Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 218
Offentligt
1980933_0001.png
Dato: 30. november 2018
Til
Fiskeriminister
Eva Kjær Hansen
Kære Eva Kjær Hansen
Danmarks Naturfredningsforening og vore lokale afdelinger oplever et stigende antal henvendelser fra
borgere som er bekymrede for omfanget og håndteringen af nye muslingeopdrætsanlæg langs danske
kyster, især i Limfjorden. Her lægger en øget industriel muslingeproduktion på SmartFarm-anlæg i sti-
gende grad visuelt og fysisk beslag på betydelige arealer.
Desværre sker udviklingen på baggrund af tilladelser meddelt af Fiskeristyrelsen, som nok har været i
høring, men ikke med retvisende indhold. DN mener udviklingen kræver en revision af de gældende reg-
ler om muslingeopdræt, så de i langt højere grad synliggør og inddrager landskabelige, rekreative og an-
dre borgerinteresser, når der gives tilladelser.
Ny anlægstype langt mere synlig
En række tilladelser til muslingeopdrætsanlæg i Limfjorden er inden for det seneste år blevet overdraget
en ny operatør (Blå Biomasse A/S), der ikke som de tidligere ønsker at dyrke konsummuslinger, men in-
dustrimuslinger til foderbrug. Anlæggene til konsum bestod typisk af fangstliner til muslingeyngel, som
senere blev omplantet til vækstliner/-strømper. Disse blev holdt i vandsøjlen af et varierende antal op-
driftsbøjer. Opdriftsbøjerne er ikke massivt synlige og det er den type anlæg naboer til anlæggene har
vænnet sig til at leve med.
Industrimuslinger til foderbrug ønskes derimod dyrket på SmartFarm systemer, som bruger net ophængt
på markant synlige 120-150 meter lange sorte rør, som ligger 125 stk side om side på op til 19 ha (38
fodboldbaner) pr anlæg.
Utilstrækkeligt oplyst høringsmateriale
SmartFarms synlighed fremgik ikke af det høringsmateriale, der er udsendt i forbindelse med an-
lægsoverdragelserne, selvom problematikken har været kendt i branchen:
1.
”En undersænkning, 1 –
1,5 m under vand, hele året vil også være hensigtsmæssig for at reducere
synligheden
af anlægget fra land. Dette vil kræve udvikling af metode til undersænkning.”( Faglig
rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2015-12).
2. I mail fra Fiskeristyrelsen til ansøgers konsulent af
27. april 2016 15:10: ”
Der meddeles herved tilla-
delse til, at der på de to muslingeopdrætsanlæg 122 og 144 benyttes op til 125 Smart Farm-rør pr.
anlæg, i stedet for de traditionelle opdrætsliner. Der vil ikke kunne gives generel dispensation fra
kravet om undersænkning af anlæggene, men det accepteres at Smart Farm-rørene placeres i vand-
overfladen, og ved eventuel risiko for isdannelse vil alle rørene skulle undersænkes eller fjernes
helt.”
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 30/11-18 fra Danmarks Naturfredningsforening om problematisk muslingeproduktion på SmartFarm system
1980933_0002.png
Det fremgår desuden af ansøgningen til et demoanlæg på 20 rør fra 2016, som skulle demonstrere syste-
mets produktionspotentiale, at anlægget ikke anvender opdriftsbøjer og der søges om dispensation for
vilkår om at anlægget skal undersænkes.
Det står således klart at tilladelserne ikke gjaldt de hidtidige typer af anlæg, men overgang til en ny type,
der ikke kan undersænkes, men nu ligger mere synligt i hele vækstperioden mod tidligere kun mens der
opsamledes yngel. Det burde derfor have fremgået klart af høringsmaterialet, men det gjorde det ikke.
Gældende bekendtgørelse nr 1387 af 03/12/2017 forudsætter visuelle hensyn og undersænkning:
§8 Stk. 6. Opdriftsbøjer skal af hensyn til den visuelle forurening være ensartede og være i en farve, så
de fremtræder så neutrale som muligt i forhold til omgivelserne (sorte eller mørkegrå).
Stk. 7. Opdriftsbøjerne i anlægget skal så vidt muligt holdes undersænkede. Yngelliner kan dog placeres
højere i vandsøjlen, så opdriftsbøjerne er synlige i perioden fra 1. maj til og med udgangen af oktober.
Endvidere siger
§2 Stk. 5. Fiskeristyrelsen kan endvidere høre øvrige myndigheder, organisationer og
personer, der vurderes af kunne have en interesse i den pågældende sag.
DN må således undres over, at overgangen fra brug af enkeltliggende opdriftsbøjer med mellemrum
imellem til de nye massive tætliggende rørkonstruktioner, ikke har givet anledning til bemærkninger i hø-
ringsmaterialet eftersom de ikke kan undersænkes, og også undres over at man ikke har visualiseret an-
læg i denne størrelsesorden i høringsmaterialet. DN ville helt sikkert have reageret anderledes, hvis de
landskabelige konsekvenser af skiftet i teknologi havde fremgået af høringsmaterialet. Ligeledes kan det
undre at man fra Fiskeristyrelsen ikke har fundet anledning til at høre de visuelt mest berørte interessen-
ter, nemlig beboerne i områderne, som taber herlighedsværdi og kan imødese værditab af ejendom.
De berørte beboere og DN reagerede så snart den øgede synlighed af SmartFarm-rørene stod klart. En
henvendelse fra DN til Fiskeristyrelsen resulterede i et notat fra Blå Biomasse A/S som anførte, at anlæg-
gene fra tidlig sommer vil blive mindre tydelige fordi muslingernes vækst vil tynge rørene ned så anlæg-
gene ville være vanskelige at se i løbet af sommersæsonen. Det har imidlertid ikke kunnet konstateres.
På et dialogmøde i september 2018 mellem grundejerforeningen, Fiskeristyrelsen, Blå Biomasse A/S, He-
deselskabet, DN Struer, Friluftsrådet og Struer Kommune blev det da også erkendt, at den gradvise ned-
sænkning i takt med muslingernes vækst var meget begrænset og synligheden af anlæggene i hele pro-
duktionsperioden ville være stor.
DN skal derfor anmode fiskeriministeren om at ændre bekendtgørelsen, så den afspejler den ændrede
teknologi og så det sikres fremover, at høringer om muslingeanlæg skal indeholde visualiseringer af an-
lægget fra nærliggende kyster og at berørte beboere indgår i høringen. DN opfordrer samtidigt til at
fiskeriministeren sikrer at Fiskeristyrelsen genovervejer de meddelte tilladelsers placering og løbetid (jvf
bek.s §6 stk 2) med henblik på at minimere de visuelle gener for beboere og øvrige borgere, som har re-
kreative interesser i de berørte kystvande.
Med venlig hilsen
Morten Pedersen
Afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]