nogle tilfælde kan det være svært

at undgå plastikaffald i naturen. Det

drejer sig om jagt og fiskeri, hvor der

f.eks. tabes udstyr eller efterlades

plastikaffald, som det er svært at finde

og samle op. Her skal der fokuseres

på at udvikle alternativer, som kan

nedbrydes i naturen uden at efterlade

mikroplast.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

DANSKERNE SKAL RAMME SKRALDESPANDEN

Initiativer

Pulje for lokale initiativer til

rengøring af de danske strande

for plastikaffald

Den landsdækkende kommunikations-

indsats suppleres med en 4-årig tilskud-

spulje med tilskud til lokale frivillige

initiativer til at rengøre de danske

strande for plastik og andet affald.

Danmark støtter EU-Kommis-

sionens engangsplastik-direktiv

Engangsplastik-direktivet reducerer

forbruget af de plastiktyper, der ofte

ender i naturen som affald i Europa.

Direktivet gennemføres i Danmark med

fokus på at sikre samarbejde i værdi-

kæden, så udfordringerne med affald i

naturen løses effektivt.

Forbud mod ikke-nedbrydelige

haglskåle

Brug af hagl-skåle af plastik, som ikke

kan nedbrydes i naturen, skal forbydes.

Til brug for udarbejdelse af et forbud

udvikles en kravspecifikation for

bionedbrydelighed under danske natur-

forhold.

National informationskampagne

for at reducere affald i naturen

Der igangsættes en landsdækkende

kommunikationsindsats for at fore-

bygge og reducere mængden af affald

i naturen. Indsatsen fokuseres på de

affaldstyper, der oftest findes i naturen,

f.eks. engangsemballage fra take-away-

branchen.

Undersøgelse af spøgelsesnet

i danske farvande og metoder

til oprensning

Omfanget af spøgelsesnet (efterladt

fiskegrej) i danske farvande kortlægges

og der afprøves metoder til effektiv

oprensning, samt vejledning til fiskerne

om, hvordan tab af fiskeredskaber kan

forebygges.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

20-30 tons

plastik efterlades i naturen

om året i forbindelse med jagt

Jagt og plastik

Ved jagt anvendes haglpatroner,

som består af to stykker plastik:

et patronhylster og en haglskål.

Haglskålen er nødvendig ud fra et

sikkerhedsmæssigt synspunkt, da

stålhagl tilføjer skade til geværets

løb. Haglskålene, som skydes ud

sammen med haglene, samles sjæl-

dent op i forbindelse med jagt, da

de lander 20-40 m fra skytten.

Haglskålen efterlades derfor i

naturen, og det estimeres, at dette

medfører ca. 20-30 tons plastik i

naturen om året. Problemet vil

kunne løses ved udvikling af hagl-

skåle, som er bionedbrydelige

under danske naturlige forhold.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

DANSKERNE SKAL RAMME SKRALDESPANDEN

Der foregår rigtigt

mange oprydnings-

initiativer i Danmark

– større eller mindre

begivenheder rundt

omkring der alle

bidrager til, at vi har

en renere natur:

Nordisk strandrydder dag

En dag om året er kysterne i Danmark, Sverige,

Norge, Finland, Island og Færøerne befolket

af frivillige, der har travlt med at samle affald

fra strande, havne og hav. Hold Danmark Rent

koordinerer indsatsen.

Dansk Naturfredningsforenings årlige

affald-i-naturen-kampagne

Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfrednings-

forenings årlige indsamling af affald i naturen. Hvert år

deltager over 100.000 danskere frivilligt og giver naturen

en hånd ved at indsamle over 100 tons affald.

Miljøkajak i

København og Aarhus

I København og Aarhus, kan du låne en

kajak, hvis du forpligter dig til at samle

affald op i havnen.

