Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 209
Offentligt
Den 29. november 2018
ORIENTEREDE NOTAT TIL FOLKETINGETS MILJØ- OG FØDEVAREUDVALG
om Helsinkikommissionens (HELCOM’s) anbefaling om rødlistede naturtyper
Resumé
Der skal på møde i HELCOM den 4. december 2018 tages stilling til HELCOM’s anbefaling om be-
skyttelse af særligt truede naturtyper, de såkaldte rødlistede naturtyper. Anbefalingen, der ikke er
juridisk bindende, indeholder en række henstillinger til medlemslandene, der blandt andet skal sikre,
at der gennemføres en konsekvensvurdering af planer og projekter med henblik på at begrænse eller
forbyde aktiviteter, der kan påvirke ødelægge eller skade de omfattede biotoptyper og biotopkom-
plekser. Idet der ikke er fuldt kendskab til udbredelse af rødlistede naturtyper i dansk farvand inde-
holder skøn af konsekvenserne af anbefalingen betydelig usikkerhed. Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt og med det nuværende kendskab til rødlistede natur-
typer kan gennemføre anbefalingen gennem eksisterende tiltag.
Baggrund
Anbefalingen om rødlistede naturtyper omfatter en række truede havnaturtyper og forslag til, hvordan
de skal beskyttes. Det overordnede formål med anbefalingen er at sikre en effektiv beskyttelse af rødli-
stede naturtyper i Østersøen. Anbefalingen erstatter en tidligere anbefaling om rødlistede naturtyper
og udvider antallet af omfattede habitattyper.
Der forventes taget stilling til anbefalingen på møde i HELCOM den 4. december 2018.
Formål og indhold
Helsinkikommissionen (HELCOM) er en mellemstatslig kommission, som styrer og administrerer
Helsinkikonventionen (Convention on the Protection of the Marine Environment of the Baltic Sea
Area). HELCOM arbejder for beskyttelse af det maritime miljø i Østersøen. Kommissionens medlem-
mer er Danmark, Estland, EU, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen, Rusland og Sverige.
HELCOM’s nye anbefaling omhandler beskyttelse af truede
–
såkaldte rødlistede - naturtyper. Disse
opdeles i anbefalingen i biotoper og biotopkomplekser. Biotopkomplekserne svarer til habitatdirekti-
vets marine habitattyper, mens biotoperne er specifikke naturtyper, hvoraf nogle, men langt fra alle, er
omfattet af habitatdirektivet. Der er på HELCOM’s rødliste 59 biotoper og 10 biotopkomplekser. Ifølge
anbefalingen er det de truede, der særligt skal beskyttes. Der vurderes i Danmark at være 7 biotop-
komplekser og cirka 7 biotoper der er blandt de mest truede . Anbefalingen omhandler også visse kyst-
nære terrestriske naturtyper, men da disse ikke er truede i Danmark, er de ikke omfattet af anbefalin-
gen for Danmarks vedkommende.