Kampagnen

”Sammen om et hav uden affald”

I 2018 afholdt Miljø- og Fødevareministeriet en stor

kampagne ”Sammen om et hav uden affald”, der havde

deltagelse af over 30 forskellige organisationer. Kampagnen

havde til formål at reducere mængden af affald på strande

og i havet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Brug plastik

med omtanke

Nogle plastikprodukter er bedre end andre. Og

nogle plastikprodukter bruger vi alt for mange af.

Vi skal bruge plastik klogere og smartere og kun

der, hvor der ikke er bedre alternativer. Det skal

være nemt og sikkert at tage det gode plastik-

valg. En del af problemet i dag er, at det er uklart,

hvad det gode plastikvalg er.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BRUG PLASTIK MED OMTANKE

Initiativer

Forbud mod uddeling af gratis

bæreposer med hank

Gratis udlevering af bæreposer

med hank i detailhandlen forbydes.

Forbuddet vil gælde alle typer af bære-

poser med hank, så forbrugerne moti-

veres til at reducere forbruget.

Danskernes bæreposeforbrug

skal halveres inden 2023

Der indgås en frivillig aftale mellem

miljø- og fødevareministeren, Dansk

Erhverv, COOP og andre relevante

butikskæder om at arbejde for en halve-

ring af bæreposeforbruget inden 2023.

Forbud mod tynde plastikbære-

poser med hank

Brug af tynde plastikbæreposer

forbydes. Forbuddet vil ikke gælde f.eks.

fryseposer, affaldsposer og rulleposer

til frugt og grønt i supermarkederne, da

disse har en fødevare-hygiejnefunktion.

Udvikling af krav om reduktion

af engangsplastikforbrug ved

større arrangementer

Kommunernes muligheder for at regu-

lere engangsplastikforbrug i forbindelse

med godkendelse af afholdelse af

større arrangementer kortlægges. Der

udarbejdes desuden et idékatalog over

mulige tiltag, som kan anvendes til at

reducere engangsplastikforbrug. Dette

kan f.eks. være opsætning af vandfon-

tæner ved større events.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BRUG PLASTIK MED OMTANKE

Analyse af emballageafgiften på

engangsservice for at reducere

plastikforbrug

Emballageafgiften på engangsservice

skal kun differentieres efter materiale-

type, hvis det er miljømæssigt fornuftigt.

For at afdække dette udarbejdes der en

række livscyklusanalyser af alternati-

verne til engangsservice af plastik.

Forbud mod tilsætning af mikro-

plast i kosmetiske produkter

Bevidst tilsætning af mikroplast i kosme-

tikprodukter, der vaskes af (rinse-off),

forbydes. Der udarbejdes desuden et

beslutningsoplæg om, hvorvidt bevidst

tilsat mikroplast også kan forbydes

nationalt i øvrige kosmetiske produkter

(leave-on produkter).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BRUG PLASTIK MED OMTANKE

Flere musikfestivaller har

allerede selv taget initiativ til

løsninger, der kan reducere

forbruget af engangsplastik

og sikre genanvendelse.

“

Vi skal

gentænke,

hvordan vi

bruger plastik

og begrænse

unødvendigt

forbrug.

Engangsplastikprodukter er særligt i

søgelyset som unødvendigt forbrug.

Engangsplastikprodukter bliver sjæl-

dent genanvendt, men forbrændes

ofte eller ender som affald i naturen.

EU‘s kommende direktiv om engangs-

plastik vil betyde, at flere engangspro-

dukter bliver forbudt.

Der er allerede emballageafgift på

engangsplastikprodukter som f.eks.

plastikbestik, tallerkner, kopper

og glas. Det bidrager til at reducere

forbruget. Men emballageafgiften

er i dag vægtbaseret og det letteste

emballage har derfor den laveste

afgift. I mange tilfælde vil det letteste

materiale være plastik. Dette er ikke

hensigtsmæssigt, da det dermed bliver

attraktivt at anvende plastik som det

foretrukne materiale. Men samtidig

kan det være fornuftigt, hvis alter-

nativerne til engangsplastik ikke er

et bedre valg miljømæssigt set. Her

mangler vi stadig viden.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BRUG PLASTIK MED OMTANKE

Et af de steder, hvor der forbruges store

mængder engangsplastik er ved store

arrangementer og events i det offent-

lige rum. De store mængder engangs-

plastik bliver ikke genanvendt og kan

ende i naturen. Flere musikfestivaller

har allerede selv taget initiativ til

løsninger, der kan reducere forbruget

af engangsplastik og sikre genanven-

delse. Erfaringer og viden fra disse

initiativer er dog ikke blevet indsamlet

og delt systematisk.

445 mio

afgiftbelagte plastikbæreposer

bruger danskerne om året

bæreposer bruger hver dansker

i gennemsnit om året

Plastikbæreposer

En plastikbærepose er ikke nødvendigvis en dårlig

ting. De tykkere plastikbæreposer i supermarke-

derne kan typisk bruges flere gange og ende deres

liv som skraldepose. Et sådant forbrugsmønster

reducerer det samlede materialeforbrug. Men

en del plastikbæreposer udleveres gratis, uden

at forbrugeren tager stilling, om der er behov for

en bærepose. Samtidig er disse gratis poser ofte

så tynde og skrøbelige og/eller i en størrelse og

form, som gør, at poserne sandsynligvis hverken

genbruges eller kan bruges som skraldepose.

9.000

tons plastik om året bruges alene

til bæreposer

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BRUG PLASTIK MED OMTANKE

Mikroplast i kosmetik

Mikroplast i kosmetik er et andet

eksempel på unødvendigt forbrug af

plastik. Mikroplast tilsættes bevidst

til visse kosmetiske produkter som

f.eks. skrubbecremer (såkaldte

rinse-off produkter). Mikroplast

tilsættes også i f.eks. makeup

(såkaldte leave-on produkter), men

her er det sværere at finde gode

alternativer.

Sverige, Frankrig og

Storbritannien har på forskellig

vis indført forbud mod bevidst

tilsat mikroplast i rinse-off

produkter. I EU arbejder man i

øjeblikket hen mod at forbyde

mikroplast i en række produkt-

typer, herunder kosmetik (både

rinse-off og leave-on).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BRUG PLASTIK MED OMTANKE

Forslag nyt engangs-

plastikdirektiv.

Forslaget er fremsat for at reducere

mængden af plastikaffald i naturen.

Direktivet indeholder initiativer til

håndtering af de ti hyppigst fundne

engangsplastikprodukter og fiske-

redskaber af plastik,. Disse produkter

vurderes at udgøre ca. 70 pct. af de

affaldsgenstande, som findes på euro-

pæiske strande.

Direktivet vil medføre:

–

Forbud mod salg af engangsbestik og

-tallerkner,

sugerør, ballonpinde, drinkspinde og

vatpinde

fremstillet af plastik.

–

Reduktion i forbruget af take-away

emballage af plastik.

–

Drikkevarebeholdere i form af f.eks.

plastikflasker og mælke- og juicekar-

toner, skal konstrueres, så plastiklåg

ikke kan adskilles fra selve behol-

deren.

–

Udvidet producentansvar og opryd-

ningsansvar på f.eks. cigaretskodder,

take-away emballage, vådservietter

og balloner.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Træf

beslutninger

på et oplyst

grundlag

På en række andre områder er der også behov

for mere viden om plastik-udfordringen, før der

kan peges på de rigtige løsninger. Dette gælder

særligt i forhold til sekundær mikroplast, biopla-

stik og PVC.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BESLUTNINGER SKAL TRÆFFES PÅ ET OPLYST GRUNDLAG

Initiativer

Nationalt forsknings- og

innovationsnetværk om

mikroplast

For at sikre erfaringsudveksling og

synergi mellem de mange forskellige

forskningsprojekter om mikroplast, som

gennemføres nationalt og internatio-

nalt, etableres et nationalt forsknings-

og innovationsnetværk om mikroplast.

Netværket vil omfatte myndigheder,

universiteter, rådgivere, forbruger-

og interesseorganisationer og være

tilknytte det nationale plastikcenter.

Vidensopbygning om mikroplast

i spildevandsslam

Forekomsten af mikroplast i spilde-

vandsslam skal kortlægges. Der skal

etableres mere viden om, hvor store

mængder mikroplast, der er i slammet,

herunder hvilken miljøpåvirkning dette

medfører, når spildevandsslammet

spredes på landbrugsjord.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BESLUTNINGER SKAL TRÆFFES PÅ ET OPLYST GRUNDLAG

Vidensopbygning om mikro-

plastudledning fra kunstgræs-

baner og mulige alternativer

Mængden af mikroplast, som spredes

fra kunstgræsbaner til det omgivende

miljø, skal kortlægges mere præcist for

at kunne at vurdere, om der er behov for

initiativer til at forebygge spredningen.

Desuden skal mulighederne for at

anvende alternativer til gummigranu-

latet kortlægges. Dette kan f.eks. være

granulat af kork eller kokosfibre.

Kortlægning af PVC-produkter

på det danske marked og sub-

stitutionsmuligheder

Mængder, typer og forbrug af PVC på

det danske marked kortlægges, her-

under graden af genanvendelse og

mulighederne for substitution med

andre plastiktyper.

Vidensopbygning om fordele

og ulemper ved biobaseret og

bionedbrydelig plastik

De miljømæssige og samfundsøkono-

miske effekter ved brug af biobaseret

plastik i stedet for fossilt-baseret plastik

skal kortlægges. Det skal desuden kort-

lægges i hvilket omfang bionedbrydelig

plastik kan bionedbrydes under danske

naturforhold.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BESLUTNINGER SKAL TRÆFFES PÅ ET OPLYST GRUNDLAG

“

På nuværende

tidspunkt er der ikke

tilstrækkelig viden til,

at man med sikkerhed

kan fastslå, at et skift til

biobaseret plastik vil

være at foretrække.

Overalt i landet bruger fodboldklubber

i stigende grad kunstgræsbaner som

supplement til græsbanerne. De fleste

kunstgræsbaner etableres med et

kunstgræstæppe af plastik med fyld

af granulat. Mere end 80% af kunst-

banerne anvender granulat fra brugte

bildæk. Det er estimeret, at der årligt

spredes mellem 450-790 tons mikrop-

last fra fodboldbaner af kunstgræs. Det

svarer til omkring 6% af den samlede

mængde mikroplast, der spredes til

miljøet.

Bioplastik

Et andet område, hvor der mangler

viden, er bioplastik. På nuværende

tidspunkt er der ikke tilstrækkelig

viden til, at man kan fastslå, at et skift

til biobaseret plastik vil være fornuf-

tigt. Biobaseret plastik vil kunne have

negative effekter ved, at man skal

bruge landbrugsarealer til plastik-

produktion frem for til foder- og/eller

fødevareproduktion. Desuden kan det

påvirke genanvendelsesmulighederne

negativt at have blandinger af bioba-

seret og olie-baseret plastik i brug.

Ligeledes er der behov for mere viden

om bionedbrydelig plastiks reelle

nedbrydningstider, og hvad det

nedbrydes til.

Mikroplast

Til trods for et stort fokus på mikrop-

last i de danske forsknings- og videns-

miljøer er der fortsat et stort behov for

mere viden om oprindelse, spredning,

mikroplasts effekter i miljøet, samt

udvikling af overvågnings- og måle-

metoder. Undersøgelser viser, at

mikroplast i stor udstrækning tilsy-

neladende opfanges i spildevands-

anlæggene i Danmark. Det formodes

derfor, at den mikroplast, som ender

i miljøet i dag i høj grad kommer fra

spildevandsslam, som udbringes

på landbrugsjorden sammen med

vigtige næringsstoffer som fosfor og

kvælstof. Der er brug for yderligere

undersøgelser af omfang, samt hvilken

skæbne og effekt mikroplast har, når

den spredes på landbrugsjorden.

Derudover skal der generelt etab-

leres mere viden om de sundheds- og

miljømæssige risici forbundet med

mikroplast.

PVC

En anden plastiktype, som har både

fordele og ulemper, er PVC. PVC er

en meget brugbar og meget holdbar

plastik, som desværre kan skabe

store forureningsproblemer, hvis det

håndteres forkert som affald. PVC

er desuden i nogle tilfælde svært at

genanvende pga. indhold af skadelige

kemiske stoffer, som med årene er

blevet forbudt at bruge i ny PVC.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Mikroplast i drikkevand

Miljøstyrelsen fik i efteråret 2018 undersøgt forekomster af mikroplast

i det danske drikkevand. Resultaterne viste, at indholdet af mikroplast

var under målegrænsen i 16 ud af 17 vandprøver, For den ene prøve,

der overskred grænsen, viste en efterfølgende analyse, at det primært

skyldes andre partikler end mikroplast. Som del af projektet blev der også

udviklet en ny pålidelig målemetode til måling af mikroplast.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Et indre marked

for cirkulær

plastik

Danmark kan ikke løse udfordringerne med

plastik alene. Plastikforurening er et globalt

problem. Hvis der for alvor skal skabes et

marked for genanvendt plastik, skal det som

minimum ske på europæisk plan, hvor der kan

skabes en efterspørgsel i stor skala. Det samme

gælder reguleringen af kemiske stoffer

i plastik, som også løses mest effektivt på

EU-niveau.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

BESLUTNINGER SKAL TRÆFFES PÅ ET OPLYST GRUNDLAG

“

Der skal stilles krav til

design og produktion

af plastikprodukter

på europæisk niveau,

så plastikprodukter

designes til genbrug og

genanvendelse.

På europæisk plan er der i 2018 udar-

bejdet en fælles plastikstrategi. Den

vil medføre en række europæiske

initiativer til at understøtte en mere

cirkulær plastikøkonomi i Europa. Et

første eksempel på dette er forslaget

om et engangsplastik-direktiv. I

EU-regi er der desuden fastlagt ambi-

tiøse genanvendelsesmålsætninger for

plastikemballage i 2025 og 2030.

Regeringen har været og vil fortsat

være med ved forhandlingsbordet i

alle sammenhænge og især arbejde

for, at der etableres gode ramme-

betingelser for et indre marked for

genanvendt plastik. I et europæisk

perspektiv er det især vigtigt for rege-

ringen, at der arbejdes på at løse de to

afgørende problemstillinger i forhold

til genanvendelse af plastikaffald:

•

Produktdesign, materialevalg og

udfasning af problematiske stoffer:

Plastikprodukter skal fra start

designes til at kunne genbruges og

genanvendes.

Dokumenteret kvalitet af gen-

anvendt plastik:

Enkel og sikker handel og afsæt-

ning af genanvendt plastik på tværs

af landegrænser.

•

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ET INDRE MARKED FOR CIRKULÆR PLASTIK

Initiativer

Fælles europæiske krav til design

for genanvendelse

Regeringen vil arbejde for, at der på

EU-niveau stilles krav til design og

produktion af plastikprodukter, så de

designes til genbrug og genanvendelse

og uden problematiske stoffer, der

hindrer genanvendelse. Desuden vil

regeringen arbejde for, at der i EU laves

kvalitetsstandarder for genanvendt

plastik for at fremme høj kvalitet i

plastikgenanvendelsen og øge andelen

af genanvendt plastik i nye produkter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ET INDRE MARKED FOR CIRKULÆR PLASTIK

En EU-strategi for

plastik i en cirkulær

økonomi

Strategien fra januar 2018 er udformet som et

katalog over mulige virkemidler, der kan bringes

i anvendelse for at realisere en konkret vision for

plastik og plastikaffald i 2030 i Europa.

I strategiens 2030-vision indgår fire centrale

pejlemærker:

Genanvendelsen af plastikemballage skal bringes

på niveau med genanvendelsen af emballage af

pap, papir og glas. Dvs. 75-85 pct., og minimum

50 pct. af alt plastikaffald skal genanvendes.

Sorterings- og genanvendelseskapaciteten i

Europa er firedoblet i forhold til 2015, og EU’s

eksport af usorteret plastikaffald er stoppet.

Der skal etableres et velfungerende marked

for genanvendt plastik, som er grundlagt på en

solid industriel efterspørgsel.

Der skal iværksattes effektive foranstaltninger

for at modvirke forurening med mikroplast.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ET INDRE MARKED FOR CIRKULÆR PLASTIK

Materialekredsløb og

konkrete initiativer fra EU

Ny råvare

Design og produktion

Udvikling af definiti-

oner for bionedbryde-

ligt plastik

Begrænse mængden af

OXO-plastik og mikrop-

last i miljøet ved f.eks.

regulering

Forbud mod bevidst

tilsætning af mikroplast

Mindske spild af

plastikgranulat

Produk

forbrug og

af pla

Råvare af

genanvendt plastik

Udvikling af standarder for

kvaliteten af genanvendt plastik

A aldsbehandlere

Marke

genanvend

Viden på tværs af hele

værdikæden

Revision af emballagedirektivet:

så al plastikemballage på EU-mar-

kedet i 2030 kan genanvendes

eller genbruges omkostningsef-

fektivt.

Forbrænding

Finsortering(er)

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

ET INDRE MARKED FOR CIRKULÆR PLASTIK

Detail og Forbrug

Miljømærker der synliggør

cirkulære produkter

for forbrugeren.

Mærkning af komposterbare og

bionedbrydelige plastiktyper

ktion,

g genbrug

astik

Kildesortering

Plastik

Rest-

a ald

Pant

Indsamling

Nye EU guidelines for separat

affaldsindsamling og sortering

af plastikaffald.

Revideret direktiv om modta-

gelse af affald i havne fra skibe

Bringeordning(er)

ed for

dt plastik

Henteordning(er)

Forbrænding

Forsortering(er)

Forbrænding

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Global

udfordring

kræver fælles

løsninger

På globalt plan ender der hvert år mellem 4 og

12 millioner tons plastik i havet, og forbruget af

plastik er stigende. Det har store konsekvenser

for dyrelivet og samfundsøkonomiske konse-

kvenser i form af øgede udgifter til strandrens-

ning samt gener for fiskeri og for mennesker, der

færdes ved stranden og på havet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

GLOBAL UDFORDRING KRÆVER FÆLLES LØSNINGER

“

Ét land kan ikke

løse problemet

alene. Er affaldet

først havnet

i havet, kender

det ikke til

grænser.

De største kilder til plastikaffald på

globalt plan er flere af de asiatiske

samt afrikanske lande, som har

ikke-eksisterende eller utilstrækkelig

affaldsindsamling og -håndtering. Der

findes endnu ikke tekniske løsninger,

som på en omkostningseffektiv måde

vil kunne fjerne plastikaffaldet fra

verdenshavene, og der bør derfor foku-

seres på forebyggelse af plastikaffald

primært fra de største landbaserede

kilder.

Af de 17 verdensmål vedtaget i 2015

handler mål 14 om livet i havet.

Dette har markant øget den globale

opmærksomhed på at bevare og

sikre bæredygtig brug af verdens

have og deres ressourcer, inklusive at

nedbringe plastikforurening. Både

regionale og globale fora har fokus på

problemstillingen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

GLOBAL UDFORDRING KRÆVER FÆLLES LØSNINGER

Initiativer

Opprioritering af Danmarks

internationale engagement

Danmarks deltagelse i regionale og

globale fora opprioriteres med fokus på

at være med der, hvor der på baggrund

af danske styrkepositioner kan bidrages

til løsninger.

Styrket indsats i de nære hav-

områder

Den danske indsats i forhold til de regi-

onale havkonventioner i Østersøen og

Nord-øst Atlanten styrkes. Dette f.eks.

ved, at Danmark tager initiativ til eller

bidrager med støtte til finansiering af

initiativer i forbindelse med de regionale

handlingsplaner.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

GLOBAL UDFORDRING KRÆVER FÆLLES LØSNINGER

Globale initiativer til

bekæmpelse af plastik-

forurening

De regionale havkonventioner

De regionale havkonventioner spiller en

stor rolle i arbejdet med at bekæmpe

marint affald. Danmark er medlem af to

regionale havkonventioner, -

OSPAR,

der

dækker Nordøstatlanten og

HELCOM,

der dækker Østersøen. Både OSPAR

og HELCOM har vedtaget regionale

handlingsplaner for marint affald,

og Danmark støtter dette arbejde.

Danmark har i HELCOM påtaget sig

rollen som ”lead country” for et tiltag

om flamingoplast i Østersøen.

HELCOM

OSPAR

EU‘s havstrategidirektiv

EU’s havstrategidirektiv adresserer udfor-

dringen ved marint affald. Danmark

skal derfor i den kommende rapport

”Danmarks Havstrategi II” beskrive, hvad

der er ”god miljøtilstand” for marint

affald og fastsætte miljømål med

henblik på at reducere det marine affald.

Dette vil blive fulgt op af et overvåg-

nings- og indsatsprogram.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

GLOBAL UDFORDRING KRÆVER FÆLLES LØSNINGER

Nordisk Ministerråd

Plastikaffald har været et samarbejds-

område indenfor Nordisk Ministerråd i

flere år, hvor fælles indsatser i forhold

til f.eks. cirkulære forretningsmodeller,

effektive indsamlingssystemer, genan-

vendelsesmetoder og -systemer, samt

plastikaffald og mikroplast i havet,

allerede er blevet udført. Som del af

Nordisk Ministerråds to-årige plastpro-

gram 2017-18 deltager Danmark i en

række projekter, der adresserer plastik.

Dette lige fra design af plastikprodukter,

affaldshåndtering og effekterne af

mikroplast på havmiljøet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

GLOBAL UDFORDRING KRÆVER FÆLLES LØSNINGER

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

2018/19:7

December 2018

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotholmsgade 12

1216 København K

Tlf: +45 3814 2142

E-mail: [email protected]

ISBN digital: 978-87-93635-99-9

ISBN tryk: 978-87-93635-90-6

Design: Kontrapunkt

Fotos:

Forside, Jørgen Bausager / Ritzau Scanpix

Side 12, Kim Wyon / Visit Denmark

Side 18, Letbaek Plast A/S

Side 24, Arla

Side 30, NIRAS

Side 36, Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Side 40, Johner Images / Ritzau Scanpix

Side 41 og 66, Sgufaaz Shamoon / Unsplash

Side 42, Caroline Attwood / Unsplash

Side 46, William Krause / Unsplash

Side 48, Erica Cirino / Plastic Change

Side 50, Peter Halskov / Modelbureau Danish Models

Side 56, Laura Bisgaard Krogh / Ritzau Scanpix

Side 64, Johner Images / Ritzau Scanpix

Tryk: Dystan og Rosenberg

Publikation kan hentes på:

mfvm.dk

regeringen.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Regeringens plastikhandlingsplan

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf: +45 3814 2142